Elevark
Om filmen
'Ernest & Célestine' er en særegen tegnefilm af den slags, der bliver inviteret til mange filmfestivaler. Den var fx nomineret til en Oscar, fik priser i Cannes og vandt den franske César for bedste animationsfilm. Filmen er et talentfuldt europæisk modstykke til de amerikanske animationsfilm fra især Disney og DreamWorks, der ellers dominerer markedet. Den er bygget på nogle belgiske børnebøger og har derfra hentet sit originale udtryk. To af filmens tre instruktører – Stéphane Aubier og Vincent Patar – er kendt fra serien og filmen 'Cowboy, Indianer og Hest' (2009). Men det er en af producenterne på 'Ernest & Célestine', Didier Brunner, der primært er garanten for en nyere europæisk animationstradition. Han var også drivkraften bag markante tegnefilm som 'Kirikou og troldkvinden' (1998), 'Trillingerne fra Belleville' (2003), 'Drengen der ville gøre det umulige' (2003), 'Kirikou og de vilde dyr' (2005) og 'Brendan og hemmelighedernes bog' (2009).
Det er film, som udmærker sig ved egenart, særlig stil og originale historier. De leverer alle underholdning i børnehøjde, men har også holdninger og temaer, som gør dem velegnede i en undervisningssituation. Dette gælder i høj grad for 'Ernest & Célestine'. Den er spændende og har i sit univers af mus og bjørne væsentlige ting at sige om både eksistentielle spørgsmål og universelle problemstillinger. 'Ernest & Célestine' indgår i distributionsselskabet Angel Films’ kvalitetspakke Rabalder Bio.
Filmens credits
Titel: 'Ernest et Célestine'
Produktionsland og -år: Frankrig, 2012
Instruktion: Stéphane Aubier, Vincent Patar, Benjamin Renner
Manuskript: Daniel Pennac efter albums (1981-2000) af Gabrielle Vincent
Længde: 80 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Danske stemmer:
Ernest: Lars Brygmann
Célestine: Iris Mealor Olsen
Før I ser filmen
Eleverne kender måske Gabrielle Vincents børnebøger, som er oversat til dansk. I de danske oversættelser hedder karaktererne Bjørn-Ulrik og Charlotte, så man skal lige gøre eleverne opmærksomme på, at det er de samme figurer, som i filmen har beholdt de franske navne.
For de yngste elever vil det være en god idé at tage brodden af opsynskvindens noget uhyggelige fremtoning ved før filmen at fortælle, at hun også fungerer som en komisk figur. Hun bliver latterlig, mister sin autoritet. En anden scene, der kan virke voldsom på de yngste, er scenen, hvor Ernest og Célestine risikerer at få hovedet hugget af. I filmen ser man musefælderne, der guillotinerer. I det hele taget har filmen som så mange animationsfilm befriende humor som helle i undertiden voldsomme handlingsforløb. Man kan også hjælpe lidt til med forståelsen ved at fortælle om to verdener, der ikke kan forstå endsige elske hinanden.
Handlingsreferat
Vi møder første gang musen Célestine i musepigernes sovesal. Her fortæller opsynskvinden drabelige historier om den store, stygge bjørn, som fortærer mus i hobetal. Mens opsynskvinden snakker, og de andre småmus har pudekamp, tegner Célestine en bjørn og en mus, der smiler til hinanden.
Egentlig vil Célestine helst tegne, men hun skal være tandlæge og tjene musesamfundet ved at skaffe bjørnetænder fra bjørnenes verden, som ligger lige over museverdenen. Bjørnetænder er vigtige erstatningsimplantater for mus, der mister en tand. For uden tænder er en gnaver hjælpeløst fortabt!
I sit utætte hus i skoven vågner bjørnen Ernest. Det er vinter, og han er sulten og prøver at skaffe lidt skillinger som musikalsk gøgler, men uden held. Til gengæld finder han Célestine, som ligner en godbid, men som redder sit liv ved at vise Ernest et sliklager, som han kan mæske sig i. Til gengæld hjælper Ernest Célestine med at stjæle en stor posefuld bjørnetænder.
Ernest og Célestine flygter fra både muse- og bjørnepolitiet ud til Ernests hus i en stjålen bil. De camouflerer bilen og finder ud af at leve hyggeligt sammen. Célestine får således opfyldt sin drøm om at male bjørne. Men politiet finder frem til dem og stiller dem begge for retten. Begge klarer dog frisag, da en brand bryder ud, og de optræder heltemodigt. Hvorefter de lever lykkeligt sammen. Men deres historie er så vild, at de må pynte på den, når de fortæller den!
Faglige mål
Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009
Målet er at give indsigt i og forståelse for menneskelige relationer og livsbetingelser, forskelsbehandling, fjendebilleder og ligestilling samt at udvikle indlevelsesevne, empati og sociale kompetencer. Gennem arbejdet vil eleverne få mulighed for at træne og styrke følgende faglige discipliner ifølge Fælles Mål:
Dansk
Eleverne vil få mulighed for at:
- Sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser
- Træne genfortælling og analyse samt få inspiration til meddigtning
- Behandle et filmisk tema og se det i samfundssammenhæng
- Fremlægge og referere en oplevelse samt styrke ordforråd og begrebsdannelse
Billedkunst
Eleverne vil få mulighed for at:
- Undersøge og arbejde med billedkunst og -udtryk
- Beskrive billeders indhold og komposition
- Fremstille billeder på baggrund af oplevelser og iagttagelser
- Undersøge en films billedsprog og selv arbejde med form og farver
- Benytte musik som inspiration til billedfremstilling
Elevarket indeholder spørgsmål og opgaver til fagene dansk og billedkunst. Målgruppen er 0.-3. klasse. Elevarket afsluttes med opgaver, der kan danne baggrund for en evaluering af arbejdet.
Fag og temaer
Dansk
Fjendebilleder
Filmen opererer med to verdener. En verden under jorden og en verden over. Under jorden lever musene, og over jorden lever bjørnene. Musene bruger bjørnene som skræmmebillede, og bjørnene ser musene som fjender. Filmuniverset er altså klart defineret med to samfund med hver deres fjendebillede.
Det vil en være en god idé at begynde med en definition af filmens univers: Hvordan ser de to samfund ud? Hvordan er de forskellige, og frem for alt: På hvilke måder ligner de hinanden? Det er også interessant at undersøge, hvordan fjendebillederne indgår i de to samfunds pædagogik og mytologi, og hvordan museverdenen er afhængig af råstof (tænder) fra bjørne.
Samtaler i klassen og elevernes konkrete iagttagelser kan derefter danne grundlag for en overordnet samtale om årsager til opfattelser af fremmede og angst for det ukendte. Og hvordan man kan ændre på forudfattede meninger og være åben for forståelse og tolerance.
Venner på trods
Der findes to mønsterbrydere i de fastlåste muse- og bjørneverdener. En i hvert samfund. Musen Célestine skal være tandlæge, men vil hellere tegne og male. Og allerhelst tegne bjørne, som er hendes yndlingsmotiv. Familien til bjørnen Ernest ville gerne have, at han blev dommer, men Ernest vil hellere være musiker og er endt som lidt af en bums. På trods af alle odds finder de to outsidere sammen, og det bliver dem, der ved deres venskab og handlinger stiller de kunstige modsætninger i relief og afdækker rigide fordomme. Parret kan ses som en variant af eventyret om 'Skønheden og udyret', som Disney-koncernen filmatiserede som tegnefilm i 1991, og temaet genfindes for eksempel også i filmene om 'King Kong'.
Arbejdet med dette tema kan tage udgangspunkt i karakteristikker af de to hovedkarakterer med særligt fokus på deres utilpassethed og drømme. Og siden kan man finde eksempler på, hvordan samfundet behandler og reagerer på anderledes tænkende. Dette kan føre til en samtale om, hvordan de to gradvist bliver venner, hjælper hinanden og får et liv sammen. Det er interessant at bemærke, at da de skal bo sammen, gentager de i starten samfundsmønstret. Célestine indretter sig i kælderen, mens Ernest bor ovenpå. Det vil også være oplagt at tale om andre umage par i film, bøger og tegneserier.
Billedkunst
Akvareller
Filmen bygger på billedbøger af den belgiske forfatter og illustrator Gabrielle Vincent, og hendes streg og stil er videreført i filmen. De sprøde akvareller i douce farver giver den i virkeligheden ganske barske og undertiden triste handling en børnevenlig og poetisk dimension.
Filmens billeder kan downloades her: Outnow og danne grundlag for samtale om stil, teknik og udtryk samt introduktion til akvarelmalingens særegenhed. Og siden være udgangspunkt for elevernes eget arbejde med tegning og akvareller, der kan kommentere og fortolke filmens handling.
På samme måde som Célestine i filmen maler til musik, kan eleverne selv fremstille billeder, mens de fx lytter til Vivaldis 'De Fire Årstider'. Eleverne vælger selv årstid og efterfølgende form- og farvevalg. Musikken findes på Youtube.
Tværfagligt samarbejde
Bjørne og mus
Filmen kan indgå i et tværfagligt samarbejde med dansk, billedkunst, musik samt natur og teknik. Sidstnævnte fag kan bidrage til forståelsen for skellet mellem fiktion og virkelighed med undersøgelser af livsbetingelserne for naturens bjørne og mus. Disse kan så sammenholdes med litteraturens, tegneseriernes og filmens mange figurer, der ud over Ernest og Célestine fx tæller Mickey Mouse, Tom (og Jerry), Peter Plys og Bamse (og Kylling). Og de kære væsner kan derefter indgå i et arbejde med akvarelillustrationer af elevernes egne fabler og fortællinger. Brug eventuelt musikken som inspirationskilde.
Filmfaglige vinkler
1. Anslag
Filmen har en lille prolog før forteksterne, der viser børnetegninger af bjørne og mus. Og det er, hvad filmen handler om. Den ultrakorte prolog siger straks bjørn og mus! Prologen viser sig at bestå af Célestines tegninger, og her begynder anslaget, som så at sige udvider prologens signal. Anslaget er et godt sted at begynde arbejdet med en film og dens virkemidler. Det er der, alle væsentlige informationer bliver plantet, og vi får præsenteret de konflikter, som bliver udviklet og forløst i løbet af filmen. Anslaget indeholder så at sige hele filmen i kort form og fortæller, hvad det er for en eventyrrejse, vi skal ud på. Derfor ved vi fra det første billede, at det er en tegnefilm, og også at tegninger betyder meget for hovedkarakteren. Se filmens anslag nedenfor.
Célestine tegner en bjørn med en mus på skødet, hvilket medfører en diskussion mellem musepigerne på sovesalen om, hvorvidt tegningen er realistisk, for "en mus og en bjørn kan aldrig blive venner". Dette udsagn cementerer opsynskvinden ved at fortælle grufulde historier om den store, stygge bjørn, der æder mus i hobetal. Historiens gru understreges af opsynskvindens kæmpeskygge på væggen. Hun taber sin tand og introducerer derved en rekvisit, som er motor i handlingen. Anslaget slutter med, at Célestine tegner glade munde på bjørn og mus.
Anslaget præsenterer Célestine som en hovedkarakter, der er en ganske særlig pige, den introducerer konflikten mellem bjørne og mus og i særdeleshed musenes angst for "den store, stygge bjørn" og fremviser for første gang tænders betydning for mus.
Anslag (00:56-05:41)
Opgaveforslag
Tal i klassen om anslaget og om, hvad man får at vide om Célestine. Hvad er hun optaget af, og hvordan adskiller hun sig fra de andre musepiger? Hvordan får vi at vide, at bjørne er farlige? Hvad fortæller opsynskvinden om bjørne? Og om at det er umuligt for mus og bjørne at blive venner? Hvordan reagerer Célestine på dette udsagn? Og hvordan fortæller filmen, at tænder betyder noget for handlingen? Tal om billederne fra sovesalen (se nedenfor), og lad eleverne fortælle, hvad de ser. Fokusér på lys og skygger og især opsynskvinden, der med sin skygge illustrerer den uhyggelige bjørnehistorie på billede 1. Og på hvordan billede 2 er mørkt, men udtrykker hygge.
2. Udtryk og virkemidler
'Ernest & Célestine' er en tegnefilm med en blød og rund streg, som signalerer sødme og børnevenlig hygge. Idyllen bliver undertiden sat i kontrast til uhyggelige tegninger. Men disse "uhyggelige" optrin demonteres hele tiden af humor, og filmen bliver derfor aldrig for alvor skræmmende. Hele filmens udtryk og toneart er karakteriseret som en vekselvirkning mellem disse elementer. Der bliver vekslet mellem hygge og uhygge, lys og skygge, alvor og spøg, ven og fjende, lille og stor. Der er noget over og under jorden, og der er de nære ting og de store universelle problemer. Billedside og handlingsgang er tæt forbundne størrelser. Filmen udnytter elegant i handlingen, at den er en tegnefilm. Den leger så at sige med mediet og afslører sig selv som illusion. Scenen, hvor bilen camoufleres og dukker frem igen efter regnvejret, er et sådan eksempel.
Opgaveforslag
Det vil være hensigtsmæssigt at se på filmens billeder, når klassen skal arbejde med filmens udtryk og virkemidler. Anslaget (00:56-05:41), der netop indeholder elementer som hygge og uhygge, alvor og spøg. Man kan også se på scenen, hvor Célestine er vendt tilbage med en sækfuld tænder, og hvor handlingen udvikler sig fra farceagtig jubel til kaos med en uhyggelig skildret Ernest, der fremtræder kæmpestor i det lille museunivers (33:36-35:25). Og man kan gense de to scener med den camouflerede bil og tale om, hvordan filmen fortæller, at det jo "bare" er tegnefilm (55:55-56:29 og 58:09-58:30). Se den første scene med den camouflerede bil her:
Det er også interessant at se på stillbillederne (som man kan finde her: Outnow) og lade børnene to og to vælge et billede, som de så fortæller om. Hvor hører billedet til i handlingen? Hvad fortæller det? Hvordan er farver, lys og skygge? Udtrykker billedet noget rart eller uhyggeligt, noget sjovt eller noget alvorligt?
3. Rekvisitten
Filmiske rekvisitter er genstande, der i fortællingen bliver brugt til at føre handlingen videre. Det kan være alt fra en telefon til en revolver, en fodbold eller et ur. Eller som i dette tilfælde "tænder". En rekvisit kan have symbolsk betydning og være en naturlig ting i et filmunivers. Fx har alle gnavere fortænder, som de flittigt bruger igennem deres liv. Og alle børn kender til myten om Tandfeen. Til gengæld hører det bestemt fiktionen til, at bjørne kan berige sig på at samle tænder for at sælge dem som proteser.
I 'Ernest og Célestine' forbinder rekvisitten muse- og bjørneverdenen. Célestine (og andre små mus) skal snige sig ind i den fremmede og farlige bjørneverden for at skaffe tænder. For mus uden stærke tænder har virkelig problemer.
Opgaveforslag
Tal i klassen om, hvilken betydning tænder har i filmen. Hvornår i filmen bliver en tand vist for første gang? Hvilken betydning har tænder i museverdenen? Og hvilken i bjørneverdenen? Hvordan skaffer mus sig stærke erstatningstænder? Hvordan kan bjørnefar og bjørnemor lave en forretning med tænder? Tæl, hvor mange gange tænder dukker op i filmen. Tal eventuelt videre om myten om tandfeen, og hvordan den fungerer i menneske- og bjørneverdenen.
Links og litteratur
Undervisningsmaterialer på andre relevante tegnefilm til aldersgruppen
Filmcentralen: 'Drengen der ville gøre det umulige'
Filmcentralen: 'Kirikou og de vilde dyr'
Filmcentralen: 'Brendan og hemmelighedernes bog'
Det Danske Filminstitut har desuden udgivet et materiale om animation i skolen, som kan være en inspiration og hjælp til arbejdet med 'Ernest & Célestine'. Du finder det her på Filmcentralen:
Filmanalyse
Læs om dramaturgi og filmiske virkemidler i Filmcentralens online Filmleksikon
