Introduktion og formål
I skal arbejde med, hvordan flere af Astid Lindgrens fortællinger bliver lavet om til film, og hvilke forskelle der kan være på bøger og film. Bagefter skal I tale om, hvordan man kan gøre noget godt for andre, og hvad man kan gøre, hvis man er ensom eller keder sig. Til sidst skal I lave jeres egne fantasivenner.
Materialet er som udgangspunkt skrevet til læreren, og opgaverne styres i klassen.
Med udgangspunkt i materialet kan man arbejde frem mod følgende faglige mål:
Dansk efter 2. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan følge forløbet i en fortælling (færdighedsmål).
- Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler (vidensmål).
- Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten (færdighedsmål).
Kristendomskundskab efter 3. klassetrin
Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
- Eleven har viden om enkle fagord og begreber (Vidensmål)
Kompetenceområde: Bibelske fortællinger
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke centrale bibelske fortællinger.
- Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger (Vidensmål)
- Eleven kan udtrykke sig om indholdet af de bibelske fortællinger (Færdighedsmål).
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv.
- Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel (Færdighedsmål)
- Eleven har viden om enkle sundheds og trivselsfaktorer (Vidensmål)
- Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner (Færdighedsmål)
- Eleven har viden om følelser (Vidensmål)
Materialets opgaver er tænkt som inspiration til klassesamtale med eleverne og kan tilpasses efter elevernes alder og faglige kunnen.
Film og forforståelse
Om filmen
NB: ’Jul med Astrid Lindgren’ må ikke forveksles med ’Astrid Lindgrens jul’ (1999).
Filmen er en rammefortælling, der tager udgangspunkt i Astrid Lindgrens historie ’Muntergøg ’ og indeholder fire andre af forfatterens værker: ’Ingen smalle steder, sagde Emil fra Lønneberg’, ’Nils Karlsson-Pusling’, ’Nissen og ræven’ og ’Kitte Kry’.
Filmen er lavet af Qvisten Animation, som tidligere har stået bag succes-filmene ’Dyrene i Hakkebakkeskoven’, ’Folk og røvere i Kardemomme By’ og ’De Tre Bukke Bruse i Badeland’.
I undervisningsmæssig sammenhæng er filmen interessant i forhold til dansk, kristendomskundskab og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor man kan arbejde medskabende med temaerne ”Gode gerninger – at gøre noget godt for andre”, ”Ensomhed, kedsomhed og fantasi” samt ”Filmatiseringer”. Opgaverne til sidstnævnte tager udgangspunkt i ’Muntergøg’, ’Nils Karlsson-Pusling’ og ’Kitte Kry’, der alle findes i e-bøger, der kan lånes på e-reolen. Spørgsmålene er ikke direkte henvendt til eleverne, men samtalespørgsmål, man kan bruge i fællesskab i klassen.
Filmens credits
Titel: Jul med Astrid Lindgren
Originaltitel: Jul med Astrid Lindgren
Produktionsland og -år: Norge, 2024
Instruktion: Are Austnes, Yaprak Morali
Filmen er bygget på følgende historier af Astrid Lindgren: ’Muntergøg’, ’Ingen smalle steder, sagde Emil fra Lønneberg’, ’Nils Karlsson-Pusling’, ’Nissen og ræven’ og ’Kitte Kry’.
Længde: 52 minutter
Distribution: Angel Distribution
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Forforståelse
For at arbejde med materialet skal eleverne være i stand til at forstå og genfortælle en handling. Man kan som lærer selv vælge, hvilke begreber og filmiske virkemidler man vil introducere undervejs alt efter elevernes evner og alderstrin.
Arbejd først med afsnittet ”Hvad er en filmatisering?” (Indskoling) fra Filmcentralens tema om filmatiseringer. Udvælg de spørgsmål, der giver mening i forhold til elevernes forudsætninger.
Læs de Astrid Lindgren-fortællinger højt for eleverne, som I ønsker at arbejde med i forhold til temaet filmatiseringer. Brug e-bogsudgaverne fra e-reolen.dk, som opgaverne også tager udgangspunkt i:
’Muntergøg’ og ’Nils Karlsson-Pusling’ (Findes i ’Dragen med de røde øjne og andre fortællinger’).
’Kitte Kry hjælper mormor’ (Findes i ’Kitte Kry og andre børn’).
Bed eleverne lægge mærke til forskelle og ligheder på film og bog, mens de ser filmen. De skal også lægge mærke til, hvem der gør noget godt for andre, og hvem der er ensomme.
Handling
Gunilla og Gunnar er syge op til jul og keder sig. Forældrene giver dem et kukur som underholdning. Ud fra uret kommer den magiske fugl Muntergøg, der fortæller fire historier:
Ingen smalle steder, sagde Emil fra Lønneberg
I Lønneberg holder Emils familie julefest og har inviteret mange gæster – blandt andet provsten. Emil og de andre børn keder sig, så lærerinden foreslår, at de holder en sneboldkamp. Under kampen bliver Emils far ramt i ansigtet af en snebold og smider Emil i skuret. Under aftensmaden henter Ida ham, og alle de voksne griner ad sneboldkampen.
Nils Karlsson-Pusling
Drengen Bertil er alene hjemme og føler sig ensom. Han opdager, at den meget lille Nils Karlsson-Pusling har lejet et tomt rottehul under Bertils seng for vinteren. Nils tryller Bertil lillebitte, så de kan lege sammen. Bertil skaffer Niels mad og møbler, som han tager fra et dukkehus. Sammen overtaler de rotten til, at Nils kan blive boende. Bertils forældre er glade for, at han ikke længere virker ked af det.
Nissen og ræven
En sulten ræv jager et par mus, men ender på en bondegård, hvor den lister sig ind til hønsene. En nisse stopper ræven og tilbyder at dele sin julegrød, som gårdens børn hver aften sætter frem til ham. Ræven skal bare love at lade dyrene være. Da nissen går efter grøden, er ræven fristet til at gå i hønsehuset, men henter i stedet nissens grødske, og de spiser sammen. Da ræven går tilbage til skoven, møder den igen musene. Ræven giver dem en kogle og lader dem være.
Kitte Kry
Kitte er hittebarn og bor hos Mormor. Mormor falder og brækker sit ben, så Kitte skal passes hos naboen og måske holde jul på børnehjemmet. Det vil Kitte ikke, så hun hjælper med at gøre rent og pynte til jul. Hun skal også på torvet for at sælge Mormors sukkerstænger og købe ind. På vej til torvet ser hun en dukke i en butik, hvor hun også afleverer Mormors indkøbsliste. Byens borgmester køber polkagrise (sukkerstænger) af Kitte og roser dem, så alle andre også vil købe. På vej tilbage får hun en kasse varer fra butikken, men dukken i vinduet er væk. Tilbage hos Mormor fejrer de jul, og i bunden af kassen er der en gave til Kitte – dukken. Hun giver Mormor en hjertetegning med de to sammen.
Da Muntergøg har fortalt, kommer forældrene ind igen. Gunilla og Gunnar er blevet feberfri og raske til jul.
Filmsprog
'Jul med Astrid Lindgren' taler ind i en lang række af filmatiseringer af forfatterens værker, der tæller både animations- og spillefilm.
I filmen er der lavet enkelte ændringer af de oprindelige fortællingers handling, hvoraf de mest markante har til formål at få historien om Muntergøg til at fungere som rammefortælling. I det følgende skitseres de vigtigste ændringer for de tre udvalgte fortællinger om Muntergøg, Nils Karlsson-Pusling og Kitte Kry – alle med udgangspunkt i de skrevne handlinger.
Se elevdelen for spørgsmål til hver historie. Man kan desuden supplere med følgende spørgsmål:
- Er det store eller små ting, der er lavet om fra film til bog?
- Er ændringerne gode eller dårlige?
- Hvad kunne I bedst lide – bog eller film? Hvorfor?
- Giv en vurdering af filmatiseringen på 1-5 stjerner, og begrund.
Muntergøg
Der er faren, der køber kukuret til børnene, fordi han er træt af, at de hele tiden spørger efter klokkeslæt. I filmen er det lavet om til, at moren giver dem en julegave på forskud, så forældrene kan komme hver time.
Muntergøgs entré i handlingen er stort set identisk i film og bog, hvorefter han i bogen understreger, at han skal være en hemmelighed. I filmen lokker børnene ham til at fortælle historier, så rammefortællingen kan fungere.
Dialogen om nisser og elverpiger er næsten ens, men Muntergøg laver i bogen flyveopvisninger, lægger guldæg og køber gaver. Historien slutter med, at Muntergøg kukker 26 gange til mors forbløffelse. I filmen er vægten lagt på en enklere handling med historiefortællingen i fokus, og i slutningen er børnene blevet raske og foreslår forældrene at gøre ting, som de har hørt om i historierne.
Nils Karlsson-Pusling
Filmatiseringen er meget tro mod den skrevne handling og dialog med enkelte ændringer.
I begyndelsen er det mest Bertils situation og tanker, der er beskrevet eller genfortalt. På film har man brug for synlige handlinger, og vi ser derfor Bertil plage moren og faren for at komme med på arbejde med trist underlægningsmusik. På samme måde er rotten og Bertils jagt på den tilføjet i filmudgaven, hvilket leder handlingen videre til, at Bertil opdager Nils. Rotten skaber senere drama, da Bertil som lille er ved at blive overfaldet af den. Senere besøger han og Nils rotten, hvilket løser boligproblemet og skaber mere dramatik end bogens rengøringsscene, der er udeladt i filmen.
Bertils første tur gennem rottehullet til Nils er temmelig kort beskrevet, mens det i filmen med underlægningsmusik bliver til en dramatisk scene, hvor Bertil flere gange er ved at falde.
Vi får at vide, at Bertils søster, Marta, en dag kom syg hjem fra skole og døde en uge efter. Han græder, når han tænker på hende. Det er Martas dukkehus, Bertil henter møbler fra til Nils. Søsteren er udeladt i filmen – måske fordi man har vurderet denne triste del af handlingen var for tung til en (jule)film for mindre børn. Hvis man ser godt efter, kan man dog se hende som figur i dukkehuset, som Bertil ser på, lige efter forældrene er taget af sted. Man ser hende igen, da Bertil henter sengen.
I slutningen af historien kravler Nils ind under Bertils bluse og sidder med ved bordet. I filmen vinker han fra sengebenet og går ind i rottehullet.
KLIP: Bertils søster i dukkehuset
Kitte Kry
Begyndelsen på skrift er en længere introducerende og beskrivende tekst om Kittes baggrund, hvilket ikke vil fungere på film. I filmens begyndelse er der i stedet dialog mellem Mormor og Kitte, der fortæller om dukken, hun ønsker sig, og julemarkedet, hvor de skal sælge polkagrise (sukkerstænger). I begge versioner taler Kitte om engle i sin aftenbøn.
Mormors uheld og den efterfølgende juleklargøring er genfortalt i bogen, mens det i filmen vises, efterfulgt af fru Larssons besøg, hvor børnehjemmet bliver nævnt – så vi kender Kittes baggrund. Herefter ser vi Kitte suse rundt og gøre klar til jul, tilsat munter underlægningsmusik.
Da Kitte går til julemarked, har hun i bogen Mormors store sivsko på og bliver beskrevet som ”den mindste lille torvekone”. Det er også den beskrivelse, borgmesteren giver, da han beslutter sig for at købe hos hende, hvilket også får andre med. I filmen bliver ”den mindste lille torvekone” vist ved, at hun har Mormors alt for store frakke på. Scenen med borgmesteren er lavet om, så man får lidt dramatik mellem torvedamerne, der skændes om, hvem der har de bedste polkagrise.
Bogens afslutning har de mest markante ændringer, som er lavet for både at skabe enkelthed og lidt drama:
I filmen er Fru Lund tilføjet, da Kitte går til julemarked. Her er handlingen gjort enklere ved, at Kitte afleverer Mormors seddel og får varerne hjem – modsat bogen, hvor hun kommer hjem, og det lidt omstændigt er beskrevet, hvordan Mormor får købt gaven. Ændringen gør også, at der bliver et setup og payoff, da Kitte først ser dukken i vinduet, siden at den er væk, og til sidst får den i gave.
Da Kitte kommer hjem til sidst, er der i filmen tilføjet lidt dramatik ved, at hun til sin store forskrækkelse ser Fru Larsson og begynder at græde. Heldigvis er Mormor der stadig, og Kitte kan få dukken og selv give Mormor en hjertetegning af de to sammen – modsat handskerne i bogen.
For at afrunde fortællingen er der engleformede snefnug i filmen, hvor der i bogens handling er refereret til englene og sneen.
Temaer
Gode gerninger – At gøre noget godt for andre
Et af de gennemgående temaer i filmen er, at folk gør noget godt for andre – se nedenstående liste. 'En god gerning' er sandsynligvis ikke et begreb, eleverne kender, men kan lære gennem arbejdet med filmens eksempler og lignelsen Den barmhjertige samaritaner.
Gode gerninger i filmen
- Forældrene giver uret til børnene, fordi de er syge. I uret er Muntergøg, der fortæller historier for børnene, så de ikke keder sig
- Ida henter Emil ind til maden, så han kan blive en del af festen og bliver anerkendt for den gode sneboldkamp.
- Nissen giver ræven grød, så den ikke tager hønsene. Det inspirerer ræven til at lade musene være.
- Bertil jager rotten i begyndelsen, men giver den ost, så Nils kan blive i rottehullet. Bertil hjælper Nils med mad og møbler, så Nils ikke fryser og er sulten.
- Kitte hjælper Mormor, så de kan fejre jul sammen. Mormor giver Kitte dukken og får en tegning af Kitte.
- Borgmesteren køber Kittes polkagrise, så andre gør det samme.
Brug spørgsmålene fra elevarket som inspiration til en klassesamtale for at spore eleverne ind på eksemplerne og overvejelser om, hvad det gør ved os, når vi gør noget godt for andre.
Den Barmhjertige Samaritaner
Læs historien om Den Barmhjertige Samaritaner (Lukasevangeliet 10,23-37). Brug en børnebibel på et passende niveau. Brug spørgsmålene fra elevdelen som inspiration for en klassesamtale om begrebet gode gerninger.
Ensomhed, kedsomhed og fantasi
Et af de centrale temaer i Astrid Lindgrens forfatterskab er børns ensomhed eller fraværet af voksenomsorg. Samtidig peger hun på, at ensomhed (og kedsomhed) også et livsvilkår og en nødvendig drivkraft for, at man udvikler sig som menneske og lærer at bruge sin fantasi – gerne i fællesskab med andre.
I filmen er der flere eksempler på det:
- Gunilla og Gunnar er syge og keder sig derfor. Forældrene giver dem uret for at afhjælpe dette. Muntergøg hjælper dem ved at fortælle historier, så børnene ikke længere keder sig og ovenikøbet er blevet raske.
- Børnene i Lønneberg keder sig til julefesten, fordi de voksne snakker længe. De løser det med en fælles sneboldkamp.
- Bertil er både ensom og lider af kedsomhed, fordi forældrene er på arbejde. Han bliver hjulpet af (fantasi-vennen) Nils, der kan trylle ham lille, så de kan lege.
- Ræven er alene, men finder et fællesskab sammen med nissen, hvilket ændrer rævens holdning til musene.
- Kitte er bange for at komme på børnehjem alene. Hun hjælper derfor Mormor.
Spørgsmålene i elevdelen kan danne udgangspunkt for en klassesamtale om temaerne. Se også afsnittet ”Videre arbejde”.
Videre arbejde
Fantasivenner – her er ensomhed og kedsomhed forbudt!
Lad eleverne lave deres egne fantasivenner i stil med Nils Karlsson-Pusling. De skal finde på:
- Navn (må gerne være sjovt og anderledes).
- Udseende (lav et billede med maling, farver, eller tegn og klæb stofrester på som tøj).
- Et hjem (brug en skotøjsæske og lav mini-møbler i stil med dukkehuset fra Bertils hjem).
- Find på baggrundshistorier om, hvor fantasivennen kommer fra.
- Lad eleverne fremlægge for hinanden, lave en udstilling på skolebiblioteket eller en stopmotionfilm.
