Introduktion og formål
Eleverne skal arbejde med analyse af ’Kontra’. Der er både opgaver, hvor eleverne skal undersøge filmens fremstilling af almene temaer samt opgaver, der handler om filmsprog og dramaturgi. Opgaverne om ’klip på blikretning’ er praktiske, så eleverne også arbejder med at omsætte teoretiske begreber til praktisk filmproduktion.
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse og fortolkning
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Eleven kan udarbejde dramatiske produkter.
Film og forforståelse
Om filmen
’Kontra’ er en ungdomsfilm af Jonas Risvig, der i de senere år har haft stor succes med en række tv- og webserier til unge. Kontra er hans spillefilmsdebut og filmens historie er blevet udviklet i tæt samarbejde med de unge, der debuterer som skuespillere i filmen. Ambitionen er at lave en film, hvor de unge genkender sig selv og deres hverdag. Det er en film om unge og for unge.
’Kontra’ udspiller sig i et glamourøst gymnasiemiljø nord for København. Det er de rige og smukke unge, der lever livet med champagne på fancy natklubber. Men det er også et barsk miljø, hvor de sociale hierarkier opretholdes med hård hånd. Det er et nutidigt bud på en ungdomsfilm, der forsøger at give et generationsportræt med tidens populære musik, tøj, sociale medier, drømme og længsler efter at være en del af gruppen. Men også af ungdomslivets søgen efter at høre til og de udfordringer, som især unge kvinder har med sociale medier og spiseforstyrrelser.
Filmen er interessant at arbejde med i undervisningen, da den i sjælden grad er en film om unge, som de oplever sig selv. Det er ikke den voksne instruktørs tilbageblik på sin egen ungdom. ’Kontra’ er på denne måde en mulighed for at diskutere en række af ungdomslivets temaer, som fx trivsel og sociale medier med de unge, uden at filmen på forhånd har givet de rigtige svar.
Forforståelse
Inden filmen skal eleverne interviewe hinanden for at finde ud af, hvilke forestillinger, de har om at gå i gymnasiet og være ung voksen samt hvilke forestillinger, de har om unge fra Nordsjælland.
Øvelserne lægger op til at eleverne umiddelbart efter filmen kan vurdere og diskutere om filmen er realistisk, om den afliver fordomme eller om den skaber bestemte forestillinger om at være ung i Nordsjælland eller andre steder.
Filmens credits
Titel: Kontra
Produktionsland og -år: Danmark, 2024
Instruktion: Jonas Risvig
Længde: 101 minutter
Distribution: Scanbox
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 15 år. Find vurdering her.
Medvirkende:
Fanny: Andrea Hjejle
Lilja: Anna Lehrmann
Kajsa: Nikoline Mejnert Smith
M.fl.
Handling
Da Fanny begynder i 2.g på et nyt gymnasium på Nordsjælland, opdager hun hurtigt, at der er stærke pigekliker, som med hård hånd styrer, hvem der er ude, og hvem der er inde. Fanny bliver ekskluderet af de populære ’kamaki-piger’, men bliver i stedet venner med Lilja. Lilja var tidligere en del af kamaki-gruppen, men er nu ude i kulden. Fanny kæmper stædigt for at være en del af ungdomslivet og nægter at bøje sig for den sociale rangorden. Hun og Lilja gør hvad de kan for at blive inviteret med til fester, møde drenge og komme ind på de mest populære natklubber. Undervejs går det op for Fanny, at Lilja har en skyggeside. Hun har holder skjult, at hendes mor for nyligt er død, og at hun selv lider af spiseforstyrrelser. Fanny får Silja til at søge hjælp til sin spiseforstyrrelse, og Lilja dropper derfor ud af gymnasiet. Fanny og de øvrige piger bliver studenter, men konflikterne i det sociale hierarki forbliver uløste.
Temaer
Pigers trivsel
’Kontra’ er i høj grad en film om piger. Den har nærmest udelukkende fokus på Fanny, Lilja og ’kamaki-pigerne’. Forældre ser man næsten ikke. Gymnasielærere ser man overhovedet ikke. Drengene er i baggrunden og periferien af pigernes univers.
Filmens temaer relaterer sig derfor også mest til pigernes tilværelse. Det handler om følelser, sociale relationer, om at være inde og ude. Om tøj og om at være slank. Pigerne i ’Kontra’ har på overfladen det hele, men det koster dyrt at være med i toppen af den sociale pyramide. Pigerne kæmper hårdt om status og anerkendelse og prisen er høj. Mens drengene konkurrerer i sport og spil, så konkurrerer pigerne i tilværelsen.
Eleverne arbejder med spørgsmål om, hvorfor unge piger trives dårligere end drenge og hvilke udfordringer, de genkender som realistiske i filmen.
Eleverne arbejder med to scener fra filmen. I den første scene får Fanny og Lilja klippet i deres kjoler. Men også Kajsa bliver sat på plads: ”Er du 3.g’er?” spørger pigen med guldsaksen, ”så luk røven, ik?”. Scenen viser med replikker og filmiske virkemidler de forskellige niveauer i hierarkiet. Erika fra 3.g kommer ned ad trappen som en dronning. Hun behøver ikke sige eller gøre noget. Hun har pigen med guldsaksen til at håndhæve magtstrukturen for sig.
I den anden sidder pigerne omkring bordet hos Fanny. Her er gruppen symbolsk lukket om det runde bord og Fanny bliver testet. Replikkerne er her hele tiden ladet med undertekst: ”Fanny, savner du egentlig dit gamle gymnasium” spørger en uskyldigt og lidt senere ”Bare så du ved det, så har vi det altså fucking godt på vores gymnasium”.
Sociale medier vs. virkeligheden
Teenagepiger på 13-17 år bruger i gennemsnit 3 timer og 34 minutter om dagen på sociale medier, og undersøgelser viser, at deres tilfredshed med tilværelsen falder, efter de har fået en smartphone . En mulig forklaring er, at de sociale medier konstant viser en idealiseret virkelighed, hvor alle andre piger ser godt ud, er glade, er tynde, har venner og har det rigtige tøj. I ’Kontra’ kæmper Lilja med spiseforstyrrelser, og vi fornemmer ligeledes, at Fannys lillesøster står på spring til at kaste sig ud de samme problemer. Tidligt i filmen advarer Fanny hendes om, ikke at se på videoer, der handler om, hvad man skal spise.
Ideen til ’Kontra’ kommer oprindeligt fra det sociale medie TikTok. Her så Jonas Risvig videoer fra gymnasier på Nordsjælland og satte sig for at undersøge, hvad der var myter og fordomme, og hvad der var virkelighed.
I dette tema undersøger eleverne sammenhænge mellem filmens fremstilling af ungdomslivet og de ting, som unge selv lægger på TikTok. Eleverne skal blandt andet finde videoer på TikTok og undersøge, hvordan filmen ligner sociale medier. Eleverne skal derudover undersøge og diskutere hvilke sammenhænge, der kan være mellem de sociale medier og de udfordringer, personerne i filmen oplever.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Klip på blikretning
’Kontra’ handler grundlæggende om følelser og relationer. Filmen er derfor fyldt med halvnære billedbeskæringer, der viser ansigter og der klippes på point-of-view mellem lead-in, pov og follow-up.
I denne øvelse skal eleverne læse om principperne for klippe på blikretning. Dernæst skal de i fællesskab skrive manuskriptet til en scene, der svarer til scenen, hvor Fanny og kamaki-pigerne sidder om bordet. Scenen handler om, hvordan pigerne finder ud af, om Fanny skal være inde eller ude. Dette udspiller sig i replikkerne, i blikkene og i reaktionerne. Vi ser Fannys POV, hendes reaktioner og de andre pigers reaktioner og blikke. Eleverne skriver en tilsvarende scene, sådan som den ville tage sig ud i deres perspektiv, på deres skole.
Dramaturgi: Den gode hovedperson
Eleverne skal arbejde med Fannys og Liljas udvikling igennem filmen, samt undersøge de generelle træk, som Fanny besidder, der gør hende til en stærk hovedperson. Eleverne undersøger hovedpersonens egenskaber ud fra følgende kriterier:
Dramatisk behov. Den gode hovedperson har et dramatisk behov. Det vil sige, at de er i en situation, der kræver handling. I Fannys tilfælde kommer hendes dramatiske behov af, at hun skal starte på en ny skole. Hun skal have venner, hun skal med til fester, hun skal ind på natklubber og hun bliver tiltrukket af en sød dreng.
Identifikation. Hovedpersonen skal være så genkendelig, at tilskueren har mulighed for identifikation. Fanny er i livsomstændigheder, som de fleste unge kan genkende. Hun står udenfor og kigger ind i et socialt fællesskab, og hun vil ikke finde sig i, at nogen vil bestemme, hvad hun må og ikke må. Hun oplever mobning, men også venskab og forelskelse.
Hemmeligheder. Det er altid godt, hvis hovedpersonen har en hemmelighed. I ’Kontra’ er det Lilja, der har skjulte sider. Vi får aldrig rigtig at vide, hvad hun gjorde mod andre i 1.g, men det nævnes ofte. Hun holder skjult, at hendes mor er død, og hun skjuler længe sin spiseforstyrrelse.
Genre: Ungdomsfilmen
’Kontra’ er en ungdomsfilm i en sådan grad, at voksne nærmest ikke optræder i filmen. Filmen er fyldt med tidens populære musik, lækkert tøj og dens locations er typiske for genren – det er gymnasiet, festerne, hjemmet og natklubber. Gymnasiet, festerne og natklubberne er især vigtige i filmen. Det er her dramaerne udspiller sig. Det er her, det bliver afgjort, hvem der er ude og inde.
Filmens temaer er ligeledes karakteristiske for genren. Det er venskab, mobning, forelskelse, social status, seksualitet og rivalisering. Selvom Fanny til slut bliver student, så står det for de fleste temaers vedkommende åbent, hvordan hun klarer de forskellige konflikter. Den åbne slutning har ikke er klart bud på, hvordan man som ung håndterer de forskellige temaer. På denne måde er ’Kontra’ en realistisk ungdomsfilm, der ikke har genrefilmens lukkede slutning.
Eleverne læser om ungdomsfilmen i Filmcentralens filmleksikon og arbejder i grupper med at undersøge specifikke genretræk i ’Kontra’. Gruppearbejdet foregår i matrixgrupper, hvor eleverne til slut fremlægger for hinanden.
Videre arbejde
Arbejdet med ’Kontra’ kan indgå i et forløb om ungdomsfilm og evt. ungdomslitteratur. Her kan eleverne finde fællestræk for genren og diskutere, om det er de samme konflikter og temaer, der optræder i film og bøger fra forskellige perioder.
Følgende titler kunne være relevante i forløbet:
- ’Vil du se min smukke navle?’, Søren Kragh- Jacobsen, 1978
- ’Kundskabens træ’, Nils Malmros, 1981 – link til undervisningsmateriale
- ’Supervoksen’, Christina Rosendahl, 2006
- ’Råzone’, Christian E. Christiansen, 2006 – link til undervisningsmateriale
- ’Det forsømte forår’, Hans Scherfig, 1940
- ’Den kroniske uskyld’, Klaus Rifbjerg, 1958
- ’12talspige/hustler’, Naiha Khiljee, 2020
