Ternet Ninja

Ternet Ninja

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Humor vs. alvor

'Ternet Ninja' er som filmisk fortælling et fornemt eksempel på, hvordan man kan ramme en målgruppe med noget på hjerte. Indpakningen er grovkornet, politisk ukorrekt humor, hvor både sprog og handling går lige til grænsen. Under overfladen er filmen dog fyldt med væsentlige pointer, seriøse problemstillinger og moralske dilemmaer.

Filmens budskab og alvorlige tematiseringer kan anskues fra to vinkler. For det første; historiens verdensvendthed, der handler om vores medansvar for den verden, som vi lever i, og hvordan vi agerer i den. For det andet; venskabet mellem Aske og Ternet Ninja, der vokser ud af den aftale, de indgår med hinanden. Både aftale og venskab kommer på prøve flere gange i løbet af filmen, når Aske skal forholde sig til den pagt, som de har indgået, og tilsidesætte egne drømme og håb for at indfri aftalen.

grundskolen
Foto: Nordisk Film

'Ternet Ninja' vender sig mod verden fra start i filmens anslag. Her bliver vi med glidende overgang og asiatisk calypso ført fra en postkort-lignende billboard over Thailands lyksaligheder og ind i en dunkel fabriksbygning, hvor voldsomt trætte børnearbejdere producerer dukker på livet løs. Kontrasten er til at få øje på.

Filmen viser os det turistbillede, som vi ønsker at betragte som et ferieparadis, men tager os med bag facaden, hvor virkeligheden er en helt anden. Det er her, at vi finder filmens tydelige set up, når Ternet Ninja i resten af filmen med et indædt hævnmotiv ønsker at gøre op med uretfærdigheden over for børnene. Selvom humoren står skarpt, når TN (Ternet Ninja forkortet) sætter Askes typisk vestlige holdninger på plads, så gemmer der sig i de hurtige bemærkninger en sandhed, som vi som forbrugere er nødt til at forholde os til: Er vi bevidste om de vilkår, som børnearbejdere udsættes for, når de producerer legetøj og beklædningsgenstande til glæde og gavn i de vestlige lande? Og hvis vi er, hvorfor gør vi så ikke noget ved det?

Venskabet imellem Aske og TN er hele filmens omdrejningspunkt. Det er her, at vi finder fortællingens drivkraft og vendepunkter, men det er også her, hvor komiske optrin og oneliners læner sig op ad dilemmaer og etiske problemstillinger. I mødet med TN skal Aske pludselig til at forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert. Han skal lære at slå fra sig, både bogstaveligt og billedligt talt, når han møder modstand eller uretfærdig behandling. Og så opdager han, hvad det vil sige at gøre en forskel for andre, når man helst vil gøre en forskel for sig selv.

grundskolen
Foto: Nordisk Film 

Når vi griner af TN’s voldsomme sprogbrug og konfronterende attitude, så lærer Aske, at man kommer længere, når man ikke vender ryggen til sine problemer. I takt med at TN på mange måder ”overtager” Askes liv og handlinger, så får Aske kontakt til Jessica, sat Glenn på plads og omrokeret magtbalancen i hjemmet. Da han efter at have modtaget al hjælpen fra TN glemmer at give tilbage, rammer moralens vogter ham som et ninjaslag. Heri gemmer den væsentligste lærdom for Aske sig: at man ikke er noget, hvis man ikke er noget for andre. Da han først indser det, så lykkes det ham også at give livsvisdom tilbage til TN. Vold er ikke løsningen på alt, og hævn kan tages på mange måder.

Gennem filmen flyver de voksnes skjulte bemærkninger om ”lorteunger” hastigt forbi. Vi når lige at grine med, men det er samtidig et billede på, at de voksne, der gerne skulle fungere som modne rollemodeller for børnene, oftest er de mest umodne. Vi ser det både hos Onkel Stewart, skolelærere og skoleleder – men også hjemme hos Aske, hvor hans mor er blind for den skævvridning, der foregår, og hvor Askes papfar, Jørn, på barnlig og usympatisk vis laver forfordeling, bruger morens penge på tåbeligt iværksætteri og udviser lidt for stor og lummer begejstring for piger i folkeskolealderen. Alt sammen et billede på, at børn desværre ofte må navigere i det kaos, livet er, uden den nødvendige og brugbare støtte fra voksne rollemodeller.

grundskolen
Foto: Nordisk Film 

Det politisk ukorrekte i filmen er nok det, der får os til at grine allerhøjest. Men der skabes alligevel plads til, at vi efterfølgende kan reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert. Det er netop også det, som genren satire kan, og som Anders Matthesen i sine shows og fortællinger mestrer fænomenalt. Her gives stikpiller til måden, vi ser og opdrager vores børn på, her kritiseres samfundets skyklapper til det, der foregår i verden omkring os, og her synliggøres og latterliggøres vores leveformer og handlinger. Vi griner først og fremmest, fordi vi kan genkende os selv. Og i en tid, hvor krænkelseskulturen står på vagt ved de fleste gadehjørner, er det netop tiltrængt og forfriskende, at alt og alle krænkes hele vejen ind i rulleteksterne, hvor Onkel Stewart passer Børnetelefonen (og sætter en tyk streg under, hvad det vil sige ikke at være noget for andre).

Askes udvikling (Askes alter ego)

’Ternet Ninja’ er på mange måder en klassisk coming of age-fortælling, hvor Aske først usikkert træder de første skridt, siden med støtte får sat ordentlige aftryk og til slut lærer at stå på egne ben. Tænker man dukkefører som gennemgående metafor for filmens fortælling, kan man sige, at Aske i starten står uden nogen egentlig dukkeførere, da de voksne omkring ham ikke er til megen hjælp. Derfor forsøger han selv hjælpeløst at finde fodfæste i livet. Da TN dukker op, får han pludselig den dukkefører, som han brug for, hvis han skal navigere og finde vej frem i livet. Til slut er rollerne byttet om, og Aske kan føre ninjadukken i den rigtige retning, så aftalen kan indfries og venskabet bestå.

Da vi møder Aske i starten af filmen, er hans udgangspunkt, at han finder sig i alt for meget – fra alt for mange. Han lader sig tryne af bøllen Glenn og finder sig i uretfærdighederne fra Sune og Jørn. Mødet med den ternede ninjadukke vender op og ned på Askes liv. Og selvom det i første omgang er TN, der står bag både ord og handlinger, så lærer han undervejs og til sidst at sige fra, gøre modstand, tage konflikterne op og ikke være bange for at opsøge dem.

Det kommer fx til udtryk, da han uden hjælp fra TN slår Glenn til jorden i deres duel, og da han handlekraftigt finder frem til måden at få hævn over Phillip Eberfrø.

Man kan på mange måder tale om, at TN fremprovokerer Askes alter ego (med det latinske begreb forstås ”det andet jeg”, altså en anden identitet eller personlighed hos en enkelt person). For på mange måder overtager TN Askes personlighed, der efterfølgende kun kommer frem, når de er alene. I mødet med verdens voldsomme virkelighed er det TN, der er bannerstyrer, og som fører Aske igennem udfordringer og konfrontationer. I takt med at Aske lærer at begå sig, lærer han også at give fra sig.

Helt centralt står derfor scenen på det psykiatriske hospital (se manuskript), hvor Aske er låst inde i sin celle, da TN opsøger ham. Her tipper magtbalancen, og Aske formår både at vise vejen frem og italesætte, hvad TN har lært ham – og hvad han derfor føler sig i stand til at give fra sig. Med ordene: ”Ved du hvorfor du ikke kan? Fordi du TROR, du ikke kan. Og se på mig. Jeg kunne! Du fik mig til at kunne … Til at turde”.

Citatet tydeliggør, at den vigtigste lektie, Aske har lært af TN, er at have modet. Modet til at sige fra, modet til at gøre det rigtige og modet til at tro på sig selv. Samtidig er scenen også væsentlig i forhold til de mange moralske dilemmaer, der er gennemgående i fortællingen. For er det etisk korrekt at hævne sig, hvad vil det sige at svigte, hvad betydning har det, at man overholder en aftale, og hvornår ved man, om det, man gør, er rigtigt eller forkert?

Alle disse problemstillinger står Aske overfor i løbet af filmen, og de er med til at udvikle ham og danne ham som et ungt menneske, der – når rulleteksterne rammer – er klar til at gøre en forskel for andre end ham selv.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle