E.T. – The extra-Terrestrial Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • E.T. og Elliot
  • Fortælleteknik – perspektiv og krydsklipning
  • En rejse ud i rummet

Til læreren

Da Steven Spielbergs 'E.T. – The Extra Terrestrial' havde premiere i 1982, fremstod filmen som et prægtigt, moderne eventyr for børn og voksne. Den blev en fortjent megasucces og lidt af et filmmirakel af den slags, som kun kan opstå, når der sættes både talent og millioner af Hollywood-dollars bag en familiefilm.

I 2002 fik 'E.T.' repremiere i en ny version, og her, tyve år efter premieren, viser det sig, at eventyret er langtidsholdbart. Steven Spielberg har simpelthen lavet en film til alle tider. Den nyudsendte version er en såkaldt "Special Edition" med "Unseen Footage, Remastered Soundtrack, Enhanced Effects", hvilket betyder, at den oprindelige film har fået tilsat nogle nye scener, restaureret musik, afpudsede lydeffekter samt forbedrede trickoptagelser. Især det sidste må være en fristelse for en instruktør, som må erkende, at hvis han i 1982 havde haft rådighed over den computerteknik, der i dag er en almindelig del af en filmoptagelse, ville dukken E.T. have været endnu mere livagtig. Især mundbevægelserne er forbedrede i den nye udgave. 2002-versionen er altså på nogle teknisk vitale områder en anderledes film, og filmhistorikere verden over diskuterer i disse år lidenskabeligt, om det nu også er en god idé at pille ved de oprindelige filmstrimler og genudsende dem i ændret form. Filmens handling bliver sjældent meget bedre, og alle disse specialudgaver og såkaldte "Director's Cuts" minder betænkeligt om et smart salgsnummer for at kunne lancere den samme vare i en meget tynd om end ny indpakning. Det er simpelthen gammel vin på ny flaske.

Men man kan også vælge at mene, at det bare er herligt, at en god film igen er til rådighed. Og det er faktisk en lise at opleve denne begavede og forførende film, som dramaturgisk er fortalt funktionelt, effektivt og med meget enkle, men så meget desto stærkere virkemidler. Især skildringen af agenter og videnskabsmænd, der forståeligt nok jager rumvæsenet, aftvinger respekt. De er skildret uden ansigter, og der fokuseres i stedet på deres lygter, bælter og nøgleknipper. De fremstår truende og farlige, men er i virkeligheden ansvarsbevidste mennesker, der forsøger at beskytte menneskeheden og med sund nysgerrighed skaffe sig ny viden.

Sjældent har en lille familie og et familiesammenhold været skildret så nedtonet og ægte på film, og sjældent har en families savn af en far været fortalt så stille og blufærdigt. Det giver naturligvis en basal forståelse for Elliotts stærke tilknytning til rumvæsenet, men i videre perspektiv fremstår E.T. måske ligefrem som menneskets frelser og forsoner. Et rumvæsen som den skinbarlige Kristus. Der er navnelighed mellem drengen Elliott og E.T., der i filmen også fremstår som en slags forbundne kar. Der er belæg for flere fortolkninger, men 'E.T. – The Extra-Terrestrial' er primært en stærk og enkel filmfortælling med en let forståelig handling. Og det kendetegner jo netop gode fortællinger, at de kan opleves og forstås af alle, men at de også indeholder dybere lag, der kan give stof for tanken og lyst til en dialog med filmens univers. Filmfolk har ivrigt diskuteret, hvad rumvæsenet E.T. egentlig er modelleret efter. Han kan lidt ligne en forvokset frø, men er primært et foster, et menneskebarn i svøb, og det giver jo nærmest instinktiv lyst til at elske det lille væsen.

Steven Spielberg har tidligere plæderet for, at menneskets frelse kan komme fra rummet; at det ukendte ikke – som i mange science-fiction-gysere – er af det onde. I 'Nærkontakt af tredje grad' ('Close Encounters of the Third Kind') fra 1977 indeholder et rumskib også håb og glæde (denne film blev også senere – i 1980 og 1998 – udsendt i nye, reviderede og udvidede versioner). Filmens smukke tanke om samhørighed mellem planeterne har instruktøren imidlertid bastant forladt med sin udgave af H.G. Wells' 'War of the Worlds' (2005), hvor marsmænd virkelig vil jordboerne det ondt. Dette skift i opfattelse er allerede varslet i 'Jurassic Park' (1993), hvor instruktøren fortolker fortidsuhyrer som netop uhyrer og ikke en naturlig og smuk del af menneskets fortid, som vi har en basal samhørighed med. 'E.T. – The Extra Terrestrial' ligger før dette uskyldstab og giver gode muligheder for mange oplevelser i biografen og et meningsfyldt arbejde i klasselokalet efter at have set filmen.

Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om tre temaer:

  1. E.T. og Elliott er et afsnit, der lægger op til en egentlig analyse af filmens univers og udsagn, og hvor opgaverne koncentrerer sig om at finde og afdække de forskellige betydningslag og fortolkningsmuligheder i filmen.
  2. Fortælleteknik – perspektiv og krydsklipning er et afsnit, der beskæftiger sig med filmens fortælleteknik med hovedvægt på perspektiv og krydsklipning.
  3. En rejse ud i rummet er et afsnit, hvor elevernes fantasi og viden i forbindelse med natur og teknik udfordres.

Opgaver og spørgsmål er tilrettelagt således, at man kan vælge at beskæftige sig med ét eller flere temaer, og inden for hvert tema er der opgaver af forskellig sværhedsgrad, så her kan man også plukke og finde de mest relevante for klassetrinnet. Arbejdet med filmen kan altså strække sig fra en enkelt lektions efterbehandling til et egentligt temaarbejde over flere lektioner.

Filmen findes i både en udgave med dansk tale og en originalversion med danske undertekster. Man kan således alt efter alderstrinnet vælge den mest hensigtsmæssige kopi. Den kan skaffes til undervisningsbrug gennem Nordisk Film Vision: www.nordiskfilm-vision.dk / login: "institution".

God fornøjelse

Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

Et lille rumvæsen efterlades ved et uheld på Jorden, da dets rumskib og øvrige besætning flygter fra tilstrømmende videnskabsmænd. Væsenet skjuler sig i et haveskur, hvor det bliver opdaget af drengen Elliott. Elliott, der savner sin far, som er separeret fra moderen, skjuler rumvæsenet for sin mor og storebror Michael samt lillesøster Gertie.

Elliott passer og plejer E.T. – som rumvæsenet bliver kaldt – og et varmt venskab opstår mellem de to. Ja, mere end det, for de to lidt ensomme eksistenser nærmest smelter sammen følelsesmæssigt og sanser de samme ting som forbundne kar. Da E.T. ikke fortsat kan holdes skjult for Michael og Gertie, kommer de også til at holde af den lille fyr – efter at de naturligvis først har udstødt forskrækkede hyl ved mødet med hinanden!

Alle tre børn optræder som sande sammensvorne og dækker over hinanden, så moderen ikke opdager husets nye beboer. De hjælper også E.T. med at komme i kontakt med dens frænder i verdensrummet, og det er nødvendigt, for E.T. kan ikke leve på Jorden i længere tid. Rumvæsenet begynder at vise tegn på svækkelse, og snart går det op for de tre søskende, at E.T. er døende. Som om det ikke er slemt nok, bliver også Elliott alvorligt syg, for han er nu totalt forbundet med E.T.

Læger og videnskabsmænd finder frem til familiens hus og isolerer det, mens de kæmper for at redde både drengens og rumvæsenets liv. E.T. ofrer sig og frigør sig fra Elliott, så han blomstrer op og overlever, mens E.T. stille dør. Elliott er utrøstelig over tabet af sin ven, men rumvæsenet har flere overnaturlige kræfter i behold og snyder døden.

Imidlertid er E.T.s rumskib på vej til Jorden igen. Elliott og Michael bortfører med gode kammeraters hjælp E.T. fra videnskabsmændenes forestående dissekering og bringer ham på cykler ud i skoven, hvor rumskibet lander. E.T. tager kærligt afsked med sin jordbofamilie og vender hjem til sine egne artsfæller.

E.T. og Elliot

Elliott bor i en familie, hvor moderen som udearbejdende har travlt med at få alting til at fungere for de tre børn Michael, Elliott og Gertie. Og alle fire bærer på et savn, fordi faderen har valgt at forlade familien og nu er separeret fra moderen. Faderfiguren er ikke til stede i filmen som andet end minder og en duft fra en skjorte; fornemmelsen af hans fravær har en næsten fysisk karakter, savnet mærkes tydeligt og forklarer især Elliotts bevæggrunde og handlinger.

Elliott bliver af storebror sendt efter pizzaer og møder på vejen det lille rumvæsen E.T., og de bliver begge forskrækkede. Men efterhånden opstår et venskab, og Elliott får nærmest et nyt liv sammen med E.T. – ja, de hører sammen og er afhængige af hinanden som forbundne kar. Elliott forsøger i første omgang at holde E.T. skjult på sit værelse, men må snart røbe tilstedeværelsen af rumvæsenet for sine søskende.

  • Snak i klassen om Elliott. Hvad er han for en dreng? Hvad kan han? Hvad er han god til? Hvorfor bliver han gode venner med E.T.?
  • Giv også en karakteristik af rumvæsenet E.T. Hvordan er det? Hvordan ser det ud? Er rumvæsenet grimt eller det sødt? Ligner det noget, man kender? Hvilke evner har det? Hvad kan det, som mennesker ikke kan?
  • Lav en tegning i jeres hæfter af Elliott og E.T., og skriv alle de ord, som passer på henholdsvis Elliott og E.T.
  • Fortæl hinanden, hvad I har skrevet af ord, og snak sammen om, hvad E.T. og Elliott har tilfælles.
  • Hvad betyder E.T. for Elliott? Hvordan er de forbundne? Se også på bogstaverne i deres navne og find lighederne.
  • Find nogle scener, hvor filmen viser, at Elliott og E.T. hører sammen. Skriv scenerne på tavlen, og diskutér deres betydning for forholdet mellem Elliott og E.T..
  • Snak også om slutscenen, hvor rumskibet henter E.T. Hvad sker der? Er slutningen lykkelig eller sørgelig? Hvorfor? Hvad har Elliott lært af mødet med E.T.?
  • Hvad betyder mødet med E.T. for de andre familiemedlemmer?
  • Skriv navnene Mary (mor), Michael og Gertie på tavlen, og snak om, hvad de oplever gennem filmen.
  • Forestil jer, at I selv mødte et lille, fremmed væsen. Hvordan ville I reagere?
  • Skriv en lille tekst i jeres hæfter med overskriften "Mit møde med en alien".

E.T. er et godt rumvæsen – ja, han er så god, som dagen er lang. Han er kærlig og trives ved kærlighed. Elliott har virkelig fået en ven, som udfylder et (fader)savn. Senere fortæller videnskabsmanden, at han har længtes efter at møde et rumvæsen, siden han var ti år. Alle mennesker længes i filmen efter et eller andet, og længslen har religiøse toner – og får det i hvert fald, da E.T.'s og Elliotts fingre mødes. Billedet refererer til den italienske maler Michelangelos (1475-1564) berømte billede i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom, hvor Guds finger rører ved Adams finger i billedet 'Adams skabelse'. Gud giver Adam liv, og E.T. giver ligeledes Elliott liv. Han ofrer sig for Elliott, da de begge er syge, og sætter ham fri.

  • Snak i klassen om E.T.'s godhed og kærlighed, og snak videre om begrebet "godhed". Hvad vil det sige at være god? Kender I nogle "gode" mennesker?

E.T.'s godhed samler Elliotts familie og hele drengegruppen. De står til gengæld sammen om at hjælpe ham, da det får alvor gælder rumvæsenets liv. E.T. har nemlig givet glæde og håb – og det har mange mennesker brug for og længes efter. Og én må give dette håb, og det gør fx E.T., som kommer fra himlen som en anden frelser.

  • Diskuter, om man ligefrem kan sammenligne E.T. med Jesus.
  • Hvad har de fælles? På hvilke måder ligner de hinanden?
  • Gå på nettet eller biblioteket, og find Michelangelos billede fra Det Sixtinske Kapel. Læg mærke til fingrene, og sammenlign billedet med filmens plakat.
  • Snak – eller skriv en kort tekst – om at få nyt liv efter et møde med godheden selv.

Fortælleteknik – perspektiv og krydsklipning

Filmen starter med, at et rumskib er landet, og nogle fremmede væsener, som vi ikke ser, men kun hører, rumsterer rundt. De er formodentlig på en videnskabelig ekspedition og indsamler data om planeten Jorden. Det hele foregår om natten, i mørke, og der er ingen tale. Alt fortælles i en billedmosaik af lys, skygger og lyde i "rumvæsenhøjde".

Ekspeditionen forstyrres af tililende mennesker, formodentlig politifolk eller sikkerhedsagenter, for de præsenteres ved nærbilleder af lygter og bælter med nøgler. Menneskene virker truende og farlige, men efter at have set filmen opdager man, at de vel egentlig bare gør deres arbejde. Valget af synsvinkel betyder, at vi oplever indledningsscenen fra E.T.'s øjenhøjde og opfatter det lille rumvæsen som jaget vildt; vi identificerer os med E.T., og fra starten føler vi med det. Rumvæsenet præsenteres også indirekte som ufarligt, fordi en hare ikke flygter fra E.T.

Gense eventuelt filmens start frem til Elliotts møde med E.T. i skuret. Snak i klassen om filmens start.

  • Hvad ser vi egentlig?
  • Tegn en handlingslinje på tavlen, og plot alle billedinformationer fra filmens start ind på den.
  • Snak om, hvad vi får at vide, og hvem vi kommer til at holde med? Hvem er hovedpersonen? Fra hvis vinkel oplever vi begivenhederne?

Lav det tankeeksperiment, at rumvæsenet er ondt og vil menneskene det ondt.

  • Hvordan kunne startscenen med stort set de samme virkemidler være fortalt fra menneskenes synsvinkel? Snak om effekterne, og kom med ideer til, hvordan indledningsscenen så skulle se ud.
  • Lav en tegneserie, der fortæller, at et ondt eller godt rumvæsen lander på jorden.

Krydsklipning: Klipning, hvor der vekselvis bringes billeder fra to forskellige forløb, som forestiller at foregå samtidigt, men på forskellige steder, som øver indflydelse på hinanden. (Jens Pedersen: 'Film-TV-Radio', Gads Fagleksikon 1980).

I scenen, hvor Elliott er i skole, gives der to væsentlige informationer. Den ene – at Elliott og E.T. er forbundne ved tankeoverføring – vises i krydsklipning mellem skolen og hjemmet. I hjemmet snupper E.T. sig en øl, og Elliott bøvser og bliver senere rigtig fuld. E.T. ser også fjernsyn, hvor John Fords filmklassiker 'Den tavse mand' ('The Quiet Man') fra 1952 vises. I den film er der en berømt scene, hvor John Wayne griber Maureen O'Hara og trækker hende ind til sig for at kysse hende. Og Elliott gør derefter ganske det samme med klassens kønne pige, men må dog træde op på kammerat for at kunne nå pigens mund.

Det andet, som fortælles i denne scene, er, hvordan mennesker kan finde på at behandle dyr. Klassen har biologi, og eleverne skal dissekere frøer. Først skal de bedøves med æter, hvorefter frøerne skal under skalpellen. Så galt går det ikke, for Elliott slipper alle frøerne fri (til musikken fra 'Den tavse mand'). Det ønsker E.T., og egentlig ligner E.T. blandt andet selv lidt en frø (og et menneskefoster). Dissekeringen af frøerne varsler således den skæbne, der formodentlig vil overgå E.T., hvis videnskabsmænd får fingre i det lille rumvæsen. De vil måle, veje, undersøge og til sidst dissekere E.T..

Gense eventuelt skolescenen, og snak om krydsklipningen i scenen. I kan fx kalde klasseværelset for A og hjemmet for B og se på, hvordan sekvenserne er sat sammen ved krydsklipning.

  • Hvad siger scenen om Elliott og E.T.? Hvordan kommunikerer de? Hvem får ideerne, og hvem udfører dem?
  • Hvilken effekt har brugen af krydsklipning for oplevelsen af filmsekvensen? Kunne sekvensen være lavet uden brug af krydsklipning?
  • Lav en tegneserie som krydsklipning eller fotografer to forskellige steder, der sat sammen giver handling. Fx en bus, der kører/en person, der står ved et stoppested.

En rejse ud i rummet

"Rummet – universet – verdensaltet – kosmos … Vores fantasi sættes i sving, når vi læser disse ord. Vi er ikke de første, der har fantaseret om, hvad der findes ude i rummet. Mennesket har til alle tider undret sig over det uforståelige og ukendte. Stenaldermennesket har sikkert ofte ligget på ryggen ved ilden og set op på stjernerne. Måske har man undret sig over, at de samme stjernebilleder kom igen nat efter nat. Man har glædet sig over solopgangen hver morgen og vidst, at Månen gradvist ændrede udseende fra nat til nat. Man har sikkert også forsøgt at forklare, hvordan disse ting skete, med den viden, man havde dengang. Menneskets viden om verdensrummet er vokset meget siden stenalderen. Men der er stadig en enorm mængde spørgsmål, som vi kunne ønske at få svar på."
('Ud i rummet', Ole Goldbech, Grafisk 1991)

Er der nogen?

"Jorden er den eneste planet, som vi med sikkerhed ved, at der er liv på. Men på den anden side er vores Sol en temmelig ordinær stjerne, og astronomerne mener da også, at mange af de 200 milliarder stjerner i vores galakse må have planeter, der ligner vores – så mon der også er liv der? Hvis andre mulige livsformer ligner os blot det mindste, så vil de have en trang til at kommunikere med os tværs gennem det øde verdensrum. I denne tid arbejdes der med et program – SETI (the Search for Extra Terrestrial Intelligence, Søgning efter intelligensvæsener uden for Jorden) – som forsøger at opfange radiosignaler fra rumvæsener. Problemet er blot, at vi ikke ved, hvilke signaler de kunne tænkes at sende, eller for den sags skyld hvilke frekvenser de sender på. Det amerikanske rumforskningscenter, NASA, er begyndt på et projekt, hvor de aflytter millioner af kosmiske radiostorme på samme tid." ('Din bog om astronomi', Heather Couper & Nigel Henbest, Politikens Forlag 1995).

Hvordan mon et rumvæsen ser ud?

"Et rumvæsens udseende vil afhænge af hvilken planet, det kom fra – f.eks. ville rumvæsener fra en af de planeter, der har en høj massetiltrækning (tyngdekraft), være tætbyggede og små. Én ting er sikkert, de vil i alle tilfælde have en slags øjne, der kan opfange lyset fra deres stjerne, og ører der kan høre i flere retninger." ("Din bog om astronomi", Heather Couper & Nigel Henbest, Politikens Forlag 1995).

  • Forestil jer forskellige typer planeter – varme, kolde, hurtigt roterende og langsomt roterende, vandplaneter, ildplaneter osv. Tal om livsvilkårene på de enkelte planeter. Lad eleverne tegne eller skrive en tekst om de rumvæsner, der bor på deres planet.
  • Lad eleverne medbringe byggemateriale til rumskibe – metaldåser, plastikbeholdere, tomme mælkekartoner osv. – og konstruer forskellige typer rumfartøjer.

Galakser, solsystemer, planeter, stjerner ...

"En galakse er en samling af flere hundrede milliarder stjerner som holdes sammen af indbyrdes massetiltrækning, og som er skiveformet, enten som en ellipse el. spiral, el. er uregelmæssigt formet." ("Politikens Nudansk Ordbog", Politikens Forlag 2000).

  • Tal i klassen om, hvilke rumbegreber eleverne kender – såsom solsystem, stjerne, planet, sort hul osv. Del klassen op i grupper, og lad hver gruppe undersøge, hvad nogle af begreberne står for. Lad dem fremlægge for resten af klassen, eller saml tekster og/eller tegninger i en bog om rummet.

Det lille rumvæsen E.T. lander med et rumskib på jorden. Formålet er formodentlig at indsamle data om jordkloden. Elliott forsøger flere gange at finde ud af, hvor E.T. kommer fra. Han kommer ikke fra vores galakse, men man kan opstille nye solsystemer i et forsøg på at forklare, hvor hans hjem egentlig ligger.

Snak i klassen om, hvor E.T. kommer fra, og hvordan der ser ud på hans planet. Hvordan lever man? Hvordan kommunikerer man? Har planetens beboere et sprog? Hvad og hvordan spiser man? Hvordan er deres styreform og sociale liv? Hvem bestemmer på planeten?

  • Lav en tegning, der illustrerer, hvordan livet er på E.T.'s planet. I kan for eksempel skildre boliger, transportmidler og sociale relationer.
  • I kan også beskrive landskabet. Er der planter og dyreliv? Og hvordan lærer de ting? Er der skoler?
  • Hæng tegningerne op i klasselokalet, og fortæl om jeres tanker om livet på E.T.'s planet.

I skal nu på en rumrejse og besøge E.T. og hans planet.

  • Hvad skal man medbringe?
  • Lav hver for sig en liste i jeres hæfter over de ti vigtigste ting, man skal medbringe på en rumfærd.
  • Sammenlign jeres lister, og argumentér i klassen for jeres forslag, hvorefter I sammen vælger de ti absolut vigtigste ting, som skrives op på tavlen.

Så er I rejseklare og kan gå ind i rumskibet, som I kan bygge af fx papkasser. Rumskibet skal kunne rumme tre personer. Hvem vil med? Hvilke egenskaber skal man have?

Der er brug for, at man kan styre skibet, holde kontakt til basen på jorden og indsamle data på den fremmede planet samt kommunikere med rumvæsenerne.

Hvis flere (eller alle) har lyst til at tage af sted, kan I inddele jer i hold på tre, som på skift kan besøge E.T.'s planet.

Rumpiloterne går ind i rumskibet og fortæller om, hvad man oplever undervejs og ved ankomsten. Resten af klassen er i kontrolrummet på jorden og modtager informationerne fra rumskibet, som optages.

Til sidst samles alle erfaringer og bidrag i et hæfte, der hedder 'Rumrejsen'.