Vi ses igen Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

”Vi ses igen” er lavet af den franske instruktør Louis Malle (1932-95). Filmen er som flere af hans andre værker baseret på hans egen baggrund. Malle har både skrevet manuskript og instrueret den selvbiografiske fortælling om Julien – Malles alter ego – som på én gang er en forkælet og isoleret dreng, der lærer livets og krigens dødelige alvor at kende. Filmen vandt Den Gyldne Løve på Venedig Filmfestival i 1987 og blev i 1988 indstillet til en Oscar som årets bedste udenlandske film.

Filmen fortæller en umiddelbart enkel historie, som Malle gør nærværende gennem sit præcise signalement af hverdagslivet og atmosfæren på skolen og de mange små spil drengene imellem. Den visuelle stil er nøgtern og præget af rolige halvtotaler – her fortælles med et nærmest underdrevet billedsprog, der langsomt, men sikkert suger sin tilskuer ind i fortællingen. Og det giver en form for ”omvendt effekt”: Netop på grund af filmens usentimentale præg virker karakterernes dilemmaer og slutningens tragik dobbelt hjerteskærende.

I undervisningen er filmen interessant set i forhold til fagene kristendomskundskab, dansk og historie. I tværfaglige sammenhænge kan man arbejde med etiske problemstillinger under krige, filmisk skildring af tid/miljø samt personkarakteristik og set up/pay off.

Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film

Filmens credits

Titel: Vi ses igen
Originaltitel: Au revoir les enfants
Produktionsland og -år: Frankrig, 1987
Instruktion: Louis Malle
Længde: 101 min.
Distribution: Camera Film, DFI
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Frarådes under 7 år
Se Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Julien: Gaspard Manesse
Bonnet: Raphaël Fejtö
Mme Quentin: Françine Racette
Fader Jeanl: Philippe Morier-Genoud
M.fl.

Før I ser filmen

Før eleverne ser ”Vi ses igen”, er det en fordel, at de har en grundlæggende viden om Anden Verdenskrig, jødeforfølgelser og det univers, filmen udspiller sig i – den katolske kostskole. Dette kan for eksempel ske ved læsning eller formidling af baggrundsoplysninger fra gymnasiematerialet til filmen her på Filmcentralen. Se de to kapitler: Krigen og hverdagen og Hvem er jeg? Hvem er du? fra "Vi ses igen" til brug i gymnasiet.

Eleverne skal desuden have kendskab til filmiske begreber som setup/payoff, location, rekvisitter mv. Se afsnittet 'Etablering af tid og miljø' under Filmfaglige vinkler.

Endelig skal man forberede eleverne på, at filmen er selvbiografisk og har et for nutiden langsomt fortælletempo.

Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film

Handlingsreferat

Filmen foregår i Frankrig i januar 1944. Julien Quentin går på en katolsk kostskole, hvor en ny dreng – Jean Bonnet, som bliver kaldt Bonnet – begynder i hans klasse.

Julien er en af klassens fagligt dygtige drenge, men han føler sin position truet af Bonnet, der viser sig at have gode evner inden for de samme områder. Da det går op for Julien, at den stille og indadvendte Bonnet ikke agter at true hans position i klassen, vender hans mistillid sig til nysgerrighed.

Imens går hverdagen sin gang på skolen. Drengene driller hinanden, ser på billeder af bare damer og bytter deres medbragte syltetøj for cigaretter. Krigen mærker de hovedsageligt i form af luftalarmer og mangel på madvarer og brændsel.

Under et orienteringsløb i skoven farer Julien og Bonnet vild og bliver – temmelig skræmte – samlet op af en tysk patrulje. Oplevelsen er med til at bringe dem tættere på hinanden, og snart efter gennemskuer Julien Bonnets hemmelighed: At han er jøde og lever under falsk identitet.
Drengene finder sammen i deres fælles interesse for musik og litteratur og deler på samme måde både savnet af deres forældre samt usikkerhed og angst over for den voksne verden, de er ved at træde ind i.

En morgen dukker en gruppe Gestapo-folk pludseligt op. Skolens kuede kokkedreng Joseph er blevet fyret for at lave sortbørshandel og har som hævn angivet skolen for at skjule jøder. Bonnet, to andre drenge og fader Jean bliver taget med, mens hele skolen ser til. Vi får til slut at vide, at de alle fire senere dør i Kz-lejre.

Faglige mål

Dansk

Arbejdet med filmen har følgende faglige mål, hvor eleven skal kunne:

  • Reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer og over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål (kompetencemål, kristendomskundskab)
  • Vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger (kompetenceområde, historie)
  • Gennemføre en målrettet analyse af en tekst (kompetencemål, dansk)

Disse er omskrevet til konkrete læringsmål på elevarket.

Elevarket i dansk indledes med en referatopgave for at sikre, at eleverne har forstået filmens handling.

Dernæst følger de 4 fokus-områder fra lærervejledningen. Der afsluttes med evalueringsopgaver, hvor eleverne skal skriftliggøre deres nye viden gennem grundig analyse af udvalgte scener.

I dansk, historie og kristendomskundskab er det oplagt at bruge ”Vi ses igen” i et tværfagligt arbejde med Anden Verdenskrig og de historiske og almenmenneskelige problemstillinger, der opstår i sådanne situationer. Her vil man også kunne inddrage Anne Franks dagbog eller Morten Nielsens digt ”Skæbne”, der har klare paralleller til Joseph i filmen. Under Links og litteratur bliver der henvist til en række andre film om Anden Verdenskrig. I den forbindelse skal ”Krigens Hemmeligheder” fremhæves, da den er kraftigt inspireret af ”Vi ses igen”. Den ligger til streaming her på Filmcentralen med tilhørende undervisningsmateriale, som med fordel kan bruges til undervisningsdifferentiering for de elever, der finder ”Vi ses igen” for vanskelig.

Fransk

Faglige mål efter 7. klasse

Kompetenceområde: Skriftlig kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt og mundligt om nære emner i et enkelt og forståeligt sprog

  • Eleven kan forstå og anvende ord og udtryk med støtte i billeder og lyd (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om ord og udtryk og om, hvordan disse kan anvendes i sætninger (vidensmål)
     

Fag og temaer

Skyld og uskyld

Filmen er velegnet til at drøfte etiske problemstillinger generelt og i ekstreme situationer som krig. Køkkendrengen Joseph er den, der angiver jøderne, men filmen stiller spørgsmålstegn ved, om han er ene med skylden.

I flere scener overfalder eller driller de øvrige drenge den haltende Joseph, selvom de fleste af dem drager fordel af hans sortbørshandel. Da Joseph bliver pågrebet, håner de ham og kaster sne på ham, mens han desperat anklager fru Perrin for selv at stjæle (1:16:37). Efterfølgende konfronterer fader Jean Julien og de øvrige med deres medvirken og siger, at det ikke er retfærdigt, at Joseph er blevet fyret:

  • Jean: Ved du, hvad du er? En tyv som Joseph.
  • Julien: Det er da mit syltetøj.
  • Jean: Du skulle have delt det med de andre. (..) Intet er mere modbydeligt end sortbørshandel. Alt handler om penge.

De velstillede drenges fornedrelse og udnyttelse af Joseph er altså medvirkende til den menneskelige tragedie, filmen skildrer. Fader Jean prædiker netop kristen næstekærlighed omend med et tydeligt socialistisk fokus om at dele. I sin prædiken siger han bl.a.:

”Vi lever i en hadets tid. Løgnen hersker, og kristne dræber hinanden. De, der burde lede, forråder os. Mere end nogensinde må vi vogte os for egoisme og ligegyldighed. I kommer allesammen fra velhavende (..) familier. Eftersom I har fået meget, vil der blive krævet meget af jer. (..) Rigdom fordærver sjælene og gør hjerterne hårde (..). Jeg forstår de fattiges vrede, når de rige fester i deres hovmod.
Jeg ønsker ikke at chokere, blot minde om, at kristendommens første bud er barmhjertighed. (..) ”Gengæld ikke ondt med ondt. Sulter din fjende, så giv ham noget at spise. Tørster han, da giv ham noget at drikke”.
Lad os bede for dem, der sulter, for dem, der lider, og dem, der forfølges. Lad os bede ikke bare for ofrene, men også for bødlerne.”
(Fra 0:59:40).

Fader Jean bliver dermed til instruktørens talerør med et budskab om, at ekstreme situationer som krige skaber egoisme og had, og at der netop derfor er brug for tilgivelse og medmenneskelighed. I forlængelse af dette viser filmen også, at tingene heller ikke er sort/hvide. De ellers ”gode” drenge er medskyldige i Josephs forræderi, og tyskerne er ikke allesammen onde. På restauranten forhindrer soldaterne militsen i at pågribe jøden, og patruljen hjælper Julien og Bonnet tilbage til skolen. Her spørger de med et skævt smil drengene, om ”de onde tyskere” må få deres tæppe igen.

Almindelige regler og etik bliver tilsidesat i krig, hvilket ses både gennem ophør af lov og ret, men også af de hemmeligheder og løgne, som må bruges for fx at beskytte flygtninge. Joseph selv bruger krigen som forklaring over for Julien: ”Du skal ikke spille hellig. Det her er krig”.

Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film

Personkarakteristik - Fra barn til voksen

Julien befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen, hvilket filmen viser i flere scener og situationer:

Han har svært ved at tage afsked med sin mor i begyndelsen. Efter flere omfavnelser kysser hun ham på panden og efterlader rød læbestift på ham, som en antydning af hans spirende seksualitet. I toget ser vi ham efterfølgende stå og stirre ud på det golde vinterlandskab, der farer forbi. Hans rejse mod en voksenverden med krig, død og frygt er begyndt.
Senere vil han ikke have, at hun kysser ham, mens der er piger i nærheden, hvorefter hun bemærker, at han er ved at få overskæg.
På samme måde stikker han sig med sin passer og praler af, at det ikke gør ondt for at vise sig over for kammeraterne, men er samtidigt meget pylret, da Fru Perrin skal rense hans knæ.

Som de andre drenge leger han både røvere og soldater og med stylter, men ryger også i smug og kigger langt efter den smukke spillelærerinde, som han også drømmer om i badekarret. Drengene ser på frække dameblade, taler om onani og Julien får den erotisk ladede 1001 nats eventyr af storebroren. Fader Jean spørger også Julien, om han har forbudte tanker.

Alligevel er Julien anderledes. Han er både en intelligent og følsom dreng, der får topkarakterer, selvom han læser romaner i smug i timerne. Samtidigt tænker han mere over tingene end sine jævnaldrende, og da han i skoven taler for døve ører om tid og forgængelighed, udbryder han til sidst: ”Er jeg den eneste på skolen, der tænker på døden?”. Filmen giver svaret umiddelbart efter ved at vise Julien og Bonnet sammen side om side i halvtotal, mens de betragter de andre lege. Derefter flygter de sammen ud i den ukendte og farlige skov. (0:46:56 – 0:47:49)

Det er netop i ovenstående, at drengene har deres fællesskab. De er fagligt dygtige, elsker begge litteratur og musik, savner deres forældre og er bange for den verden, der venter dem. Samtidigt er de også begge anderledes end flertallet – Bonnet som jøde og Julien som intelligent og tænksom.

Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film

Filmfaglige vinkler

Etablering af tid og miljø

Filmen finder sted under Anden Verdenskrig på en katolsk kostskole, og begge dele har stor betydning for handlingen. Tiden og miljøet bliver etableret gennem en række filmiske virkemidler og scener:

Skolen er præget af både religiøsitet, hård disciplin og den stærkestes ret. I flere scener ser vi eleverne slås, mobbe eller håne hinanden. Da Bonnet ankommer, bliver han på sovesalen modtaget med slag fra de andres puder efterfulgt af overfald og chikanerier de følgende dage. Tonen mellem eleverne er hård, og de taler nedsættende om jøder, kommunister, protestanter og kvinder. Juliens storebror siger om moren, at ”kvinder er nogle ludere”, og da spillelærerinden ankommer, siger en af drengene, at hun viser ben med vilje. I restaurantscenen kan vi se, at holdningen til jøder og kommunister er almindeligt udbredt i tiden.

Lærernes undervisning og omgang med eleverne er på én gang både hård og omsorgsfuld, og de ser til en vis grad gennem fingre med elevernes disciplinering af hinanden. Religionen fylder naturligt nok en stor del af hverdagen, hvilket bliver vist gennem flere scener med nadver, gudstjeneste, bøn og salmesang.

Kostumer som skole- og soldateruniformer, præstekjole og nonnedragter og de arketyper, der bærer dem, er med til at etablere vores opfattelse af tid og sted. Det samme sker gennem de stemningsskabende locations som landsbyens smalle gader, de store skolebygninger, spise- og sovesalene, kirkerummet og infirmeriet. Her ser vi også rekvisitter som filmapparatet, håndsæbe, træpennalhuse, stylter og biler mv.

Krigen som periode bliver vist gennem sortbørshandel, rationering (mangel på brænde og fødevarer) og hyppige luftalarmer. I Juliens brev fra moren får vi at vide, at der bliver bombet i Paris, at farens fabrik kører på halv kraft, og at søstrene arbejder for Røde Kors. Drengene klager over hestekød i pølsen og halm i brødet.

Foto: Jeanne-Louise Bulliard og Camera Film

Set up/pay off

Gennem filmen er der flere set ups til, at Bonnets identitet som jøde bliver afsløret:

  • Han spiser ikke svinekød, men giver det til en anden dreng (0:15:12)
  • Under luftalarm og aftenbønnen beder han ikke med eller slår korsets tegn (0:20:54 – 0:21:40). Kort efter har han mareridt, som tyder på barske oplevelser tidligere. Julien læser brevet fra Bonnets mor, hvor der står, at det er svært for hende at  skrive, at hun sjældent er ude, og at en Hr. D. har sendt brevet for hende. Senere hører han fader Jean afvise rygter i telefonen, hvorefter han beder Julien om at være rar ved Bonnet (0:27:20 – 0:30:00).
  • I scenen ved badeanstalten taler eleverne nedsættende om jøder, og Bonnet fortæller, at hans far er bogholder, hvilket er et typisk jødisk arbejde i 1940'erne. Han kigger mut ned, da han ser de tyske soldater og siger derefter, at han ikke skal med til nadver, fordi han er protestant. Læreren lader ham bade væk fra de andre for at skjule, at han er omskåret. Bagefter ser de en jøde med jødestjerne gå ud af badeanstalten, selvom det sandsynligvis er forbudt område for ham (0:30:00 – 0:34:20). Under den følgende scene ses Julien Bonnet bede, mens de øvrige sover (- 0:35:21).
  • Da militsen leder efter jøder på skolen, stopper Bonnet op, og Julien ser ham blive ført i skjul af fader Jean. Her afslører Joseph også, at han kender til tingenes sammenhæng. Da Bonnet vender forsinket tilbage til klassen, stirrer Julien på ham. Det er ved at gå op for Julien, hvad Bonnet er (0:35:21 -0:38:05).

Pay off finder sted, da Julien går i Bonnets skab, hvor han finder bogen med det rigtige navn – Jean Kippelstein (0:39:40 – 0:41:40), hvilket han senere konfronterer Bonnet med (0:58:20). Der er ikke tale om et dramatisk pay off, men snarere en langsomt glidende erkendelse.

Links og litteratur

Filmanalyse og filmiske virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon:

Undervisningsmateriale om ”Den gode historie på film” - grundlæggende gennemgang af de vigtigste filmfaglige begreber:

Besættelsen og Anden Verdenskrig

Museerne i Fredericias digitale udstilling med øjenvidneberetninger fra Besættelsen. Fokus på børns synsvinkel  og undervisningsmateriale om bl.a. etik:

EMUens samling af undervisningsmidler til Besættelsen og 2. Verdenskrig:

Filmcentralens temapakke om Anden Verdenskrig:

Gymnasiefagligt undervisningsmateriale til ”Vi ses igen” – med baggrundsoplysninger:

Film med samme temaer - Etik og dilemmaer

”Hvidstengruppen” (Danmark, 2012)

”Bogtyven” (USA, 2013)

”Hvordan ved vi, hvordan vi bør handle?” - undervisningsforløb på EMU om etiske principper og moralsk praksis: 

”Krigens hemmeligheder” (Holland, 2014) – inspireret af ”Vi ses igen”:

”Under sandet” (Danmark, 2015) - om tyske drenges minerydning efter Anden Verdenskrig

Litteratur

Anne Frank: Anne Franks dagbog (Lindhardt og Ringhof 2013)

Morten Nielsen: Skæbne, findes i ”Efterladte digte” (Gyldendal, 2017)