Udtoningen er den 7. og sidste fase i berettermodellen. Det er filmens afslutning. Konflikten er løst, og en ny livssituation er opstået for filmens vigtigste personer.

Udtoningen er filmens slutning. Her er filmens vigtigste personer som regel til stede, og eventuelle løse ender bliver samlet. Udtoningen kan også give os et vink om, hvordan fremtiden tegner sig.

I udtoningen kommer personerne sig oven på de konflikter, der har været i filmens tidligere faser. Personerne nyder den genoprettede eller nyopståede harmoni. Eller de affinder sig med konsekvenserne af det, der er sket. Hvis det er en happy end, er personerne (og tilskuerne) lettede. Hvis det er en tragedie, er personerne (og tilskuerne) triste.

I nogle film er der et twist i udtoningen. Der kan være en overraskende drejning i handlingen i allersidste indstilling. Måske har hovedpersonen snydt alle og fx gemt en masse penge i en bankboks. Eller det viser sig, at skurken alligevel er i live. Sådan en udtoning bliver nogle gange brugt, hvis en film lægger op til en efterfølger, eller hvis det er et afsnit i en tv-serie. Så kaldes det en cliffhanger.

Ved udtoningen falder spændingskurven (den gule linje) i berettermodellen brat. Det afspejler, at konflikterne er løst. Handlingen afrundes, og historien afsluttes.

Illustration: Filminstituttet

1. Anslag
2. Præsentation
3. Uddybning
4. Point of no return
5. Konfliktoptrapning
6. Klimaks
7. Udtoning

Eksempel på udtoning

I udtoningen i kortfilmen 'Der er en yndig mand' (eksempel 1) er problemerne løst. Hovedpersonen Lars er i bedring efter en ulykke, hvor han har fået en flagstang i hovedet. Han er sluppet af med sin falske identitet og er blevet kæreste med Ida. Hans ven Omid har fået job i Pelles Repro. Det er en happy end.

Eksempel 1: Udtoning i 'Der er en yndig mand'

Læs mere om berettermodellen og se eksempler her:

Berettermodellen
Anslag
Præsentation
Uddybning
Point of no return
Konfliktoptrapning