Om filmen
’Psychobitch’ er en norsk ungdomsfilm, instrueret af Martin Lund. Norge har i de seneste år fået stor opmærksomhed blandt unge på grund af tv-serien ’Skam’, der ud over at være meget populær også er blevet en del af pensum i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Ungdomsserien ’Skam’ var nyskabende, blandt andet i kraft den tværmedielle brug af sociale medier. ’Psychobitch’ er en mere traditionel spillefilm, der indeholder mange af de elementer, som man kender fra ungdomsfilm i både Skandinavien og USA. For eksempel kærlighed, identitetsproblemer og løsrivelsen fra forældre.
Filmen kan med fordel bruges af danskunderviseren i forbindelse med temaer som identitet og kærlighed, men også som en perspektiverende ”tekst” i forbindelse med ’Skam’-serien eller andre ungdomsserier.
Filmens Credits
Titel: Psychobitch
Produktionsland- og år: Norge, 2019
Instruktør: Martin Lund
Manuskript: Martin Lund
Længde: 111 min.
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet
Vigtigste medvirkende:
Marius: Jonas Tidemann
Frida: Elli Rhiannon Müller Osbourne
Lea: Saara Sipila-Kristoffersen
Før I ser filmen
Inden I ser filmen, kan det være en god idé at diskutere filmens titel og plakat for at skærpe elevernes forforståelse. Hvilken effekt har det, at filmen har sådan en titel?
Eleverne bør også forberedes på, at det er en norsk film, og man kan i den forbindelse snakke med dem om deres eventuelle forhold til tv-serien ’Skam’, og hvad de forventer af en skandinavisk ungdomsfilm i forhold til en amerikansk ungdomsfilm.
Et vigtigt budskab i filmen er vigtigheden i at turde være sig selv. Men også det svære i at finde ud af, hvem man er. I den forbindelse kan man give hver elev en post-it-seddel, hvor de skal skrive svaret på spørgsmålet ”Hvem er jeg?”. Diskuter herefter i klassen det umulige i sådan en opgave, da vi jo som mennesker er meget mere end en sætning på en post-it.
Handlingsreferat
Marius bor sammen med sin kernefamilie i provinsbyen Gjøvik i Norge. Han er populær i skolen, og hans familie er stolt af ham, hvilket hans far ofte italesætter.
Frida møder vi første gang på skolens tag. Hun skal overtales til at komme ned, mens eleverne står nedenfor og taler om, at hun før har prøvet at begå selvmord.
Marius er forelsket i klassens populære pige, Lea. De skal måske gå ind sammen til skolens afdansningsbal. Marius foreslår i klassen, at de danner studiegrupper til den kommende eksamen, så han kan komme tættere på Lea. Men planen går i vasken, da hans lærer i stedet sætter ham sammen med outsideren Frida.
Mødet med Frida udvikler sig til en kamp, hvor hun udfordrer Marius’ pænhed. Det slutter med, at Frida slår Marius med sin taske, og senere, da hun forlader skolen, skriger hun ad klassen. Skriget bliver optaget af en klassekammerat og ender som et meme. Marius opsøger derfor Frida, da han er bange for, at hun vil gøre skade på sig selv på grund af optagelsen. Samtalen hjemme hos Frida er en øjenåbner for dem begge, og de indleder derefter et venskab, hvor de gradvist bliver tiltrukket af hinanden.
En aften på skolens tag danser de ude af takt sammen og taler om Fridas selvmordsforsøg. De bliver senere overrasket af en vagt, som Frida skubber omkuld.
Selvom Marius nu er blevet forelsket i Frida, er han stadigvæk i vildrede i forhold til sine følelser og bliver presset til at have sex med Lea. Efterfølgende kommer det frem, at skolevagten har identificeret Marius som hærværksmand. Marius indrømmer indbruddet på skolen, men påstår, at det er Fridas skyld.
Parret har et opgør på skolegangen, hvor Marius i frustration nedgør Frida. Ikke lang tid efter orienteres klassen om, at Frida har prøvet at begå selvmord. Marius bebrejder sig selv og opsøger Frida, der afviser ham – også selvom han fortæller, at han er forelsket i hende.
Til afdansningsballet river Marius sig løs fra Lea og begynder at danse ude af takt med sig selv. Men pludselig får han følgeskab af Frida, der dukker op til overraskelse for alle de tilstedeværende.
Fælles mål
Dansk
EFTER 9. KLASSETRIN
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
- Eleven kan forberede større multimodale produktioner (færdighedsmål)
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster
- Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog (færdighedsmål)
- Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning (færdighedsmål)
- Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål)
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
- Eleven har viden om metoder til fortolkning (vidensmål)
- Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (færdighedsmål)
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer
- Eleven kan bruge kroppen som udtryk (færdighedsmål)
- Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form (vidensmål)
Fag og temaer
En spillefilm som ’Psychobitch’ rummer flere temaer og sidetemaer. I elevopgaverne skal eleverne selv finde frem til de vigtigste temaer i filmen, først individuelt og siden i grupper, og til sidst er der lagt op til, at eleverne skal lave en kortfilm ud fra et tema.
To vigtige temaer i filmen er identitet og kærlighed. Begge temaer indgår ofte i arbejdet i grundskolens udskolingsklasser, og ’Psychobitch’ kan derfor med fordel ses i den forbindelse.
Identitet og præstationssamfund
Enhver ungdomsfilm berører på den ene eller anden måde temaet identitet. Det at være ung er lig med at stå i en udviklingsfase, hvor man går fra barn til voksen og skal finde ud af, hvem man er, eller hvem man gerne vil være. ’Psychobitch’ berører denne socialisering, eksemplificeret i Marius’ usikkerhed omkring sig selv. Det formidles symbolsk mod slutningen af filmen, hvor han klipper sin skidragt i stykker og frigør sig fra både det indre og ydre pres. Marius er en interessant karakter. Han er populær og bliver båret af sine forældre (især faren) og lærerne som et mønsterbarn og -elev. Men det er ikke en position, han umiddelbart er begejstret for. I en scene i filmen bliver han bedt om at vise sine engelskkundskaber for familiens venner, og i den efterfølgende scene kaster han sig udkørt på sin seng. Marius er ramt af præstationssamfundet.
Frida er Marius’ umiddelbare modpol. Hun er ”en stok” i fællesskabets myretue. Hun vælger eksplicit sin egen vej og går ikke på kompromis. Dette medfører social udstødelse og latterliggørelse, blandt andet igennem et internet-meme. Nedenstående stillbillede fra filmen illustrerer udstødelsen visuelt:
Filmen viser dermed også "risikoen" ved at vælge at være sig selv – fuldt ud – i et bestemt fællesskab.
Kærlighed
Helle Hinge giver i fagbogen ’Kærlighedens historie’ en gennemgang af antikkens kærlighedsbegreber (se nedenstående forklaringer, der er hentet fra bogen). Antikkens kærlighedsbegreber er gode til at nuancere og præcisere kærlighedstemaet. Introducer begreberne i forbindelse med ’Psychobitch’:
Ludus: Kærligheden som leg. Begyndelsen på en forelskelse, hvor man flirter med hinanden.
Agape: Den grænseløse kærlighed. Den kærlighed, hvor man giver uden at forvente at få noget igen.
Eros: Den fysiske kærlighed. Det handler om begær og tiltrækning, og er en kærlighed, der er svær at styre.
Pragma: Den varige kærlighed. Ses fx i lange ægteskaber og i gode venskaber, hvor man er der for hinanden uanset hvad.
Storge: Den familiære kærlighed. Kærligheden, som forældre føler til deres børn.
Philia: Den venskabelige kærlighed. Den opstår, når man stræber mod et fælles mål og kendes fra fx klassefællesskaber og sportsfællesskaber.
Philautia: Den kærlighed, man føler til sig selv. Skal ikke forveksles med egoisme, men skal ses som glæden og stoltheden ved at være den, man er.
Mania: Den besidderiske kærlighed. Føles som en besættelse og kommer ofte til udtryk i jalousi.
En god ide kan være at dele klassen op i grupper, der hver især finder eksempler på de forskellige former for kærlighed. Man kan evt. gøre det som cooporative learning, hvor hver deltager i gruppen tager sine ”fund” videre til andre grupper, så der opstår vidensdeling.
Filmfaglige vinkler
Elevopgaverne til ’Psychobitch’ tager udgangspunkt i følgende områder: smartphonen som rekvisit og ungdomsfilmen som genre. Man kan derudover vælge at belyse filmen ud fra fx dramaturgien. Her kan man stille skarpt på karaktererne og de indre og ydre konflikter.
Smartphonen som rekvisit
Rekvisitter har ofte stor betydning i film, både konkret og symbolsk, og ved at sætte luppen på dem, kan vi åbne filmene yderligere. Det er en god ide at starte med at gennemgå, hvad en rekvisit er, i klassen ud fra Filmleksikons beskrivelse af rekvisitter. Rekvisitter kan:
- have afgørende betydning for handlingen
- have indirekte betydning for handlingen
- have stor betydning for filmens miljø og tidsperiode
- fortælle noget om en person
- have symbolsk betydning
Smartphonen indgår som en central rekvisit og har især betydning for filmens miljø og tidsperiode. ’Psychobitch’ er en samtidig film, hvilket ses i personernes konstante kommunikation gennem telefoner. Men den har også en afgørende betydning for handlingen, da den bliver brugt til at fremstille et meme af Frida, og Marius herefter beslutter sig for at opsøge hende for at tjekke, om hun er okay. Den fortæller desuden en del om Marius’ usikkerhed, fx da han ved en fejl kommer til at like et billede af Frida på Instagram og herefter panikker.
Ungdomsfilm
En anden del af elevopgaverne handler om ungdomsfilmen som genre. I Filmleksikon defineres genrer ud fra følgende markører:
- Handling
- Persongalleri
- Location
- Rekvisitter
- Stil
- Tematik
Eleverne bliver i opgaverne bedt om at lave deres egen genredefinition ud fra disse markører.
Ungdomsfilmen opstår, samtidig med at ungdomsbegrebet introduceres i efterkrigstiden. Men genren har udviklet sig igennem tiden fra at være film, der advarer mod de farer, som ungdommen bliver udsat for, til at skildre ungdomslivet på de unges egne præmisser – og med fokus på de realistiske aspekter.
Man kan som lærer lave en filmhistorisk introduktion til genren ved at vise filmtrailere fra forskellige ungdomsfilmklassikere. Man kan alternativt inddele klassen i grupper, der arbejder med nedenstående trailere ud fra ovenstående markører.
Ideer til filmtrailere (se fx på YouTube):
- ‘The Wild One’ (1953)
- ‘The Graduate’ (1966)
- ‘Balladen om Carl-Henning’ (1969)
- ‘The Last Picture Show’ (1971)
- ’Vil du se min smukke navle?’ (1978)
- ’Kundskabens træ’ (1981)
- ’Fucking Åmål’ (1998)
- ’Supervoksen’ (2006)
- ’Juno’ (2007)
Links og litteratur
Filmanalyse
Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Filmcentralens online Filmleksikon:
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm
Om Antikkens kærlighedsbegreber
- Helle Hinge: ’Kærlighedens historie’ (Gyldendal, 2015) (Bog)
Om identitet
Den Store Danske:
- http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet
Undervisningsportal ved Gyldendal (kræver abonnement):
- https://samfundsfag.gyldendal.dk/forloeb/hvem-er-jeg
Undervisningsmaterialer
Udvalgte undervisningsmaterialer på Filmcentralen til andre norske ungdomsfilm:
- 'Kys mig for fanden' (2013)
- 'Ta' mig' (2011)
- 'Vegas' (2009)
- 'Mig og Yngve' (2008)