Som lærer kan du klæde dine elever på ved at: 

• forberede dem på, at det er en barsk film. Filmen indeholder flere scener, hvor et ungt menneske bliver såret eller truet.
• tale med dem om begivenhederne i de parisiske forstæder i 2005. Her omkom to drenge af dødelige elektriske stød, da de faldt ned på en transformator i et forsøg på at undslippe politiets identitetskontrol. Det blev startskuddet på en undtagelsestilstand med mere end 10.000 afbrændte biler, sårede politimænd og tusindvis af anholdelser (Munck, 2020, s. 70).
• give dem mulighed for at "skygge" forskellige personer (se 'Under filmen' i elevarket til dansk). Persongalleriet i filmen er nemlig stort, og konflikterne er mange. 

I et længere forløb om de franske forstæder kan eleverne med fordel:

• se filmen 'Hadet' ('La Haine') (Mathieu Kassovitz), der allerede i 1995 visualiserede den onde cirkel af politivold, stoffer og kriminalitet i forstæderne. 

Foto: Filmbazar

VM-finalen i fodbold, 2018. Frankrig vinder 4-2 over Kroatien. Issa og vennerne tager toget fra forstæderne ind til Paris for at opleve kampen og det nationale sammenhold. Dagen efter tager politimanden, Stéphane Ruiz, toget den anden vej. Til forstaden Montfermeil. Han er ny i distriktet og bliver samlet op af kollegaerne, Chris og Gwada. 

En drone letter et sted i kvarteret. Teenageren, Buzz, har travlt med at lure på pigerne fra luften, mens Ruiz prøver at aflure stemningen og magtrelationerne fra bagsædet af politibilen. Da en løveunge bliver stjålet fra et cirkus, begynder konflikterne at eskalere. Sigøjnerne truer ”borgmesteren” i kvarteret, og politifolkene får 24 timer til at løse konflikten. I jagten på Issa, den lokale ballademager, bliver Chris, Gwada og Ruiz overmandet af en gruppe unge. Her affyrer Gwada en flashball, som sårer Issa. 

Buzz filmer det hele fra luften. I stedet for at køre Issa på hospitalet, sætter Chris alt ind på at finde optagelsen. De overlader Issa til lokale dealere og udleverer ham senere til cirkusfolkene, som lukker ham inde i løveburet. Til sidst truer Chris Issa til at holde kæft. Ruiz, der er utryg ved sine kollegaers metoder, forsøger flere gange at gå op imod Chris. Med diplomatisk snilde får han fat i droneoptagelsen, men de unges vrede kan han ikke fikse. Næste dag lokker de unge politifolkene i en fælde, og filmen slutter med, at det er Issa og Ruiz, der står ansigt til ansigt. Den ene med en molotovcocktail i hånden, den anden med en pistol.

Foto: Filmbazar

Dansk

EFTER 9. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Læsning 
Kompetencemål: Eleven kan diskutere filmens betydning i dens kontekst.

• Eleven kan diskutere mulige udfald i forbindelse med den åbne slutning.

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

• Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer.
• Eleven kan udarbejde en opinionstekst (debatindlæg).

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af filmen.

• Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster.

Elevarket (i dansk) kredser om identitet og socialiseringsprocesser i forstæderne. Før filmen diskuterer eleven national identitet og nationale symboler. Under filmen "skygger" eleven bestemte personer i filmen. Efter filmen kortlægger eleven de voksnes forhold til de unge i filmen. Afslutningsvis digter eleven videre på slutningen og skriver et debatindlæg.

Fransk

EFTER 9. KLASSETRIN  

Kompetenceområde: Mundtlighed
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

• Eleven kan deltage i en kort meningsudveksling om personer og miljø i filmen.

Kompetenceområde: Skriftlighed
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

• Eleven kan skrive en kort tekst om egne rollemodeller.

Elevarket (i fransk) kredser også om identitet og socialiseringsprocesser i forstæderne. Før filmen stifter eleven bekendtskab med den franske nationalsang. Efter filmen arbejder eleven med miljø- og personkarakteristik samt forholdet mellem de voksne og de unge. Afslutningsvis skriver eleven et portræt af en rollemodel.

1) Sammenhold over for splittelse

Foto: framegrab

I filmens anslag tager forstadsdrengene ind til Paris for at se VM-finalen. Issa vædder 5 euro på, at Mbabbé scorer et mål. Om skulderen bærer Issa de franske farver (bleu-blanc-rouge). Sammen med resten af Paris marcherer forstadsdrengene triumferende ned ad Champs-Élysées. Billedsiden flyder over med nationale farver, symboler og en revolutionær stemning, der leder tankerne hen på frihed, lighed og broderskab. Samtidig fortæller lydsiden en anden historie. Underlægningsmusikken skaber nemlig en ulmende stemning, der varsler oprøret, der er under opsejling.    
  
I 'Les Misérables' eskalerer konflikterne dagen efter VM-sejren i 2018, og denne timing sender et signal. Et signal om, at fodbolden (desværre) ikke kan fikse alt – og slet ikke sammenholdet i forstæderne. I 1998 vandt Frankrig også verdensmesterskabet. Her gjorde medierne og daværende præsident, Jacques Chirac, et godt forsøg på at gøre det franske landshold til et symbol på den vellykkede integration. Udtrykket ”black-blanc-beur” gik fra at betegne et sørgeligt skæbnefællesskab i forstæderne til at blive brugt positivt om Frankrigs sammensatte befolkning af sorte (blacks), hvide (blancs) og arabere (beurs). Problemerne i forstæderne forsvandt imidlertid ikke af den grund, og syv år senere, i 2005, stod forstæderne i brand, og Frankrig var i en undtagelsestilstand. 

Sociologer kaldte oprøret i 2005 for "et råb om hjælp" (Munck, 2020, s. 70), og i 'Les Misérables' får man indtryk af, at de ikke har modtaget den nødvendige hjælp: "De brændte alle bilerne, de ødelagde alle busstoppestederne, og hvad er der nu tilbage? (…) Der er ikke engang en bænk at sidde på. Ingenting. Det gav bagslag. Og det værste er, at alle er ligeglade," (Ruiz til Salah, 1:07:52).

Lad eleverne sammenligne starten og slutningen af filmen med fokus på temaet "sammenhold" over for "splittelse". I den forbindelse er det oplagt at diskutere betydningen af national identitet, herunder betydningen af nationale symboler som fx nationalsange og sportslige resultater. 

2) Forbilleder i forstæderne

Foto: Filmbazar

"Kære venner, husk, at der hverken er dårlige vækster eller dårlige mennesker. Der er kun dårlige dyrkere" – Victor Hugo 'Les Misérables'.  

Ovenstående citat toner frem efter filmens dramatiske afslutning. Citatet er godt til at forstå (og måske tilgive) personerne i filmen. Især de unge. For Issa, Buzz og de andre unge er omringet af "dårlige dyrkere" eller sagt på en anden måde: De er omringet af forfærdelige forbilleder.  

I afmagt slæber Issas far ham med på politistationen og kaster sin sko efter ham (00:06:45). Kvarterets selvudnævnte borgmester skal holde styr på ungerne, men har travlt med at sikre sine sorte penge og holde politiet i skak. Og så er der politimanden Chris, der gang på gang ikke respekterer de unges rettigheder, og kollegaen, Gwada, som sårer Issa med en flash-ball. 

De voksne er selv bange, og de har travlt med at sikre deres egen overlevelse, mens de unge er overladt til dem selv. Skolen er lukket, og klub- og fritidsaktiviteter er sparet væk. I filmen oplever vi, hvordan både Issa og Buzz tages som gidsler i de voksnes magtkampe. I slutningen af filmen hævner de unge sig ikke kun på politiet, men også på andre voksne i kvarteret – med undtagelse af de muslimske brødre og måske også den nye politibetjent? 

For med Ruiz er der måske et håb. Han repræsenterer den "gode dyrker". Han er den gode far, som anmoder om forflytning for at kunne se sin søn. Han er den, som prøver at rense Issas sår og tale Chris til fornuft. Han er den, som undskylder, når han er gået over grænsen. Og med Salah, og senere Gwada, formår Ruiz at have en samtale. En samtale, hvor parterne nærmer sig hinanden og bliver en smule klogere på hinanden. Disse to samtaler skiller sig ud i filmen, hvor kommunikationen er præget af fordomme, sexisme og trusler.   

I både fransk, dansk og samfundsfag er det relevant at undersøge og diskutere betydningen af voksne forbilleder i unges identitets- og socialiseringsprocesser. I fransk kan eleverne desuden lave et portræt af fodboldspilleren Mbappé, som nævnes flere gange i filmen.

Overvågningsæstetik

Filmens instruktør, Ladj Ly, filmede politiaktioner i Montfermeil i 10 år, inden han fik mulighed for at producere en kortfilm og senere spillefilmen om emnet. Måske af den grund spiller overvågning en central rolle i 'Les Misérables'? Her holder alle øje med hinanden (med droner, med mobiltelefoner, på sociale medier osv.), og denne tematik er tydelig på billedsiden.

DRONESKUD

Med droner flyver vi hen over forstaden, Montfermeil, hen over kvarterets betonbygninger og parkeringspladser. Disse supertotaler er gode til at etablere miljøet, men de har også en fortælleteknisk og symbolsk funktion.

Foto: framegrab

Optagelserne kommer fra en drone, som teenageren, Buzz, navigerer fra ét af kvarterets tage. Den generte Buzz bruger dronen til at nærme sig pigerne. Det bliver vi (seere) klar over, da en ung pige forarget kigger i kameraet og trækker gardinet for til lyden af summende propeller (00:10:46).

Droneflyvningen er et set up, da Buzz senere ender med at filme situationen, hvor politimanden, Gwada, sårer Issa med en flash-ball (pay off). Dronens tilstedeværelse er et vigtigt element i filmens point of no return. I denne scene vælger politimændene nemlig at forfølge droneoptagelsen i stedet for at køre Issa på hospitalet. Dronen er med til at gøre situationen (endnu mere) umulig for politimændene. I den tilspidsede situation træffer de et valg, som er med til at øge spændingen og fremdriften i filmen.

Et andet set up, der kan minde om et varsel, er droneoptagelserne, hvor vi fra luften følger politibilen rundt i kvarteret. Her sidder vi med en fornemmelse af, at man i kvarteret holder øje med dem. Underlægningsmusikken er i disse overvågningsscener med til at underbygge denne stemning. Pay off kommer, da det viser sig, at de unge rent faktisk holder øje med politibilen fra tagryggen i slutningen af filmen. Op til dette bagholdsangreb er der en scene med nogle mindre børn, der sniger sig ind på politibilen med vandpistoler. Dette fungerer i højere grad som et varsel. Det slår stemningen an og øger spændingen, selvom handlingen i sig selv er uskyldig.

En symbolsk dronetur optræder hen imod slutningen af filmen (1:21:00). Her trækker dronen sig tilbage, og med en dykkende bevægelse efterligner den solnedgangen i billedet. Den afrunder en montagesekvens med Issa, der vandrer såret rundt. Gwada, der bryder sammen hjemme hos sin mor. Chris, der råber ad sine døtre. "Borgmesteren", der hjælper sin mentalt handicappede bror. Ruiz, der ringer til sin søn. Salah, der sidder alene og er ulykkelig. Med droneskuddet til sidst samler montagen de ensomme og elendige skæbner i en nedadgående bevægelse.

Foto: Filmbazar

HURTIGE ZOOMS

Den nye politibetjent, Ruiz, kritiserer Chris for "at spille cowboy", og det er ikke det eneste, der leder tankerne hen på det vilde vesten. Filmens forstadsmiljø befinder sig på mange måder uden for lov og ret. Politiet har en tendens til at bøje reglerne, og befolkningen holder godt øje med dem. Små, hurtige zooms intensiverer de skulende blikke, der er overalt i filmen. Disse blikke er med til at underbygge overvågningsstemningen. Som en jægers blik stiller zoomet skarpt på byttet, og holder det fast. Særligt én scene minder om en regulær stand-off i en westernfilm. Her har Buzz betroet Salah droneoptagelsen. Politiet, borgmesteren og andre grupperinger, der også er interesseret i optagelsen, er alle samlet på Salahs kebabrestaurant. Da Salah nægter at samarbejde, griber Chris frustreret til vold. Han tager Buzz som gidsel og udbryder efterfølgende "C'est moi, la loi" ("Det er mig, som er loven", 1:06:42).

Skjulte budskaber i la mise-en-scène (iscenesættelse)

La mise-en-scène (iscenesættelse) er en samlet betegnelse for alt det, tilskueren ser i filmens billede, dvs. den filmiske komposition af alt det, som er foran kameraet. Det er fx værd at bemærke de skjulte budskaber, der omkranser personerne i Les Misérables mise-en-scène. "Bête de vie" (hundeliv) står der over Issa i slutningen. Chris læser i bogen 'Lie de merde' (Lorteliv), og Issa er bogstaveligt talt fanget i graffitien ”Clichy cage” (Clichy fængsel). Da Chris foretager en grænseoverskridende identitetskontrol, står der ”sans les voir” (uden at se dem) på plakaten ved busstoppestedet. Disse små tekster taler deres eget sprog. De fortæller, at vores personer er fanget i en nederdrægtig tilværelse uden blik for den anden. Alle kæmper deres egen kamp. I en tilværelse, hvor alle er lige elendige.

Foto: framegrab

Foto: framegrab

Et andet tema i filmen er "individet over for gruppen". "Sans équipe on est seul" (Uden et hold er man alene), siger politichefen i starten af filmen (00:10:10). Her kan eleverne sammenligne iscenesættelse af fx Issa i anslaget og i slutningen med fokus på farver, kameravinkler og iscenesættelse af fx budskaber.

Dansk, letlæselig beskrivelse af problemerne i forstæderne (kapitel 3)

• Aske Munck (2020): 'Den rystede republik – hvad i alverden er der galt i med Frankrig?', Forlaget 28B.

'C’est un film patriote' (radiointerviews med instruktørerne) 

• https://www.youtube.com/watch?v=JWEIx8cOytM 

Radioreportage om udtrykket ”Black-blanc-beur”

• https://www.franceculture.fr/sociologie/slogan-pejoratif-ou-cri-de-ralliement-dune-france-en-liesse-histoire-du-black-blanc-beur 

Interview med Ladj Ly (på fransk i Le Monde)

• https://www.lemonde.fr/festival/article/2019/09/20/ladj-ly-quand-tu-n-arrives-pas-a-finir-tes-fins-de-mois-c-est-normal-que-tu-te-revoltes_6012366_4415198.html

Analyse af 'Hadet' (Mathieu Kassovitz,1995) 

• http://www.16-9.dk/2006-11/side06_feature3.htm

Filmcentralens undervisningsmateriale om 'Hadet'

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/hadet#.YJFZYbUzZPY

Læs om filmiske virkemidler dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon

• https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog