Stumper og stykker Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Sjældent har en film levet op til sin titel som det britiske drama ”Stumper og stykker”. Spillefilmsdebutanten Rufus Norris præsenterer en verden, hvor alt enten allerede er i stykker, går i stykker eller bliver slået i stumper og stykker. Vi har tidligere set barsk socialrealisme fra Storbritannien, hvor instruktører som Ken Loach og Mike Leigh er de store navne, men Norris løfter arven og tilføjer en poetisk sensitivitet.

I centrum af ”Stumper og stykker” står 11-årige Skunk, der spilles eminent af debutanten Eloise Laurence. Rundt om hende flyder vragdelene af ituslåede familier og ødelagte liv. De voksne formår ikke at få familielivet til at hænge sammen, og de unge har fatale indre brister. Skunk selv lider af diabetes.

Også filmsproget er i stumper og stykker. Klippene er ofte abrupte, og flere af filmens dialogscener er optaget uden to-skud (to personer i billedet på samme tid), luft i blikretningen og establishing shot (se Supertotal). Handlingen afbrydes af drømmende lyriske montager (se Synlig klipning) i smalfilmskvalitet, og selv dramaturgien er også i stykker. Der bliver byttet rundt på kausale sammenhænge, og overordnet er filmen komponeret i en rammefortælling, der kredser om fødsel og død.

I undervisningen er ”Stumper og stykker” interessant som et originalt ’coming of age’ drama. Filmen rejser mange spørgsmål, men overlader det til publikum at forsøge at samle stumperne.

Filmens credits

Titel: Stumper og stykker
Originaltitel: Broken
Produktionsland og -år: Storbritannien, 2012
Instruktion: Rufus Norris
Manuskript: Marc O’Rowe efter roman af Daniel Clay
Længde: 90 min.
Distribution: Miracle Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Skunk: Eloise Laurence
Archie: Tim Roth
Mike: Cillian Murphy

Foto: Miracle Film

Før I ser filmen

Inden klassen skal se filmen, vil det være en god ide at tale om begreber som ’rammefortælling’, ’flash back’ og ’kronologi’, så eleverne er forberedte på, at ”Stumper og stykker” ikke ligner de film, de er vante til at se.

Diabetes og konsekvenserne ved ikke at tage sin medicin, når man har diabetes, spiller en væsentlig rolle i filmen.

Tag en snak med klassen om begrebet ’familie’. Hvad vil det sige at være en familie? Hvilke forventninger er der til forældre?

”Stumper og stykker” har scener med en overraskende og skræmmende vold. Det er ikke en splatterfilm, men følsomme elever kan godt blive forskrækkede.

Foto: Miracle Film

Handlingsreferat

11-årige Skunk bliver vidne til et voldeligt overfald, der vender op og ned på tilværelsen for tre familier. Det er den voldelige nabo mr. Oswald, der tæver Skunks ven, den udviklingsforstyrrede Rick, i den fejlagtige tro, at Rick har voldtaget hans datter.

Herefter går det ned ad bakke. Rick er traumatiseret efter overfaldet, og hans forældre modarbejder hinanden i forsøget på at få tilværelsen på ret køl igen. Enkemanden Oswald er en konstant trussel mod omgivelserne, to af hans døtre giver sig til at presse penge af Skunk, mens den tredje datter, Susan, ligger i med kvarterets drenge.

Skunk bor med sin far, Archie, sin storebror og barnepigen Kasia. Hun er kæreste med den søde lærer, Mike, som Skunk også sværmer for. Alt er tilsyneladende idyl, men den sukkersyge Skunk får øjnene op for de voksnes manglende greb om tilværelsen; Mike tør ikke binde sig til Kasia, og til Skunks frustration indleder hun i stedet et forhold til Archie.

Skunk søger ofte væk fra de voksnes verden ud på en gammel skrotplads. Her møder hun den jævnaldrene Dillon, og de bliver i al uskyldighed kærester for sommeren.

Sommeren ender dog i tragedie. Susan er blevet gravid og beskylder Mike for seksuelle overgreb. Oswald gennemtæver ham, men er magtesløs da Susan forbløder som følge af en ufrivillig abort. Rick kommer ved et uheld til at skubbe sin mor ned af trappen, og Skunk tilbringer natten hos Rick uden sin insulin. Næste morgen får hun insulinchok, inden hun reddes af Oswald.

Skunk svæver til slut mellem liv og død, inden hun i filmens sidste scene åbner øjnene igen.

Foto: Miracle Film

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Temaforslag og opgaver i dette materiale træner eleverne i følgende faglige mål og almene kompetencer inden for fagene dansk og engelsk:

  • Gøre rede for, analysere og vurdere æstetiske udtryksformer
  • Gøre rede for og vurdere dramaturgi i en spillefilm
  • Åbenhed, diskussion og selvrefleksion

Elevarket træner mundtlige og skriftlige færdigheder, samt analytiske og kommunikative færdigheder.

Foto: Miracle Film

Fag og temaer

Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges af 8. – 10. klassetrin. Materialet kan bidrage til en forståelse af filmens centrale temaer samt til en analyse af de filmiske virkemidler og den dramaturgiske komposition. Materialet er udformet, så man både kan bruge det i en sammenhæng, hvor klassen ser filmen en enkelt gang i biografen, og hvis klassen ser filmen på dvd og kan gense scenerne.

I undervisningen hører ”Stumper og stykker” naturligt hjemme i dansk- og engelskundervisningen, hvor man arbejder med klassiske analytiske redskaber som personkarakteristik, forløbsanalyse og tematisk analyse.

”Stumper og stykker” stiller skarpt på tre familier, der bor dør om dør, men på trods af dens udgangspunkt i det dagligdags og almindelige, så formår filmen at tage livtag med store temaer som:

  • Familien
  • Barndommen
  • Livet og døden

Familien

I ”Stumper og stykker” er det på handlingsplanet først og fremmest familien, der er ødelagt. Filmens plot sættes i gang af Ken Oswalds overfald på Rick, men vi bliver hurtigt klar over, at katastroferne allerede er startet, inden filmen begynder. Skunk bor med sin far, fordi moren har forladt familien. På den anden side af gaden opretholder familien Oswald et forkvaklet og voldeligt sammenhold, der dækker over smerten over morens død. De voksne har tilsyneladende opgivet at samle stumperne af deres kuldslåede familier, og børnene er overladt til smerten og frustrationerne.

De unge er også selv i stykker eller går i stykker. De tre døtre i familien Oswald reagerer voldeligt og aggressivt mod deres omgivelser. Men tragedien rammer i sidste ende dem selv, da faren bliver fængslet, og Susan dør af en indre blødning. Rick Buckley er udviklingsforstyrret og så skrøbelig, at han uvægerligt går i stykker, da han bliver angrebet af familien Oswald. Og endelig er der Skunk. Hun lider af diabetes, hvilket filmen igennem lurer ildevarslende over hendes optagethed af døden.

Barndommen

En del af arbejdet med filmen er at rekonstruere hvad, der er gået forud og på den måde forstå de ødelagte skæbner, der optræder i filmen. Skunk er indledningsvis en passiv observatør, men i løbet af sommeren og filmen træder hun i karakter. ”Everything always goes wrong” og ”Why do only bad things happen?” råber hun mod slutningen af filmen til sin far (01.02.23). Symptomatisk for filmen har han ikke noget svar til hende.

Filmen fokuserer fra start til slut på Skunks diabetes. Hun er endnu ikke en rigtig teenager, parat til erotiske eventyr, men hun er omvendt så stor, at hun er begyndt at strejfe på egen hånd – især til bilkirkegården i skoven. Her er der ingen voksne, men natur og harmoni. Skunks selvstændighed og frigørelse bliver besværliggjort af hendes sygdom. Hun skal jævnligt tjekke sit blodsukker og tage sin insulin.

Livet og døden

Skunk tænker meget på døden og livet, og det tema er rammen om filmen. Hun vil gerne have, at faren fortæller om dengang, hun blev født, men samtidig lurer hendes sygdom som en konstant bevidsthed om døden. Den lidt ældre Susan gør sig modsat Skunk en række seksuelle erfaringer, og her viser filmen den nærmest mytiske sammenhæng mellem seksualitet og død; Susan bliver gravid, men dør af indre blødninger. Også Rick er tragisk forbundet med døden. Han dræber uforvarende sin egen mor og til slut sig selv.

Fælles for de unges skæbne er, at de voksnes problemer har fatale konsekvenser for dem. Rick, Susan og Skunk rammes alle af de voksnes manglende evne til at samle stumperne af deres ødelagte liv. Kun Skunk overlever med nød og næppe, da faren henter hende på tærsklen til dødsriget. Her vælger Skunk tilsyneladende selv mellem liv og død. Hun kan følge med Rick i døden eller med faren til livet, og hun vælger til slut, at livet er smukt nok til at leve.

Foto: Miracle Film

Filmfaglige vinkler

En analyse af, hvordan ”Stumper og stykker” bruger filmiske og dramaturgiske virkemidler til at fremstille sine temaer i dramatisk form.

Dramaturgi

Dramaturgien i ”Stumper og stykker” er ganske avanceret. Først og fremmest er filmens hovedhandling indlejret i en rammefortælling. I filmens åbningsscene og slutscene ser vi således Skunk og Archie sammen på hospitalet. Men det er ikke blot én, men to scener, der her væves sammen. Vi ser både Skunk og Archie holde i hånd, da Skunk kæmper med døden, og da hun netop er blevet født og ligger i en kuvøse. Rammefortællingen rummer på den måde et af filmens store temaer; livet og døden og den tætte sammenhæng mellem de to poler.

I ”Stumper og stykker” er der meget, der er gået i stykker, og ofte er det nærmest som om sammenhængen mellem årsag og virkning også er itu. Flere gange i filmen bliver vi brutalt konfronteret med konsekvenser, hvis årsag vi ikke kender. Det sker for eksempel, da mr. Oswald angriber Rick i begyndelsen af filmen, og igen midtvejs i filmen, hvor Mike pludselig optræder med plastre og bandager i hele ansigtet. Begge scener virker overraskende og uforståelige for os – ligesom de også gør det for Skunk, der heller ikke kender årsagerne. Først efterfølgende ser vi, hvad der har udløst volden. I begge tilfælde er det Susan Oswald, der for at beskytte sig selv mod faren har løjet og anklaget Rick og Mike for seksuelle overgreb. I angrebet på Rick ser vi først selve volden og får bagefter motivet. I Oswalds angreb på Mike ser vi først konsekvenserne og bagefter selve angrebet.

På trods af den avancerede komposition af fortællingen, hvor hovedhandlingen præsenteres som et langt flashback (endda med flashbacks i flashbacket) og scener, hvor begivenhederne bliver præsenteret i omvendt rækkefølge, så benytter ”Stumper og stykker” sig også af mere traditionelle dramaturgiske kneb. Filmen benytter sig i høj grad af varsler og set ups og pay offs.

To gange i begyndelsen bliver der i filmen fokuseret på, at Skunk måler sit blodsukker og tager sin insulin. Anden gang er det i en række tidsforkortende klip (se klippetempo i Filmleksikon), hvor vi i præcise nærbilleder ser Skunk udføre ritualet omkring sin medicinering. Senere får Skunk en endefuld, da hun ikke er kommet hjem til tiden. Kasia og Archie er rasende, da de ved, at det kan få fatale konsekvenser, hvis Skunk ikke er hjemme i god tid til at tage sin medicin.

Skunks sukkersyge og hendes afhængighed af insulin fungerer både som set up og som et varsel. Da hun til slut ikke kommer hjem og får sin medicin, får vi pay off, hvilket skaber sammenhæng i fortællingen, der dermed fremstår troværdig for tilskueren. Samtidig er scenerne også varsler, da de sætter en særlig stemning i filmen og skaber en forventning om dramatiske begivenheder.

Billedanalyse og farvesymbolik

I opgavearket til eleverne er der en række opgaver, hvor eleverne skal analysere og fortolke stillbilleder fra filmen. Her er der muligheder for at arbejde med billedbeskæring, billedkomposition, kropsprog og farvesymbolik.

”Stumper og Stykker” er en film, hvor meget kommer til udtryk i det enkelte billede. Se for eksempel de to nedenstående billeder, der tydeligt viser forskellen i relationen mellem Oswald og Susan og mellem Archie og Skunk.

1) Foto: Miracle Film

I billede 1 kan vi tydeligt aflæse, at relationen mellem far og datter ikke er som den skal være. Tilsyneladende holder de kærligt om hinanden, men når vi kigger nærmere efter, kan vi se, hvor filmen peger på problemerne. Susans ansigt udtrykker smerte fremfor tryghed i fars favn, og Oswald er fjern i blikket. Susan har en rød trøje på, der i dette tilfælde både kan symbolisere fare og seksualitet. Billedet er desuden overbelyst, og kameraet er placeret skævt, så linjerne i baggrunden er kælkede, hvilket giver et indtryk af disharmoni.

2) Foto: Miracle Film

Relationen mellem far og datter er helt anderledes i billede 2. Her er anvendt high key belysning kameraet står vandret, så baggrunden bliver domineret af rolige vandrette linjer. Kropssprog og mimik hos de to personer udtrykker nærvær og samhørighed.

3) Foto: Miracle Film

I billede 3 er Skunk alene på skrotpladsen. Hun har et tænksomt udtryk i ansigtet. Barndommens uskyldige tilværelse er blevet påvirket af de voksnes problemer, og Skunk er her midt mellem den røde og den blå bil. Rød som både signalerer fare og kærlighed, og blå der både betyder ro og melankoli. Et stærkt lys rammer hende bagfra, så hun nærmest får en glorie.

Montage

”Stumper og stykker” benytter sig primært af usynlig klipning, men den har også en række markante montager. Montagesekvenserne i filmen standser for en stund filmens fremadskridende handling og giver os lyriske stemningsbilleder, der er colorgraded så de ligner smalfilmsoptagelser. Montagerne giver os et indblik i Skunks følelsesliv. Hvis klassen har filmen på dvd, så gense filmens klimaks, der ligger ca. 1.22 inde i filmen. Her er det op til Skunk at vælge mellem livet og døden, og afgørelsen ligger i den montage, der udspiller sig og får hende til at vælge at løbe ud af kirken og ud i livet.

Links og litteratur

Om filmen

Læs om filmen på nettet

Om filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

Om at skrive filmanmeldelser

Filmcentralens undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser

Foto: Miracle Film