Fejlbombning eller fake news? elev

Hjem

Filmanalyse

Foto: Filminstituttet

Fag: Historie og dansk
Niveau: 8.-10. klasse

Forståelse

1) Undersøg: Hvem eller hvad er disse navne og ord?
  • Göring
  • Luftwaffe
  • Patrioter
  • Skildvagter

Filmanalyse – ’Det gælder din frihed’

2) Lav en analyse af klippet fra filmen 'Det gælder din frihed', hvor du svarer på disse spørgsmål:
  1. Beskriv: Hvad ser vi på optagelserne? Er der personer på optagelserne? Hvilke?
  2. Fra hvilken synsvinkel ser vi optagelserne? Med hvilke perspektiver? Hvorfor?
  3. Hvilke beskæringer er der brugt? Hvorfor?
  4. Hvilke positive ord og sætninger bliver brugt om englænderne og bombningerne i speakerens voiceover?
  5. Hvilke negative ord og sætninger bliver brugt om tyskerne i speakerens voiceover?
  6. Hvilke lyde hører man? Er der brugt baggrundsmusik?
3) Hvorfor krydsklippes der mellem optagelserne fra flyene og Shellhuset og tyske soldater på jorden? Er optagelserne af de tyske soldater mon lavet samme dag?
4) Hvilken virkninger giver det, at speakeren taler i nutid?
5) I filmens speak bliver der sagt: ”Bomberne falder præcist”. Er det korrekt? Hvorfor vælger man denne formulering?
6) I speaket bliver der sagt: ”En ulykkelig hændelse ville, at der med denne begivenhed skabtes sorg i mange danske hjem. Jeres sorg er Danmarks sorg. Men vi vidste, hvad det gjaldt”. Hvad hentydes der til? Hvad var det, som aktionen gjaldt?
7) Hvorfor er Den Franske Skole ikke nævnt eller vist?
8) Vælg et udsnit, der viser, hvordan filmen vinkler begivenheden. Begrund hvorfor.

Filmanalyse – ’Dansk Film-Avis’

9) Lav en analyse af klippet fra 'Dansk Film-Avis', hvor du svarer på disse spørgsmål:
  1. Beskriv: Hvad ser vi på optagelserne? Hvilke personer? Hvordan reagerer de?
  2. Fra hvilke synsvinkler ser vi optagelserne? Med hvilke perspektiver? Hvorfor?
  3. Hvilke beskæringer er der brugt? Hvorfor?
  4. Beskriv baggrundsmusikken med tre tillægsord. Hvorfor er den valgt?
  5. Ser man kun danskere, der rydder op?
10) i Filmens speak bliver der sagt: "Billeder af bombeangrebet på København"
  • Er det korrekt?
  • Var det hele København, der blev angrebet?
  • Hvorfor vælger man denne formulering?

Vælg et udsnit, der viser, hvordan filmen vinkler begivenheden.
- Begrund hvorfor.

Kildeanalyse

Foto: Filminstituttet

Fag: Historie og dansk
Niveau: 8.-10. klasse

Kildeanalyse og -vurdering

1) Lav en kildeanalyse af begge film ud fra disse spørgsmål:
  1. Hvem er afsenderen af filmen/kilden? 
  2. Hvem er modtageren? 
  3. Hvilket formål er der med filmen? 
  4. Hvornår er kilden lavet? Er den samtidig eller ikke-samtidig? 
  5. Er filmen et levn eller en beretning? 
  6. Hvad er filmens tendens – er den subjektiv eller objektiv? 
  7. Er afsenderens holdninger og følelser tydelige? 
  8. Kan vi stole på kilden? Vurdér troværdigheden på en skala fra 1-10. Begrund din vurdering. 
2) Diskutér for hver film
  1. Er filmen propaganda eller oplysende?
  2. Hvilke fordele og ulemper kunne der være ved at bruge filmen som kilde til afgangsprøven?

Diskussion – at formidle historie

Diskutér
  1. Man siger, at ”Sejrherren fortæller historien” – hvad betyder det? Er det rigtigt?
  2. Kan man fortælle helt neutralt om historiske begivenheder? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Findes der en ”korrekt” version af Danmarkshistorien? 
  4. Er det overhovedet vigtigt at fortælle historien korrekt? Eller kan vi tolke historien, som vi vil?

Produkter

Fremstil et eller flere af følgende produkter:
  • Lav et nyt speak til de engelske optagelser, hvor de omtales negativt fra en tysk synsvinkel.
  • Lav et nyt speak til de danske optagelser, hvor de omtales negativt fra en engelsk synsvinkel – fx som om danskerne samarbejder med tyskerne.
  • Klip nye film sammen ud fra optagelserne: En, der er positiv over for aktionen, en negativ og en neutral.
  • Fremstil to filmplakater til klippet fra ’Dansk Film-Avis’ – en positiv og en negativ. Du skal bruge et screenshot fra filmen til plakaten, men det behøver ikke være det samme til begge film. Brug værktøjet Smaap
  • Fremstil på samme måde to filmplakater til klippet fra ’Det gælder din Frihed’.

Du kan finde filmene i Filmcentralens Skoletube-kanal. På Skoletube finder du også værktøjer til video- og lydredigering. 

Vinkling og fake news

Foto: Filminstituttet

Fag: Samfundsfag, dansk og historie
Niveau: 8.-10. klasse

Som man kan se i filmene om bombningerne, kan man bruge den samme begivenhed til at fortælle vidt forskellige nyhedshistorier – eller til at argumentere for vidt forskellige politiske holdninger. Det er endda muligt at lave helt forskellige historier med de helt samme billeder, hvis bare man ændrer klipning, speak eller overskrifter. Det er det, som man i nyhedssprog kalder for vinkling.

Begrebet fake news (falske nyheder) dukker ofte op i den politiske debat. Nyhedsmedier bruger ordet om politisk farvede nyhedshistorier, der enten er direkte usande eller meget holdningsprægede. Men politikere og folk på sociale medier bruger også ordet om nyhedshistorier, der kommer fra folk med andre politiske holdninger end dem selv. 

Vinkling og fake news

1) Find en aktuel nyhedsartikel med et billede
  • Læs den, og giv den nye overskrifter, der har forskellige vinklinger på nyheden – både positive, negative og politiske. 
  • Find på så mange overskrifter som muligt.
2) Brug samme artikel, og lav en eller flere nye overskrifter, der er ”fake news”. De skal passe til billedet og være troværdige.

Diskussion

Diskutér følgende:
  1. Kan man overhovedet lave neutral, objektiv nyhedsdækning? Vil vinklingen ikke altid være farvet af ens politiske holdninger? 
  2. Må nyhedsmedier gerne have politiske holdninger?
  3. Hvad fortæller mest om et nyhedsmedies politiske holdninger – de historier, de bringer, eller dem, de ikke bringer?
  4. Hvor går grænsen mellem fake news og politiske holdninger? Hvor meget kan man ”farve” en historie, før den bliver til fake news?

Produkter

Vælg et aktuelt emne, og lav en billedsøgning på det. Brug billederne til at lave produkter med forskellige vinklinger eller politiske holdninger:

”Breaking news”-billeder 
  • Brug samme billede til at lave en historie med to forskellige vinkler. Lav også en version, der er fake news.
  • Overvej tekst og billede nøje.
Foto: Filminstituttet
  • Du kan fx bruge: http://www.classtools.net/breakingnews/
Nyhedsindslag
  • Brug 10-20 billeder i samme rækkefølge til at lave nyhedsindslag med speak. Lav to indslag med hver deres vinkel. Lav også en version, der er fake news.
  • Du kan fx bruge WeVideo på Skoletube.
  • Emnerne kan fx være: 
    • Unges brug af sociale medier
    • Flygtninge 
    • Skjulte reklamer fra influencere
    • Danmark i EU
    • Danmark i Nato
    • Klimadebat
    • Arbejdsløshed
    • Skattetryk
    • Folkeskolen