Ternet Ninja

Ternet Ninja

– et undervisningsmateriale

Filmfaglige vinkler

Filmens anslag

Når nu resten af filmen tilsidesætter al skam og med lette toner latterliggør måden, vi agerer og lever på, så adskiller filmens anslag sig fra resten filmen. Både filmisk og fortællemæssigt. Selve grundtonen og stemningen er markant anderledes, når man sætter scenen i forhold til resten af fortællingen. En næranalyse af anslaget er derfor en oplagt mulighed for at komme omkring et af filmens hovedudsagn.

grundskolen
Foto: Nordisk Film 

Til effektlyden fra bølgeskvulp bliver vi smidt direkte ind på stranden Bah Phat Fuk Beach (bemærk stavefejlene) i en supertotal, der efter en widezoom hurtigt viser sig at være en klassisk reklamesøjle, hvorfra det thailandske liv fræser forbi på cykler og i tuk tuks. Thaimusik fungerer som underlægningsmusik, der tiltes op over reklameskiltet, og bag ved den kulørte intro gemmer der sig bygninger og bliktage i mørkere farver.

Musikken fungerer som glidende overgang til radioen på fabrikken, hvor vi via et totalbillede får et overblik over børnearbejderne, der knokler på fabrikken, alt imens den daglige leder går kontrolgang foran deres maskiner. Børnene sidder hengemt i mørket. Det eneste lys, der falder, kommer udefra.

Der klippes til nærbilleder af børnenes gøremål, og en panorering i halvnære billeder afslører, at børnene arbejder i højt tempo, men fuldstændig udmattede. Panoreringen ender ved nærbilledet af en dreng, der med halvt lukkede øjne gentager den samme handling igen og igen. Der skrues op for reallyden, så drengens tunge vejrtrækning og symaskinernes hurtige løb over stoffet danner et dystert billede.

Fabrikslederen står med bambusrøret, klar til afstraffelse. Han stopper op med et ængsteligt blik og ser bagud, da en bil kører ind foran fabrikken. Han vender sig rundt, og vi ser, over the shoulder, at bilen parkerer og holder stille. Effektlyden af hans bambusrør, der lynhurtigt slukker for musikken fra den lille transistorradio, forværrer stemningen markant. Alt er pludselig stille i fabrikken. Børnene kigger op og gisper, som et varsel om, hvad der skal komme, og der klippes til bunden af bilens passagersæde, hvor to lædersko kommer til syne i et ultranærbillede. Skoene går imod fabrikken (intertekstuel reference til Quentin Tarantinos film ’Kill Bill’).

Tonen er slået an. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Den nærgående analyse kan fortsættes anslaget ud, men man fanger præmissen også inden, at Phillip Eberfrø slår drengen ihjel. Symbolsk trækker sorte skyer sig sammen på himlen, uvejret bryder ud, og vi aner Taiko Nakamuras ånd i skyerne på himlen, der langsomt tager form efter TN’s øjne, inden retfærdighedens vogter tager bolig i ninjadukken, og Ternet Ninja får liv. 

Kompositionsmodeller og eventyrlige vendepunkter

’Ternet Ninja’ har en forholdsvis enkel dramaturgi, der giver god mulighed for, at eleverne kan forholde sig til hovedpersonen, Askes, udfordringer og udvikling. Filmens fortælling er tegnet tydeligt op omkring den tredelte komposition, hvor både indledning, midte og afslutning fremstår klart opridset. Samtidig byder filmen på flere vendepunkter, set up, pay off og en afrunding, der både kan ses som åben og lukket. Der er derfor rig mulighed for at dykke ned i filmens komposition og eksempelvis betragte det usagte ved brug af aktantmodellen og berettermodellen.

grundskolen
Foto: Nordisk Film 

Aktantmodellen har ofte sin berettigelse i eventyrets fortællinger, og ’Ternet Ninja’ bevæger sig da også mellem en blanding af hverdagsrealisme og fantastisk fortælling. Og som i eventyret skal vores hovedperson gå så grueligt meget igennem, før Aske som vores helt har overvundet alverdens udfordringer og sidder tilbage som et nyt og rigere menneske. Med indsigt.

Der er derfor rig mulighed for at tolke ’Ternet Ninja’ som et eventyr, der både byder på dragelignende udfordringer i form af Glenn, Sune, Jørn, Bingo og Phillip Eberfrø – og en prinsesse ved navn Jessica. Sideløbende har vi en klassisk hjem-ude-hjem-komposition, der tydeliggøres af vores første og sidste møde med Aske og familien.

Går man dybere ned i, hvad aktantmodellen kan visualisere, så er det først og fremmest interessant at beskæftige sig med projektaksen. Aske står som filmens subjekt, historiens omdrejningspunkt og hovedperson, og hans objekt kan være mange – lige fra at vinde Jessicas gunst, sætte Glenn på plads og til at få plads i den sammenbragte familie. Men han sætter måske selv ord på objektet i den omtalte scene fra psykiatrisk hospital: at kunne og at turde. For at lykkes med projektet modtager han hjælp og modstand fra mange sider. Det er Glenn og familien, der holder ham nede og mindsker hans tro på at kunne lykkes, fordi modstanden kan føles for stor. Omvendt hjælper både Onkel Stewart (både i form af hans direkthed og levering af TN), Jessica som motivation for at turde og Ternet Ninja som igangsætter og vejviser. Som givere står både TN og Aske, da de to personer i løbet af fortællingen danner fælles front og giver Aske den mod og tro på at kunne – som han til sidst modtager og lever videre ud fra. 

Berettermodellen kan blandt andet anvendes til at tydeliggøre filmens centrale vendepunkter. Fra førnævnte anslag, hvor TN’s tilblivelse og hævnmotiv skabes, til den efterfølgende præsentation, hvor vi møder Aske i de hjemlige rammer, og hvor de udfordringer, som han møder hjemme og i skolen, bliver synliggjort. Den efterfølgende uddybning, hvor TN indfinder sig i Askes liv, bliver filmens første vendepunkt. Efter mødet bliver intet nogensinde det samme for Aske. Kort efter får vi filmens point of no return, der kan betragtes som historiens andet vendepunkt. I cykelflugten væk fra Glenn indgår Aske og TN en pagt om at hjælpe hinanden. Herefter er der ingen vej tilbage.

grundskolen
Foto: Nordisk Film 

Konfliktoptrapningen, der følger, giver samtidig flere vendepunkter for historiens forløb. I første omgang oplever Aske for første gang, at han kan – også uden TN’s hjælp, da han sætter de sidste slag ind i opgøret mod Glenn.

Da han senere samme dag soler sig i succesen, glemmer han alt om aftalen med TN: at betale hjælpen tilbage. Det resulterer i, at pagt og venskab opløses, før konfliktløsningen finder sted, sammen med endnu et vendepunkt i den centrale scene på psykiatrisk hospital. Her overtager Aske førertrøjen og træder i karakter. Han udtrykker, hvilken betydning TN har haft for ham, og tager initiativet til, hvordan de får hævn over Phillip Eberfrø. Efter at filmens klimaks har fundet sted, og Eberfrø er kommet ned med nakken, oplever vi Askes nye jeg i udtoningen, i en familie, der gør plads til ham, og hvorfra han springer ud af døren for at være noget for andre.

Filmens vendepunkter siger dermed også noget om Askes udvikling; fra en passiv, stiltiende accept af verdens uretfærdigheder til en konfliktløsende og handlekraftig hverdagssuperhelt.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle