Elevark
Om filmen
Filmens handling er inspireret af begivenheder på børnehjemmet Godhavn. Hjemmet blev i en rapport fra 2011 voldsomt kritiseret for sin behandling af beboerne i perioden 1945-76. Flere af børnene fra dengang har bidraget til udarbejdelsen af filmens manuskript og har fortalt de medvirkende skuespillere om deres oplevelser. Dokumentarfilmene ”Drengehjemmet Godhavn” og ”De brændte børn – Drengene fra Godhavns historie” skildrer filmens autentiske baggrund.
Efter filmens premiere i 2016 fulgte en politisk og offentlig debat om, hvorvidt staten skulle undskylde over for de tidligere beboere. Det er i juni 2017 endnu ikke sket.
Filmen har vundet en del internationale og danske priser, herunder seks Robert-priser, bl.a. for bedste film.
Man kan i fagene historie, samfundsfag og dansk bruge "Der komme en dag" til at arbejde med politiske undskyldninger, historiebrug og generel filmanalyse.
Filmens credits
Titel: Der kommer en dag
Produktionsland og -år: Danmark, 2016
Instruktion: Jesper W. Nielsen
Længde: 110 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
Medierådet vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Medvirkende:
Elmer: Harald Kaiser Hermann
Erik: Albert Rudbeck Lindhardt
Forstander Heck: Lars Mikkelsen
Lillian: Sofie Gråbøl
Toft Lassen: Lars Ranthe
Aksel: Søren Sætter-Lassen
Før I ser filmen
Før eleverne ser filmen, er det en fordel, at de kender den autentiske baggrund. Det er også en fordel, at de har fået en kort indføring i rumfart i 1960'erne, tiden generelt og afskaffelsen af ”revselsen”. Det såkaldte spanskrørscirkulære i skolerne i 1967, hvor det blev helt forbudt at slå børn i skolen. Det kan ske ved at læse nogle af baggrundsartiklerne under Links og litteratur. Eleverne skal forberedes på, at filmens handling er barsk, og at flere scener udpensler vold og ydmygelser af børn.
I forhold til analyse skal eleverne på forhånd have kendskab til de vigtigste filmiske grundbegreber, specielt locations, synsvinkel og beskæring. Bed eleverne om at lægge mærke til brug af de tre elementer, mens de ser filmen. Brug Filmcentralens Filmleksikon.
Handlingsreferat
'Der kommer en dag' foregår i 1967 og handler om brødrene Elmer og Erik på 10 og 13 år. De bor sammen med deres syge mor på Nørrebro, men pjækker en del fra skole og laver småtyverier. Elmer er meget optaget af rumfart og drømmer om at blive astronaut som voksen, selvom han har klumpfod.
Da drengenes mor kommer på hospitalet, bliver de anbragt midlertidigt på børnehjemmet Gudbjerg, som forstander Heck styrer med hård disciplin og fysisk afstraffelse. Den hårde omgangsform smitter af på hjemmets beboere, der mobber, tæver og afpresser hinanden.
Hverdagen er specielt hård for Elmer. Som følge af at han tisser i sengen, bliver han udsat for offentlig ydmygelse og medicinske forsøg. Han har svært ved at klare markarbejdet med sin klumpfod, og læreren Aksel misbruger ham seksuelt. Lærerinden Lilian får dog øje på Elmer, da han viser sin fantasi og læseevner. Hans historier om rumfart og frihed giver flere af drengene håb.
Kort før Erik og Elmer skal hjem, dør deres mor. Deres onkel opgiver at få dem hjem til sig. Efter et mislykket flugtforsøg får Heck drengene til at vende sig mod Lilian. Hun siger op. Drengene er nødt til at vente, til Erik bliver 15 år, fordi beboere så normalt bliver sendt videre. For at overleve på hjemmet gør de sig som ”spøgelser” så usynlige som muligt.
Kort før Eriks 15 års fødselsdag beder han Heck om, at Elmer kan komme med, når Erik skal forlade hjemmet. Da Heck fortæller Erik, at han skal blive, til han fylder 18, laver Erik en ridse i Hecks bil. Heck og en anden lærer banker Erik næsten til døde, men vil ikke indlægge ham på hospitalet af frygt for omtale.
Under påskud af at besøge et museum får Elmer lov til at tage til København. Her opsøger han Lilian, der hjælper ham med at kontakte Børneværnet. Da Elmer vender hjem til Gudbjerg provokerer han Heck for at få tæsk. På den måde håber han at skabe opmærksomhed om børnehjemmets forhold, når Børneværnet kommer på uanmeldt besøg efter Elmers indberetning. Børneværnet ankommer, netop som Elmer skal til at begå selvmord. Begge drenge overlever, og myndighederne tager fat på en undersøgelse af Gudbjerg.
Faglige mål
Samfundsfag efter 9. klasse
Kompetenceområde: Politik
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
- Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) (færdighedsmål)
- Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (færdighedsmål)
Kompetenceområde: Samfundsfaglige metoder
Kompetencemål: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder
- Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster (færdighedsmål)
- Eleven kan finde relevante kilder (færdighedsmål)
Historie efter 9. klasse
Kompetenceområde: Historiebrug
Kompetencemål: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
- Eleven kan redegøre for brug af fortiden i argumentation og handling (færdighedsmål)
Dansk efter 9. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
- Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
Elevarket indeholder opgaver, hvor de faglige mål er formuleret til konkrete læringsmål. De afsluttende opgaver har til formål at evaluere på, om målene er nået. Bemærk, at opgaverne om symbolik på elevarket i forhold til lærervejledningen er flyttet op i naturlig forlængelse af den generelle værkanalyse.
Fag og temaer
De følgende afsnit gennemgår fag og temaer fra elevarket. Opgaverne kan indgå i et tværfagligt forløb mellem dansk, historie og samfundsfag.
Generel filmanalyse
Handlingen og konflikten i 'Der kommer en dag' er enkel at forstå, ligesom personerne er relativt flade. Det gør den velegnet til at øve generel filmanalyse med fokus på personkarakteristik (se nedenfor) og symbolik (se under Filmfaglige vinkler).
Brødrene Elmer og Erik skildres som et par gode og følsomme drenge, der er overladt til sig selv, men grundlæggende viser omsorg for hinanden og deres medmennesker. Erik passer på sin lillebror og forsøger flere gange at skærme ham mod det hårde markarbejde og ydmygelser fra lærere og hjemmets hårde drenge. Elmer deler chokolade med de andre ”astronauter” og bruger sin fantasi til at indgyde håb hos flere af de øvrige beboere. I filmens slutning forsøger han at redde Erik ved at få Heck til at gennembanke sig, så Børneværnet kan se, hvad der sker på hjemmet.
Lærerinden Lilian forsøger at opretholde den strenge disciplin, som forstander Heck kræver. Hun vil dog ikke slå drengene, og Heck opfatter hende derfor som svag. Hun vinder Elmers tillid ved at vise omsorg for ham og lade ham bruge sin fantasi. Da Elmer og Erik forsøger at stikke af, vender Heck dem mod hende ved at sige, at hun har sladret om flugten.
Heck er overbevist om, at han gør det rigtige for drengene og har Gud på sin side. Han anser ikke myndighedernes regler for at gælde, men ser dem som udtryk for ”tilfældig løssluppenhed hos skrivebordene i København”.
I forhold til personkarakteristik kan eleverne med fordel se de klip, der bliver brugt i afsnittet ”At skabe indlevelse – synsvinkel og beskæring” under afsnittet Filmfaglige vinkler. Alle klippene ligger under Filmklip.
Skal staten sige undskyld?
Den politiske debat om en undskyldning til Godhavnsdrengene begyndte efter drengenes første samling i 2005. Den blussede op igen i 2011 i forbindelse med 'Godshavnsrapporten' og igen under optagelserne til og premieren på 'Der kommer en dag' i 2015-16. Filmen og mediernes dækning har i høj grad været med til at sætte sagen på den politiske dagsorden.
I 2011 afviste socialminister Benedikte Kjær Godhavnsdrengens opfordring om en officiel undskyldning. Socialdemokraternes beslutningsforslag om en undskyldning blev nedstemt i Folketinget i februar 2016.
En hovedårsag til, at politikerne ikke vil give en undskyldning, er, at staten derved vedkender sig et ansvar og åbner for mulige erstatningssager. Sagen om Godhavn er forældet i forhold til erstatningssager, og ofrene har på forhånd afvist at ville have erstatning. Fra politisk side er man dog bange for, at en undskyldning kan danne præcedens for andre sager.
Politikere har i debatten også argumenteret mod en undskyldning ved at påpege, at samtidens opfattelse af børn var anderledes end i dag og henvise til de mange andre sager, hvor staten heller ikke har undskyldt. Et andet argument er, at man ikke kan give undskyldninger på andres vegne.
Siden 1945 er der kun givet politiske undskyldninger to gange: I 1999 undskyldte statsminister Poul Nyrup-Rasmussen for tvangsforflyttelser i Thule i 1953. I 2005 undskyldte statsminister Anders Fogh-Rasmussen for afvisningen af tyske flygtninge op til Anden Verdenskrig.
I 2009 gav Red Barnet en undskyldning til tvangsflyttede grønlandske børn i 1950'erne, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen afviste at give en statslig undskyldning.
På elevarket skal eleverne læse artikler om Godhavnsdrengene, udlede argumenter for og imod en undskyldning og tage stilling til dem. Kommentarerne fra Karen Ellemann og Thomas Millsted kan man bruge til undervisningsdifferentiering, da de er af højere sværhedsgrad.
Som evaluering af punktet skal eleverne undersøge en række andre sager, der har skabt debat om spørgsmål om politiske undskyldninger. Bemærk at Tønder Kommune i Tøndersagen både gav en undskyldning og erstatning uden retssag.
Under Links og litteratur er der flere henvisninger til sagen om Godhavnsdrengene og de andre sager.
Filmfaglige vinkler
Symbolik
Filmen bruger rumfart og rummet som symbol for den frihed uden for Gudbjerg, som drengene håber at opleve en dag. I filmens begyndelse siger Thøger:
”For Elmer ville de fleste problemer blive løst, hvis man en dag kunne komme helt op til Månen. (..) Det kunne godt være, rejsen blev svær, men man måtte bare blive ved med at tro på det.”
Sekvensen beskriver drengenes ”rejse” på Gudbjerg – de kan kun overleve, hvis de bliver ved med at tro på, at de en dag får deres frihed. Filmens titel og Elmers udsagn ”Der kommer en dag, hvor vi alle sammen kan komme ud i rummet og svæve rundt” understreger dette.
Elmer kalder sig selv samt Erik, Thøger, Topper og Røde for astronauter. Han deler sin chokolade og cigaretskod med dem, for "astronauter kan hurtigt få brug for hinandens kræfter". Da han læser deres breve hjemmefra højt, skaber han håb hos dem ved at finde på lange fantasifulde fortællinger om rumrejser i fællesskab med familierne.
I begyndelsen af brødrenes ophold tvinger nogle af drengene Elmer op i en nærliggende silo, som drengene kalder for en rumraket. Den bliver flere gange senere vist i supertotal med månen som baggrund – et symbol på drømmen om frihed. Da Elmer i rumdragt forgæves har forsøgt at få Heck til at gennembanke sig, løber han op på siloen og kaster sig ud. I et langt drømmeagtigt klip ser man ham svæve op mod månen – på vej mod den frihed, som hans død vil medføre. Klippet er inspireret af Elmers forståelse af de forsøgsdyr, der blev ofret i rumkapløbet: ”De døde ude i rummet, hvor man kunne se månen og alle stjernerne. Det har betydet rigtigt meget for dem,” fortæller han tidligere i filmen. Hvis man dør i rummet, svæver man ifølge Elmer bare videre op i himlen: ”Måske er mor allerede ved månen nu. Måske ligger mimmelen deromkring”.
Brug klippene ”Astronauter deler” og ”Elmer læser brev” i analysearbejdet.
Klip 4: "Astronauter deler"
Klip 5: "Elmer læser brev"
At skabe indlevelse – synsvinkel og beskæring
Tilskuernes sympati og antipati bliver i høj grad skabt gennem synsvinkler og beskæring: I scenen hvor Heck viser Lilian rundt på børnehjemmet Godhavn, bruger filmen det konstante skift af synsvinkel til at understrege modsætningsforholdet mellem dem. Vi kan i flere indstillinger i halvnær tydeligt aflæse deres kropssprog og holdninger. Hun er lidt usikker og tøvende, og han fremstår sammenbidt og bestemt med et arrogant blik og spadserer rundt med hænderne i lommen.
Filmen bruger synsvinkler på samme måde i scenen med Erik og Hecks bil. Her viser beskæringerne i halvnær og nær også tydeligt Eriks beskidte ansigt – først uforstående, dernæst fortvivlet og til sidst desperat, mens han ridser bilen.
Mange af filmens scener er optaget over-the-shoulder, så vi oplever ydmygelserne fra drengenes synsvinkel og dermed identificerer os med dem.
I scenen med Elmer og Lilian bliver beskæringen brugt til at vise forskellen på hendes følelser over for eleverne og de øvrige læreres. Hun afviser ikke Elmer med en lussing, men svarer i stedet lidt tøvende på hans spørgsmål om, hvorfor hun ikke har børn selv.
Klip 1: "Frk. Hammershøj vises rundt"
Klip 2: "Erik vasker forstander Hecks bil"
Klip 3: "Elmer og frk. Hammershøj på kontoret"
Locations
Filmens locations er i vid udstrækning afgjort af Film Fyn, der har støttet filmen med to millioner kroner, mod at de fleste optagelser foregik på Fyn. Flere af filmens scener er derfor lavet on location i Nordfyns, Assens, Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner.
Illusionen af et børnehjem i 1960'erne er skabt ved brug af Gyldensteen Gods på Nordfyn, der med sin størrelse og bastante udtryk signalerer netop den institutionelle magt, som Gudbjerg repræsenterer.
Scenerne i snedkerværkstedet er optaget i savværket på Plums Tømmerlade ved Assens, hvor man kunne finde et komplet værksted med de maskiner, der blev brugt i 1960'erne.
De to steder er stemningsskabende locations: De er med til at forstærke tilskuernes opfattelse af tid, men også af det magtmisbrug, som drengene er udsat for.
Siloen er en location med symbolsk betydning, da den repræsenterer drengenes drøm om frihed. Se også afsnittet ”Generel filmanalyse” under Fag og temaer.
Filmklip
Klip 1: "Frk. Hammershøj vises rundt"
Klip 2: "Erik vasker forstander Hecks bil"
Klip 3: "Elmer og frk. Hammershøj på kontoret"
Klip 4: "Astronauter deler"
Klip 5: "Elmer læser brev"
Links og litteratur
Om filmen og dens autentiske baggrund:
"Godhavnsdrenge efter brutal film om børnehjemmet: Det var værre i virkeligheden" BT, 15.04.16
- http://www.bt.dk/musik/godhavnsdrenge-efter-brutal-film-om-boernehjemmet-det-var-vaerre-i-virkeligheden
"Poul Erik mishandlet på børnehjem: Nu kommer historien i biografen" DR, 10.04.16
- https://www.dr.dk/nyheder/kultur/video-poul-erik-blev-mishandlet-paa-boernehjem-nu-kommer-historien-i-biografen
"Film om drenge fra brutalt børnehjem hyldet til Robert Prisen" DR, 05.02.17
- https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/film-om-drenge-fra-brutalt-boernehjem-hyldet-til-robert-prisen
Om filmoptagelserne:
"Lars Mikkelsen om børnehjemsfilm: Det sværeste var at slå børnene" Berlingske, 20.04.16
- https://www.b.dk/kultur/lars-mikkelsen-om-boernehjemsfilm-det-svaereste-var-at-slaa-boernene
Godhavndrengene:
Om Godhavnrapporten:
- http://www.bt.dk/danmark/ny-rapport-afsloerer-overgreb-paa-danske-boernehjem
Om forholdene på Godhavn:
Dokumentarprogrammet ”De brændte børn – Drengene fra Godhavns historie” (2016)
- https://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/serier/de-braendte-boern/drengene-fra-godhavns-historie-113639/
Dokumentarprogrammet ”Drengene fra Godhavn”
- https://youtu.be/haxMsS7EjPI
"Rædslerne på børnehjemmet Godhavn: 'Tisse-drengene' lå nederst i hierarkiet" Ekstra Bladet, 21.04.16
- http://ekstrabladet.dk/112/raedslerne-paa-boernehjemmet-godhavn-tisse-drengene-laa-nederst-i-hierarkiet/6049289
"Poul-Erik var Godhavnsdreng: »Det var et fængsel for børn«" Berlingske, 20.04.16
- https://www.b.dk/kultur/poul-erik-var-godhavnsdreng-det-var-et-faengsel-for-boern
"Flygtede fra børnehjem i underbukser: Straffen overgik alt de tidligere havde oplevet" TV2, 19.03.17
- http://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-04-21-flygtede-fra-boernehjem-i-underbukser-straffen-overgik-alt-de-tidligere-havde?cid=tv2.dk:Flygtede%20fra%20b%C3%B8rnehjem%20i%20underbukser%3A%20Straffen%20overgik%20alt%20de%20tidligere%20havde%20oplevet:article
Godhavnsdrengenes ønske om en undskyldning:
Kort overblik:
- https://jyllands-posten.dk/politik/ECE9465669/overblik-sagen-om-godhavnsdrengene/
Pernille Rosenkrantz-Theils resume af den politiske proces:
- https://www.facebook.com/pernillerosenkrantz/posts/10155853724996038
Skiftende socialministres begrundelser for afslag til en undskyldning:
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-28-godhavnsdrengene-afvist-igen-og-igen-det-har-ministrene-sagt?cid=tv2.dk:Godhavnsdrengene%20afvist%20igen%20og%20igen%3A%20Det%20har%20ministrene%20sagt:article
Politisk debat om undskyldning:
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-28-karen-ellemann-afviser-stadig-godhavnsdrengene-er-ikke-mit-ansvar
Begrundelser efter politisk afslag på undskyldning:
- http://nyheder.tv2.dk/2016-02-12-flertal-afviser-undskyldning-til-vanroegtede
Godhavnsdrengenes egne argumenter for en undskyldning:
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-28-godhavns-drengenes-evige-kamp-sig-at-det-ikke-var-os-den-var-gal-med?cid=tv2.dk:Godhavns-drengenes%20evige%20kamp%3A%20Sig%20at%20det%20ikke%20var%20os%2C%20den%20var%20gal%20med:article
Daværende socialminister Karen Ellemanns kommentar om sit afslag på en statslig undskyldning:
- https://www.b.dk/kommentarer/derfor-siger-staten-ikke-undskyld
Psykolog Thomas Millsteds kommentar om undskyldning:
- http://pov.international/stik-nu-de-drenge-en-undskyldning/
Eksperts vurdering af sammenhængen mellem undskyldning og erstatning:
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-28-godshavndrengene-kaemper-for-en-undskyldning-derfor-toever-politikerne?cid=tv2.dk:Godshavndrengene%20k%C3%A6mper%20for%20en%20undskyldning%3A%20Derfor%20t%C3%B8ver%20politikerne:article
Mai Mercados afslag på en undskyldning:
- http://folkebladetlemvig.dk/politik/Socialminister-afviser-undskyldning-til-Godhavnsdrengene/artikel/274637
Landsforeningen Godhavnsdrengene:
- https://www.facebook.com/groups/godhavnsdrengen/
Om erstatningssagen:
- http://www.bt.dk/krimi/landsret-skal-se-paa-mulig-erstatning-til-godhavnsdreng
Politiske undskyldninger
Generelt om officielle undskyldninger:
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945/
Tøndersagen:
- https://www.tvsyd.dk/artikel/direktoer-siger-undskyld-til-toenderpigen
Slaveri i Dansk-Vestindien:
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danmark-b%C3%B8r-sige-undskyld-slaveri
- http://politiken.dk/indland/politik/art5887880/Radikale-til-L%C3%B8kke-Sig-undskyld-til-Dansk-Vestindien
- https://www.b.dk/nationalt/hvis-danmark-undskylder-for-slaveriet-kan-det-oedelaegge-vores-selvbillede
- http://www.fyens.dk/indland/Dansk-Vestindien-faar-ingen-undskyldning-fra-V-og-DF/artikel/3135168
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-31-danskere-i-vestindien-vi-skal-ikke-sige-undskyld
- http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-03-31-loekke-vil-ikke-undskylde-danmarks-slavefortid-det-er-utilgiveligt
- https://www.information.dk/debat/2017/01/ingen-undskyldning-dansk-vestindien-navn
- https://jyllands-posten.dk/politik/ECE9459648/radikale-oensker-undskyldning-til-dansk-vestindien/
- http://denkorteavis.dk/2017/245878/
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/undskyldning-slaveri-deler-historikere
Thule-sagen:
- https://www.b.dk/danmark/skriftlig-undskyldning-til-thule-boerne
- http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?udvalgt=1999100502&folder=hvadermeningen&sprog=da&tag=alleartikler
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/folketingsflertal-undskyldning
Tvangsfjernede grønlandske børn:
- http://knr.gl/da/nyheder/eksperiment-b%C3%B8rn-f%C3%A5r-ingen-officiel-dansk-undskyldning
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/red-barnet-giver-officiel-undskyldning-til-tvangsfjernede-groenlandske-boern
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tvangsfjernet-helene-fik-sin-undskyldning
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/v-ingen-undskyldning-til-tvangsfjernede
- http://politiken.dk/indland/art5594587/Red-Barnet-siger-undskyld-til-gr%C3%B8nl%C3%A6nderb%C3%B8rn-efter-64-%C3%A5r
Filmfagligt:
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon
Se undervisningsmateriale om ”Den gode historie – på film” på Filmcentralen. Materialet indeholder en bred introduktion til grundlæggende filmfaglige værktøjer og modeller med fokus på den gode historie.
