Calamity Jane – Vestens vilde datter Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Links og litteratur

Om filmen

'Calamity Jane – Vestens vilde datter' fortæller om den amerikanske drøm, om det forjættede land og præsenterer en ærkeamerikansk legende i svøb. Men filmens visuelle udtryk er udpræget fransk/europæisk, og design og animation er fjernt fra almindelig americana a la Walt Disney og DreamWorks. Filmen er primært franskproduceret, men det er interessant, at den også er støttet af Det Danske Filminstitut, og at det danske animationsstudie Nørlum er coproducent (som det også var på den irske og Oscarnominerede animationsfilm 'Sangen fra havet' fra 2014).

'Calamity Jane – Vestens vilde datter' vandt hovedprisen på den prestigefyldte animationsfilmfestival i Annecy. Den er instrueret af Rémi Chayé, som i 2015 også signerede den spændende 'På toppen af verden' ('Tout en haut de monde').

De tre film indgår alle i distributionsselskabet Angel Films' kvalitetsserie Rabalder Bio, der primært indeholder europæiske, ofte arthouse-film for børn og unge. 

Foto: Angel Films

FILMENS CREDITS

Titel: 'Calamity Jane – Vestens vilde datter' ('Calamity, une enfence de Martha Jane Cannary')
Produktionsland og -år: Frankrig/Danmark, 2021
Instruktion: Rémi Chayé
Manuskript: Rémi Chayé, Sandra Tosello, Fabrice de Costil
Længde: 85 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådets for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering her

Danske stemmer:
Martha Jane: Ella Testa Kusk
Samson: Nikolaj Coster-Waldau
Jonas: Elias Strube
Robert: Mikkel Bo-Følsgaard
Moustache: Sofie Gråbøl
Abraham: Lars Mikkelsen
Ethan: Oscar Dietz

Før I ser filmen

En western. Endda en børneanimation med en pige i hovedrollen. Og så en fransk-dansk coproduktion. Det lyder unægteligt som lidt af et kludetæppe, men er det egentlig ikke. For 'Calamity Jane – Vestens vilde datter' fortæller mest af alt bare en rigtig god historie om at turde at være sig selv og stå ved det. Alt sammen i en amerikansk genreramme – westerngenren. 

Det vil dog være en god idé at fortælle klassen lidt om USA's historie, westerngenren og de mange myter og fortællinger, der knytter sig til landets tilblivelse (se afsnittet 'Western: Filmgenre, myte og virkelighed'); at stemme sindene til en særlig filmisk oplevelse med stærke traditioner. 'Det lille hus'-serien, både bøgerne og fjernsynsfilmene, og ikke mindst tegneserien og -filmene om den gæve cowboy Lucky Luke kan måske dirigere blikket i den rigtige retning.

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

En karavane bevæger sig over den amerikanske prærie. Året er 1863, og kursen er mod mulighedernes land Oregon. Med vogntoget er enkemanden Robert Cannary, der ikke har de rette evner til en så strabadserende rejse, og hans tre børn. Den ældste, Martha Jane, tager sig af sine yngre søskende, og da faderen kommer til skade, overtager hun gradvist en voksens ansvar og pligter. 

Martha Jane lærer sig at ride, kaste med lasso og styre en prærievogn. Men det er jo maskuline dyder, og hun mobbes derfor af de andre børn, især vogntogets leders søn, Ethan, og irettesættes konstant af de voksne. Blandt andet da hun klipper sit hår kort og begynder at gå i drengetøj.

Hun møder kavalerispejderen Samson, der fortæller, at vogntoget er på helt gal kurs. Ethans far, Abraham, er ikke en helt så dygtig anfører, som han giver indtryk af. Pludselig forsvinder Samson og beskyldes for tyveri, da flere genstande fra vogntoget savnes. Martha Jane sætter efter spejderen, slår ufrivilligt pjalterne sammen med gavtyven Jonas og oplever både at blive jaget af kavalerister og arbejde i en guldmine. Hun afslører Samson som en opportunistisk svindler, men dog ikke tyv, og vender tilbage til vogntoget, som hun redder fra en katastrofe. Endelig bliver hun anerkendt for sine evner som handlekraftig, når det for alvor gælder.

Martha Jane Cannary har vist sit værd: at man kan være sig selv og ikke slavisk er underlagt gældende normer og regler. Men mange synes, at hun har været årsag til for mange kalamiteter (eller ulykker), så hun ender med øgenavnet Calamity Jane – og som en legende i Det Vilde Vestens historie.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Dansk

EFTER 2. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer

  • Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
  • Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
  • Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
  • Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
  • Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)

EFTER 4. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer

  • Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
  • Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)

Fag og temaer

Western: Filmgenre, myte og virkelighed

Cowboyfilm eller hesteoperaer – eller mere korrekt: westerns (det handler jo om at drage vestpå og opdyrke det jomfruelige land). Filmgenren er lige så gammel som filmhistorien, og gennem tiderne også en af de mest populære. Ikke mindst hos børn og unge, der for generationer tilbage stod i kø foran biografernes billetluger hver søndag til såkaldte "fireforestillinger", der bød på seriel præriedramatik i lange baner. Den første western er Edwin S. Porters 'Det store togrøveri' fra 1903, og i 1950 kom John Fords ikoniske 'Karavanen', der handler om en vild karavanerejse vestpå. Som populær underholdning fra Det Vilde Vesten kan man ikke komme uden om Morris’ tegneseriealbums og filmatiseringerne af den gæve cowboy Lucky Lukes bedrifter.  

Typisk ”udspiller filmene sig i det vestlige USA i 1800-tallet”. De handler om ”nybyggernes kamp mod banditter, indianere eller hinanden”, og ”en del karakterer er historiske personer fra perioden” (Filmcentralens genreleksikon).

Calamity Jane, Martha Jane Cannary (1852-1903), er en amerikansk westernlegende. Selv om myte og virkelighed til en vis grad smelter sammen, står det nogenlunde til troende, at hun efter forældrenes død tog sig af sine små søskende og senere blev spejder for hæren, deltog i flere indianerkrige og endte med at optræde i Wild West Shows som skarpskytte. I øvrigt kunne hun lide at gå i herretøj. 

Foto: Angel Films

'Calamity Jane – Vestens vilde datter' er tro mod genren og handler om nybyggernes kamp med vildmarken – og for den sags skyld med hinanden – med en afstikker til et guldgravermiljø. Men ikke kampen med indianere, som i mange westerns er den anonyme, men grusomme fjende (i dag ville en sådan skildring af landets oprindelige befolkning mildest taget ikke være korrekt).

'Calamity Jane – Vestens vilde datter' refererer til gengæld til den amerikanske drøm: det bibelske tema om rejsen mod det forjættede land, der flyder med mælk og honning, og om vildnisset, som blot skal dyrkes for at skabe et paradis på jord. Vogntogets leder hedder Abraham, som er det jødiske folks stamfar og første patriark. 

Det vil være oplagt i klassen at tale om mennesker, der drager på farefuld færd i håb om at finde lykken og guldkrukken for enden af regnbuen. Det er jo ikke bare en amerikansk drøm fra 1800-tallet, men en evig og aktuel situation. Hvilke livsbetingelser kan egentlig drive folk af sted mod det forlokkende, men ukendte? 

Se fx klippet, hvor Martha Jane fortæller sine søskende om, hvordan deres liv vil blive: 

Klip 1

Retten til at være sig selv

Martha Jane er en rask pige, som ikke kan finde sig til rette i det kønsrollemønster, der er herskende i det patriarkalske samfund på vej over den amerikanske prærie. Vogntogets leder, Abraham, er en selvretfærdig mand, der viser sig ikke at være helt så dygtig og ufejlbarlig, som han selv tror. Det er også Abrahams søn, Ethan, som i den grad gør sit bedste for at gøre livet surt for den anderledes pige Martha Jane. 

Martha Jane vil ikke finde sig i et pigeliv, som mest går ud på at hente vand, samle brænde, lave mad og i øvrigt være pæn og undselig. Alt sammen, mens drengene rider og kaster med lasso og har det meget sjovere. Da Martha Jane udfordrer tingenes tilstand og tilegner sig de maskuline dyder, der har været forbeholdt drenge og mænd, sætter hun sig kortklippet og i drengetøj uden for det lille samfunds normer og regler. Men Martha Jane har i længden trukket det længste strå. Hun beviser iltert og stædigt, at en pige snildt kan begå sig i en drengeverden og på lige betingelser. I virkeligheden handler det om at være tro mod sig selv og stole på sig selv.

En anden kendt pige fra prærien var Laura Ingalls Wilder, hvis erindringer fra pionertiden udkom i bogform i 1932. En af hendes bøger, 'Det lille hus på prærien', gav titel til den meget populære tv-serie (1974-1983). Ligesom Jane var Laura også en pige med ben i næsen, men slet ikke i oprør mod sin rolle i nybyggersamfundet.

Pigerne fra prærien er godt stof til en diskussion om retten til at være sig selv. At beskæftige sig med det, man finder spændende, og i øvrigt gå klædt, som det passer én. Se fx klippet, hvor Martha Jane klipper sit hår: 

Klip 2

"Jeg er sgu min egen", som Piet Heins kat siger, akkurat som Martha Jane.

Filmfaglige vinkler

En stemning i billeder og musik

I film kan man fortælle i billeder og musik, hvad der sker for en karakter. Man behøver ikke altid ord. I 'Calamity Jane – Vestens vilde datter' er der en vigtig scene, hvor abstrakte begreber som sejr, lykkefølelse og frihed netop bliver gjort konkrete i en stemning af billeder og musik: 

Klip 3

Efter mange kvaler oplever Martha Jane at kunne kaste med lasso og ride (vel at mærke iført drengeklæder), som er nyttige ting at kunne på prærien. Hun oplever i den grad mestrings- og lykkefølelse, hvilket afspejles i både musikken og billedets særlige beskæringer, der sammen skaber en særlig poetisk westernstemning. Scenen er også udtryksfuld i sin komposition, især til sidst i det storslåede landskab – med to tredjedele himmel – som er en hilsen til den berømte westerninstruktør John Ford.

Det vil være en god idé at vise scenen i klassen for eleverne og stoppe undervejs for at tale om billedernes informationer, og hvordan disse underbygges af musikken.

Foto: Angel Films

En sten som historiefortæller: Rekvisitten

Der optræder en sten i filmen, som hele tiden skifter ejer, for til sidst at vende tilbage til Martha Jane. Den præsenteres som en slags lykkeamulet, fordi den er god at have beskyttende ved hånden, hvis man skal ind i en farlig skov. Senere giver Martha Jane stenen til Samson, og på et tidspunkt kan Ethan bruge den hånende, da han påstår, at han har den, fordi Samson er ligeglad med Martha Jane. Til sidst giver Ethan stenen tilbage til Martha Jane. Hun har ligesom fortjent den. Den er hendes. 

Man kan sige, at stenen er et visuelt og symbolsk tegn, som på sæt og vis fortæller sin egen historie. Men stenen er primært en filmisk rekvisit, som binder handlingen sammen, kommenterer den og bringer den videre frem. En rekvisit er derfor et vigtigt element i en filmfortælling, fordi film jo er et visuelt medie. 

'Calamity Jane – Vestens vilde datter' har en sten som rekvisit, men en halskæde, en fingerring eller et brev kunne være andre bud på klassiske filmiske rekvisitter. Tal gerne med eleverne om rekvisittens betydning for fortællingen i denne og andre film.

Foto: Angel Films

Filmklip

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Links og litteratur

FILMISKE VIRKEMIDLER 

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens Filmleksikon:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Filmgenrer og genreanalyse

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm

Om westerngenren

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/western

Animation i skolen

Lav egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: Et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere og se instruktionsfilm her:

  • http://www.dfi.dk/Filmhuset/FILM-X/filmxanimation.aspx 

Den gode historie – på film

Få inspiration til arbejdet med filmen i Filmcentralens undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler.

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/den-gode-historie-paa-film

Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Beslægtede film og undervisningsmaterialer 

På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til andre animationsfilm for målgruppen, eller dele af den, som det kan være interessant at se i forbindelse med arbejdet med 'Calamity Jane – Vestens vilde datter':