Ernest & Célestine

Ernest & Célestine

– et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

1. Anslag

Filmen har en lille prolog før forteksterne, der viser børnetegninger af bjørne og mus. Og det er, hvad filmen handler om. Den ultrakorte prolog siger straks bjørn og mus! Prologen viser sig at bestå af Célestines tegninger, og her begynder anslaget, som så at sige udvider prologens signal. Anslaget er et godt sted at begynde arbejdet med en film og dens virkemidler. Det er der, alle væsentlige informationer bliver plantet, og vi får præsenteret de konflikter, som bliver udviklet og forløst i løbet af filmen. Anslaget indeholder så at sige hele filmen i kort form og fortæller, hvad det er for en eventyrrejse, vi skal ud på. Derfor ved vi fra det første billede, at det er en tegnefilm, og også at tegninger betyder meget for hovedkarakteren. Se filmens anslag nedenfor.

Célestine tegner en bjørn med en mus på skødet, hvilket medfører en diskussion mellem musepigerne på sovesalen om, hvorvidt tegningen er realistisk, for "en mus og en bjørn kan aldrig blive venner". Dette udsagn cementerer opsynskvinden ved at fortælle grufulde historier om den store, stygge bjørn, der æder mus i hobetal. Historiens gru understreges af opsynskvindens kæmpeskygge på væggen. Hun taber sin tand og introducerer derved en rekvisit, som er motor i handlingen. Anslaget slutter med, at Célestine tegner glade munde på bjørn og mus.

Anslaget præsenterer Célestine som en hovedkarakter, der er en ganske særlig pige, den introducerer konflikten mellem bjørne og mus og i særdeleshed musenes angst for "den store, stygge bjørn" og fremviser for første gang tænders betydning for mus.

Anslag (00:56-05:41)
Ernerst & Celestine

Opgaveforslag
Tal i klassen om anslaget og om, hvad man får at vide om Célestine. Hvad er hun optaget af, og hvordan adskiller hun sig fra de andre musepiger? Hvordan får vi at vide, at bjørne er farlige? Hvad fortæller opsynskvinden om bjørne? Og om at det er umuligt for mus og bjørne at blive venner? Hvordan reagerer Célestine på dette udsagn? Og hvordan fortæller filmen, at tænder betyder noget for handlingen? Tal om billederne fra sovesalen (se nedenfor), og lad eleverne fortælle, hvad de ser. Fokusér på lys og skygger og især opsynskvinden, der med sin skygge illustrerer den uhyggelige bjørnehistorie på billede 1. Og på hvordan billede 2 er mørkt, men udtrykker hygge.

grundskolen
Billede 1 (Foto: Angel Films)

grundskolen
Billede 2 (Foto: Angel Films)

2. Udtryk og virkemidler

'Ernest & Célestine' er en tegnefilm med en blød og rund streg, som signalerer sødme og børnevenlig hygge. Idyllen bliver undertiden sat i kontrast til uhyggelige tegninger. Men disse "uhyggelige" optrin demonteres hele tiden af humor, og filmen bliver derfor aldrig for alvor skræmmende. Hele filmens udtryk og toneart er karakteriseret som en vekselvirkning mellem disse elementer. Der bliver vekslet mellem hygge og uhygge, lys og skygge, alvor og spøg, ven og fjende, lille og stor. Der er noget over og under jorden, og der er de nære ting og de store universelle problemer. Billedside og handlingsgang er tæt forbundne størrelser. Filmen udnytter elegant i handlingen, at den er en tegnefilm. Den leger så at sige med mediet og afslører sig selv som illusion. Scenen, hvor bilen camoufleres og dukker frem igen efter regnvejret, er et sådan eksempel.

Opgaveforslag
Det vil være hensigtsmæssigt at se på filmens billeder, når klassen skal arbejde med filmens udtryk og virkemidler. Anslaget (00:56-05:41), der netop indeholder elementer som hygge og uhygge, alvor og spøg. Man kan også se på scenen, hvor Célestine er vendt tilbage med en sækfuld tænder, og hvor handlingen udvikler sig fra farceagtig jubel til kaos med en uhyggelig skildret Ernest, der fremtræder kæmpestor i det lille museunivers (33:36-35:25). Og man kan gense de to scener med den camouflerede bil og tale om, hvordan filmen fortæller, at det jo "bare" er tegnefilm (55:55-56:29 og 58:09-58:30). Se den første scene med den camouflerede bil her:

Ernerst & Celestine

Det er også interessant at se på stillbillederne (som man kan finde her: Outnow) og lade børnene to og to vælge et billede, som de så fortæller om. Hvor hører billedet til i handlingen? Hvad fortæller det? Hvordan er farver, lys og skygge? Udtrykker billedet noget rart eller uhyggeligt, noget sjovt eller noget alvorligt?

grundskolen
Foto: Angel Films

3. Rekvisitten

Filmiske rekvisitter er genstande, der i fortællingen bliver brugt til at føre handlingen videre. Det kan være alt fra en telefon til en revolver, en fodbold eller et ur. Eller som i dette tilfælde "tænder". En rekvisit kan have symbolsk betydning og være en naturlig ting i et filmunivers. Fx har alle gnavere fortænder, som de flittigt bruger igennem deres liv. Og alle børn kender til myten om Tandfeen. Til gengæld hører det bestemt fiktionen til, at bjørne kan berige sig på at samle tænder for at sælge dem som proteser.

I 'Ernest og Célestine' forbinder rekvisitten muse- og bjørneverdenen. Célestine (og andre små mus) skal snige sig ind i den fremmede og farlige bjørneverden for at skaffe tænder. For mus uden stærke tænder har virkelig problemer.

Opgaveforslag
Tal i klassen om, hvilken betydning tænder har i filmen. Hvornår i filmen bliver en tand vist for første gang? Hvilken betydning har tænder i museverdenen? Og hvilken i bjørneverdenen? Hvordan skaffer mus sig stærke erstatningstænder? Hvordan kan bjørnefar og bjørnemor lave en forretning med tænder? Tæl, hvor mange gange tænder dukker op i filmen. Tal eventuelt videre om myten om tandfeen, og hvordan den fungerer i menneske- og bjørneverdenen.

grundskolen
Foto: Angel Films

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle