AFR Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Fiktion og virkelighed
  • Mockumentary
  • Indhold og budskab
    • Provokation og humor
  • Ytringsfrihed
  • Anmeldelser og presseklip
  • Links

Til læreren

”I sandhed en utrolig løgn!” står der på filmplakaten.

Og med god grund. 'AFR' er en provokerende og underholdende blanding af sandhed, løgn, dokumentarfilm og fiktion. Instruktør Morten Hartz Kaplers udfordrer sit publikum med en film, der på den ene side kan ligne en respektløs leg med filmmediet og på den anden side rummer så alvorlige elementer som hungerkatastrofer og drab på både børn og voksne. 'AFR' tager konsekvensen af en øget almen bevidsthed om, at både fotografier og filmoptagelser er dybt upålidelige og kan manipuleres efter forgodtbefindende. Den franske instruktør Jean-Luc Godards berømte udtalelse om, at "Film er sandheden 24 gange i sekundet", var måske nok vrøvl, allerede da den blev fremsat, men er det ikke mindre nu!

Morten Hartz Kaplers (født 1971) har gået på filmskole i Tjekkiet og derefter på den danske, alternative filmskole Super 16. Han har skrevet og instrueret en håndfuld kort- og novellefilm og arbejdet med tv, reklamefilm og musikvideoer.

'AFR's tilblivelsesproces har været en lang og snoet vej. Men Morten Hartz Kaplers havde en vision og nægtede at give op. Han fortæller:

”Der var ikke mange, som troede på AFR, og jeg vidste, at jeg ville være nødt til at lave filmen uden for de gængse kanaler. En professionel økonomi kan ikke bære to års arbejde ved klippebordet, og en så kontroversiel ide med et ubeskrevet blad som mig ville ikke kunne få offentlig støtte. Jeg har arbejdet, som en maler arbejder med et kompliceret billede. Man står op hver morgen, man visker ud og maler noget nyt. Jeg startede på filmen i 2002 og har lavet optagelser til det sidste. AFR har ændret sig sammen med de politiske begivenheder, for eksempel Muhammedkrisen.”
(Interview af Katrine Rantzau, EKKO nr. 37)

'AFR' skabte allerede inden sin premiere debat, bl.a. fordi den er baseret på manipulerede tv-klip, og fordi den fremstiller et fiktivt drab på en nulevende politiker. På flere punkter ligner 'AFR' en anden aktuel spillefilm, nemlig den kontroversielle britiske 'Death of a President' (2006) af Gabriel Range, hvor USA's præsident George W. Bush bliver myrdet. I januar 2007 vandt 'AFR' Tiger-prisen på den internationale filmfestival i Rotterdam.

Undervisningsmaterialets opbygning

Undervisningsmaterialet er tænkt som inspiration til læreren til arbejdet med filmen. I kan arbejde med et eller flere temaafsnit, bruge alle arbejdsspørgsmål eller plukke i dem alt efter tid og interesse. Teksten er skrevet i en form, så den kan printes ud og gives til eleverne.

Afsnittet Filmens handling er et kronologisk referat af filmen. Slutningen bliver afsløret, så vent med at dele det ud, til I har set filmen! Referatet er tænkt som støtte til arbejdet med de øvrige temaer i undervisningsmaterialet. Afsnittet Fiktion og virkelighed fokuserer på, hvordan 'AFR' blander dokumentariske træk med fiktion, og i det følgende afsnit ser vi nærmere på genren Mockumentary. I afsnittet Indhold og budskab retter vi fokus mod filmens personer, dens plot og politiske budskab. I de følgende afsnit lægger vi op til en analyse af Provokation og humor i filmen og perspektiverer filmen i forhold til en bredere diskussion om Ytringsfrihed.

Slutteligt ser vi på Udenlandske anmeldelser af 'AFR' og opfordrer eleverne til selv at finde og analysere danske anmeldelser. I afsnittet Presseklip findes en håndfuld kortere artikler, som kan bruges under arbejdet med de ovenstående temaafsnit.

Hvis I vil læse mere om 'AFR', kan I finde et interview med Morten Hartz Kaplers og et essay af Carsten Jensen om 'AFR' og det danske, politiske miljø i filmmagasinet EKKO nr. 37 (april 2007). Desuden har filmmagasinet Mifune nr. 21 (april/maj 2007) et tema om 'AFR'.

God arbejdslyst!
Liselotte Michelsen

Filmens handling

Filmen starter med en lang scene, hvor vi ser en rustvogn og en kiste. Derefter København set fra luften og biler, der kører gennem regnvejr. Musikken er ildevarslende.

Interview med statsministerens hustru om den dag, hvor ulykken skete. Udtalelser fra folketingsmedlemmer og internationale politikere, bl.a. George W. Bush og Francois Mitterand.

En ung kvinde – Emils søster – står på en S-tog station og fortæller, at det var her, Emil døde under anholdelsen. Interviews med Emils familie og venner om Emils barndom på Grønland og adoptionen. Emils ven i Ungdomshuset fortæller om dengang, de spillede sammen.

En spejderleder, en direktør og en spindoktor udtaler sig om, hvordan Anders Fogh Rasmussen var. Her kommer afsløringen: Han var bøsse. Og vi hører om, hvordan han i 1980'erne blev involveret i en skattesag, der medførte, at han gik af som minister.

En tidligere bofælle karakteriserer Emil som "druk-punker", og vi hører om hans tid som BZ’er, hvor der var ballade med politiet. Vi forstår, at også Emil var til mænd og desuden til S/M. Han giver sig i kast med videokunst.

Anders Fogh Rasmussen bliver valgt som partiformand; datteren og hustruen fortæller om sønnens selvmord og Foghs selvbebrejdelser.

Fogh og Emil indleder et forhold. "Tid til forandring" lyder Venstres parole, og flere kilder bekræfter, at forandringen i Fogh skyldes Emils positive påvirkning. Fogh bliver statsminister, får succes – og dropper Emil. Emil sumper rundt i druk, tager til Amsterdam og laver vilde, selvdestruktive eksperimenter. Da han kommer tilbage til København, truer han i desperation Fogh og kommer i fængsel. Han er i isolation og sultestrejker.

Danmark går med i krigen i Irak, og Fogh kommer i skudlinjen for både rød maling og æg. Emil kommer ud af fængslet og vil lave en politisk film, men får afslag på støtte fra Filminstituttet og bliver meget bitter.

Efter en samtale med en afrikansk delegation bliver Anders Fogh stærkt engageret i at hjælpe Afrika. Han grundlægger ’Anders Fogh Rasmussen Trust Foundation’ og argumenterer bl.a. for, at Afrikas gæld skal eftergives, den danske landbrugsstøtte skal sløjfes, og der skal uddeles gratis AIDS-medicin i Afrika. Fogh overfører store beløb til banker i Afrika, og han bliver kaldt "The Gandhi of our time". Hans politiske bagland i Danmark er i oprør og vender Fogh ryggen. Fogh er blevet en trussel for sine tidligere politiske støtter.

Anders Fogh Rasmussen ringer til Emil og vil have ham tilbage, og Emil bliver rasende. Kort tid efter bliver Fogh dræbt, netop som han er på vej til det afgørende møde, hvor en række internationale ledere er klar til at følge Fogh i hans afrikanske redningsaktion. Emil bliver efterlyst for mordet og dør under anholdelsen. Der fremkommer aldrig klare beviser for, at Emil stod bag mordet. Slutningen er åben: Var Emil morderen – eller var han blot syndebuk?

Foto: Carlos Alvarez & Sian Kristoffersen

Fiktion og virkelighed

'AFR' er en fiktionsfilm, der bruger dokumentarfilmens form og virkemidler. Vi ser kendte og ukendte personer, der udtaler sig med alvor og eftertænksomhed. Vi ser klip fra tv-nyhederne – en genre, der umiddelbart signalerer troværdighed. Vi ser gamle stillfotos og håndholdte, dokumentarlignende optagelser fra demonstrationer. Den skinbarlige, affotograferede virkelighed.

Eller hvad?

Vi er opdraget til at stole på, at pressefotografi og dokumentarfilm-optagelser taler sandt, fordi der er tale om virkelige situationer, som bliver dokumenteret og fastholdt ved hjælp af billeder. Og billeder lyver ikke, vi kan jo se det med vores egne øjne! Sådan kunne man formulere den fordom, Morten Hartz Kaplers søger at gennemhulle med 'AFR'. For her er både stillfotos og de dokumentarlignende optagelser så gennemmanipulerede, at filmen skaber sin egen virkelighed – eller sin egen tolkning af virkeligheden.

  • Tal om filmens virkemidler. Hvad er det, som får den til at ligne en dokumentarfilm? Tal bl.a. om hvordan interview-personerne fremstår og om de forskellige film- og tv-klips look (håndholdte, kornede osv.). Hvilke signaler sender det? Virker filmen i jeres øjne troværdig som dokumentarfilm?
  • Er der nogle af klippene, I har set før? Kan I huske sammenhængen?
  • Normalt vil der i en dokumentarfilm stå navn og evt. titel på de personer, der bliver interviewet. Det gør der ikke i 'AFR'. Hvorfor tror I, at instruktøren har undladt det?

Der er flere former for manipulation på spil i 'AFR'. Tænk fx på stillfotoet af Emil og en mørkhåret mand på en café i Paris. Vi ser den mørkhårede mand fra ryggen – men hans ansigt reflekteres i et spejl, og det er utvetydigt Anders Fogh Rasmussens ansigt. Her er højst sandsynligt tale om computerskabt billedmanipulation. En anden type manipulation, 'AFR' excellerer i, er at tage citater ud af deres oprindelige sammenhæng og flytte dem over i en anden. Den 2. april 2007 skrev Jyllandsposten:

“Ja, han var endda bøsse. Det var kendt for enhver,” siger en venligt smilende Pia Kjærsgaard i den ny film 'AFR' [...] Om samme politiker [Anders Fogh, red.] siger de Konservatives gruppeformand Helge Adam Møller: “Det kammer over til sidst. Han blev en form for diktator”.

De to tv-klip er ganske autentiske, men sammenhængen, de indgår i, er politisk manipulation. Hvad, filmens publikum ikke kan vide, er, at Pia Kjærsgaard i virkeligheden udtalte sig om den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn og Helge Adam Møller om sin gamle partiformand Hans Engell.

'AFR' manipulerer også ved hjælp af lydsiden. I begyndelsen af filmen ser vi nogle mørke, officielt udseende biler suse afsted på regnvåde veje. Samtidig hører vi en meget dramatisk underlægningsmusik, der signalerer spænding og uhygge, thriller og gys. Ingen tvivl om, at der bliver begået en forbrydelse om et øjeblik! Og ganske rigtigt, statsministeren bliver dræbt i sin bil selv samme morgen. Ved hjælp af lydsiden skaber instruktøren en stemning og styrer publikums følelser og forventninger i den retning, han ønsker.

  • Nævn flere eksempler på manipulation i 'AFR'.
  • Hvilken effekt opnår filmens instruktør med sin brug af manipulation?
  • Kan I nævne eksempler på ”rigtige” dokumentarfilm, der manipulerer med deres publikum – fx ved hjælp af klipning eller lyd? Et eksempel kunne være Michael Moores 'Fahrenheit 9/11', der betragtes som en dokumentarfilm, men som i mange passager er særdeles stærk i sine manipulationer af publikums følelser. Prøv selv at finde andre eksempler.
  • Er det rimeligt overfor de involverede politikere, at filmens instruktør manipulerer med dem og deres udtalelser? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er politikerne "selv ude om det", hvis de vælger at stille op og lade sig interviewe om hvad som helst, hvornår som helst – blot for at blive synlige i mediebilledet? Er det at være en seriøs politiker?
    Foto: Carlos Alvarez & Sian Kristoffersen

'AFR' modtog en pris under Rotterdam Film Festivalen. Journalist Kristian Lindberg skriver i Berlingske Tidende 7. februar 2007:

Rotterdam Festivalens Jury [...] begrundede valget af den danske film med, at »Denne raffinerede polemiske film kommenterer sløringen af grænsen mellem virkelighed og fiktion. Den komplekse fortællestil er opnået ved en exceptionel klipning, som fører til en provokerende analyse af moderne medier og politikeres måde at manipulere offentligheden på.«

  • Er I enige med Rotterdam Festivalens jury? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad mener juryen med, at 'AFR' “kommenterer sløringen af grænsen mellem virkelighed og fiktion”? Hvori består filmens “provokerende analyse af moderne medier og politikeres måde at manipulere offentligheden på”? Hvad er, set med jeres øjne, konklusionen af analysen?

Diskussioner omkring manipulation af stillfotos og nyheds-dokumentaroptagelser er jævnligt på dagsordenen. Under den såkaldte Muhammedkrise i 2006 blev der fx offentliggjort et fotografi af en mand med en plastik-grisetryne. Nogle påstod, at det var vesterlændinge, der gjorde grin med profeten Muhammed. Andre påstod, at billedet var taget i forbindelse med en traditionel Sydfransk fest, hvor lokale konkurrerede om, hvem der var bedst til at hvine som en gris. Et andet eksempel på, at nyhedsbilleder kan bruges til forskellige formål, findes i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Kort efter katastrofen kunne mange nyhedskanaler vise billeder af en lille flok jublende mennesker i en mellemøstlig gade. Det forlød, at de jublede over, at terrorangrebet var lykkedes. Men var det sandt? Noget tid senere forlød det, at klippet stammede fra en helt anden sammenhæng, nemlig en religiøs højtidsdag, og at personerne i nyhedsklippet jublede, fordi de holdt fest, og at de ikke anede noget om terrorangrebet.

  • Diskutér sandhedsværdien i tv-nyhederne. Hvordan kan vi vide, at det, vi ser og får at vide, er rigtigt? Hvordan kan vi vide, om et klip eller et indslag er manipuleret eller ikke? 
  • Undersøg begrebet "kildekritik". Hvad betyder det? Hvordan – helt konkret – kan man udøve kildekritik i sin hverdag? Er det vigtigt at udøve kildekritik i et samfund som vores? Hvorfor?
  • Er der nogle tv-kanaler eller trykte medier, som I opfatter som mere troværdige end andre? Hvorfor?

Mockumentary

Til slut i filmen 'AFR' kan vi læse følgende udsagn:

”Denne film er ren og skær fiktion og alle synspunkter fremsat skal opfattes som kunstneriske udsagn i et fiktivt univers. Alle interviews og bidrag fra medvirkende, herunder politikere og øvrige offentligt kendte personer, er blevet manipuleret ud af den kontekst de oprindeligt er blevet til i.

Skønt filmen indeholder klip fra rigtige begivenheder, er filmen i sin helhed tilstræbt opfattet som et fiktionsværk i slægtskab med mockumentary, satire, parodi og manipulation, og eventuelle sammenfald med virkelige uofficielle begivenheder er tilfældig og utilsigtet.”

Dermed understreger filmens skabere, at 'AFR' er fiktion og ikke dokumentar – selvom filmen umiddelbart ligner det sidstnævnte.

  • I citatet ovenfor nævnes satire, parodi og manipulation. Definér de tre begreber – hvad betyder begreberne helt præcis?

Ud over satire, parodi og manipulation nævner filmens skabere også et fjerde begreb: mockumentary. Ordet er sammensat af det engelske "mock" – der både kan betyde "at drille" og "at efterligne" og "forloren" eller "uægte" – og "documentary", altså dokumentar. En "mockumentary" er en drillende og/eller falsk dokumentarfilm.

En mockumentary ligner ved første blik en dokumentarfilm, selvom filmen rent faktisk er fiktion. Genren er i slægt med parodi og satire. Mockumentaries bruges ofte til at analysere aktuelle hændelser eller emner, der bliver flyttet væk fra virkeligheden og placeret i et fiktivt univers. Denne teknik kan give tilskueren en afstand til det velkendte og dermed – i bedste fald – inspirere til nye synvinkler på det velkendte. Mockumentaries fremstår tit som historiske dokumentarfilm med arkivklip og talende hoveder, der diskuterer hændelser i fortiden. Mockumentaries er ofte helt eller delvist improviseret, fordi skuespil uden manuskript kan styrke det virkelighedsnære udtryk.

Foto: Carlos Alvarez & Sian Kristoffersen

Et af de tidligste eksempler på mockumentaries er den amerikanske instruktør Orson Welles’ radiospil fra 1938 ’Klodernes Kamp’ (inspireret af H.G. Wells’ science fiction-roman), der efterlignede nyhedsreportagens form. Det lød altså som en ægte reportage, der på dramatisk vis berettede om en invasion af Marsmænd på Jorden – men i virkeligheden var det skuespillere i et radiostudie, der simulerede hele nyhedsreportagen. Det vidste lytterne dog ikke, og radiospillet var så overbevisende, at mange amerikanere troede, de var ved at blive invaderet af rumvæsner, og forlod hus og hjem i ren panik.

Orson Welles har med ’Klodernes kamp’ fået rang af mockumentary-genrens stamfar. Senere i karrieren legede han fortsat med grænsen mellem fiktion og virkelighed, ikke mindst i sin banebrydende spillefilm 'Citizen Kane' (1941), hvor han leverer en lang pastiche på datidige newsreels – en dokumentarisk ugerevy om aktuelle begivenheder. Her efterligner han fx en håndholdt, rystet reportageoptagelse med skjult kamera af oldingen Kane, der bliver kørt rundt i sin have i rullestol.

Udtrykket mockumentary blev dog først opfundet mange år senere – i 1980'erne – hvor instruktøren Rob Reiner brugte udtrykket i et interview i forbindelse med sin fiktive rock-dokumentarfilm 'This Is Spinal Tap' (1983). Samme år kom Woody Allens 'Zelig', der også efterligner dokumentarstilen og meget overbevisende indkopierer Allens figur i dokumentariske optagelser med kendte personer.

Den falske dokumentarform er brugt mange gange i filmhistoriens løb. Et af de nyeste og mest succesfulde eksempler er komedien 'Borat' (2006), der er en fingeret dokumentarfilm om en kazakhstansk tv-mand på oplevelse i USA. Og på tv har mockumentary-stilen været særdeles populær. Den britiske komedieserie 'The Office' (2001-03) har været banebrydende, og herhjemme har bl.a. 'Drengene fra Angora' (navnlig i deres populære indslag om cykelholdet Team Easy-On) og 'Klovn' høstet stor succes.

En udmærket artikel om mockumentry-genren finder du i det danske webbaserede filmmagasin 16:9 (www.16-9.dk). Artiklen findes i udgaven fra februar 2007: www.16-9.dk/2007-02/side05_feature2.htm

  • Diskutér i klassen, hvilken genre 'AFR' er – satire, mockumentary, fiktion, dokumentarfilm etc. Skriv alle forslag på tavlen.
  • Del jer op i grupper. Hver gruppe undersøger et af de begreber, I skrev på tavlen. I skal fx svare på: Hvad kendetegner denne genre? Hvilke andre eksempler findes der på genren? Hvilke elementer ved 'AFR' gør, at filmen kunne tilhøre denne genre? Fremlæg jeres resultater fx mundtligt, på plancher eller som powerpoint-præsentation.

I forbindelse med 'AFR' skrev journalist Kim Skotte den 3. februar 2007 i Politiken:

“Når ’mockumentary’ er et alt andet end ufarligt redskab, er årsagen helt fundamentalt menneskelig. De færreste tænker ’det er selvfølgelig fup alt sammen’. Man er mere tilbøjelig til at tænke, at der ikke er røg uden en brand. At der nok er noget om snakken. At fortælleren har en mening med sin fortælling. Sådan er vi skruet sammen. Så hvad skal vi mene om det, når Pia Kjærsgaard i filmen åbenbart siger, at det jo var åbenlyst for enhver, at han var bøsse? Bare trække på skuldrene og konstatere, at Pia Kjærsgaard er mere frisk på det hele, end vi troede? Eller skal man prøve at regne ud, hvem denne ’han’ er, som Pia Kjærsgaard har udtalt sig om i anden kontekst? Morten Hartz Kaplers lægger selv op til, at filmen vil være en lakmusprøve på, om ytringsfriheden nu også gælder begge veje i Danmark. Det behøver han forhåbentlig ikke være overdrevent bekymret for. Men skal ytringsfriheden gælde begge veje, må henstillingen om, at man også meget gerne må benytte ytringsfriheden med omtanke, også gælde begge veje. For mit eget vedkommende må jeg sige, at jeg føler et sikkert lettere atavistisk ubehag ved, at man slår nulevende navngivne personer ihjel på film. Hartz Kaplers vil også gerne diskutere mediernes manipulation af virkeligheden. På det punkt er der ingen tvivl om, at det, vi bliver præsenteret for som virkeligheden, i mange tilfælde er en redigeret og politisk afvejet version. Nyheder og ’virkelighed’ er alle vegne hele tiden, men muligheden for at skelne skæg fra snot bliver stadig mere uigennemskuelig.”

  • Diskutér Kim Skottes udsagn. Er en mockumentary et "farligt redskab"? Er 'AFR' en farlig film? Sad I også bagefter filmen med følelsen, at "der ikke er røg uden en brand"? Hvad mener Skotte med at "benytte ytringsfriheden med omtanke"? Synes I, instruktøren går over grænsen, når har fremstiller en nulevende person som myrdet? 
  • Optag jeres egen lille mockumentary. I kan gøre det med mobiltelefon eller dv-kamera. Emnet kunne fx være en fiktiv hændelse på skolen, hvor I får elever og lærere til at udtale sig og manipulerer med deres udtalelser.

Indhold og budskab

Første gang vi ser 'AFR', står filmens formsprog og visuelle stil centralt i vores oplevelse af filmen. Tilskuerens opmærksomhed er i høj grad rettet mod filmens leg med genrer – sammenstødet mellem de fiktive handlingselementer og det dokumentariske look. Vores øjne og ører arbejder på højtryk med at afkode billedernes og lydsidens signaler. Hvor kommer klippene fra? Er personerne skuespillere? Hvornår er der tale om computermanipulerede billeder? – og så videre. Vi har behov for at gennemskue, om der er tale om sandhed eller løgn, virkelighed eller fiktion.

Men det er også interessant at fjerne fokus fra diskussionen om fiktion og virkelighed og for en stund træde ind i det fiktive univers, der skabes i 'AFR'. Så kan vi gå med på legen og rette et analyserende blik mod handling, personer og filmens budskab inden for rammerne af det fiktive univers.

  • Hvad handler filmen umiddelbart om? (dvs. filmens konkrete handling).
  • Hvad handler filmen egentlig om? (dvs. hvilke budskaber, pointer og moraler ligger der under overfladen i filmen).
  • Hvem tror I, der myrdede filmens Anders Fogh Rasmussen? Hvorfor?
  • Formulér, hvilket portræt filmen tegner af:

1. Anders Fogh Rasmussen
2. Emil
3. Folketingsmedlemmer
4. Erhvervsliv
5. Alternative kunstnere

Personerne, der bliver interviewet, er alle placeret i deres "eget" miljø – fx ungdomshuset, statsministerens hjem, et konferencerum, en have med hængekøje, et kontor med filmplakater, Emils forældres hjem, ved et vindue etc. Måske er det personernes egne rum, møbler og nips – eller også er det nøje udvalgte kulisser og rekvisitter.

  • Tænk tilbage på rum, møbler og nips bag interviewpersonerne. Var der særlige detaljer eller småting, I lagde mærke til? Hvad fortæller baggrund, påklædning, smykker etc. om personerne i 'AFR'?
  • Er der "gode" og "onde" mennesker i filmen? Eller er det mere nuanceret end som så? Begrund jeres svar.
  • Karakterisér filmen. Det er fiktion – men er det en politisk film? Eller er det bare fis og ballade? Begrund jeres mening.
  • Synes I, at filmen er god og vellykket? Eller fungerer den ikke? Er den, som Holger K. Nielsen siger, "plat"? Eller er den sjov og tankevækkende? Formulér jeres holdning til filmen – og argumentér for jeres holdning.
    Foto: Carlos Alvarez & Sian Kristoffersen

'AFR's instruktør og manuskriptforfatter Morten Hartz Kaplers – som iøvrigt også spiller Emil – siger følgende om sin film:

“Min idé med “AFR” er at skabe en tankevækkende og debatskabende film om mennesket i det demokratiske samfund. Vi lever i en tid, hvor politikere og mediefolk deler verden op i gode og onde, mennesker og ikke-mennesker, så mit mål er at insistere på det modsatte; vi er alle mennesker og – som udgangspunkt – gode. [...] For at opnå fred og sameksistens er vi nødt til at opbygge tillid til og tro på, at den modsatte part i konflikten grundlæggende vil det godt – og derfor er værd at lytte til og prøve at forstå. Dét er udgangspunkt for demokrati. Og dét er filmens overordnede budskab.”
(citat fra pressematerialet til 'AFR')

  • Diskutér citatet. Kan I komme i tanker om konkrete situationer, hvor politikere (evt. i andre lande) taler om "gode" og "onde" mennesker eller befolkningsgrupper? Find konkrete eksempler på, at mennesker med forskellige holdninger lever i fred med hinanden, fordi de lytter og prøver at forstå hinanden. Og find eksempler på det modsatte.
  • Er I enige med Morten Hartz Kaplers i hans synspunkter? Synes I, det lykkes ham at trænge igennem med det budskab, han formulerer ovenfor, i sin film?

I et interview af Katrine Rantzau i filmmagasinet EKKO nr. 37 siger Morten Hartz Kaplers:

”Politikere bliver mere og mere strømlinede. Med hjælp fra deres spindoktorer tegner de et klippefast billede af sig selv i medierne, for at vi skal have tillid til dem. Det er forståeligt, men hvis vi glemmer, at de er mennesker med menneskelige problemer og udfordringer, så giver vi dem heller ikke mulighed for at skifte holdning. Og hvis vi har et parlamentarisk demokrati, hvor politikerne ikke kan skifte holdning, er debat unødvendig. Så er politik reduceret til statements, og den tendens er blevet forstærket efter 9/11, hvor verden er blevet opdelt i Gode og Onde. Det er min hensigt med filmen at gøre publikum opmærksom på, at meningsdannere og magthavere også er almindelige mennesker, og at deres følelsesliv har indflydelse på de beslutninger, de træffer.”

  • Diskutér Morten Hartz Kaplers udtalelser. Er I enige eller uenige med ham? Er politikere så strømlinede? Kan I huske eksempler på, at politikere har skiftet mening? Er politik reduceret til statements? Synes I, at Kaplers opnår det, han ønsker med sin film (at gøre publikum opmærksom på, at politikere er mennesker)?

I et essay i EKKO nr. 37 supplerer forfatteren Carsten Jensen:

”AFR minder om, hvilket fantastisk værktøj politik kunne være, når det gælder om at forandre verden. Den fortæller ham og os, hans vælgere, om politikkens glemte mission: At gøre livet bedre for de milliarder af mennesker på planeten, hvis liv er sunket ned i en udsigtsløs fattigdoms mørke. [...]Politik [i nutidens Danmark] synes ikke længere at handle om andet end personer, men de personer, der træder frem på skærmen, er helt ud i valget af frisure, slips og skjortefarve et simpelt resultat af det sociologisk-industrielle kompleks, det vil sige den samlede indsats af opinionsundersøgelser, kommunikationsfirmaer og spindoktorer, hvis råd følges ned i den mindste detalje. Formålet er altid den maksimering af markedsandelene, som udgøres af antallet af stemmer. [...] I moderne politik kommunikeres der for at bringe fornuften og dens anarkistiske børneflok af kritiske spørgsmål og indvendinger til tavshed. Politikere vil i dag ikke forføre os til store, historisk svimle projekter. Formålet med deres manipulationer er et helt andet. De vil blot have lov at være i fred for demokratiet. Når de åbner munden er det ikke for at invitere til samtale, men for at få det sidste ord. Derfor er politik i dag en lang indføring i afmagtens psykologi.”

  • Diskutér Carsten Jensens udsagn. Er I enige eller uenige? Står det virkelig så skidt til med politik og demokrati i Danmark? Eller kender I eksempler på politikere, som arbejder for "at gøre livet bedre for milliarder af mennesker"?

Der findes en anden film, hvis titel er forbogstaverne på en myrdet statsleder, nemlig 'JFK' (1991) af Oliver Stone. Sammenfaldet er ikke tilfældigt. Der er lighedspunkter mellem beretningen om mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy og det fiktive mord på Anders Fogh Rasmussen.

  • Undersøg, hvad der skete i forbindelse med John F. Kennedys mord. Hvorfor blev han dræbt? Blev sagen opklaret? Find lighedspunkter og forskelle i de to beretninger. Hvorfor mon instruktøren af 'AFK' har valgt en titel, der giver associationer til en film om mordet på John F. Kennedy?

Provokation og humor

Filmen 'AFR' bliver indledt med et citat af Anders Fogh Rasmussen selv. Og man må sige, at instruktøren tager statsministeren på ordet!

”En af grundene til, at vores samfund har oplevet så enorme fremskridt ikke bare i det seneste århundrede, men i flere århundreder, er, at der har været mennesker, der har haft modet til at provokere...”

”...Det handler helt grundlæggende om, at oplyste og frie samfund kommer længere end uoplyste og ufrie samfund, netop fordi nogle tør provokere og kritisere autoriteter, hvad enten det er politiske eller religiøse autoriteter.”

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Jyllandsposten 30. oktober 2005.

  • Diskutér statsministerens citat. Hvordan hænger fremskridt sammen med ”mod til at provokere”? Hvad mener han med henholdsvis ”oplyste og frie samfund” og ”uoplyste og ufrie samfund”? Giv konkrete eksempler på de to typer samfund. Hvorfor kommer samfund, hvor politiske eller religiøse autoriteter bliver provokeret og kritiseret, ”længere” end andre? Hvad mener Anders Fogh Rasmussen med ”længere”?
  • Diskutér, hvorfor 'AFR's instruktør Morten Hartz Kaplers sætter dette citat i starten af sin film.
  • Nævn andre eksempler på provokationer – i jeres egen hverdag og i samfundet. Diskutér de konkrete eksempler: Var provokationerne oprør – og i så fald: mod hvad/hvem? Har provokationerne en positiv eller negativ effekt – og for hvem? Provokerer I nogle gange selv? Hvem og hvorfor?

En stor del af 'AFR' udsender signaler om autenticitet og alvor. Men indimellem bliver løgnen og manipulationen så tyk, at det får en komisk effekt.

  • Tænk tilbage på filmen. Var der tidspunkter, I grinede? Hvornår og hvorfor? Var der tidspunkter, hvor smilet stivnede, og det pludselig ikke var sjovt længere? Hvornår og hvorfor?
  • Hvad synes I om, at instruktøren blander humor og alvor på den måde, han gør? Hvilken effekt giver det – hvilken følelse vækker det hos jer som publikum? 
  • Hvad tror I, instruktørens mål er med at blande alvor og humor på den måde, han gør?
  • Diskutér hvilken type humor, der er på færde i filmen. Kender I samme type humor andre steder fra? (Fx tv-satire m.m.)
    Foto: Carlos Alvarez & Sian Kristoffersen

Den 10. april 2007 citerer Politiken Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, der i sit ugebrev kritiserer 'AFR' for den måde, filmen manipulerer med hendes og andre politikeres citater. Kjærsgaard giver udtryk for, at hun føler sig misbrugt i filmen. Hun skriver desuden: “De politiske mord, der er sket i bl.a. Holland og Sverige de seneste år, er tragiske! Og et tænkt mord på Anders Fogh er ikke god værkstedshumor!”

  • Diskutér Pia Kjærsgaards udtalelse. Er det rimeligt og sjovt at manipulere med citater, som filmen gør? Hvad mener Kjærsgaard med ”god værkstedshumor”? Synes I, det er i orden at slå statsministeren ihjel på film? Eller er det makabert og for tæt på virkeligheden?

'AFR's instruktør og manuskriptforfatter Morten Hartz Kaplers siger følgende om satire og provokation i sin film:

“Ved at bruge kendte politikere og blande virkelige begivenheder ind i fiktionen, tvinges publikum til at forholde sig seriøst til filmens konflikttemaer; demokrati/terrorisme/magt – modmagt. Filmen er således hverken en tilsvining eller kritik af specifikke politikere, politiske standpunkter eller seksuelle præferencer. Jeg tilstræber at fremstille de medvirkende om muligt mere positivt og bedre, end tilfældet er i den virkelige verden, hvorfor det kan opfattes som satire.”

“Det er muligt, at nogle af de medvirkende politikere kan føle sig udnyttet og måske krænket, men jeg finder det nødvendigt at provokere til en debat, der kan hjælpe med at definere friheden, ytringsfriheden og politikernes rolle i et demokrati. Denne film skal betragtes som et kunstnerisk udtryk, og skal som sådan ikke leve op til journalistisk eller almen borgerlig debat-etik. Og det er ALTID provokerende, når ting stilles på hovedet.”

(citat fra pressematerialet til 'AFR')

  • Diskutér Morten Hartz Kaplers udsagn. Tvinger filmen os til at forholde os seriøst til dens konflikttemaer? Hvorfor/hvorfor ikke? Synes I, at filmen ”tilsviner” nogle medvirkende? Eller lykkes det instruktøren at fremstille alle positivt? Er filmen satire? Hvad mener instruktøren med, at en debat ”kan hjælpe med at definere friheden, ytringsfriheden og politikernes rolle i et demokrati”? Og oplever I, at instruktøren med 'AFR' når dette mål? Hvad mener han med “almen borgerlig debatetik”? Hvad fortæller dette udtryk om instruktørens eget politiske standpunkt?

Politiken bragte den 14. april 2007 en artikel, der kigger nærmere på omstændighederne omkring optagelserne af filmens interviews med de politiske medvirkende. Artiklen 'Han siger mig ikke en dyt' kan fx findes via www.infomedia.dk.

Ytringsfrihed

'AFR' er en film, som afprøver grænserne for ytringsfrihed. Hvad er det tilladt at sige og gøre i et land som Danmark? Hvor langt kan en filminstruktør gå, før sindene kommer i kog – eller der måske ligefrem bliver indgivet en politianmeldelse?

I 'Leksikon for det 21. Århundrede' kan I finde en definition af ytringsfrihed: http://leksikon.org/art.php?n=2776

  • Læs teksten om ytringsfrihed. Oprids hovedpointerne i teksten, og kom med konkrete eksempler på situationer, hvor personer har ytringsfrihed og situationer, hvor ytringsfriheden begrænses.

Del klassen op i to grupper:

  • Den ene gruppe finder en række argumenter for, at 'AFR' misbruger ytringsfriheden. Denne gruppe kan bl.a. fremføre de holdninger, som Holger K. Nielsen, Pia Kjærsgaard m.fl. giver udtryk for i de artikler, I kan læse i afsnittet ’Presseklip’.
  • Den anden gruppe finder en række argumenter for, at filmen ikke misbruger ytringsfriheden. Hos denne gruppe er holdningen, at en film som 'AFR' netop styrker demokratiet og ytringsfriheden. Find argumenter i fx artiklerne i afsnittet ’Presseklip’.

I en artikel på Berlingske Tidendes hjemmeside 7. februar 2007 udtaler 'AFR's instruktør, Morten Hartz Kaplers, at filmen er “en lakmusprøve på de udtalelser om ytringsfrihed, der er fulgt i kølvandet på Muhammedkrisen”.

  • Diskutér, hvad filmens instruktør mener med citatet. Hvad var "Muhammedkrisen"? Hvad skete der? Hvad betød det, der skete, for ytringsfriheden i Danmark og i resten af verden? Hvordan hænger en film som 'AFR' sammen med Muhammedkrisen?

Artiklerne i afsnittet ’Presseklip’ i dette materiale er skrevet før filmens premiere, og før nogen af politikerne havde set filmen. Men hvad er der sket efter premieren? I kan fx læse artikler på nettet. Måske har skolen abonnement på Infomedia, eller også kan I gå ind på hjemmesiderne for aviser som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllandsposten osv. (se under afsnittet ’Links’)

  • Undersøg politikernes reaktioner, efter de har set filmen. Er de positive eller negative – og hvorfor?
  • Undersøg det øvrige publikums og kulturjournalisternes reaktioner, efter de har set filmen. Er de positive eller negative – og hvorfor?

 

Anmeldelser og presseklip

Nedenfor finder du et link til en engelsksproget anmeldelse af 'AFR'. Den er fra det toneangivende amerikanske filmblad Variety; bemærk, at anmeldelsen er skrevet i en særlig slangpræget jargon, som er Varietys varemærke. Det kan faktisk være en lille sprogopgave i sig selv at gennemskue nogle af anmeldelsens forkortelser og fagtermer…!

Vær opmærksom på, at dette undervisningsmateriale er skrevet før filmens premiere. Vi har således ikke kunne medtage de danske anmeldelser af filmen – men det vil være oplagt at inddrage disse, fx via www.infomedia.dk.

Variety 14. februar 2007:
https://variety.com/2007/film/reviews/afr-1200510313/

(Bemærk, at du også kan finde anmeldelsen ved at søge filmen på Internet Movie Database – www.imdb.com – og trykke på “external reviews”)

  • Fremlæg hovedpointerne i filmanmeldelsen af 'AFR'. Er I enige med filmanmelderen? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Find flere anmeldelser af 'AFR'. Fremlæg hovedpointerne. Er anmelderne overvejende positive eller negative overfor filmen?

Nedenstående artikler fra en række danske aviser omhandler alle de tidlige reaktioner på filmen– de kan fx findes på www.infomedia.dk:

Politiken 2. februar 2007: Holger K om Fogh-film: »Plat og usmageligt«
Politiken 2. februar 2007: Fogh myrdet i ny satirisk film
Berlingske Tidende 7. februar 2007: Kontroversiel film om Fogh fik pris
Jyllandsposten 2. april 2007: Fogh fremstilles som bøsse i film-satire

Læs også dette indlæg på http://www.smartlog.dk 2. april 2007: Fogh film sætter fjernsynets magt til vægs

Links

På Internet Movie Database kan I finde oplysninger om film, instruktører, filmgenrer og meget mere (på engelsk).
www.imdb.com

Infomedia er en dansk artikeldatabase. De fleste skoler har abonnement.
www.infomedia.dk

Politikens netavis:
http://politiken.dk/

Berlingske Tidendes netavis:
www.berlingske.dk/

Jyllands-Postens netavis:
www.jp.dk/