Foto: Filminstituttet

Credits

Instruktion: Laila Hodell
Land: Danmark
År: 2013
Længde: 11 min.

Handling

'De små vilde' er en serie på fire korte dokumentarfilm – en for hver af de fire årstider. Alle film ligger her på Filmcentralen. De handler om Tobias på 8 år, der bor på landet. Sammen med sine venner udforsker han naturen omkring sig. 

I filmen 'De små vilde: forår' er Tobias på besøg hos sin fætter Alexander. De går sammen med vennen Rogvi ned til et vandhul for at fange haletudser. De ser og fanger mange forskellige vanddyr fx salamandere, vandkalve, skøjteløbere, frøer og fisk. Til sidst fanger de også nogle små haletudser. Tobias tager haletudserne med hjem for at følge deres udvikling fra haletudser til fuldvoksne frøer. Han indretter et akvarium med vand og planter fra vandhullet, som haletudserne kan vokse i. Tobias viser, tegner og fortæller om de enkelte faser i haletudsernes udvikling. Til sidst sætter Tobias og Alexander frøerne og de andre dyr fra akvariet ud i vandhullet igen.

Foto: Filminstituttet

Filmen er en dokumentarfilm, der er fortalt i et roligt tempo. Den fortæller om dyrelivet i et vandhul og beskriver, hvordan man selv kan indrette et vandakvarium. Den gennemgår også omhyggeligt haletudsers udvikling til frøer. Filmen har en enkel og overskuelig struktur, hvor optagelser af børnenes engagerede fiskeri bliver ledsaget af Tobias' fortællerstemme (voiceover). Nogle gange bliver billedsiden ledsaget af lydeffekter og/eller en meget stemningsskabende musik.  

I faget dansk er filmen velegnet til arbejdet med genretræk i informerende tekster med fokus på, at filmen er en dokumentarfilm, der formidler information om et emne. I den forbindelse er det en god idé at fokusere på, at filmens personer er virkelige personer, der fanger vanddyr og leger. De er ikke skuespillere, der spiller roller. Det kan desuden være interessant at komme ind på nogle af filmens fiktive træk fx brugen af underlægningsmusik og lydeffekter. 

I arbejdet med filmens faktuelle indhold kan man bede eleverne om tegne et eksempel på ny information, som filmen har givet dem om dyr, der lever i et vandhul. Man kan fokusere på haletudsens udvikling og bede eleverne om at tegne en tegning af et udviklingstrin. Lad derefter eleverne fortælle om deres tegning. Der er også mulighed for at integrere IT. Man kan fx fotografere eller scanne tegningerne på computer eller iPad og lade eleverne fortælle om dem i programmer, der kombinerer tegning, skrift og/eller lyd. 

Foto: Filminstituttet

Ca. 5 lektioner

Inden I går i gang med undervisningsforløbet til 'De små vilde: forår', så lad eleverne lave en lille lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.

Fokus i forløbet til 'De små vilde: forår' er elevernes arbejde med filmen som et eksempel på en dokumentarfilm, der formidler et faktuelt indhold om dyreliv og haletudser. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, at børnene, der optræder i filmen, er virkelige mennesker. De fisker i et rigtigt vandhul og fanger virkelige vanddyr.

Derefter skal eleverne i makkerpar fokusere på den nye viden, de har fået ved at se filmen. Eleverne får til opgave i makkerpar at genskabe det vigtigste i filmfortællingen og i handlingsforløbet ved hjælp af et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen.

Til sidst får eleverne til opgave at lave en lyd- og billedfortælling i Lyd- og billedværkstedet. De skal kombinere skærmbilleder fra filmen med egne lydoptagelser og præsentere deres nye viden om vandhul og om haletudsers udvikling til frøer. I dette arbejde vil der blive lagt vægt på, at eleverne især fokuserer på den nye viden, som de har fået om emnerne. Eleverne får desuden mulighed for at tilføje realistiske og fiktive elementer på lydsiden som fx reallyd, lydeffekter og underlægningsmusik. Læg vægt på, at eleverne forsøger at genskabe samme stemning i deres lyd- og billedfortælling som i 'De små vilde: forår'.

Foto: Filminstituttet

Fælles mål 2019 efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer

• Eleven kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genretræk ved enkelte fortællende og informerende tekster (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan udpege centrale elementer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (vidensmål)
• Eleven kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
• Eleven har viden om hovedindhold (vidensmål)

Forslag til læringsmål

Fremstilling

• Eleven kan med skærmbilleder fra en dokumentarfilm og med en selvproduceret lydside i et lyd-/billedværksted berette om livet i et vandhul og udviklingen af en haletudse til en frø

Fortolkning

• Eleven kan finde frem til og nævne nye informationer i en dokumentarfilm om livet i et vandhul og en haletudses udvikling til en frø
• Eleven kender lydkilderne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik og kan bruge dem til at skabe stemning i en simpel egenproduceret lyd-/billedfortælling

Eleverne skal have adgang til følgende udstyr og materialer:

• Eleverne skal arbejde to og to. Hver anden elev skal derfor have adgang til iPad eller computer med mikrofon (evt. ekstern) og headset.
• Et billedark med 28 skærmbilleder fra filmen til hvert makkerpar. 
• Strimler i karton til hvert makkerpar, der mindst er 60 cm lange (A2) og 10 cm høje.
• Sakse og lim.  
• Desuden evt. redskaber og ressourcer til at fange vanddyr. Se undervisningsmaterialet Ud i naturen med Tobias, der er udarbejdet til natur/teknologi.

Før filmen vises:

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med dokumentarfilmen 'De små vilde: forår'. Fortæl dem, hvad filmen handler om. Tal med dem om de fire årstider, vandhuller og smådyr, der lever i vand. Kom også ind på, at de skal se og gense filmen flere gange – både for at blive klogere på filmens faktuelle indhold og for at lære om filmens sprog og virkemidler. Præsentér eleverne for læringsmålene for forløbet.
    
2. Inddel eleverne i faste makkerpar, der skal arbejde sammen i hele forløbet.
    
3. Fortæl eleverne, at de sammen skal arbejde på computer/iPad, hvor de skal lave en lyd- og billedfortælling, der relaterer sig til filmen. 

Vis filmen 1. gang, derefter:

1. Kort samtale om filmen. 
   - Hvad kan eleverne lide/ikke lide ved filmen? Hvad kender de til emnet? Var der noget, der overraskede dem? Kom ind på, at filmen handler om "virkelige" børn, der fisker i et rigtigt vandhul, og ikke skuespillere, der spiller roller.
    
2. Bed eleverne om især at lægge mærke til den nye viden, som filmen formidler til dem, inden de ser filmen 2. gang.

Vis filmen 2. gang, derefter:

1. Kort samtale om, hvad eleverne har lagt mærke til. Kom ind på, hvilke delemner filmen omfatter, og tal om filmens forskellige scener. Fx indeholder filmen scener, hvor Tobias bliver præsenteret, hvor børnene fisker forskellige vanddyr i vandhullet, hvor Tobias bygger et vandakvarium, og hvor Tobias viser og fortæller om haletudsernes udvikling til frøer. Se eller gense eventuelt dele af filmen.
    
2. Hvert makkerpar skal derefter vælge et af filmens delemner, som de skal arbejde videre med. De skal koncentrere sig om dette delemne og præsentere det for de andre elever i klassen.
   
   Eleverne bliver derefter præsenteret for billedarket med 28 skærmbilleder fra filmen og en strimmel i karton. Den skal være mindst 60 cm lang (A2) og 10 cm høj. Kartonstrimlen skal forestille en filmstrimmel.
    
3. Hvert makkerpar får til opgave at vælge mindst 3 og højst 8 skærmbilleder fra billedarket, som de vil bruge til at præsentere indholdet i delemnet for de andre elever i klassen. Makkerparrene har mulighed for i denne proces at se filmen eller dele af filmen på computer eller iPad. Billederne skal klippes ud og lægges i den rækkefølge, som eleverne finder bedst, når de skal fortælle om deres delemne. 
    
4. Hæng filmstrimlerne op i klassen. Nogle eller alle makkerpar fremlægger deres fortælling for resten af klassen. Det er også muligt at lade makkerparrene fremlægge for et andet makkerpar. 
    
5. Inden filmen bliver vist 3. gang, så tal om filmens lydside. Hvem kan huske, hvad man kan høre? 
    
6. Bed eleverne om under næste gennemsyn især at lægge mærke til, hvad man kan høre.

Vis filmen 3. gang. Lad eleverne skal fokusere på filmens lydside, derefter:

1. Tal med eleverne om, hvad de har lagt mærke til. Kom i samtalen ind på filmens forskellige lydkilder. Fortæl om begreberne reallyd, effektlyd, dialog, fortællerstemme (voiceover) og underlægningsmusik. Kom ind på de forskellige lydkilders udtryk i filmen. Gense/genhør eventuelt nogle af lydkilderne. Kom eventuelt også ind på, hvordan lyden arbejder sammen med billedsiden. Fx i den sekvens, hvor vi følger haletudsernes udvikling til færdigudviklede frøer. 
    
2. Hvis eleverne ikke allerede har arbejdet med Lyd- og billedværkstedet i fortællingen om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet, så lav en kort præsentation:
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: reallyd, effektlyd og underlægningsmusik.
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem i værkstedet. 
    
3. I forlængelse af opgaven med billedarket og "filmstrimlen" ovenfor får makkerparrene til opgave at arbejde med deres delemne i Lyd- og billedværkstedet. Værkstedet indeholder de samme skærmbilleder som billedarket. Lad eleverne bruge deres filmstrimmel som kladde, når de vælger de 3 til 8 billeder i værkstedet, som de skal bruge til at præsentere deres delemne. Men lad dem reflektere over deres billedvalg og evt. justere det.  
    
4. Eleverne laver derefter en lydside. De skal på lydsiden forklare indholdet i deres delemne med en fortællerstemme/voiceover. Man kan skrive forklaringen ned og både øve og optage den i Lyd- og billedværkstedet, mens billederne skifter på billedsiden. 
    
5. Eleverne kan også optage forklaringen i små bidder, som de gemmer enkeltvist med hver sin titel under optagelser i værkstedet. Optagelsen/-erne kan så trækkes ned på det ene lydspor. Eleverne skal derefter forsøge at skabe samme stemning som i filmen ved at benytte de andre lydspor i værkstedet. Her kan de vælge mellem forskellige lyde fra lydarkivet under kategorierne reallyd, effekter og musik eller vælge selv at optage dem.

Eleverne præsenterer deres produktioner: 

Eleverne downloader deres lyd- og billedfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe på skolens net. 

Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:

1. Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse/utilfredse med? 
2. Hvad der var svært/let i arbejdet med at formidle indholdet i delemnet?
3. Hvad der var svært/let i arbejdet med at genskabe stemningen i filmens forskellige sekvenser?
4. Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?

Lav en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast

Ca. 2 lektioner

I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med materialets Lyd- og billedværksted. Eleverne skal to og to udvælge og sammensætte billeder og lyde til en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast. Samtidig skal de lære værkstedet at kende. 

Lyd- og billedværkstedet indeholder 1 billedspor og 4 lydspor, hvor man skaber lyd- og billedfortællingen. Det indeholder også en billedbank med 15 billeder med hunden Trofast og en lydbank med forskellige lydkilder.

Download 'Lyd- og billedværksted' til iPad fra App Store. Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.

Forslag til læringsmål

Eleven skaber en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Lyd- og billedværkstedet. Der skal være en titel, start, midte og slutning i fortællingen.

Forslag til arbejdsgang

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med computer/iPad to og to. Præsentér dem for læringsmålet og for forløbet. Fortæl dem, at de skal hjælpe hinanden og forsøge at blive enige om at lave en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast.
    
2. Lav en kort præsentation af Lyd- og billedværkstedet for eleverne.
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: musik, effektlyd og baggrundslyde. 
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem. 
    
3. Bed parrene om at udvælge 7 af billederne i billedbanken og bruge dem til at skabe en fortælling om hunden Trofast. De skal lægge billederne i kronologisk rækkefølge på billedsporet. Første billede skal være fra fortællingens begyndelse. Andet til sjette billede skal være fra fortællingens midte. Sidste billede skal være fra fortællingens slutning. 
    
4. Bed derefter parrene om at lave en lydside til fortællingen. De må vælge lyde fra lydbanken eller selv optage dem. De må også selv bestemme, om de vil bruge en fortællerstemme, lave en dialog eller lave en fortælling uden forståelige ord. Eleverne finder en titel til deres lyd- og billedfortælling.

Eleverne præsenterer deres produktioner:

1. Eleverne downloader deres filmfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe.
2. Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:
   -  Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse eller utilfredse med? 
   -  Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?