Hvad vil folk sige

Hvad vil folk sige

- et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Samfundsfag

Social kontrol

Filmen sætter fokus på fænomenet social kontrol. Social kontrol findes i alle samfund på tværs af etnicitet, kultur, religion og social status. Social kontrol er adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte normer opretholdes og ikke brydes. Familien kan fx stille krav til livsstil, fritidsaktiviteter og sociale relationer. I æresrelaterede konflikter finder man ofte en række handlinger, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser en persons livsudfoldelser af hensyn til familiens ære. Det drejer sig fx om valg af ægtefælle, trusler, overvågning og vold. Hvis den sociale kontrol indbefatter voldsomme sanktioner, der væsentligt begrænser børn og unges adfærd og rettigheder, er der tale om en overskridelse af FN's Børnekonvention, og de rettigheder børn og unge har i Norge og i Danmark.

FN’s Børnekonvention

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder, og den blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's generalforsamling. Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for ethvert barn. Alle børn skal betragtes som ligeværdige og gives lige muligheder og rettigheder. Ingen børn må udsættes for forskelsbehandling på grund af fx race, køn, hudfarve eller religion. Find også link til konventionen i afsnittet Links og litteratur.

Da Mirza overdænger Daniel med slag, griber de sociale myndigheder ind. Organisationen Barnets Rettigheder mægler i konflikten mellem Nisha og hendes familie. De kender risikoen for, at Nisha bliver sendt på genopdragelsesrejse, og de har sandsynligvis varskoet den nærmeste lufthavn for at forhindre Nisha i at blive sendt til Pakistan.  Af samme grund planlægger faren en flugt, som sender dem med skib til en fjerntliggende lufthavn.

Hvis man som etnisk ung i Danmark er udsat for social kontrol, frygter tvangsægteskab eller at blive sendt på genopdragelsesrejse til et andet land, kan man kontakte foreningen Etnisk Ung, som drives med støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Foreningen yder rådgivning og sparring til både unge og fagfolk. Foreningen har årligt ca. 1300 anonyme henvendelser på deres hotline-telefon og ca. 180 henvendelser til deres anonyme brevkasse. Alle henvendelser drejer sig om æresrelaterede konflikter og social kontrol. Foreningen kan også hjælpe med mægling i en konflikt.  Det vides ikke, hvor mange etniske børn og unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejse fra Danmark. På foreningens hjemmeside kan I finde et bredt udvalg af materialer og film. I kan bl.a. læse nogle typiske spørgsmål og svar i den anonyme brevkasse. I kan læse om Yasmin, der som 14-årige blev sendt til Iran, hvor hun mod sin vilje tilbragte to år hos familie. I kan også lytte til en podcast, hvor Essa Muhammed fortæller sin historie om at blive efterladt af sin far som 11-årig i et land, hvor han ikke engang kendte sproget.

Dansk

Karakterernes udvikling og filmens præmis

Nisha er filmens hovedperson. Hun er også filmens protagonist. Hun gennemgår en markant udvikling i løbet af filmen. Nisha vil have sin frihed, men hun ønsker samtidig familiens anerkendelse og kærlighed. Nisha bryder reglerne flere gange: Hun kravler ud ad vinduet. Hun bruger penge, hun har fået af sin far til uddannelse, på vennerne. Hun rækker tunge af en mand på basaren, og hun bryder gennem gitteret med Amir. Men hun har ikke sex før ægteskab. ”Jeg har jo ikke gjort noget galt,” gentager hun flere gange, men det er uden betydning. Skammen er afgørende, for ”Hvad vil folk sige? ”. Frihed og anerkendelse vil aldrig gå hånd i hånd, så Nisha må vælge side. Nisha vælger friheden.

grundskolen
Foto: Øst for Paradis

Mirza (Nishas far) er filmens antagonist. Hans projekt er at forhindre Nishas frihed og hendes integration i den vestlige kultur. Men Mirza er ikke en entydig skurk. Han er også en kærlig far, som ønsker familien det bedste. Mirza kan også lide tilværelsens lethed. Han kan lide at danse, men han bliver skarpt irettesat af sin hustru, der bekymret spørger: ”Hvad vil folk sige?”. De pakistanske kvinder er strenge. ”Jeg ville ønske, du havde været dødfødt”, siger moren til Nisha, da bryllupsinvitationerne udebliver, og det pakistanske samfund vender familien ryggen. Nishas syndefald er blevet hele familiens syndefald.

Mirza ser kun to muligheder for genoprejsning: Nisha kan dø, eller hun kan blive gift ind i en betydelig pakistansk familie. Men han er samtidig stolt over, at Nisha klarer sig godt i skolen og ønsker, at hun skal uddanne sig. Under et skype-møde med den kommende svigersøn Adnan spørger faren til Nishas muligheder for at uddanne sig og arbejde i Canada. Adnans tante affejer farens anmodning og erklærer, at Nisha selvfølgelig skal gå hjemme og passe hus og børn, hvilket Nishas mor bifalder. Man kan tydeligt se på faren, at han ikke bryder sig om det. Efterhånden som scenen skrider frem fokuserer kameraet i lange, nære indstillinger på henholdsvis farens og Nishas triste ansigter. Da Nisha bagefter ligger i sin seng og græder stille, åbner faren døren og kigger eftertænksomt på hende. Da hun efterfølgende flygter fra familien, ser både lillesøsteren og faren på i det skjulte og griber ikke ind. Heri ligger en stiltigende accept og forståelse for, at Nisha ikke kan leve det liv, hendes egen familie vil byde hende.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle