Oskar & Josefine Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Tidsrejse og tidsånd
  • Djævelske hekse
  • Det er film
  • Litteraturliste

Til læreren

TV 2's julekalender i 2003, "Jesus & Josefine", blev en velfortjent succes. Julekalenderen var nemlig banebrydende. Det er første gang i tv-julekalendernes efterhånden lange historie, at man har droppet tant og fjas, nisser og risengrød og i stedet koncentreret sig om begrebet 'tro' og om julens kristne budskab. Det lyder tungt og højtravende, men er det netop ikke. For julekalender eller ej, så er "Jesus & Josefine" primært et stykke begavet dansk tv-dramatik og en spændende filmserie for børn.

Holdet bag "Jesus & Josefine" står også bag spillefilmen "Oskar & Josefine": instruktøren Carsten Myllerup (der filmdebuterede med ungdomsgyseren "Midsommer") og manuskriptforfatterne Bo Hr. Hansen og Nikolaj Scherfig. De har taget hovedkaraktererne, Josefine og Oskar samt den sataniske Thorsen, fra julekalenderen og genbrugt tv-seriens centrale idé: at rejse i tiden og dermed ændre historien. I tv-serien gik tidsrejsen tilbage til Judæa på Jesu tid. Denne gang rejser børnene tilbage til det 17. århundredes Danmark, hvor heksebrændinger florerer og når et uhyggeligt højdepunkt.

I julekalenderen "Jesus & Josefine" vil Josefine have flyttet julen til midsommer. Hun er nemlig sur over at have fødselsdag juleaften. Derfor ser man i filmens start Josefines lillebror forære hende en nissehue. Handlingen i "Oskar & Josefine" foregår nemlig ved midsommertid, hvor Sankt Hans-bålet indeholder hele filmens tema om heksebrænding.

"Oskar & Josefine" gennemspiller igen kampen mellem det gode og det onde. Som i tv-serien repræsenteres ondskaben af Thorsen (spillet af Kjeld Nørgaard), der i filmen søger hævn over Josefine, som i tv-serien spolerede hans onde planer. I starten af filmen præsenteres kort Josefines far, mor og lillebror, og mod slutningen optræder Jesus, der trøster Josefine - og tørt konstaterer, at hvis han havde levet i 1600-tallet, var han også blevet brændt! Men disse personer spiller ellers ingen rolle for handlingen, der i stedet indfører en gæv mormor og en distræt morfar med interesse for slægtsforskning samt en rival til Josefine og en række andre bifigurer.

Dette undervisningsmateriale til "Oskar & Josefine" henvender sig primært til elever på mellemtrinnet og indeholder tre temaer:

  1. "Tidsrejse og tidsånd", der primært handler om livsvilkår i Danmark i 1600-tallet.
  2. "Djævelens hekse", som definerer begreberne 'hekse' og 'djævle'.
  3.  "Det er film", hvor dramaturgi og filmiske virkemidler behandles.

Materialet er udarbejdet således, at man kan nøjes med at koncentrere sig om ét tema, og opgaverne er yderligere tilrettelagt, så man kan plukke i dem og vælge de temaer, som passer til elevernes niveau og tidsforbrug. Man kan således bruge dele af materialet til en efterbehandling af filmen, der kan spænde fra en til flere lektioner.

Film er et godt fælles udgangspunkt for en behandling af et emne. "Oskar & Josefine" er et oplagt eksempel. Filmen er primært underholdende og spændende, men den indeholder samtidig flere lag med stof til tanken og mulighed for fordybelse. Vi har citeret fra en række bøger, som vi kan anbefale eleverne at arbejde videre med. Se litteraturlisten sidst i materialet.

Dette materiales forfattere har tidligere lavet et undervisningsmateriale til tv-serien "Jesus & Josefine". Det kan findes på webadressen http://www.emu.dk.

God fornøjelse
Judith & Ulrich Breuning.

Filmens handling

"Sidder i godt foran pejsen?" – en fortæller sørger for den samme hyggelige stemning og fortrolige atmosfære, der kendetegnede TV2's julekalender "Jesus & Josefine" fra 2003. Fortælleren resumerer handlingen i julekalenderen, hvor Josefine og Oskar i en tidsmaskine kunne rejse til Palæstina på Jesu tid, og hvor den mystiske Thorsen havde en uhyggelig plan med denne tidsrejse. Thorsen, som viste sig at være Fanden selv, ville ændre historiens gang. Han ville have Jesus til at opgive håbet, så det onde kunne sejre i verden! Josefine rejste frem og tilbage mellem fortid og nutid, og det lykkedes hende sammen med Jesus og Oskar at forpurre Thorsens uhyrlige forehavende. Josefine og Oskar blev kærester. Og Josefine bestemte sig for at leve et helt almindeligt liv.

Josefine og Oskar skal på sommerferie hos Oskars morfar og mormor på landet. De får en 'drømmekage' med på rejsen af Josefines far, og den virker efter hensigten, for Josefine slumrer i toget og drømmer om Thorsen. Den dæmoniske mand stiger frem og bekendtgør, at Josefine skylder ham sit liv! Josefine vågner og fortæller Oskar, at hun er færdig med Thorsen.

Børnene modtages på stationen af mormor, der kører dem forbi Kæltringestenen, der i gamle dage lå i Kæltringeskoven, hvor folk ikke turde gå ind, fordi trolde og hekse dansede om stenen. De ankommer til Skovgården, hvor morfar er meget optaget af slægtsforskning. Han har lavet et stamtræ, der starter med Jens og Ane Rold og deres søn Peder, som er født i 1605, og ender fire hundrede år senere med Oskar. Og morfar tilføjer lunt, at hvis Oskar og Josefine vedbliver at være kærester, ender hun også på stamtavlen! Ane Rold blev brændt som heks, og derfor vil morfar ikke holde Sankt Hans-fest med bål og symbolsk hekseafbrænding.

Josefine og Oskar vil ned til søen og bade, og Josefine går i forvejen, mens Oskar reparerer sin knallert. Ved Kæltringestenen møder hun en gammel og meget svagelig mand, som viser sig at være ingen andre end Thorsen! Den onde mand bedyrer dog, at han har prøvet at slå det onde inden i sig ihjel og nu blot vil leve et stille liv i naturen. Thorsen vil gerne give Josefine en gave, og selv om Josefine i begyndelsen vægrer sig, vinder hendes nysgerrighed. Thorsen rører ved hendes halskæde. Den lyser, og gaven er, at hun får tre rejser tilbage i tiden. Hvis Josefine rører ved en gammel ting, kommer hun tilbage til den tid, som tingen er fra. Når hun igen vil tilbage til nutiden, skal hun blot røre ved halskæden.

Oskar samler hende op på knallerten, og de bader. Her viser det sig, at Oskar er rigtig god til at dykke og holde vejret under vandet. De møder Astrid, som har været kæreste med Oskar, og det får Josefine til at surmule lidt, men de to kærester går alligevel i gang med at lave en kludeheks til Sankt Hans-bålet. De vil bruge et par gamle bukser, som de finder i en kiste, men morfar bliver vred, for bukserne har altid været på gården. De må ikke brænde dem, og da de vil lægge dem på plads, kommer Josefine til at røre ved bukserne og sin halskæde.

Pludselig befinder Josefine og Oskar sig på Skovgården for cirka 400 år siden. Her møder de drengen Peder. De præsenterer sig som slægtninge fra København. Peders søster er sengeliggende og meget syg, og den doktor, som Peders far, Jens, har hentet, er ikke til megen hjælp. Doktoren mener, at Djævelen har sat sig fast på Kirstens lunger, og at det onde aldrig har forladt gården, selv om Peders og Kirstens mor er blevet brændt som heks. Doktoren prøver at helbrede Kirsten med igler.

Josefine og Oskar tager hjem til nutiden, hvor morfar kan fortælle, at Kirsten står på stamtræet, men døde som 6-årig, formodentlig af lungebetændelse, for dengang kendte man ikke til penicillin. Trods Oskars advarsler tager Josefine en pakke penicillin i morfars medicinskab – og tager den med tilbage til fortiden. Josefine giver penicillin til Kirsten – tre piller om dagen – og tager tilbage til nutiden igen.

Morfar har fået brev fra nogle slægtninge i USA, og da de stammer helt tilbage fra Kirsten, er Josefine klar over, at hun har reddet Kirstens liv - og ændret historiens gang. Morfar fortæller, at Kirsten i sin tid blev reddet af en pige fra København, og at alle på egnen gerne ville helbredes af 'englen' fra København! Det giver Josefine en ny idé: hun tømmer medicinskabet og tager for tredje gang tilbage til fortiden. Oskar når lige at komme med og oplever, at Kirsten er blevet rask, og at folk valfarter til 'englen' for at blive helbredte. Josefine deler gavmildt medicin ud, men en fin mand, Mads Skrædder, misforstår hendes godgørenhed og tror, at hun er i ledtog med Satan selv. Mads Skrædder henter doktoren og præsten og udpeger Josefine som heks, men Oskar og Josefine undslipper i sidste øjeblik og tager tilbage til nutiden. De efterlader Peder, som har hjulpet dem og derfor arresteres. Det kan koste livet at hjælpe en heks!

Vel hjemme finder børnene ud af, at alt er ændret. Mormor kender dem ikke, og hun er aldrig blevet gift. Og Oskar er ved at forsvinde - for stamfaderen Peder blev jo halshugget for at sætte sig op mod øvrigheden og hjælpe en heks! Oskars slægt er simpelthen uddød mange år før, han blev født, så Oskar eksisterer så at sige ikke! Nu er gode råd dyre. Josefine og Oskar, der nu mangler en arm, kører til Kæltringestenen for at få Thorsen til at give dem endnu en tur til fortiden for at redde Peders liv. Det gør Thorsen, som smiler veltilfreds. Tilbage i fortiden drøner Josefine og Oskar på knallert mod skafottet, hvor bødlen hæver sin økse. Josefine redder Peder i sidste øjeblik, men mister sin halskæde, som Kirsten finder. Den befriede Peder rider bort på sin hest, men Josefine bliver fanget, og Oskar bliver slået bevidstløs!

Josefine stilles for herredsfogeden, som viser sig at være Thorsen, og præsten siger, at Josefine taler Djævelens sprog. Hun dømmes til bålet næste morgen ved daggry og sættes bag lås og slå. I løbet af natten opsøger Thorsen hende og fortæller, at når han ikke kunne udrydde kristendommen, må han i stedet for bruge den til at få hævn over Josefine. Josefine beder til Gud, og Jesus kommer og trøster hende.

Peder vender hjem til Skovgården, fordi han har mødt Jesus, som sagde, at det skulle han gøre. Kirsten har fået Josefines halskæde, men hendes far mener, at den tilhører djævelen, og halskæden havner i brønden. Oskar, som Kirsten har plejet, er vågnet til dåd. De to drenge må dele opgaverne. Peder skal redde Josefine fra bålet, og Oskar skal sørge for at få halskæden igen.

Det lykkes Peder at få befriet Josefine. De flygter på Peders hest, men jages af ryttere. Disse opgiver dog forfølgelsen, da børnene rider ind i Kæltringeskoven, hvor de møder Oskar ved Kæltringestenen. Han er jo god til at dykke og har hentet Josefines halskæde i brønden. De skal til at tage afsked, da Thorsen igen dukker op og truer med at tilintetgøre børnene med ild. Men Peder trækker sit sværd, som beskytter dem og sender ilden tilbage til Thorsen, der bliver til aske, men sniger sig væk i en slanges skikkelse.

Peder ser Josefine og Oskar forsvinde til nutiden og rider bort. Ved Kæltringestenen, som nu er flækket af Thorsens ildkunster, møder de mormor, som har været bekymret for dem. Alle tager til Sankt Hans-bål, og selv morfar nyder varmen fra bålet. Han fortæller, at Oskars forfar Peder rejste til København, men vendte tilbage til Skovgården - og at Peder var den mand, som udryddede heksebrænding på egnen!

Tidsrejse og tidsånd

I "Oskar & Josefine" kan Josefine rejse i tiden, hvis hun berører sit halssmykke samtidig med en gammel ting. Det må være interessant at kunne opleve fortiden. Men det kan også vær en farlig leg, hvis man kommer til at ændre på ting, som får følger for nutiden. Da Josefine oplever sygdom og elendighed, kan hun ikke lade være med at handle og hjælpe. Men dette kommer til at ændre fremtiden.

  • Lav to og to en liste i jeres hæfter over de ting, som Josefines tidsrejser ændrer.
  • Snak også om to og to, hvad I kunne tænke at ændre i fortiden, hvis I havde mulighed for tage på en tidsrejse. I har kun tre rejser.
  • Fremlæg jeres ideer og tanker for klassen.

Oskars morfar er meget optaget af slægtsforskning og af sine forfædres skæbne. Da Josefine og Oskar første gang rejser tilbage i tiden, lander de på selv samme gård cirka 400 år tidligere, hvor herremændene ejer jorden, og bønderne arbejder som fæstebønder på hans jord. På gården møder de en af Oskars stamfædre, Peder. Oskars morfar fortæller, at Peder er født i 1605. Peder er en teenager, da Josefine og Oskar lærer ham at kende, så filmens fortidshistorie må udspille sig omkring 1620, altså i Christian IV’s regeringstid. Christian IV regerede fra 1588 til 1648, og bygherren og krigerkongen var samtidig landets mest ivrige heksejæger! Han gjorde hekse til syndebukke for ulykker og modgang i krig og indførte også dødsstraf for folk, som tog mod hjælp fra såkaldte hekse:

"De rigtige troldfolk, som har indgået forbund med Djævelen eller omgås ham, skal straffes efter loven og bestemmelserne. De mennesker, der udretter noget ved hjælp af sådanne folks trolddom, skal straffes på deres hals uden nåde." (Christian IV’s forordning om troldfolk i 1617 - fra: "Satans hekse", Laila Petersen, Alrune 1985).

"Der er brug for syndebukke i tider med store forandringer. Der var voldsomme kampe mellem katolikker og reformerte i Europa omkring 1600. Krige og epidemier hærgede. Fæstebønderne blev undertrykt af deres herremænd, de blev hårdt ramt af kriser og krige.

Folk vidste ikke, hvad de skulle tro på. De var bange for liv og salighed. Nogen måtte være skyld i de usikre tider. Troldfolkene blev tidens syndebukke. Det onde var deres skyld.

De kloge koner i landsbyerne var lette ofre. De nye præster fordømte dem og gav dem skylden for ulykkerne. Herremændene så fordelene i, at deres fæstebønder lod vreden gå ud over troldfolk i stedet for at gøre oprør mod deres undertrykkere. Det var let at lade bønderne rase ud ved at brænde en af de Satans hekse af." ("Satans hekse", Laila Petersen, Alrune 1985).

Snak i klassen om, hvordan folk lever i begyndelsen af 1600-tallet.

  • Hvordan skildrer filmen bøndernes levevis?
  • Hvordan ser gården ud?
  • Hvordan er folk klædt?
  • Hvilke samfundsgrupper er repræsenteret i filmen? Og hvordan opfører de sig? Hvem er fattig, og hvem er rig?
  • Inddel jer i grupper på cirka fem elever og fordel forskellige opgaver om livet i en landsby for 400 år siden. Det kan for eksempel være: Sundhed og sygdom, mænd og kvinder, arbejde, boligforhold, tro og overtro, straffemetoder.

Gå på biblioteket og på nettet for at finde oplysninger. I kan hente mange oplysninger i de bøger, der er nævnt i litteraturlisten. Lav en udstilling, hvor I for eksempel kan bygge en miniaturelandsby fra 1600-tallet, servere et måltid mad fra tiden, præsentere lægeurter og lave modeller med tidens klædedragter.
Opfør et situationsspil: En pige anklages af to personer for hekseri. Hun forhøres af en præst og en herremand, som fører flere vidner.

"For 3-400 år siden var verden fuld af mystik og uforklarlige hændelser. Man kendte ikke de naturlove, vi kender i dag. Folk kunne pludselig blive syge eller dø. Man vidste heller ikke, hvorfor sygdommen opstod.

Høsten kunne slå fejl. Måske fordi onde kræfter var på spil? Når solen gik ned, blev verden mørk og uhyggelig. Djævelen herskede. Måske hylede hunden uden grund. Der var sære lyde i den sorte nat, og der kunne gå ild i huset. Der var nok at være bange for.

I denne verden gjorde heksetroen det nemmere at forklare modgang og ulykke. Hvis det gik dårligt for én selv eller for ens familie, kunne man altid beskylde en heks for at drive sit onde spil sammen med Djævelen." ("Mysteriet om heksen", Flemming Christian Nielsen, Gyldendal 1989).

kæltring (’kæltræn) subst. –en, -er, -erne
1. (ældre): en person der snyder og generer andre = SLYNGEL, SVINDLER ¤ kæltringen snød ham i spil ¤ kæltringestreg . kæltringepak.
(Politikens "Nudansk ordbog", Politiken 2000).

I filmens nutid står Kæltringestenen stadig i udkanten af landsbyen, men skoven er fældet. Men på tidsrejsen omkranser Kæltringeskoven stadig stenen. Skove var farlige i gamle dage. Der var vilde dyr og røvere, men der kunne så sandelig også ifølge overtroen vrimle med hekse og trolde.

  • Snak i klassen om, hvilken rolle skoven og stenen har i filmen – i nutiden og i fortiden.
  • Hvordan oplever folk Kæltringeskoven og Kæltringestenen i 1600-tallet?
  • Hvem hersker i Kæltringeskoven?
  • Giv nogle bud på, hvorfor skov og sten har ’kæltring’ i navnene.
  • Hvilke ting er vi bange for i dag?
  • Hvad er vor tids største fare?

"Det var ikke i middelalderen, men i renæssancen – perioden ca. 1400-1700 – at man brændte hekse. Én af hovedårsagerne var, at angsten og usikkerheden voksede, fordi der skete så meget nyt. Den gamle måde at tænke og handle på duede ikke mere. Men det var vanskeligt pludselig at sætte noget holdbart nyt i stedet. Ligesom i den tid, vi selv lever i." ("Til bål og brand – Historien om heksene", Anne Schmidt og Johnny Thiedecke, Pantheon 1994).

syndebuk subst. –ken, -ke, -kene
1. en uskyldig person der får skylden for andres misgerninger = OFFERLAM.
(Politikens "Nudansk ordbog", Politiken 2000).

Thorsen opsøger Josefine i hendes fangeskab og fortæller, at folk er bange for det anderledes, og at han kan bruge bange mennesker. Lidt senere trøste Jesus hende. Jesus bemærker, at hvis han havde levet på den tid, var han bestemt også endt på bålet.

  • Hvad mener Thorsen med, at folk er bange for det anderledes?
  • Og hvad mener han med, at han kan bruge bange mennesker? Hvad kan han bruge folks angst til?
  • Hvorfor siger Jesus, at han ville være blevet brændt på bålet. Hvad mener han?
  • Er Jesus et offerlam?

I dag opfatter vi fortidens hekse som uskyldige ofre for overtro og magtmisbrug. Det er jo i virkeligheden ikke heksene, som vi skal frygte, men deres anklagere, heksejægerne. Historien har vist mange eksempler på, hvor galt en ’heksejagt’ kan udvikle sig. For eksempel gjorde nazisterne jøderne til syndebukke for alt ondt i riget, og mange folk fulgte nazisterne. I dag er vi klogere. Eller er vi?

  • Snak i klassen, om vi er blevet klogere: Findes der mennesker, som bliver gjort til syndebukke i dag? Og er der anklagere, ’heksejægere’, som udnytter menneskers angst?
  • Hvordan kan vi undgå at "heksejægere" får for let spil?
  • Skriv en lille tekst, prosa eller lyrik, der fortæller om en syndebuk.

Djævelske hekse

Josefine kan ikke lade den lille Kirsten dø, bare fordi hun lever i 1600-tallet, i en tid, hvor man ikke kender til penicillin, og hvor doktoren giver en helt forkert kur bestående af bøn, åreladning og igler. Og da hun nu kan rejse i tid, er det nærliggende for en rask pige at hente medicin i nutiden og vende tilbage til fortiden med en æske penicillinpiller. Kirsten helbredes, og folk tror, at det er en engel fra København, som har lavet et mirakel. Josefine bliver ved sit næste besøg da også betragtet som en engel – og hun bærer en hvid kjole – men springet fra engel til heks er kort.

heks (’hægs) subst. –en, -e, -ene
1. = TROLDKVINDE ¤ hun blev beskyldt for at være heks – heksene blev brændt på bålet – der lå engang et gammelt hus ude i en stor mørk skov hvor der boede en gammel kone, og hun var en heks ¤ hekseforfølgelse – heksejagt – heksekedel – heksekost – heksekunst – heksemester – hekseproces – heksesabbat
¤ en led kvinde ¤ hun er en ondskabsfuld gammel heks
(Politikens "Nudansk ordbog", Politiken 2000)

"Bag kristendommen lå der en stor portion folketro. En tro på, at der i naturen herskede onde magter, som man kunne holde i ave med flittig kirkegang og omhyggelig brug af ondt-afværgende midler: halmstrå lagt over kors eller jern over husets indgangsdøre.
I almindelighed var dette ret harmløst. Men hvad nu, hvis nogen tog særlige midler i brug for ligefrem at påkalde de onde magter – for at drage fordel af dem? Eller for at skade andre mennesker? Hvis nu kvinder og mænd – hekse og troldkarle – ligefrem forskrev sig til Djævelen?

I den sene middelalder blev det kirkens opfattelse, at hekse havde sluttet pagt med Djævelen.
Gik et skib ned, blev høsten dårlig eller døde et barn, var det hekseri. Tingene kunne ikke bare ske, der måtte være en forklaring: Nogen havde arbejdet sammen med Djævelen og ønsket noget ondt. Ingen var i tvivl om, at der var hekse til. Og heksetroen gik som en pest over Europa.

Betegnelsen heks forbindes i dag ofte med forestillingen om en gammel ondskabsfuld og frastødende kvinde.
Datidens hekseskikkelse var ikke entydig. Den ene var den gamle grimme heks, den anden var den unge smukke kvinde.
Hekse kunne udføre maleficia, d.v.s. skadevoldende handlinger af forskellig art på mennesker, dyr og ejendom ved hjælp af okkulte midler. De kendte til hemmelige formler, kunne fremstille heksesalve og kaste trolddom på deres fjender. Et hekseskud, var f.eks. fremkaldt af en heks’ pileskud." ("Hver by har sin heks …", Inge Jessen, Tommeliden 1995).

Snak i klassen om hekse:

  • Hvor kender vi hekse fra?
  • Hvad er en heks?
  • Hvad kan hekse, og hvad gør de?
  • Hvordan ser en heks ud? Gå på biblioteket eller på nettet og find billeder af hekse. Der vil være mange bud, men én fortolkning har sat sig særligt fast: Den gamle, krumbøjede kone med vorte på næsen.
  • Lav en tegning af en heks. Hæng tegningerne op i klassen og forklar, hvorfor jeres hekse ser ud, som de gør.
  • Findes der hekse i dag?
  • Hvorfor bliver Josefine udråbt som heks? Snak i klassen om der er ting, som Josefine foretager sig, der kan få folk til at tro, at hun er en heks.
  • Lav en liste på tavlen over alle de ting, som vi stadig væk gør for at afværge noget ondt.

Præsten i filmen citerer Johannesevangeliet fra Biblen ved rettergangen for at retfærdiggøre en heksebrænding. Citatet lyder i sin rette form (kapitel 15, vers 16):

"Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden". Altså: Hvis man ikke tror på Jesus, visner man og skal brændes.

Da Josefine bruger det nudanske ’OK’, udbryder præsten: "Hun taler Djævelens sprog!" Præsten føler, at han udfører en retfærdig gerning. Han tror på sin sag, men kan også betragtes som Thorsens redskab, og Thorsen er den skinbarlige Satan i egen person. Altså kommer kirken til ikke at tjene Gud, men den onde selv, Djævelen! Og han har mange forklædninger.

Djævelen (propr, best.) ondskaben i personskikkelse som bekæmper Gud og lokker mennesker i synd.
(Politikens "Nudansk ordbog", Politiken 2000)

"Nogle onde kvinder er fordærvet af djævelen. De er ført på vildspor af indbildninger og fantasi, som dæmoner har fyldt dem med. De bilder sig ind, at de i nattens stilhed flyver langt væk med en hedensk gudinde og mange andre kvinder. De siger, at de adlyder den hedenske gudinde.

Den slags hedenskab lærer de af troløse mennesker, ikke af Guds mænd. Det er Satans lære. Satan har magt til at tage skikkelse som lysets engel. I den form kan han fange elendige kvinders sind og gøre dem til sine slaver." (Skrift fra den katolske kirke omkring år 900 – fra: "Satans hekse", Laila Petersen, Alrune 1985).

Snak i klassen om Djævelen:

  • Hvilke andre navne har Djævelen?
  • Hvem er han?
  • Hvad ønsker Djævelen generelt?
  • Hvordan ser Djævelen ud? Gå på biblioteket eller på nettet og find billeder af djævle. Der vil være mange bud, men én fortolkning har sat sig særlig fast: Horn i panden og hale. Men Djævelen kan optræde i mange skikkelser og forklædninger, hvilket Thorsen da også gør i filmen.
  • Hvad er Djævelens/Thorsens plan i filmen?
  • Hvilke tricks og midler bruger han for at nå sit mål?
  • Snak i klassen om de forklædninger og skikkelser, som Thorsen benytter sig af.
  • Hvad opnår han i de forskellige forklædninger?
  • Lav en tegning af Djævelen. Hæng tegningerne op i klassen og forklar, hvorfor jeres djævel ser ud, som han gør.

Det er film

Josefines halssmykke er filmens bærende rekvisit. En filmisk rekvisit er en genstand, som har betydning for historien, og som bruges til at føre handlingen videre. En rekvisit er også en genstand, som personerne gerne vil have fat i - eller det modsatte. Det er Josefines halssmykke, som Thorsen berører og giver magisk kraft. Det er halssmykket, som fører Josefine til fortiden og tilbage til nutiden. Det er livsvigtigt for personernes overlevelse. Og halssmykket bliver tabt, fundet og kastet i en brønd. Det bliver hentet op, og lige før dets magi skal bruges for sidste gang, er der igen problemer med smykket. Et halssmykke er den måske mest anvendte filmiske rekvisit overhovedet.

Snak I klassen om rekvisitter:

  • Halssmykket er den centrale rekvisit i "Oskar & Josefine". Kender I andre film eller historier, hvor der er et halssmykke med som rekvisit?
  • Lav sammen to og to i jeres hæfter en tidslinje. Tidslinjen begynder på perronen, hvor Josefine og Oscar skal rejse, og slutter, da de sidder ved Sankt Hans-bålet. Skriv på linjen alle de steder, hvor Josefines halskæde er med i handlingen. Lav også tidslinjen på tavlen og hjælp hinanden med at huske alle stederne, hvor halssmykket er med.
  • Tag til sidst en snak om, hvilke andre ting, der bruges som rekvisitter i filmen.
  • Skriv eller digt en lille historie, hvor halssmykket fortæller om sine oplevelser. Eller find en anden rekvisit, hvis historie er værd at fortælle. I kan også med et digitalt kamera fotografere rekvisitten i forskellige vigtige situationer og skabe en billed-ord-fortælling.

Film fortæller med både ord og musik, men naturligvis mest i billeder, og ofte gøres disse billeder meget symbolske. Det lyder næsten for banalt, men ofte er skurkene klædt i sort og heltene i hvidt, og disse kontraster er i stor udstrækning med til at beskrive personernes karaktertræk. Hvis en person for eksempel beskrives som en engel, vil personen naturligvis være klædt i hvidt. Lys og skygge bruges også til at understrege stemninger.

Tag en snak i klassen:

  • Hvordan bruges kontrasterne hvid og sort i filmen? Hvem er i sort? Og hvem i hvidt? Diskuter, om det passer til personernes karaktertræk.
  • Hvilke steder er i mørke? Og hvilke i lys? Og i hvilke scener dominerer den ene eller den anden kontrast?
  • Snak videre om den symbolske betydning af hvid og sort. Hvad står 'hvid' for, og hvad står 'sort' for? Lav fx lister med stikord til de to farver.
  • Lav et 'sort' digt og et 'hvidt' digt. Hver digt skal være på fire korte linjer. Læs digtene op i klassen og snak om, hvad det sorte og hvide betyder for digtets tone.

Hvis man i dramatik – fx i en film - indfører en ting eller en information, er det fordi, det skal bruges til noget. Hvis man for eksempel indfører en revolver, er det fordi, den skal bruges i handlingen. Og hvis man fortæller, at en person er god eller dårlig til et eller andet eller bange for noget, skal det naturligvis også bruges senere.

Et berømt eksempel findes i Steven Spielbergs første Indiana Jones-film, "Jagten på den forsvundne skat" (1981): I starten får man at vide, at Indiana Jones er bange for slanger, og senere er han i konstant nærkontakt med slanger for at kunne opklare mysteriet. Det gør historien og scenerne mere spændende.

  • Gennemgå handlingen i "Oskar & Josefine" og find steder, hvor vi får informationer, som senere får betydning.

Det er ikke tilfældigt, hvornår en film foregår. Årstiderne og de forskellige højtider og andre festdage kan fx bruges i handlingen. Ved at lade filmens handling udspille sig før og under midsommerfesten, får personerne mulighed for at lave en heks og bygge bål, hvilket afspejler hele filmens fortidstema.

Snak i klassen om midsommerfest og Sankt Hans-bål:

  • Hvordan holder vi Sankt Hans aften?
  • Hvorfor bryder morfar i filmen sig ikke om Sankt Hans-bål?

Sankt Hans aften synger man traditionelt Midsommervisen fra Holger Drachmanns eventyrkomedie "Der var engang" (1885). I filmen synges sidste strofe af Midsommervisen:

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædeblus holde;
vi vil fred her til lands.
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r
tvivlende kolde!

  • Syng strofen og snak i klassen om, hvad den handler om.
  • Hvad fortæller den om hekse?
  • Hvordan passer det sammen med filmen?

Litteraturliste

John Andersen, Torben Andersen og Thomas Wad: "Heksenes historie", Stavnsager 1987
Douglas Hill: "Hekse og troldmænd", Flachs 1999
Inge Jessen: "Hver by har sin heks…", Tommeliden 1995
Erica Jong: "Hekse", Lindhardt og Ringhof 1982
Kristian Kristiansen: "Overtroens ABC", Lademann 1988
Flemming Christian Nielsen: "Mysteriet om heksen", Gyldendal 1989
Laila Petersen: "Satans hekse", Alrune 1985
Anne Schmidt og Johnny Thiedecke: "Til bål og brand – Historien om hekse", Pantheon 1994