Året er 1931. 13-årige Alexander bor alene med sin mor og papegøjen Paul. Han deltager i skolens store kunstkonkurrence med en tegning, der beskriver hans forsvundne far som fange i det eksotiske Kina. I sin iver efter at vinde konkurrencen og veninden Lottes hjerte tager Alexander en bog om jordens folkeslag og racer fra parallelklassens B-Karli. Nu kan han endelig tegne kineserne helt autentisk.

Maulwurf, klassens finurlige opfinder, bidrager til konkurrencen med et vidundermiddel, Perlemorsfaven, som i sollys får en tegning til at stråle som ægte perlemor. Ved et tilfælde kommer Alexander til at stjæle Perlemorsfarven, men tør ikke indrømme det over for sine kammerater. Skylden falder i stedet på B-Karli, hvilket bliver startskuddet til en større klassekamp mellem de to klasser, A og B. A-klassens nye, store dreng Reinhold kender Alexanders hemmeligheder og spiller ham ud mod de gamle venner og skaber et hierarkisk og regelbundet gruppefællesskab, Brunskærfterne.

Som filmen skrider, frem viser det sig, at Alexanders far ikke er krigshelt men en alkoholiker, der har forladt familien. Flasken med den magiske Perlemorsfarve drypper ned i bogen med jordens folkeslag, og i panik smider Alexander bogen på brændekomfuret, mens B-Karli ender med at blive straffet. Reinholds 'regime' bryder til sidst sammen, da medlemmerne gør oprør. Og til slut vinder Alexander kunstkonkurrencen – men giver prisen videre til Maulwurf, som med sin Perlemorsfarve er den rette vinder.

”Perlemorsfarven” kan som udgangspunkt både ses og forstås uden at blive placeret i en større historisk kontekst, da den med sin symbolrigdom, billedkomposition og brug af filmiske virkemidler har masser af værdi i sig selv. Filmen spiller dog i en så udpræget grad på en historisk forståelse og viden hos eleverne, at det er oplagt at se den som en del af et tematisk forløb om mellemkrigstiden, optakten til Anden Verdenskrig og nazismens indtog, udbredelse og fald. Filmen udspiller sig i 1931, to år før Hitler kommer til magten i et svækket Tyskland på randen af økonomisk sammenbrud efter Første Verdenskrig og det store finanskrak i 1929.

Vi er alle mennesker – individ og gruppe

Bogen ”Vi er alle mennesker”, som Alexander i en impulsiv handling ”låner” af B-Karli, har en central placering i filmen. Den fortæller om de forskellige folkeslag og racer i verden ud fra det humanistiske grundsyn, at vi alle er mennesker og lige uanset race, hudfarve og ydre forskellighed. Ved et uheld flyder Perlemorsfarven ned på bogens sider, og i panik smider Alexander bogen på brændekomfuret, så B-Karli ikke opdager uheldet. Set uden for kontekst er det en handling af mindre betydning – men set i et historisk perspektiv får handlingen en større og symbolsk betydning og trækker på referencer til nazisternes bogafbrændinger, der første gang fandt sted i 1933.

Hvis I har filmen på dvd, er det en god ide at gense og genfortælle scenen, hvor Alexander brænder bogen (00:27:45 – 00:29:55) og lade eleverne være opmærksomme på lyden af menneskeskrig, der høres på filmens lydside, mens bogen brænder.

• Lad eleverne diskutere, hvorfor der kommer skrig fra menneskene i bogen.

Reinhold stifter gruppen ”Brunskærfterne” og laver en række regler for fællesskabet, så gruppen står stærkere mod den fælles fjende.

Reglerne

1. Fra nu af skal vi følge strikse regler.
2. Vi skal bære uniform. Alle skal bære en brun halsklud.
3. Der skal være vagter.
4. Vi skal være stærke, udholdende og disciplinerede.
5. Forrædere skal straffes nådesløst.
6. Vores hemmelige hilsen er: Længe leve super A'erne.

Kampråbet for Brunskærfterne er ”Vores vens fjende er vores fjende”.

• Lad eleverne diskutere reglerne for gruppen og lad dem sammenligne kampråbet med udsagnet: ”En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt”.

Filmen skildrer et til tider barsk børneunivers uden meget indblanding fra voksne. Venner bliver hængt ud mod hinanden, der bliver dækket over løgne og sandheder, mens de stærkeste og klogeste klarer sig bedst.

• Lad eleverne diskutere, om det er et realistisk billede af børns fællesskaber, adfærd, måder at være sammen på osv. Hvorfor/hvorfor ikke?

Alexander har en særlig rolle i gruppen, både før og efter at Reinhold har vendt op og ned på de ellers fasttømrede venskaber i klassen. Alexander er modig, og han bliver også den, der står for pengene i gruppen. Selvom vi kender hans hemmeligheder – fx at han ikke har talt sandt – så fremstår han alligevel pålidelig og respekteret blandt de øvrige drenge.

• Lad eleverne lave en oversigt over de vigtigste personer i filmen, hvor de placerer dem efter hierarkisk orden med den mest betydningsfulde øverst. Lad dem begrunde, hvorfor de placerer personerne, som de gør.

Sandhed og løgn

Sandhed og løgn er vigtige omdrejningspunkter gennem hele filmen. Der er mange små og store løgne på spil. Alexander gemmer på en løgn om Perlemorsfarven og den stjålne bog; i sandhedens navn bygger Maulwurf et kunstfærdigt 'torturapparat', 'Sandhedsmaskinen', som kilder sandheden frem hos offeret; Alexanders mor har gennem sønnens opvækst holdt ham hen i den tro, at faren er forsvundet med et skib i forbindelse med militærtjeneste.

Reinhold, klassens nye dreng, fortæller Alexander sandheden om det skib, faren skulle have sejlet med. Historien om faren hænger pludselig ikke sammen længere, og moren må krybe til korset og fortælle sandheden om den far, der aldrig har været der. En fordrukken og usympatisk mand, som ikke forsvandt under militærtjeneste, men som skred, da familiepligterne blev for store.

• Lad eleverne diskutere Alexanders udsagn, da moren har fortalt sandheden om faren: At det måske er bedst at lyve en gang i mellem.
• Lad eleverne sammenligne Alexanders udsagn med Maulwurfs kampråb: ”Sandheden længe leve”.
• Lad også eleverne diskutere skoleinspektørens udsagn til sidst i filmen. ”Tænk, hvis vi alle sagde sandheden”. Hvilke konsekvenser kunne det få i elevernes hverdag?
• Reinhold siger: ”Sandheden behøver ingen forklaring”, da han skal forklare, hvorfor B'erne er værre end A'erne, selvom klasserne er sat sammen efter tilfældighed. Lad eleverne diskutere udsagnet.

Farver og symbolik

Store dele af ”Perlemorsfarven” er præget forholdsvis grå og trøstesløse farver, som underbygger stemningen af en noget trist socialrealisme og Alexanders følelse af ensomhed. Filmen udspiller sig i et delvis farveløst univers, med grå husfacader, faldefærdige, mørke fabrikshaller og golde skolegange. I kontrast til denne scenografi er der særlige rekvisitter, som tilfører filmen farve. Disse rekvisitter får en symbolsk værdi, da de så tydeligt træder frem, og de har dermed ikke blot betydning for handlingen, men også for forståelsen af filmen set i et overordnet og analytisk perspektiv.

Her følger eksempler på en række rekvisitter, som tilfører filmen et farvestrålende og eksotisk element, og som samtidig bidrager til filmens handling med en vis symbolværdi:

Perlemorsfarven er Maulwurfs hjemmelavede farve hældt på en lille flaske. Den glinser som ægte perlemor, når solen skinner på den. Perlemorsfarven får en helt central og nærmest magisk betydning i filmen i kraft af dens egenskab og de forskellige handlinger, der sker omkring den. Perlemorsfarven kan betragtes som en katalysator for filmens handling, idet de begivenheder, som fascinationen af Perlemorsfarven afstedkommer, driver fortællingen fremad. Flaskens indhold besidder en ubestemmelig kraft og styrke – en form for ånd, som i overført betydning bliver lukket ud, da Alexander ved et uheld lader flaskens indhold dryppe ned i bogen.

Papegøjen Paul er ladet med symbolværdi. Papegøjer er traditionelt et billede på det anderledes, det eksotiske og farvestrålende – og på forbindelsen mellem menneske og dyr, fordi de kan tale. I filmen har papegøjen Paul samtidig en særlig betydning for Alexander. Paul er ifølge moren en gave fra faren fra én af hans utallige, eksotiske rejser. Den bliver dermed et synligt og konkret minde om faren, og den repræsenterer Alexanders længsel og håb om at se sin far igen. Da Alexander bliver klar over, at moren lyver om faren, lader han Paul flyve ud af vinduet – han mister sit håb om at se faren igen. Og da Alexander til slut får papegøjen tilbage, kan det tolkes som en accept af situationen, tilgivelse af moren og vilje til fortsat at leve og elske trods sorgen over tabet af faren.

Tegningerne i bogen ”Vi er alle mennesker” har ligesom Perlemorsfarven en grad af magi og symbolik over sig. De farvestrålende tegninger af mennesker fra forskellige folkeslag har sin naturlige, mangfoldige og eksotiske tiltrækningskraft. I filmens handling og i den historiske sammenhæng, filmen udspiller sig i, får bogens mange tegninger dog yderligere liv. Ikke mindst da Alexander i panik smider bogen på brændekomfuret og afmægtige skrig nærmest siver fra bogens brændende sider. Scenen refererer som tidligere nævnt til nazisternes bogafbrændinger, men bliver også et billede på de rædsler, der er i vente under nazisternes totalitære regime med racehygiejne, udryddelseslejre og folkemord.

Konkylien spiller en mindre, men alligevel central rolle i filmen. Alexander ligger og lytter til konkyliens brusen i begyndelsen af filmen. Måske drømmer han sig væk til det sted, han tror, faren befinder sig. Da Alexander prøver at genskabe Perlemorsfarven, slår han konkylien i stykker for at benyttet dens perlemor.

• Lad eleverne komme med deres bud på hvilken symbolik, der ligger i de fire forskellige genstande. De kan bl.a. forsøge at give svar på følgende spørgsmål:
• Hvorfor hedder filmen ”Perlemorsfarven”?
• Hvorfor lukker Alexander papegøjen Paul ud, og hvilken betydning får det, at han finder den igen hos fabriksbestyreren?
• Hvorfor knuser Alexander sin konkylie?
• Hvorfor kommer der skrig fra menneskene i bogen, da den bliver kastet på komfuret?

Realisme og magi

”Perlemorsfarven”s filmiske virkemidler – bl.a. lyd, lys og billedkomposition – er med til at skabe et univers, der ligger i spændingsfeltet mellem det realistiske og det magiske.

Filmens indledning (tidskode 00:01:16 – 00:02:16) er en næsten surreel drømmesekvens, hvor både menneskene og lyden er lettere karikerede. Alexander vinder den store kunstkonkurrence med en kæmpekage; veninden Lotte flyver gennem luften ned på scenen, og sammen kaster de hovederne ned i den gigantiske flødeskumskage.

Lyset i scenen har en anden karakter end i resten af filmen. Det kommer her primært bagfra og skaber en glorificerende effekt omkring personerne hoveder. De bliver oplyst på en nærmest overjordisk måde, som forstærker drømmescenens karakter af noget usandsynligt og urealistisk.

Lyden i scenen er ligeledes manipuleret på en måde, så det forstærker fornemmelsen af at være i et drømmeunivers. Alexander og Lotte kaster hovederne ned i kagen og triumferer efterfølgende til tilskuernes store jubel. Men lydsiden – en brølende og hujende folkemængde – harmonerer ikke med det, vi ser. Det centrale på billedsiden er, at Alexander står hånd i hånd med Lotte, som han er forelsket i.

• Gense eller genfortæl scenen og lad eleverne beskrive de elementer, der gør scenen drømmeagtig og surreel. Henvis bl.a. til brugen af lys og lyd.

En anden scene, som befinder sig i spændingsfeltet mellem det magiske og det realistiske, er scenen, hvor flasken med Perlemorsfarven lander i Alexanders taske. En dør smækker og udløser en kædereaktion af små hændelser, som ender med, at flasken vælter, triller frem og tilbage på bordet, før den falder ned i Alexanders taske. Gense eller genfortæl scenen (tidskode 00:18:30 – 00:19:04).

• Lad eleverne diskutere sig frem til scener eller begivenheder i filmen, som de mener, har karakter af noget magisk. Hvor stor en grad af magi eller realisme er der i scenerne? Og hvilken betydning har det for vores oplevelse af filmen, at nogle af scenerne befinder sig i dette spændingsfelt mellem drøm, magi og virkelighed?

Filmiske virkemidler

”Perlemorsfarven” har et ekspressivt billedsprog og filmskaberne arbejder målrettet med at underbygge følelser og stemninger ved hjælp af bl.a. klipning, billedkomposition og kameraperspektiv.

En væsentlig scene i filmen er, da Alexander forsøger at genskabe Perlemorsfarven (tidskode 00:46:35 – 00:48:30). Scenen benytter sig af parallelklipning mellem to locations: Alexanders lejlighed og klasselokalet, hvor han reciterer et digt.

Hjemme i lejligheden forsøger Alexander febrilsk og uden held at lave en ny Perlemorsfarve, da den oprindelige er løbet ud. Han smadrer sin store konkylie med en hammer, og forgæves blander han den ene hvide masse efter den anden. Alt flyder på bordet og i værelset, og som tilskuer oplever vi, at situationen tilspidser. Alexander kan ikke genskabe farven. Følelsen forstærkes af det ildevarslende digt, Alexander med stor indlevelse reciterer i klasselokalet, mens den lettere sadistiske lærer bløder ud af den ene mundvig. Alexanders recitation fortsætter på lydsiden, når der klippes til Alexanders værelse. På grund af parallelklipningen får digtets indhold en nærmest profetisk betydning, som spiller på, at Alexander ikke kan løbe fra sine handlinger. Han har forårsaget ulykker og må selv stå til ansvar for dem. Det er ikke vejen frem at forsøge at dække over sine handlinger.

Oversættelse af digtet, Alexander reciterer:

Ve mig, begge halvdele smut i en fart.
Rejser sig som tårne ud over mig.
Hjælp mig, hjælp, evige kraft!
Af de løber, indtil våd og vådere.
Fordybede skridt ligger. Sikke en oversvømmelse, som intet kan lænke.
Herre og mester, hør mig skrige.
Ah, han kommer ophidset.
Sir, mit behov jeg ømmer.
Ånder, som jeg har nævnt, mine befalinger ignorerer.

(Bemærk: Ovenstående er forfatteren af materialets egen oversættelse)

• Gense eller genfortæl scenen og tal om den effekt, parallelklipningen skaber. Fokuser på samspillet mellem billed- og lydside – dvs. mellem det, vi ser, og teksten, som vi hører Alexander recitere.

En anden stærk og central scene i filmen er, da Alexander løber og falder omkuld i sneen efter at have overhørt B-Karli få tæsk af sin far pga. den forsvundne bog (tidskode 1:12:20 – 1:14:20). På lydsiden hører vi musikken intensivere i et klimaks. Der bliver spillet på de helt store tangenter for at forstærke dramatikken og sætte fokus på Alexanders følelser af afmagt, mindreværd, bedrag og forræderi overfor den sagesløse og uskyldige dreng fra parallelklassen. På billedsiden ser vi Alexander i fugleperspektiv højt oppe fra, idet han falder om i sneen. Kompositorisk er det et meget flot og stærkt billede med Alexander i det gyldne snit til højre i billedet, som en lille mørk plet på en stor, hvid baggrund. Brugen af fugleperspektiv i scenen forstærker de følelsesmæssige elementer i scenen: Alexander er på alle måder lille – både fysisk og følelsesmæssigt. Samtidig bliver stemningen forstærket af, at digtet fra tidligere endnu en gang reciteres på lydsiden, mens sneen har et perlemorsagtigt skær, der visuelt associerer til Perlemorsfarven – den udløsende faktor for dramaet.

Tematisk beslægtet litteratur

Romanen ”Fluernes Herre” af William Golding. Blev i 1990 filmatiseret af Harry Hook. En barsk skildring af et børneunivers uden voksne, hvor kampen for overlevelse står i centrum. Etik, moral og fællesskab står for fald, og konflikterne konkretiseres i et dem og os.

Tematisk beslægtede film

”Bølgen”, 2008, instruktør Dennis Ganzel, baseret på en virkelig begivenhed, har med sin fokus på gruppepres og kollektive fjendebilleder flere fælles referencer med ”Perlemorsfarven”. D

• Du kan finde undervisningsmateriale til "Bølgen" på Filmcentralen.  

”Vi ses igen”, 1987, instruktør Louis Malle. Med sit antisemitiske tema lægger den rørende, franske film, som udspiller sig i slutningen af Anden Verdenskrig, sig i fin forlængelse af ”Perlemorsfarven”. Den berører desuden temaer som identitet og pubertet.

• Du kan finde undervisningsmateriale til "Vi ses igen" på Filmcentralen.  

Links til arbejde med filmanalyse

Læs mere om filmiske virkemidler og analysemodeller på sitet Danskfag:

• Filmanalyse på Danskfag