Leah har ikke nogen bedsteforældre, men kommer stadig på det jødiske plejehjem, hvor hendes bedsteforældre engang boede, og spiller violin for de gamle. Hun ved, at hun selv bliver glad, når hun gør andre glade. Da Lea på 94 fortæller om sin sorg over at have mistet sit barn, bliver Leahs tab over sine egne bedsteforældre sat i perspektiv. Det er endnu sværere at forstå Guds mening med det. Leah har besluttet sig for at leve et jødisk liv og skal snart stå Bat Mitzvah og synge fra Torahen. Hun ville ønske, at hendes bedsteforældre kunne opleve det med hende.
