Om filmen
Instruktøren Hiromasa Yonebayashi har vundet anerkendelse ved at arbejde i det berømte japanske animationshus Studio Ghibli. Det blev grundlagt af og husede den berømte instruktør Hayao Miyazaki og hans perlerække af mesterværker.
Hiromasa Yonebayashi har været medarbejder på markante Miyazaki-film som ’Prinsesse Mononoke’ (1997), ’Chihiro og heksene’ (2001) og ’Ponyo på klippen ved havet’ (2008). Selv har han på Studio Ghibli instrueret ’Arriettys hemmelige verden’ og ’Marnie – min hemmelige veninde’ (2014). Da Studio Ghibli i 2014 satte aktiviteterne på vågeblus, fordi Hayao Miyazaki gik på pension, var Hiromasa Yonebayashi medstifter af Studio Ponoc: ’Mary og troldkvindens blomst’ er selskabets og hans første film.
’Mary og troldkvindens blomst’ er med i distributionsselskabet Angel Films’ børnefilmsamling Rabalder Bio, der satser på kvalitetsfilm, som ellers ikke nødvendigvis ville komme i dansk distribution ad normale kanaler.
Filmens credits
Titel: Mary og troldkvindens blomst
Originaltitel: Meari to Majo no Hana
Produktionsland og -år: Japan, 2017
Instruktion: Hiromasa Yonebayashi
Manuskript: Riko Sakaguchi og Hiromasa Yonebayashi efter børnebogen ’Katten og kosteskaftet’ (1971) af Mary Stewart
Længde: 103 minutter
Distribution: Angel Scandinavia
Medierådets vurdering: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering
Danske stemmer:
Mary: Thea Iven Ulstrup
Madam Mumlegøg: Anne Marie Helger
Doktor Dee: Jens Jacob Tychsen
Peter: Sigurd Philip Dalgas
Grandtante Charlotte: Judith Rothenborg
Fru Bang: Grete Tulinius
Zebedæus: Nis Bank-Mikkelsen
Flanagan: Martin Greis
Før I ser filmen
’Mary og troldkvindens blomst’ er japansk anime i børnehøjde, men alligevel med genrens voldsomme udtryk. Derfor kan filmens åbning, hvor grandtante Charlotte (på Marys alder) flygter fra Endor måske virke stærkt på nogle af de yngste elever. I filmen er der desuden enkelte uhyggelige momenter undervejs. Forbered klassen på det inden visning.
Filmens handling kan også sine steder virke kompliceret. Der er meget at holde styr på med forskellige tider og magiske redskaber. Fortæl eleverne, at de skal holde godt øje med handlingen, og at I taler om filmen i klassen.
Handlingsreferat
Mary keder sig og er meget klodset. Hun kan så at sige ikke gøre noget som helst rigtigt. Mary er flyttet ind hos sin grandtante Charlotte, fordi hun snart skal begynde i en ny skole. Hendes forældre vil komme senere, men er optaget af arbejde.
Mary møder Peter, som er en kæk dreng, men som lidt for kækt kalder Mary for en rødhåret abe med henvisning til hendes flammende røde hår. Peters katte, Kis og Mis, fører Mary ind i en mystisk skov, og her finder hun en blomst: natsværmer eller troldkvindens blomst, som kun blomstrer hvert syvende år.
Grandtante Charlotte sender Mary af sted med en pakke til Peter og advarer hende samtidig om ikke at gå ind i skoven, da der er tåget. Men hun trodser forbuddet, da Kis er urolig, og Mis er forsvundet. Kis fører Mary til en kost, som får liv med hjælp fra troldkvindens blomst. Kosten flyver Mary og Kis over skyerne til en mærkelig verden, der huser trolddomsskolen Endor. Her bliver Mary modtaget af den overstrømmende rektor, Madam Mumlegøg. Mary introduceres som en ny elev – og endda som et muligt geni af den livlige Dr. Dee.
Mary med en magisk bog i sin taske og Kis drager hjem igen på kosten. Kun for at opdage, at Peter er forsvundet. Og så må Mary og Kis af sted igen, for han er i Mumlegøgs varetægt. Der sker uhyggelige ting på Endor, hvor Madam Mumlegøg og Dr. Dee eksperimenterer med groteske forvandlinger, og hvor den magiske bog samt troldkvindens blomst er magtfulde redskaber.
Mis er forvandlet sammen med mange andre dyr, og nu er det Peters tur. Det videnskabelige forsøg løber dog helt løbsk. Madam Mumlegøg og Dr. Dee kan ikke styre de stærke kræfter, der ender i eksplosioner og flammehav. Men Mary får til sidst reddet Peter og Mis og suser på kosten hjem. Det bliver sidste gang, at Mary vil bruge trolddom. Hun kaster troldkvindens blomst fra sig.
Fælles mål
Dansk
EFTER 2. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd, billede i nære velkendte situationer
- Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billede og skrift (færdighedsmål)
- Eleverne kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om genretræk ved fortællende tekster og sammenhæng mellem tekst og billeder (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleverne kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleverne kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
- Eleverne kan tale om teksters temaer (færdighedsmål)
- Eleverne har viden om teksters typiske temaer (vidensmål)
- Eleverne har viden om hovedindhold (vidensmål)
EFTER 4. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
- Eleven kan udarbejde multimodale tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om beskrivende og berettende fremstillingsformer (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan forklare sin tekstforståelse (færdighedsmål)
- Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster (vidensmål)
- Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden (færdighedsmål)
- Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde (vidensmål)
EFTER 6. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer
- Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter (færdighedsmål)
- Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet (vidensmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten (færdighedsmål)
- Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde (vidensmål)
Fag og temaer
Dansk
Hjemme-ude-hjemme
En klassisk eventyrskabelon er den såkaldte hjem-ude-hjem-model, også kaldet kontraktmodellen. Den bygger på middelaldereventyret om ungersvenden, der må drage ud i verden for at lære den og sin frygt at kende. Hovedkarakteren må forlade sit (trygge) hjem for at udvikle sig og siden vende hjem igen som et andet og mere helstøbt menneske.
Mary kommer fra grandtantens stillestående hjem til en vild, surrealistisk verden, hvor hun skal testes og bevise sit værd. Blandt andet ved at hjælpe Peter og forpurre en verdenskatastrofe. Men hun må først gennem en magisk port i form af en mystisk, tåget skov. Her spiller katte og en flyvende kost, der referer til heksekunst, en stor rolle – for ikke at tale om blomsten med navnet troldkvindens blomst.
Til slut er Mary, Peter og kattene vel hjemme igen efter endt dåd. En tegning under rulleteksterne fortæller om en ny (lykkelig) familie med gartner Zebedæus, fru Bang, grandtante Charlotte, Mis og Kis, mor og far og i midten af det hele Mary.
Kontraktmodellen og eventyrtrækkene, såsom den magiske port og heltinden, giver indsigt i fortællemønstre og personer. Modellen er dermed et godt afsæt for samtale i klassen.
Den handlekraftige pige
I filmens start (efter en voldsom prolog hvor grandtante Charlotte forpurrer Madam Mumlegøgs og Dr. Dees planer) er Mary på et nulpunkt i sit unge liv. Hun er placeret hos den nu gamle grandtante, hvor end ikke fjernsynet virker, og må pænt vente på, at en ny skole skal begynde om en lang uge.
Hun savner kontakt med jævnaldrende og naturligvis også sine travle forældre. Hun opfører sig klodset og har en følelse af slet ikke at du til noget som helst. Og så har hun uregerligt rødt hår, som irriterer – og som hun bliver drillet med af drengen Peter. Senere bliver hendes hår dog rost af Madam Mumlegøg, for de bedste hekse har rødt hår.
Det er ikke desto mindre denne pige, som må udvise mod, handlekraft og redde ikke alene sin ven Peter, men hele verden fra en gal videnskabsmand. En slags Pippi Langstrømpe i svøb. I starten er Mary er slet ikke bevidst om sit potentiale, eller for den sags skyld slægtskabet med den selvsikre, rødhårede pige fra Villa Villakulla.
Mary er en lidt usikker pige, men tager ansvar, når det for alvor gælder. På den måde er hun i familie med flere af de små – ikke helt flyveklare – heltinder fra Studio Ghibli: Hayao Miyazakis Chihiro (’Chihiro og heksene’), Ponyo (’Ponyo på klippen ved havet’), Mei og Satsuki (’Min nabo Totoro’) og især Kiki (’Kiki – den lille heks’).
Filmfaglige vinkler
To universer
Siden filmens første år har man skabt realistiske skildringer og fantastiske fortællinger. Man kan ligefrem se det som to retninger i filmhistorien: Den første stod ’filmens opfindere’ brødrene Lumière for, når de dokumenterede liv og dagligdag omkring år 1900. Den anden blev dyrket af tryllekunstneren Georges Méliès med titler som ’Rejsen til månen’ fra 1902.
Man kan også tale om to forskellige slags filmiske universer i en fortælling: Når det gælder animationsfilm, har man ofte skabt skøre, vilde og netop fantastiske historier. I tegnefilm er alt muligt. Her kan alt ske. Her sætter kun fantasien grænserne. Man kan skildre de mærkværdigste hændelser og særeste universer, og det benytter ’Mary og troldkvindens blomst’ sig af. Filmen præsenterer to forskellige filmiske universer, som det er værd at undersøge: det hjemlige og hverdagsagtige hos grandtanten og det uhyrlige hos Madam Mumlegøg.
Grandtantens hjem er skildret som et meget pænt og ordentligt hjem med husbestyrerinden fru Bang og gartneren Zebedæus som tjenestefolk. Hvis det ikke havde været for fjernsynet, kunne man tro at man var i en lidt ubestemmelig verden af i går, hvor tiden står stille. Haven ser fx ud til at være modelleret efter maleren Claude Monets blomsterparadis.
Som en kontrast til det er der den fantastiske og uhyggelige Endor Troldmandsskole: et magisk univers med de særeste skabninger og opfindelser, der er lige dele Storm P. og Jules Verne. Lidt som i Jakob Martin Strids bog og film ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære'.
Alene ved ordet ’trolddomsskole’ tænker man på J.K. Rowlings populære Harry Potter-bøger og -filmatiseringer. Man skal dog huske på, at Mary Stewarts bogforlæg til ’Mary og troldkvindens blomst’ er fra 1971, mens den første Harry Potter-bog er fra 1997 – og filmatiseringen 2001.
Begge arbejder med et genkendeligt hverdagsunivers over for en fantasy-verden. Troldmandsskolen præsenteres først civiliseret med almindelige elever, som studerer, og der er endda en kærlig hilsen til Harry Potter, hvis man får øje på den bebrillede dreng, der bakser med en kost. Men det hele bliver ændret til et ragnarok, da Dr. Dees eksperiment går galt med uhyrer og magiske besværgelser i et eksploderende flammehav af et klimaks: Her viser Mary sig endelig som den stærke og handlekraftige pige, som hun – tvunget af omstændighederne – er nødt til at være.
Overgangslandskabet mellem to universer er traditionelt for et filmeventyr: det kan være en magisk port, hule, bro eller et meget håndgribeligt et skab som i ’Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet’. I ’Mary og troldkvindens blomst’ er den mystiske tågeskov. Her forlader Mary drengen Peter og går over en bro ind i det ukendte.
Ligesom kaninen i ’Alice i eventyrland’ fører Alice til et hul og fald i en dyb brønd, leder katten Mary ind i en skov ved at gå over broen. Derefter videre til kosteskaftsflyvningen og til en forunderlig drømmeagtig verden med sin egen logik og egne regler. Her overtager kostepedellen, Flanagan, rollen som Alices travle kanin.
Links og litteratur
Animation i skolen
Det Danske Filminstitut har udarbejdet et materiale om, hvordan animation kan inddrages i undervisningen. Materialet kommer blandt andet omkring animationens historie, teknik og pædagogiske muligheder:
Lav egne animationsfilm med det gratis program FILM-X Animation. Det er udviklet til undervisning og findes i to varianter: et enkelt program til de yngste elever og et mere avanceret program til de ældre elever. Læs mere og se instruktionsfilm her:
Den gode historie på film
Få inspiration til arbejdet med filmen i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale om dramaturgisk analyse og filmiske virkemidler:
Læs også om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon:
Beslægtede film og undervisningsmaterialer
På Filmcentralen ligger undervisningsmaterialer til en række animationsfilm for 1.-5. klasse. Her anbefales for eksempel fire japanske animationsfilm fra Studio Ghibli, som passer til dele af målgruppen, samt én svensk og to danske animationsfilm:
Min nabo Totoro. 0.-3. klasse:
Kiki – den lille heks. 0.-3. klasse:
Chihiro og heksene. 2.-6. klasse:
Arriettys hemmelige verden. 1.-4. klasse:
Linnea i malerens have. 0.-2. klasse:
Den utrolige historie om den kæmpestore pære. 0.-3. klasse
Den kæmpestore bjørn. 1.-5. klasse:
