Filmmusik kan være synkron og asynkron. Når musikken er synkron, kan både vi (tilskuerne) og personerne i filmen høre den. Når musikken er asynkron, kan kun vi (tilskueren) høre den.

Synkron musik er fx et band, vi ser spille i filmen, eller musik fra en radio, vi ser i filmen. Asynkron musik er ikke en del af filmens fortælling men "lagt på" efter optagelserne. Asynkron musik kaldes også underlægningsmusik eller soundtrack. Det kan være alt fra musiknumre til enkle toner eller sang (se også opslaget Synkron og asynkron lyd)

I eksempel 1 er der en scene med synkron musik fra kortfilmen 'Fucking 14'. Filmens centrale personer er til koncert med hovedpersonens storesøster. I en del af scenen er musikken kraftig og fylder lydsiden helt. I andre dele af scenen er musikken lavere og træder i baggrunden, mens dialogen mellem personerne bliver tydeligere at høre. Musikken skaber stemning, og koncerten er ramme om handlingen.

Eksempel 1: Synkron musik (fra 'Fucking 14')

I kortfilmen 'Træneren' (eksempel 2) er der mange gange asynkron musik. Det er tematisk musik, dvs. musik der er knyttet til filmen som helhed. Musikken introduceres allerede i filmens anslag. Den ligger i baggrunden i en række scener og præger stemningen gennem hele filmen. Musikken er melodisk, melankolsk og nogle gange ildevarslende.

Eksempel 2: Asynkron musik (fra 'Træneren')

Læs mere om musik og se eksempler her:

Musik
Parafraserende og kontrapunktisk musik
Ledemotiv og tematisk musik