Til læreren
Hvordan lærer man en fisk at stå på egne ben? En problemstilling der er velkendt for alle (fiske)forældre, hvad enten man er klovnfisk eller noget helt andet. 'Find Nemo' er en dramatisk og morsom animationsfilm, der afvikles i et så forrygende tempo, at de alleryngste må nøjes med hovedhistorien, som de til gengæld sagtens kan følge.
I den kommercielle filmindustri er der en, i økonomisk forstand, logisk tendens til at målrette sine produkter til så bred en aldersgruppe som overhovedet muligt. Det har den konsekvens, at vi voksne og følsomme pædagoger/børneadvokater må tage afstand, hvad enten det nu er filmenes indhold eller tempo, der er upassende for de sensible små. Tænk blot på det danske superhit 'Terkel i knibe', elsket af børn, men frygtet af forældre og pædagoger. En sådan kontroversiel film er 'Find Nemo' ikke, men mange voksne vil måske alligevel forbløffes over de 7-åriges evner til at "tage fra", når det gælder et medium, de er flasket op med i et omfang, der matcher omfanget af voksenkontakt.
Efterarbejdet med 'Find Nemo' i undervisningen må naturligvis tage udgangspunkt i børnenes alder. I materialet, der foreligger her, må det være op til læreren at vurdere, hvad der kan fungere i klassen. Materialet er tænkt som et idékatalog, der frit kan sakses i.
Materialet er opdelt i to-tre temaer, som beskæftiger sig med filmens form og indhold.
- 'Fisk og fortællestruktur' beskæftiger sig med filmens dramaturgi og filmens karakterer i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver, der gerne skulle få svære begreber ned på jorden.
- 'Børn, forældre og livets skole' beskæftiger sig med filmens klassiske temaer om at vokse op, tage ansvar, lære nyt og i det hele taget klare sig i den store verden.
- 'Afledte aktiviteter og nyttige links' er et lille idékatalog med andre aktiviteter, der kan udspringe af biografoplevelsen.
God fornøjelse!
Keld Mathiesen
Filmens handling
Da filmen som nævnt er fortalt i et meget højt tempo, er følgende handlingsreferat ret omfattende. Også af hensyn til læreren – referatet kan være et godt redskab til at holde rede på filmens detaljer.
Klovnfiskeparret Marlin og Clara står foran en voldsom familieforøgelse, da en grum sværdfisk går til angreb, og Marlin bliver slået bevidstløs. Da han vågner igen er Clara væk. Men også alle æggene er væk – undtagen ét, som får navnet Nemo.
Filmen springer i tid til Nemos første skoledag. Nemo glæder sig, men far Marlin er bekymret!
Nemos ene finne er mindre end den anden, far kalder det en "lykkefinne", men de andre fisk i skolen bemærker den straks. Men også de andre har forskellige skavanker.
Da Nemo skal præsenteres, har Marlin travlt med at fortælle læreren Hr. Rokke, at Nemo er en lille smule handicappet. Nemo synes, far er pinlig, og at han godt må tage hjem nu.
På klassens første udflugt til Afgrunden går Nemos tre venner for sig selv. Nemo følger efter – de står ved kanten af Afgrunden! Her får de øje på en båd og udfordrer hinanden til svømme derhen. I sidste øjeblik dukker Marlin op, lige før Nemo skal til at svømme ud på åbent vand! Marlin skælder ud, for Nemo er slet ikke stærk nok til at klare sig.
Mens Marlin diskuterer med Hr. Rokke, svømmer Nemo i al ubemærkethed af sted ud i dybet med retning imod båden. Pludselig dukker en dykker op og fanger Nemo. Marlin forsøger fortvivlet at svømme efter, men kan intet stille op. Nemo er væk.
I den hektiske jagt svømmer Marlin hovedkulds ind i en anden fisk, den blå Dory, som angiveligt har set en båd. Hun tilbyder at vise vej – og de svømmer af sted. Efter nogen tid forsøger Dory pludselig at ryste Marlin af og beder ham lade være med at forfølge hende! Dory beklager og forklarer, at hun lider af "korttidshukommelsestab"!
De afbrydes pludselig af hajen Bruce, som inviterer de to godbidder med til en lille sammenkomst. I et sunket skibsvrag venter Bruces to venner, og hajerne beretter på skift om deres afholdenhed. Midt i det ceremonien får Marlin øje på et par dykkerbriller, der hænger på skibsvraget. I et sammenstød med Dory får hun næseblod, og hendes blod vækker instinkterne i Bruce. Marlin og Dory flygter for livet, og ved den lejlighed opdager Marlin Dorys evner til at læse. Ved et uheld kommer Bruce til at detonere et større minefelt og udløser en kæmpe eksplosion.
Klip til:
Nemo befinder sig pludselig i et akvarium! Midt i en tandlægeklinik. De andre beboere i akvariet er venligt nysgerrige over for Nemo, men er kort efter mere interesserede i, hvad der foregår i klinikken. Her hører han også om Darla, som er tandlægens niece. Hun bliver 8 år – og Nemo er hendes fødselsdagsgave. Gælle, akvariets leder, gør sin entre.
Klip til:
Marlin og Dory sover i dykkerbrillen, som hænger fast på skibsvraget. Pludselig tipper vraget, og masken synker ned i det allermørkeste dyb. Her får de øje på et lys i mørket. Lyset viser sig desværre at sidde på en stor, væmmelig rovfisk, som jager Marlin. Under flugten får Marlin øje på dykkermasken, og Dory læser navn og adresse på ejeren af masken: P. Sherman, Wallaby Street, Sydney.
Klip til:
Tandlægeklinikken, aften. Nemo sover, vækkes af krebsen og bringes til en sær ceremoni i akvariet. Han skal optages i akvariets broderskab og må svømme gennem ”Ringen af ild”! Darla kommer om fem dage, og Gælle har en flugtplan. Nemo skal svømme gennem luftfilteret og blokere det med en sten. Derefter må akvariet renses, så i løbet af kort tid vil tandlægen blive nødt til at tage fiskene op – og det er vejen ud!
Klip til:
Dory og Marlin spørger en stime af fisk om vej til Sydney. Det resulterer i en gætteleg, hvor stimen indtager forskellige positioner. Til sidst viser stimen dem vej imod Sydney, de skal følge Den Østaustralske Havstrøm. Kort efter svømmer Dory og Marlin ind i en stor mængde brændende gopler. Marlin slipper igennem, men Dory er fanget, så Marlin må befri hende. De slipper lige netop ud, men er begge delvist lammede.
Klip til:
Akvariet. Nemo ser længselsfuldt ud af vinduet. Gælle har forsøgt at flygte mange gange, men nu er det Nemo. Hans forsøg mislykkes, men de andre redder ham i sidste øjeblik.
Klip til:
Marlin, som bæres af havskildpadden Crush lige midt i Den Østaustralske Havstrøm. Dory er på en anden skildpadde og leger skjul med de små skildpaddeunger.
Marlin fortæller sin historie. Den fortælles videre – og historien om en omsorgsfuld, frygtløs far på jagt efter sin søn går snart oceanet rundt.
Klip til:
Sydney. Historien om Marlin når frem til Pelikanen, der besøger tandlægen. Hos tandlægen venter Nemo sorgfuld på sin skæbne. Gælle er også desillusioneret. Pelikanen opsøger Nemo på klinikken – og fortæller historien om far Marlin, der har kæmpet mod hajer, uhyrer og gopler og nu er på vej til Sydney for at befri Nemo. Det giver Nemo fornyet kraft og mod til at stoppe luftfilteret, og denne gang lykkes det.
Klip til:
Marlin og Dory "står af" havstrømmen og svømmer af sted. Efter et stykke tid opdager Marlin, at de svømmer i ring. Dory spørger om vej, på hvalsprog, men opdager for sent, at hvalen er bag dem, og de ender i dens bug.
Klip til:
Akvariet, som efterhånden er fuldstændig tilgroet med alger. Tandlægen opdager det og aftaler med sekretæren, at han vil rense det den følgende morgen.
Klip til:
Hvalen – inde i den er Marlin desperat. Dory er optimist. Pludselig falder vandstanden i hvalen, og de bliver pustet ud ad dens luftkanal – og befinder sig i havnen i Sydney.
Klip til:
Næste morgen i akvariet. Akvariet er rent! Tandlægen har installeret et nyt vandrensningsanlæg i løbet af natten! Tandlægen fanger Nemo med net. Døren smækkes op, og Darla gør sin dramatiske entre.
Klip til:
I havnen leder Marlin og Dory efter båden – men bliver fanget af en pelikan. Pelikanen fra tandlægen griber ind og lover at føre Marlin til Nemo. Skarpt forfulgt af en stor flok måger.
Klip til:
Darla banker på akvariet, Nemo spiller død, og tandlægen vil smide Nemo i skraldespanden. I det samme ankommer Pelikanen med Marlin og Dory i næbbet – og flyver ind i klinikken, hvor der opstår vild panik. Situationen forværres for Nemo, da Darla får fingre i ham, men så griber Gælle ind, lader sig skyde ud af akvariet og lander i Darlas hår, som til gengæld slipper Nemo, så han kan flygte gennem afløbet. Alle afløb fører ud til havet. Marlin og Dory bringes af pelikanen tilbage i havnen.
Klip til:
Marlin svømmer alene langs havets bund. Ikke langt derfra møder Nemo Dory, som ikke kan huske, hvem hun leder efter. Pludselig kommer Dory i tanke om, hvem Nemo er, og de spørger krabberne om vej. Endelig genforenes far og søn, men kun ganske kort, før Dory fanges af en stor trawlers net. Nemo har en plan. Han vil befri Dory. Ved at arbejde sammen og i fællesskab svømme nedad overbelaster de trawlerens spil, dirigeret af Marlin og Nemo. Til sidst sprænger linen, og fiskene er fri. Nemo har slået sig og ligger på havets bund. Da han vågner, siger Nemo: ”Far, jeg hader dig ikke!”
Klip til:
Eventyret er forbi, Nemo skal i skole, og da eleverne tager af sted med hr. Rokke, vender Nemo tilbage til sin vinkende far – giver ham et knus og siger, at han elsker ham! Efter slutteksterne, tilbage i Sydney, er det endelig lykkedes fiskene at undslippe klinikken i plastposer. Vuggende på havnens overflade i hver sin plastpose – øh – hvad nu …?
Fisk og fortællestruktur
En films dramaturgi og karakterer kan angribes på mange forskellige måder, alt efter hvilket klassetrin der arbejdes med. I de yngste klasser er det nærliggende at starte med filmens karakterer og deres udvikling. I 'Find Nemo' er der mange forskellige fisk – og nogle få mennesker – at holde styr på. En indledende snak om filmens handling kan videreføres i en opdeling af filmen i tre dele, som vi kender det fra arbejdet med eventyr: hjemme, ude og hjemme igen. Eller om man vil: harmoni, kaos, harmoni igen.
Første og sidste del er naturligvis de letteste at overskue, mens "ude"-delen er mere kompliceret med sine to parallelle handlingsforløb.
- Til at skabe overblik over det komplicerede forløb kan følgende øvelse gennemføres: En animationsfilm består af 25 billeder i sekundet, og eleverne skal efter hukommelsen tegne fire situationer, eller billeder, fra filmen. Èn fra filmens første del (hjemme), to fra filmens anden del (ude), hvor den ene skal være med Nemo og den anden med Marlin, og til sidst én fra filmens sidste del (hjemme igen).
- Herefter placeres alle tegninger i den rigtige rækkefølge på en tidslinje på tavlen. (I 4.-5. klasse kan tidslinien evt. tegnes som berettermodellen, eller "Kæmpehvalen" som netop i denne sammenhæng vel er et passende synonym.)
- Diskutér, hvilke begivenheder der er de vigtigste, og om der er nogen, som kan udelades?
- Hvad sker der, hvis vi bytter rundt på rækkefølgen?
Med dette store tegnemateriale har læreren nu, forhåbentlig, en mulighed for at skabe tegneserien ’Find Nemo’ – baseret på elevernes egne tegninger. (Lidt trylleri ved kopimaskinen med nedkopiering og klippe-klistre). Den efterfølgende bearbejdelse, afhængig af elevernes læse/skrivefærdigheder, kan bestå i indsættelse af talebobler, som de selv skal udfylde. Ellers kan læreren gøre det, og hermed skabe en fælles læsetekst.
I analysen af filmens karakterer kan man ikke undgå at berøre filmens konfliktstof. Men på de yngste klassetrin er det en god idé at opdele karaktererne i forskellige kategorier.
- Hvilke karakterer er de vigtigste i filmen? Kan vi vælge én, Nemo eller Marlin, der er hovedkarakteren – eller deler de den rolle?
- Hovedkarakteren har altid noget, han skal opnå, lære eller ordne. Kan vi formulere, hvad det er, Nemo og Marlin skal lære?
- Hovedkarakteren har altid en eller flere hjælpere. Lav to lister over Nemos og Marlins hjælpere. Start med de vigtigste!
- På samme måde er der også altid modstandere. Lav to lister med modstandere. Start med de værste!
Films konfliktstof bygger på grundfølelser, vi alle kender. Sorg, frygt, glæde, kamp, håb. Den følelsesmæssige involvering er baseret på disse grundfølelser, og derfor kan selv en voksen overlærer mærke tåren i øjenkrogen, når en lille fisk liggende på havets bund slår øjnene op og siger: ”Jeg hader dig ikke, far.”
- Lad børnene pege på scener, der fremkaldte glæde, sorg eller frygt i filmen. Hvis ikke de kan komme i tanke om nogen, så prøv med scenerne ”Mor dør”, ”Nemo bliver fanget”, ”Første dag i akvariet” eller ”Darla kommer for at hente Nemo”.
- De fleste kan sikkert hurtigt blive enige om, at 'Find Nemo' er sjov. Og måske også en lille smule sørgelig? Lad børnene fremkalde og berette for klassen scener fra deres eget liv, hvor de har oplevet følelser som frygt, sorg og glæde.
- I tegnefilm kan alt lade sig gøre, det umulige gøres muligt, men nogle gange må det være svært at finde på en måde at få løst problemet. Hvordan får man fx en fisk uden ben til at komme ud af et akvarium og fra en tandlægeklinik videre ud i havet? Lad eleverne i punktform beskrive det forløb (eller lave en tegneserie), der bringer Nemo ud af akvariet og videre ud i havet. Hvor mange detaljer kan de huske? Se evt. handlingsreferatet for hjælp.
Børns kendskab til animationsfilm er langt større, end de fleste tror. De vil derfor nemt kunne se, hvad der adskiller 'Find Nemo' fra de fleste andre i genren: Der er ingen sange, som afbryder filmens fremdrift.
Hvad nu hvis vi skulle lave en sang, et hit, der kunne markedsføre filmen og etablere et pusterum i historien?
- Havskildpadderne er populære, og taler tidens sprog. ”Okay dude, du har et seriøst spændingsbehov!”, ”Tjek det ud!”, ”Du styrer for vildt, gi mig en luffe!”, ”Det er for stort” osv. Lad én gruppe af børnene skrive et monsterhit (evt. en rap) til filmen, som skal synges af skilpadden Crush eller én af ungerne.
- Andre grupper kan lave en sangtekst til Dory, med udgangspunkt i hendes egen første linje, (og korttidshukommelsessvigt) – ”Bare svømme, bare svømme”. Eller til Marlin om jagten på den forsvundne søn. Eller til hajerne, som forsøger at betragte fisk som venner – ikke mad.
Der er mange karakterer i 'Find Nemo', så lad eleverne vælge deres yndlingskarakter og opremse karakterens positive og negative træk. Hvis der skal tegnes, er det oplagt at snakke om filmens flotte farver. Se evt. på adressen http://outnow.ch/Media/Img/2003/FindingNemo/, hvis det kniber med hukommelsen! Hér findes en masse flotte billeder fra filmen.
Børn, forældre og skole
Nemo er en lille fisk, der skal lære at begå sig i den store verden, og det kan de fleste børn vel identificere sig med. Uanset hvor frisk i erindring deres egen skolestart er, kan de fleste huske den første skoledag. Ikke mindst fordi deres forældre sikkert har gjort sig umage med at forberede dem til det. Efter filmens dramatiske anslag står lille Nemo foran skolestart, og alenefar Marlin er bekymret. Hvordan skal det dog gå, Nemo er, ifølge far Marlin, ikke gammel nok, har et handicap, er ukendt med verdens mange farer, og for første gang skal han hjemmefra.
Marvin er bange for alt og går ikke ind for, at hans barn skal lære sig nyt gennem egne erfaringer. Det kunne jo gå galt.
- Hvorfor vil Nemo ikke gerne holdes i finnen/hånden af sin far på vej til skole?
- Hvornår er børn store nok til selv at gå til skole?
- Hvorfor er det pinligt for Nemo, og for mange børn, hvis deres forældre kommer med i skole?
- Prøv at lave en liste over situationer, hvor forældre kan være pinlige – sammenlign med hinanden. Er der nogen situationer, I har fælles? Kan I forklare, hvorfor det er pinligt?
Hvis man hele tiden tror, at alting kan gå galt, så stiger chancen for, at det faktisk sker. Hr. Rokke, Nemos lærer i skolen, repræsenterer et andet syn på læring. Han er skolelærer og en lidt distræt videnskabsmand, som lader eleverne gøre deres egne iagttagelser. Hvis man skulle sætte et prædikat på hans læringsstil, er det "lyst til læring", det skal være sjovt, og der skal synges til!
I farlige situationer indebærer det selvfølgelig en vis risiko, når der skal holdes styr på en klasse, og da Nemo og de tre andre stikker af, opdager Hr. Rokke ingenting.
Gælle, i akvariet, er en tredje voksen, som forsøger at lære Nemo noget, nemlig at stole på sig selv og sine egne evner. Han afprøver Nemo ved at lade ham svømme gennem en "ring af ild" for at se, om Nemo har det nødvendige mod til at blokere luftfilteret. De oplevelser, Nemo får i akvariet, sætter ham i stand til senere at befri Dory og fiskestimen i trawlerens net.
Marlin, Hr. Rokke og Gælle er alle repræsentanter for det mandlige køn, forskellige aspekter af faderrollen. Den kvindelige opdrager, moderen, er fraværende, og det kunne være interessant at sammenligne med elevernes egne erfaringer.
- Hvem lærer hvad? Prøv at lave en liste over filmens vigtigste personer, og fortæl, hvad de lærer i løbet af filmen, og hvordan de lærer det.
- Vi lærer noget i skolen, og vi lærer noget i livet uden for skolen sammen med forældre og venner. Hvem bestemmer, hvad der er vigtigt at lære?
- Er der forskel på, hvad man lærer af sin far og af sin mor?
Inde i hvalens bug skal Marlin og Dory finde ud af, hvordan de slipper ud derfra. Dory er optimist og stoler på sin intuition (hvilket måske heller ikke er særligt betryggende).
I en desperat samtale fortaler Marlin sig og kommer til at kalde Dory for Nemo. I virkeligheden sker den slags jo tilfældigt, men i en film er intet tilfældigt.
- Hvorfor kommer Marlin til at kalde Dory for Nemo?
- Tidligere har Dory undret sig over Marlins frygt for, at der skulle ske noget med Nemo. Hvad var det, Dory ikke kunne forstå?
Afledte aktiviteter og nyttige links
'Find Nemo' er i sig selv en pragtfuld filmoplevelse for både børn og voksne. Men den kan også være et afsæt til et projektarbejde om verdenshavenes fantastiske univers. Historien, som er en slags undervandsroadmovie, udspiller sig i Stillehavet mellem USA og Australien. Og selvom filmen er ren fiktion, er mange væsentlige elementer i havets økosystem og fødekæder repræsenteret. At filmens instruktør har valgt netop en klovnfisk som omdrejningspunkt er ingen tilfældighed. Dens beskyttede tilværelse i de giftige søanemoner er sikker og tryg, og det betyder, at klovnfisken sjældent forlader sin "bolig".
Marlin er altså en rigtig hjemmeføding, som hvirvles ud i dramatiske møder med havets dyr og planter i sin kamp for at genfinde Nemo. På adressen http://disney.go.com/disneyvideos/animatedfilms/findingnemo/index2.html, som er filmens officielle hjemmeside, ganske vist på engelsk, findes masser af fakta om koralrev og havets dyr.
Et andet website, som kan være sjovt at kigge på, er 'Australien på kryds og tværs': www1999182.thinkquest.dk/
For de større elever kan 'Find Nemo' også være en introduktion til noget, de senere i skoleforløbet skal lære at kende som "intertekstuelle referencer". De kender dog sikkert ikke 'Psycho', men i scenen, hvor Darla gør sin entre på tandlægeklinikken, vil de givetvis have registreret lydsiden – som netop rummer henvisninger til Hitchcocks gyserklassiker. 'Find Nemo' har også referencer til genren "kupfilm" – scenen, hvor flugten fra akvariet planlægges og senere udføres, har elementer, de i hvert fald kender fra 'Olsen Banden'-filmene.
En ikke uvæsentlig pointe i filmen er, at klovnfisken Marlin mod forventning ikke er i stand til at fortælle en vittighed uden at ødelægge den. Først til sidst, da harmonien er genoprettet, har han lært at lade være med at forklare for meget. Mange børn elsker at fortælle vittigheder, så her er en god anledning til at sætte fokus på denne særlige disciplins teknikker og lade ungerne folde sig ud.
Med udgangspunkt i følgende historie om "lyn-pisseren" kan vitsens (og kortfilmens) dramaturgi eksemplificeres:
”Da 1.a kom ind i klassen efter det store frikvarter om mandagen, lå der en lille gul sø oppe ved tavlen.
Lærer Jens var træt af at tørre op og bad den skyldige melde sig frivilligt. Ingen rakte hånden op.
Det gentog sig om tirsdagen, og lærer Jens var nu en lille smule sur: ”Der er et toilet ude på gangen, men nu vil jeg bede den, der har gjort det, række hånden op!?”
Ingen rakte hånden op.
Onsdag morgen kom lærer Jens ind i klassen. Nu skulle sagen opklares! ”Nu vil jeg bede jer alle sammen lukke øjnene og gemme ansigtet i hænderne, og så vil jeg bede den skyldige gå op til tavlen og skrive sit navn!”
Alle børnene lukkede øjnene, men kunne også høre fodtrin, en rislende lyd og lyden af kridt mod tavle.
Kort efter bad lærer Jens børnene lukke øjnene op.
På gulvet foran tavlen lå en ny lille gul sø!
Og på tavlen stod der: ”Lyn-pisseren har slået til igen!””
Tal med eleverne om anslag – præsentation – uddybning – midtpunkt – opbygning til klimaks/pointe – pointe.
Lad evt. børnene øve sig i at fortælle historien til hinanden, og diskutér, hvad der er vigtigt at huske på, når en pointe skal "afleveres".
