”I don’t care about history, cause that’s not where I want to be, rock rock, rock’n’roll high school.”

Disse ord blæser ud af musikanlægget i bilen, mens Rainer Wenger i højt humør er på vej til sit arbejde som lærer. På skolen erfarer han, at der er ændringer i planen. Wenger skal i temaugen ikke som forventet undervise i anarki, idet en ældre kollega (som ikke bryder sig meget om Wenger) i stedet har fået opgaven. Wenger skal derimod undervise i autokrati. Eleverne præsenteres som et repræsentativt udsnit af ungdommen: Nogle øver drama, nogle er sammen med kæresten, nogle dyrker sport, og alle går til fest om aftenen.

MANDAG

Wenger er fra morgenstunden overrasket over, hvor mange der har meldt sig til temaet. Han skriver ordet "autokrati" på tavlen og beder om elevernes umiddelbare bud på en definition af begrebet. Som eksempel nævner en elev Det Tredje Rige, hvilket medfører udbredt træthed i klassen. ”Åh nej – ikke nu igen. Vi vil ikke længere føle skyld for noget, vi ikke har haft del i”. Med næsten enstemmig opbakning påtager Wenger sig lederrollen og indfører straks nogle enkle regler: Han skal tituleres Herr Wenger, ingen taler uden forudgående tilladelse, og man står op ved siden af sit bord, når man taler. De få, der stiller spørgsmålstegn, får lov til at gå, og med enkle, men effektive midler sammentømres fællesskabet. Hjemme efter arbejde er Wenger glad og tilfreds med dagens forløb – og også hjemme hos eleverne fortælles der med glæde om dagens undervisning. Karos tydeligvis ”frigjorte” tresserforældre er dog ikke ubetinget positive. På Karos værelse drømmer hun om at rejse væk til Barcelona, mens kæresten Marco bare drømmer om sex.

TIRSDAG

Tirsdag morgen spiller klassen med fra start. Wenger introducerer morgengymnastik: march på stedet. Det er befordrende for blodomløbet og fællesskabsfølelsen, og det udfordrer hovedfjenden i klasselokalet nedenunder. Wenger bryder de gamle kliker i klassen, sætter de dygtige sammen med de ikke så dygtige for at hæve niveauet generelt. Efter frikvarteret dukker der flere nye elever op; det er elever fra anarkiholdet, som ønsker at skifte til autokratiholdet. Uniformitet er det næste tema, og Wenger foreslår, at alle den følgende dag skal møde op i jeans og hvide skjorter. Om eftermiddagen anskaffer næsten alle elever sig hvide skjorter – Tim går et skridt videre og brænder alle sine kulørte t-shirts.

ONSDAG

Karo nægter at bære hvid skjorte, men i klassen er hun den eneste elev, der skiller sig ud – bortset fra de seneste afhoppere fra anarkiholdet. Wenger mener, at gruppen skal have et navn, og blandt mange forslag vinder Die Welle afstemningen. Da Wenger vil gratulere forslagsstilleren Marco, opdager han sidemandens talent for at tegne. Han får til opgave at lave et logo. Begejstringen er stor, og stemningen er høj. Forslagene fyger gennem luften: hjemmeside, Myspace-profil, postkort, emblemer. Kun Karo ser meget betænkelig ud. Efter timen spores de første forandringer: Tim er i knibe over for gamle forbindelser, men får hjælp af sine nye fæller. På en café sammen med Lisa åbner Marco for sine betænkeligheder med Karo. På dramaholdet fyres Karo, og rollerne fordeles på ny. Lisa tager hjem til Karo og benytter lejligheden til at sladre om de ting, Marco har betroet hende. Lisa er blevet den stærke. Om aftenen sættes klistermærker op overalt i byen, og Die Welle-logoet males på facader og butiksruder. Tim kaster sig dumdristigt ud i at klatre op på et højt stillads for at male logoet. Politiet kommer, men Tim fuldfører sit forehavende.

Foto: Rat Pack Filmproduktion

TORSDAG

Dagen efter i skolen opfinder én af drengene et ”håndtegn” for Bølgens medlemmer. Karo opsøger Wenger og siger, at det hele er ude af kontrol. Han opfordrer hende til at skifte hold. På lærerværelset er der kølig luft, men Wenger har ledelsens fulde opbakning. På gaden møder Bølgebroderskabet en gruppe anarkister, som går til angreb. Tim trækker en pistol, som han har købt på nettet. Han får den fornødne respekt, men hans kammerater er rystede. Marco forsøger at overtale Karo til at tage med til Beach-party. Hun viser ham den hjemmeside, Tim har lavet, og hun nægter fortsat at bære hvid skjorte. Hjemme hos Wenger dukker Tim op og påstår, at Wenger har brug for en livvagt. På skolen fotokopierer Karo ”illegale flyveblade”, mens Marco og Lisa kysser på stranden, hvor alle festdeltagere opfordres til at møde op til den følgende dags vandpolokamp i hvide skjorter. På skolen lægges ”flyvebladene” i små bunker foran alle klasselokaler. Karo er bange, da hun cykler hjem.

FREDAG

I klassen er Wenger vred over gårsdagens aktion. Nu er det gået for vidt! Eleverne får til opgave at skrive om deres oplevelser med Bølgen og opfordres til at møde op til vandpolokampen senere på dagen. Foran svømmehallen udleveres t-shirts med Welle-logo til alle. Da Karo og veninden ankommer, nægtes de adgang uden korrekt påklædning. Hele den ene langside er fyldt med Welle-fans. Karo og veninden finder en anden indgang. Midt i kampen spreder pigerne flyvebladene – kampen er hård, både i bassinet og på tilskuerpladserne. Derhjemme skændes Wenger med kæresten Anke, som anklager ham for at manipulere klassen for at tilfredsstille sit eget ego. Wenger læser elevernes stile, da Marco dukker op for at bede ham stoppe eksperimentet. En sms-kæde kalder eleverne sammen den næste dag.

LØRDAG

Alle samles i gymnastiksalen, og Wenger gør sin effektfulde entre. Tim får lov til at stå ved hans side på scenen. Wenger citerer gårsdagens stile: ”Die Welle har gjort os alle lige – uanset race, religion eller klasse”. Efterfølgende holder han brandtale: ”De rige bliver rigere og de fattige fattigere. Terror er den eneste trussel. Terror, som vi selv er skyld i, på grund af den uretfærdighed, vi tillader i verden. Bølgen er den eneste vej til at løse disse problemer, i fællesskab kan vi klare alt! Vi vil skrive historie. Bølgen vil strømme ud over hele Tyskland.” Marco forsøger at afbryde manipulationen og beordres pågrebet og ført op på scenen. Herefter lader Wenger masken falde: Han undskylder, at det kom så vidt, og han erklærer eksperimentet for afsluttet. Modvilligt og chokerede rejser eleverne sig for at gå – men ikke Tim. Han trækker sin pistol og beordrer alle tilbage på plads, det MÅ ikke slutte her. Tim skyder én af eleverne og retter grædende våbnet mod Wenger – men til sidst skyder han sig selv.

Efterfølgende føres Wenger væk af politiet, mens ambulancer og pressefolk strømmer til. Marco og Karo genforenes. Lisa græder, men trøstes af Karo. Sidste indstilling: Wenger i politibilen – ser fortabt ind i kameraet, billedet fryser. Sort.

Foto: Rat Pack Filmproduktion

Med udgangspunkt i jeres umiddelbare oplevelse skal følgende tre indgangsspørgsmål besvares:

• Forsøg at formulere filmens væsentligste tema.
• Hvordan oplevede I temaugens forløb – realistisk eller utroværdigt? Begrund.
• Giv filmen et antal stjerner fra nul til fem.

Persongalleriet er forholdsvist omfangsrigt. Læreren Rainer Wenger er den helt centrale karakter, og blandt eleverne er det særligt Marco, Tim og Karo, der er vigtige spillere i temaugens forløb i og udenfor klasselokalet. Disse fire karakterer bærer filmens idé, og det er derfor vigtigt at undersøge deres udvikling.

• Beskriv, hvordan Rainer Wenger, Marco, Tim og Karo er fremstillet i filmens begyndelse. Hvad får vi at vide om deres baggrund, familie og andre relationer? Hvilke motiver, tror I, ligger til grund for deres handlinger gennem forløbet?
• Hvilke positioner har de tre elever i klassens hierarki? Beskriv, hvordan disse positioner ændres undervejs, og hvad der forårsager det.
• Beskriv, hvilke egenskaber i Wengers personlighed og karakter der er vigtige med henblik på at få eleverne med i eksperimentet.
• Efter den afsluttende vandpolokamp har Marco et voldsomt sammenstød med Karo, hvor han bl.a. spørger: ”Tror du, at du er Sophie Scholl?”. Undersøg, hvad han refererer til.
• Sammenlign den ubekymrede Wenger i filmens anslag på vej til arbejde i sin bil med den knugede Wenger i filmens udtoning siddende i politibilen. Hvad tænker han i starten – og i slutscenen?
• Wengers kone Anke mere end antyder, at Wenger lider af mindreværdskomplekser i forhold til sine kolleger – hvad er hendes begrundelse? Synes I, at hun har ret?

Foto: Rat Pack Filmproduktion

Rainer Wenger er som udgangspunkt klassens/gruppens leder, og som sådan er det hans opgave at sammentømre elevgruppen og skabe et fællesskab. Tidligt i forløbet indfører Wenger nogle adfærdsregler i klassen.

• Hvilke regler indføres allerede mandag?
• Hvordan argumenterer Wenger for det fornuftige i disse regler?
• Beskriv forskellige reaktioner på reglerne.
• Reglerne skal regulere klassens adfærd, men hvilke andre midler benytter Wenger sig af?

En gruppes sammenhold styrkes ved fælles mål, ved at definere en modstander og ved at skabe et fjendebillede. Fra start er Wenger på kant med sin ældre kollega, der i klasselokalet nedenunder underviser i Wengers yndlingstema, anarki.

• Hvilke formål tjener morgengymnastikken ifølge Wenger? Diskutér, om der er andre formål.
• Med hvilke formål beder Wenger eleverne skifte pladser i klassen?

Klassefællesskabet er ikke den eneste gruppeproces i filmen – også dramaholdet og vandpoloholdet går gennem en udvikling.

• Hvordan indvirker Karos rolle i undervisningsforløbet på hendes position i dramagruppen?
• Beskriv Marcos udvikling på vandpoloholdet – ligeledes i forhold til hans rolle i klassen.

Gennem tiderne har diverse kulturer og befolkningsgrupper klædt sig ensartet – også rebelske grupper, som hippier og punkere, har benyttet sig af uniformering i forskellig grad.

• Giv eksempler på uniformering i dagens ungdomskulturer.
• Beskriv fordele og ulemper ved uniformering.
• I klassen mener Lisa, at uniformer udligner sociale forskelle. Hvordan det?
• Hvilke formål tjener det at udligne individualitet i en gruppe?
• Hvorfor brænder netop Tim sine t-shirts? Hvad siger det om ham?
• Hvilken effekt har det, at Karo dagen efter er den eneste i klassen, der ikke bærer hvid skjorte – for Karo og for klassen?

Foto: Rat Pack Filmproduktion

Et andet vigtigt element i gruppedannelsen er gruppens navn. I klassen foreslås, ud over ”Bølgen”, navne som ”Terror Squad”, ”Tsunami”, ”Pagten”, ”De Visionæres klub”, ”Indercirklen”, ”Centrum” og ”Forandrerne”.

• Vurdér de forskellige forslag, og beskriv, hvilke associationer de giver.

Symboler og logoer er vigtige visuelle identitetsmarkører i de fleste grupper – sportsklubber, politiske organisationer, virksomheder, foreninger, osv.

• Beskriv to af verdens mest kendte logoer – Coca Cola og hagekorset (Swastika) – og undersøg, hvorfra de stammer. I kan også vælge at arbejde med andre kendte logoer.
• Beskriv Die Welle-logoet, og vurdér, om det svarer til sit formål.

At gøre honnør er en standardiseret måde at hilse hinanden på, og der findes et utal af variationer gennem historien.

• Beskriv ”håndtegnet” for medlemmerne af Bølgen, og angiv eksempler på andre, I kender.

Afslutningen på forløbet henlægges til skolens aula lørdag over middag.

• Hvordan iscenesætter Wenger sin entré, og hvilken effekt har det?
• I sin tale citerer Wenger fra elevernes stile om ugens forløb. Dertil fremlægger han en række argumenter for Bølgens fremtid – hvilke? Beskriv hans måde at tale på.
• Marco forsøger at afbryde Wengers ”manipulationer”, men beordres pågrebet. Først da han står på scenen, lader Wenger masken falde. Hvorfor venter han så længe?
• Vurdér, om Tims reaktion i slutningen af filmen er realistisk. Ville det kunne ske i virkeligheden?
• Hvilke konsekvenser, mener I, at forløbet vil få for Rainer Wenger? Hvad tror I, der sker med Wenger – og med klassen – efter filmens slutning?

Foto: Rat Pack Filmproduktion

Fra Politikens fremmedordbog:

Autokrati: En styreform som er baseret på at én person udøver ubegrænset magt = ENEVÆLDE, DIKTATUR
Anarki: En tilstand der er præget af opløsning og mangel på styring = ANARKISME, LOVLØSHED

Totalitære samfund, diktatur, autokratisk styreform og enevælde har trukket blodige spor gennem verdenshistorien. Nazismen i Tyskland, fascismen i Italien og Spanien og kommunismen i Sovjetunionen er frygtelige eksempler på, hvordan store dele af en befolkning kan manipuleres i én bestemt retning, og hvor langt det enkelte menneske kan drives ud i behandlingen af et mindretal. Vi husker måske de store militærparader, hvor tusindvis af mennesker marcherer på lige rækker og virker som én stor organisme, nøjagtigt som Wenger lader sine ”soldater” marchere i takt for at føle fællesskabet og ophæve individualiteten.

Massesuggestion (det at påvirke og forføre grupper til ubevidst at indtage bestemte holdninger) benytter sig af mange andre virkemidler – herunder i særlig grad propaganda. At kunne styre nyhedsmængden og medierne er en vigtig forudsætning for totalitære ledere, mens det omvendt skal være vanskeligt for anderledes tænkende at fremkomme med deres mening.

• Beskriv, hvordan ”modstandsgruppen” i Bølgen arbejder, og vurdér, hvorfor de mislykkes med deres forehavende.
• Lav en liste med 10 ting, der kan bidrage til fremkomsten af totalitære samfund.
• Diskutér, hvordan filmens slutscene påvirkede jer ved første gennemsyn. Har I selv oplevet, eller kan I pege på, andre sammenhænge, hvor en forsamling kan føle en berusende fornemmelse af samhørighed?
• Se evt. dokumentarfilmen 'Jøden og arieren', som kan ses på Filmcentralen. Filmen beskriver, hvordan nazisterne brugte film som propaganda til at overbevise den tyske befolkning om, at arierne var et overlegent herrefolk, mens jøderne var en livsfarlig fjende, der skulle fjernes fra Tyskland. 
• Sammenlign situationen i Nazityskland med det eksperiment, Rainer Wenger udfører på sin skole. Diskutér, om en situation som i Nazityskland kunne opstå igen.

Foto: Rat Pack Filmproduktion