Crazy Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Romanen
  • Historien
  • En ungdomsfilm
  • Bennis verden
  • Rigtige venner
  • Sex og kærlighed

Til læreren

Matematikkens ubøjelige ligninger og den bløde, runde og ubegribeligt smukke kvindekrop.

Det er de polære spændinger i Bennis verden. Ligningerne giver ham sved på panden, men det er kvindekroppen, der for alvor bringer hans blod i kog. For hvordan kommer man i kontakt med det andet køn? Hvordan skal man fortælle en pige, at man er forelsket i hende? Er disse yndefulde væsener overhovedet af denne verden?

Den tyske film 'Crazy' foregår på en kostskole i Sydtyskland. Hovedpersonen Benni er 16 år, aldrig kysset og spastisk lammet i venstre side. Men trods Bennis handicap er 'Crazy' ikke en film om at være fysisk handicappet. Det er en film om at være ung, om at føle sig uden for verden og alene i et regelret og restriktivt skolesystem. Det er også en film om at finde ligesindede og om alt det fascinerende nye, der samtidig kan være meget angstfremkaldende: At drikke sig fuld. At røre ved en pige. At elske. At trodse sine forældre og for første gang træffe sine egne valg.

'Crazy' er baseret på den kun 17-årige Benjamin Leberts selvbiografiske succesroman fra 1999 (udgivet som paperback på Borgens Forlag), og selv om filmen er ret underholdende, adskiller den sig fra 1990'ernes strøm af amerikanske ungdomsfilm. Den er hverken modebevidst glamourøs som 'Beverly Hills 90210' eller hæmningsløs lavkomisk som 'American Pie', men rundet af en kvalitetsbevidst europæisk tradition for poetisk-realistiske outsider-ungdomsfilm – fra Truffauts debutfilm 'Ung flugt' over Morten Arnfreds 'Johnny Larsen' til Lukas Moodyssons 'Fucking Åmål'.

Med en sjælden blanding af umiddelbarhed og sensitivitet beskrives teenagelivet på tærsklen til voksentilværelsen, og 'Crazy' er særdeles velegnet til undervisning. Den kan åbne op for en diskussion af følsomme emner som den første forelskelse, angsten for den seksuelle debut, onani og pornografi, forholdet til forældrene og behovet for venskaber – emner, der ofte er svære at få hul på, hvis man ikke har en konkret historie og nogle fiktive karakterer, som eleverne kan tage afsæt i. Det er oplagt at vise filmen i danskfaget, men 'Crazy' kan med fordel også bruges i tyskundervisningen. Filmen er ikke svær at forstå – skuespillerne taler et tydeligt tysk – og samtidig er der mulighed for at inddrage Benjamin Leberts enkle og letlæselige roman enten i uddrag eller hele romanen, der i øvrigt ikke er særlig lang.

Dette undervisningsmateriale fokuserer på karaktererne og tematikken i 'Crazy'. Filmen er en slices of life-fortælling, og bortset fra enkelte komisk-stiliserede sekvenser er den fortalt i et upåfaldende, "usynligt" filmsprog. Frem for filmiske næranalyser er det derfor mere givtigt at tage udgangspunkt i elevernes identifikation med hovedkarakteren Benni og diskutere hans forhold til forældrene, kammeraterne og pigerne på kostskolen samt de vigtige valg, han træffer.

I kapitlet 'En ungdomsfilm' stilles der i dette undervisningsmateriale overordnede spørgsmål til filmens temaer og budskab. Kapitlet 'Bennis verden' handler om hovedkarakterens udvikling, fra hans ankomst til kostskolen til afrejsen fire måneder senere. Hvad er målet med opholdet? Hvordan har Benni det med sig selv i starten, og hvad sker der med ham undervejs? På skolen får han fem drengevenner, og kapitlet 'Rigtige venner' handler om kammeratskabet og dets betydning for Benni: Hvem er drengene i "randgruppen", som lederen kalder dem, og hvorfor går Benni så godt i spænd med dem? Benni får til sidst endelig taget sin mødom, men ikke med den pige eller på den måde, han havde forventet. Kapitlet 'Sex og kærlighed' handler om Benni og hans venners syn på det andet køn.

Som optakt til filmen anbefales det, at læreren holder et kort oplæg, der sporer eleverne ind på filmens stemning og temaer, fx ved at inddrage filmens baggrund i Leberts selvbiografiske roman (se herunder). Efter filmen kan klassen enten i fællesskab arbejde med undervisningsmaterialet i sin helhed eller fordele materialet på fire grupper, som så hver især arbejder med et bestemt kapitel – dog er kapitlet 'En ungdomsfilm' fælles for alle grupper. Afslutningsvis fremlægger grupperne deres svar og diskussioner i plenum, og læreren runder af ved at opsummere debatten og konkludere omkring filmens budskab.

Foto: Beta Film

Romanen

Romanen bag 'Crazy' er skrevet af Benjamin Lebert (f. 1982). Den unge forfatter startede med at skrive artikler til ungdomsmagasinet Jetzt i Süddeutsche Zeitung og var kun 16 år, da han udgav 'Crazy' på forlaget Kiepenheuer & Witschen. Ligesom sin hovedperson er Benjamin Lebert spastisk lammet i venstre side, og dele af romanen, som i Tyskland har solgt over 300.000 eksemplarer, er selvbiografisk. Følelserne er selvoplevede, men figurerne og den litterære konstruktion er opdigtet, fortæller Lebert til Politiken (30. september 2000):

"På kostskolen blev de rasende over min skildring. Men Benni er ikke uden videre mig, han er anderledes," siger Lebert, der ærgrer sig over, at han har givet hovedpersonen i bogen sit eget navn. "Jeg tænkte bare, at den ville blive mere ægte og vedkommende, hvis jeg brugte mit eget navn … Nu har folk imidlertid et billede af mig, som ikke er mig."

Flere anmeldere har hæftet sig ved romanens ligefremme tone og enkle stil, der er markant forskellig fra tysk litteraturs tradition med lange og komplicerede sætningskonstruktioner. Ordet "crazy" – romantitlen – er for Benjamin og hans fem outsidervenner nærmest et mantra, som de gentager igen og igen. Alt, hvad der er anderledes og oprørsk i forhold til skolesystemet – alt det, de unge kan identificere sig med – er crazy. Ved på den måde at gøre et minusord – crazy – til et plusord forvandler de unge deres egen situation. De gør en dyd ud af nødvendigheden – out bliver in. Herom skriver Henning Goldbæk i Dagbladet Information (3. oktober 2000):

"Crazy er ikke bare et ord, det er en drillesyg sproggud, der stiger ned på jorden og deltager i handlingen som tegn og sprog, der giver de levende væseners liv mening og gør dem til helte, der tør definere deres egne værdier…"

Henning Goldbæk opfatter sproget i 'Crazy' som et slags grafitti-sprog, hvor de seks unge leger med ordenes betydning og skaffer sig en følelse af frihed ved at vende verden karnevalistisk på hovedet. 'Crazy' er en roman, der opbygger "en særlig myte af ungdom, frihed og afmægtigt oprør mod den objektive og fastfrosne verden, den verden, som de seks er isoleret fra, og som de prøver at overleve i udkanten af."

Karsten R. S. Ifversen i Politiken (3. oktober 2000) drager paralleller til 'Den unge Werthers lidelser' og kalder 'Crazy' for "en markant tysk 'generationsroman' til glæde for alverdens teenagere":

"Lebert skriver uforstilt i korte hovedsætninger lige fra hjertekulen. Hvad ældre forfattere ville vægre sig ved som en flov ophobning af klicheer, det skriver Lebert tværs igennem med en rørende naiv charme. Benjamin tænker dybt over sin eksistens og prøver at finde en mening med sin spatistiske krop, med at hans ven tisser i sengen om natten, og at med piger er så vidunderlige. Han ved godt, at han ikke er den første, der gør sig erfaringer med livet, men det må jo nødvendigvis leves, som om man er," skriver Ifversen og fortsætter:

"Stemningen er melankolsk. Verden gør ondt, som den gjorde det for Holden Caulfield i J.D. Salingers 'Forbandede ungdom', men den uomgængelige teenage-weltschmertz modstilles gennem bogen af et kærligt optimistisk håb, der i hvert fald bevæger denne sentimentale læser. Der er ingen fare for, at 'Crazy' blandt unge mænd udløser en europæisk selvmordsepidemi som Goethes 'Den unge Werthers lidelser' gjorde ved sin fremkomst."

Foto: Beta Film

Historien

"Mit navn er Benjamin. Jeg er seksten år gammel, og jeg er krøbling. Min venstre arm og mit venstre ben er lammede. Så ved I det. Jeg tænkte, at det ville være af interesse for alle parter."

Sådan præsenterer Benni sig selv for sin nye klasse på kostskolen Neuseelen (Nye Sjæle) i Sydtyskland. Han er genert og usikker. Han lirer sætningerne af, som var der tale om en remse, han har sagt mange gange før og lært udenad. Det har han i realiteten også. For hver gang han dumper til matematikeksamen – og det gør han ofte – sender hans forældre ham nemlig til en ny skole. "Uden eksamen er man ingenting i denne verden," mener hans far.

Neuseelen er Bennis femte skole, og den første tid på den smukt beliggende kostskole er svær. Benni har aldrig haft en rigtig god ven eller kæreste, men på skolen ænser hans skolekammerater ham knapt nok. Han går for sig selv, køber et magasin med nøgne damer og onanerer i sengen, mens han ophidset studerer de frække billeder i bladet. Benni bor på værelse med den arrogante Janosch, og da han beder Janosch om at blive behandlet som en normal, får han buksevand. Benni begynder at græde og vil ringe hjem til sin mor, men Janosch forklarer ham, at turen under bruseren er et optagelsesritual i det drengefællesskab, som Janosch omtaler som "randgruppen".

Gruppen består foruden Janosch, af fem drenge, der i en vis forstand alle er outsidere ligesom Benni. Den tykke Kugli blev aldrig den store fodboldspiller, hans far drømte om; Florian har mistet begge sine forældre ved et biluheld; tynde Felix drømmer om en musikkarriere, men hans band har end ikke noget navn; Troy bor på eneværelse, er mut og indelukket og tisser jævnligt i sengen. Men når disse fyre er sammen, folder de sig ud. De spiller fodbold og babyfoot, laver bål i skoven og studerer længselsfuldt kostskolens piger, når de gør gymnastik og bevæger sig som yndefulde antiloper. Randgruppen spiller også "kiks" og tager på sviptur til den lokale stripbar, hvor Benni drister sig til at stikke en pengeseddel ned i stripperens trusser. Det er første gang, han rører ved en kvinde.

På besøg i hjemmet konstaterer Benni, at det går dårligt med forældrenes ægteskab. De skændes om bagateller, moderen opfører sig hysterisk, og faderen arbejder ofte over. Benni kan efterhånden kun tale med sin storesøster, som han til gengæld har et varmt og nært forhold til.

På skolen volder matematikken fortsat Benni store problemer, men han har også andet at tænke på. Han og Janosch er nemlig forelsket i den samme pige, Malen, og til en fest, hvor Janosch kysser Malen, kommer det til et opgør mellem de to drenge. Bagefter finder Benni sammen med Marie, der selv er blevet svigtet af sin musikerkæreste. De har et kortvarigt samleje på skolens toilet.

Benni og Janosch får talt ud, og Benni dropper definitivt sin eksamen. Hans far er travlt optaget af sin elskerinde – en 23-årig praktikant – og moderens forsøg på at tale Benni fra beslutningen er forgæves. Han har mødt en ny pige på toget og vil hellere ud og opleve verden end svede over abstrakte ligninger i et klasseværelse. Under sommerfesten på Neuseelen synger vennerne en smuk afskedsang til Benni.

Foto: Beta Film

En ungdomsfilm

  • Sig med en eller to sætninger, hvad 'Crazy' handler om?

'Crazy' er en udviklingshistorie, der viser os, hvordan Benni udvikler sig, fra vi møder ham i filmens start, til vi forlader ham igen i slutningen. Men hvad er der egentlig sket i mellemtiden?

  • Del filmen op i tre dele, og sig med fem sætninger, hvad hver del handler om?
  • Hvad er instruktøren/forfatterens idé med at fortælle historien? Hvilke tanker vil han sætte i gang i os? Hvad er mon hans hensigt med filmen? Hvorfor hedder den Crazy? Hvilken symbolik kan der ligge i, at kostskolen hedder Neuseelen (Nye Sjæle)?

Forfatteren, der har skrevet romanen bag filmen, hedder Benjamin Lebert. Han er ligesom sin hovedperson spastisk lammet i venstre side af kroppen. I et interview i Politiken forklarer han, hvorfor hovedpersonen og jeg-fortælleren i romanen kalder sig selv "en krøbling". Lebert vil gerne sige tingene ligeud og tage fat i folks fordomme:

"At være handicappet er et stort tema i mit liv. Alt skal være så perfekt efterhånden. På MTV eksisterer grimme mennesker ikke. Der findes kun smukke mænd og kvinder. Intet må rumme en fejl. Jeg hader det. Kan pigerne ikke lide deres bryster, får de lavet dem større eller mindre. Jeg bryder mig ikke om al denne trang til perfektion."

  • Er I enige med Benjamin Lebert? Går vi alt for meget op i, at vi skal være perfekte og fejlfrie? Burde vi acceptere – eller måske ligefrem sætte pris på – vores små og store skavanker frem for at bruge penge og ressourcer på at få dem fjernet? Find argumenter for jeres holdning.

'Crazy' er en ungdomsfilm. Det vil sige, at den handler om det at være ung: skoletid, forelskelse, venskaber, seksualitet, at finde sig selv.

  • Hvad kan I genkende fra filmen? Er der noget, som ligner jeres eget liv meget? Er der noget, som slet ikke ligner?
Foto: Beta Film

Bennis verden

Benni bliver sendt på kostskole af sine forældre. Det er hans fjerde skoleskift. Benni skal forbedre karakteren i matematik, så han kan bestå eksamen og komme på gymnasiet. Inden afskeden med forældrene må Benni love, at han ikke vil ryge. Moderen står ud af bilen og giver Benni et ekstra kram, efter at de allerede har sagt farvel én gang. "Hvis du har problemer, så bare ring," siger hun. Og da Benni skal præsentere sig for sine nye klassekammerater, siger han: "Jeg er krøbling. Jeg tænkte, at det ville være af interesse for alle parter."

  • Karakterisér Benni, som han er i starten af filmen. Skriv en kort liste med tillægsord, der passer på ham. Hvordan har han det, da han skal begynde i den nye skole? Har han lyst til at være på skolen? Hvilke personer betyder noget for ham? Hvordan er hans forhold til faderen og moderen?
  • Hvorfor bruger Benni betegnelsen "krøbling" og ikke det mildere ord "handicappet"? Hvad siger det om hans selvopfattelse? Hvorfor er det vigtigt for ham at understrege sit handicap?

Da Benni står sammen med Janosch og de andre drenge på badeværelset, siger han til dem, at de skal behandle ham som normal. Det gør de så: De giver ham buksevand! Benni begynder at tude og styrter hen til telefonen for at ringe til sin mor. Janosch standser ham og siger, at hvis han vil være med i fællesskabet, skal han lægge røret på.

  • Hvorfor beder Benni om at blive behandlet som normal? Mener han det? Hvorfor begynder han at græde og vil ringe til sin mor? Hvad fortæller det om Bennis forhold til moderen og hans syn på sig selv? Hvorfor siger Janosch, at Benni ikke skal ringe hjem? Og hvorfor ringer Benni ikke hjem?

Sammen med sine nye venner foretager Benni sig ting, han ellers aldrig ville have turdet. Han springer trods sit handicap, ud i vandet fra pontonen, han "spiller kiks" med drengene, går på stripbar og drikker sig fuld. Men matematikken volder stadig Benni store kvaler, og hans bekymrede mor får arrangeret privatundervisning om eftermiddagen. Godt og vel halvvejs inde filmen ser vi, hvordan Benni spejder efter sine venner, da han bliver kørt hjem til matematiklæreren Falkenstein for at løse ligninger.

  • Hvad tænker Benni på i det øjeblik? Beskriv Bennis tanker, da han kører væk sammen med Falkenstein.
  • Karakterisér Benni. Hvilke tillægsord passer nu på ham? Hvem er nu de centrale personer i Bennis liv? Hvordan har han det? Hvad betyder hans forældre for ham? Hvordan har opholdet på skolen ændret Benni? Hvad er det, der har ændret ham?

Falkenstein prøver at forklare Benni, at matematik ikke blot er skabt for at torturere eleverne – det er tværtimod grundlaget for alting i vores verden. Men da Benni endnu engang kører træt i arbejdet, siger Falkenstein, at Benni selv skal vælge sin fremtid i stedet for blindt at følge Janosch eller moderen, der har taget initiativ til Bennis ekstraundervisning.

  • Hvad mener læreren egentlig med det? Og hvorfor kan Benni ikke svare på, hvad han ønsker at gøre med sit liv? Benni kalder på et tidspunkt kostskolen for "et smukt bur med stænger af guld". Hvad mener han med det? Beskriv livet på skolen: lærerne, timerne og fritiden. Er det en streng og restriktiv skole, eller har eleverne tværtimod for meget frihed?

Til sidst beslutter Benni at forlade kostskolen – uden eksamen. Han har set faderen løbe med en 23-årig pige, og moderen bryde sammen, han har mistet sin mødom og er blevet forelsket. Han har ingen større fremtidsplaner, endelig har han fået det godt med sig selv, og nu vil han ud for at opleve den store verden.

  • Hvorfor vil Benni holde op med at gå i skole? Hvad har været bestemmende for Bennis beslutning? Prøv at skrive en liste. Inddel eventuelt listen i gode og dårlige oplevelser.
  • Forestil jer, hvad der vil ske med Benni i fremtiden! Del holdet – eller klassen – op i to. Det ene hold skal lave en historie, hvor Benni fortryder sit valg og indser, at man – som hans far siger – ikke kan klare sig uden eksamen. Det andet hold skal lave en historie, som viser, at Benni har truffet det rigtige valg. Sæt de to historier op imod hinanden, og vurdér, hvilken der er den mest sandsynlige og overbevisende.
Foto: Beta Film

Rigtige venner

Benni får fem venner på kostskolen, og samværet med dem ændrer hans liv og syn på sig selv. De fem i gruppen er Janosch, Kugli, Felix, Florian og Troy.

  • Beskriv de enkelte personer i gruppen. Hvad får vi at vide om deres baggrund, og hvordan oplever vi dem i filmen? Hvorfor kalder Janosch gruppen for "randgruppen"? Drengene er meget forskellige, men de har også noget tilfælles. Hvad?
  • Kan I genkende noget fra drengenes venskab, deres konflikter og måder at være sammen på? Er det et typisk drengevenskab, eller svarer det til den måde, piger er sammen på?

Janosch er gruppens leder, han er den mest rapkæftede og udadvendte. Men selv om godmodige drillerier er en del af drengenes venskab, går Janosch en dag over stregen: Gruppen aftaler, at Janosch over for en kvindelig sexolog skal lade, som om han er bøsse. Men i stedet fortæller han sexologen, at den tavse Troy er homoseksuel og har lagt an på ham.

  • Hvorfor bliver drengene sure på Janosch? Hvad er det for nogle uskrevne regler, han har overtrådt i deres venskab? Hvor går grænsen mellem drillerier og ondskabsfuldheder?
  • Benni kalder Janosch for "en herreløs hund, der kan bide nårsomhelst". Hvad mener han med det? Hvordan opfatter de andre drenge Janosch?

Det er Janosch, som får Benni optaget i gruppen, og de to drenge bliver bedste venner. Men da Janosch og Benni begge forelsker sig i Malen, kommer deres venskab på en alvorlig prøve. I en sekvens udformet som en kulørt historie i et ungdomsblad fremstiller Benni sig selv som den rolige og sensitive, mens Janosch er fyren med de crazy ideer.

  • Karakterisér Janosch. Hvilke scener i filmen fortæller os noget om ham. Skriv en liste over Janosch' styrker og svagheder.
  • Beskriv Bennis og Janosch forhold: Hvem er den dominerende? Hvad kommer Janosch til at betyde for Benni? Hvad kan Janosch, som Benni ikke kan, og hvad kan Benni, som Janosch ikke kan?

Til festen danser og kysser Janosch med Malen, og Benni bliver frygtelig jaloux. Han siger til Janosch, at han ingen rigtige venner har men bare nogle idioter, der render i røven på ham. Janosch svarer, at Malen ikke er den rigtige pige for Benni, fordi hun ikke elsker ham. Hun er kun sød over for ham, fordi han er spastisk.

  • Hvad mener Benni med sin beskyldning, og har han mon ret? Hvorfor siger Janosch de ting til Benni? Har han ret? Hvordan bliver de to drenge gode venner igen?
  • Hvorfor går Malen, da Janosch vender tilbage til hende efter skænderiet med Benni? Hvad synes hun om Benni og Janosch? Er hun forelsket i nogen af dem?

Troy er den tavse dreng i gruppen, han siger aldrig noget. Men en dag, da Benni opsøger ham hos skolesygeplejersken, begynder han at tale med Benni.

  • Hvorfor er det første Troy siger, at han ikke er bøsse? Hvad er der egentlig i vejen med ham? Hvorfor bor han på eneværelse, og hvorfor kommer hans forældre aldrig på besøg på skolen? Hvorfor er det Benni, han vælger at tale med? Forestil jer Troys baggrund, og giv bud på, hvilke oplevelser i barndommen, der kan forklare, hvorfor han er så tavs og indelukket.

"Gud skabte kvinder. Han er en crazy liderlig karl. Han ved præcis, hvad han vil have. Han vil have os til at leve," siger Janosch.

  • Hvad mener han med det? Hvad vil det sige "at leve"? Hvad er det modsatte af "at leve"? Hvornår "lever" Benni, og hvornår gør han ikke?

Filmen handler først og fremmest om drengevenskaber, men vi får også korte indtryk af pigernes sammenhold.

  • Er venskaber vigtige? Hvad kan man bruge sine venner til, som man ikke kan bruge fx sine forældre til? Hvilke forskelle er der på drenge- og pigevenskaber? Kan drenge og piger være venner?
Foto: Beta Film

Sex og kærlighed

Da Benni ankommer til kostskolen, har han aldrig været i seng med en pige. Han køber et halvpornografisk blad i den lokale kiosk og onanerer i sengen, mens han kigger på de nøgne damer i bladet under sengelampens lys.

  • Hvorfor farer han sammen, da han bliver taget i at onanere? Er han flov? Føler han skyld? Hvordan reagerer Janosch på den akavede situation? Hvad fortæller Janoschs reaktion om ham?

Senere i filmen er der en scene, hvor Benni sammen med de fem andre drenge "spiller kiks". Drengenes rytmiske bevægelser med hænderne og energiske stønnelyde forplanter sig til musik på filmens lydside.

  • Hvordan oplever I den scene? Er den alvorlig, sjov eller måske pinlig? Hvad tror I, instruktøren vil udtrykke med scenen? Hvordan har Benni det med at "spille kiks" sammen med drengene? Hvad betyder drengene for hans syn på sex?

Drengene tager også på stripbar og gør store øjne, da miss Angelic folder sine talenter ud på scenen.

  • Hvordan oplever I striptease-scenen? Er den sexet, sjov eller pinlig? Hvorfor tager drengene på stripbar? Hvorfor fortæller de ikke pigerne (som de møder på vejen), hvor de skal hen? Hvorfor siger pigerne, at 16-årige fyre er pinlige? Kan man lære noget af at se striptease og læse pornoblade, eller giver det et helt forkert billede af piger og sex?

Kostskolen får besøg af en kvindelig sexolog. Hun beder eleverne finde ord for "at have samleje" og deler forslagene op i "passende" og "upassende ord". De fleste af ordene – at bore, fx falder i kategorien "upassende".

  • Hvorfor er ordene upassende, og synes I selv, de er upassende? Hvilke ord ville I selv bruge? Hvilke ord har noget at gøre med følelser og hvilke kun med sex? Bruger piger og fyre forskellige ord om sex? Hvorfor tror I, scenen er med i filmen?

Mens pigerne gør gymnastik, fortæller Janosch, at han er forelsket i Malen. Han forklarer Benni: "Malen er utrolig kostbar. Hun er luksuriøs. Alt ved hende er luksuriøst. Hendes krop, hendes tøj, hendes måde at bevæge sig." Det er meget smukt sagt, men da Janosch senere forsøger at erklære sin kærlighed til Malen, løber han tør for ord og siger bare, at han har lyst til "at bore en pige". Malen går i vrede.

  • Hvorfor kan han udtrykke sine følelser over for Benni, men ikke over for Malen? Hvorfor bliver Malen så sur? Hvorfor beskriver drengene skolens piger som "utilnærmelige antiloper" det ene øjeblik og nogle, de har lyst til "at bore" i næste øjeblik? Hvad siger det om deres forhold til piger?

Benni forelsker sig også i Malen, men han får aldrig sagt det til hende.

  • Hvorfor ikke? Hvad frygter han? Er Malen i virkeligheden godt klar over hans følelser for hende? Hvad føler hun mon for ham?

I en lille sekvens viser filmen fotos af de piger, Benni har forelsket sig i. Han fortæller: "Jeg havde lige så meget held med piger som med skolen, nemlig ingen. Jeg var kun god til at iagttage andre drenge score de piger, jeg var forelsket i."

  • Hvorfor har Benni så svært ved at komme i kontakt med piger? Hvorfor forelsker han sig i piger, som er uopnåelige for ham? Er Malen uopnåelig?

Da Benni dagen derpå skal forklare Janosch, hvordan det var at elske med Marie, siger han først, at det gjorde ondt. Bagefter uddyber han: "Det var absolut forfærdeligt, men det var det bedste, jeg nogen sinde har oplevet."

  • Hvad mener han med det? Hvordan kan noget være "absolut forfærdeligt" og samtidig det bedste, man nogen sinde har oplevet? Hvorfor er den første gang så svær for ham? Og hvorfor har Marie og Benni svært ved at tale sammen bagefter?
Foto: Beta Film