Vikaren Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Jagten på kærligheden
  • Skolelæreren på film
  • Væsnet fra rummet

Til læreren

Ole Bornedals ”Vikaren” er noget så sjældent som en dansk science fiction-film og endda en science fiction-film for børn! Den er på mange måder repræsentativ for genren og vil være oplagt at bruge i et tema om litterære og filmiske genrer. Men filmen kan naturligvis også bruges på andre måder. For eksempel omhandler den relevante emner som mobning og sorgbearbejdelse, og ”Vikaren” er i det hele taget en messe værd i en undervisningssituation. Især da den på en unik måde blander science fiction-genrens effekter med ætsende skolesatire, munter skolekomedie og såmænd også forholder sig til den særlige skandinaviske tradition med at lave meningsfulde film for børn og unge. ”Vikaren” er en film, som således henvender sig direkte til de halvstore rødder og tager deres univers alvorligt, men som også har en underholdningsværdi og et tankegods, der gør den til en fornøjelse at overvære for et publikum med ældre cpr-numre end målgruppen.

Nærværende undervisningsmateriale er opdelt i tre temaer, og man kan efter at have nydt filmen sammen vælge at beskæftige sig med ét, to eller alle tre temaer. Man kan også vælge at plukke de opgaver ud, som passer til ens elevgruppe og den tid, man kan afsætte til arbejdet med filmen. Der er således i materialet stof til ’kun’ én lektions samtale om filmen eller til et længere forløb med flere elevopgaver.

Det første tema hedder ”Jagten på kærligheden” og handler om filmens hovedkonflikt samt nogle af hovedkarakterernes kamp for at få en flig af kærlighed og komme videre i livet. Det andet tema, ”Skolelæreren på film”, nævner nogle eksempler på filmiske skoleskildringer, som kan sammenlignes med de mildest talt aparte skolescener i ”Vikaren”, og opfordrer til diskussion om forholdet mellem lærere og elever. Og i det hele taget diskutere skoleliv og lægge op til et forsøg på at definere ’den gode lærer’ – noget der tales meget om for tiden, og som ”Vikaren” stiller komisk og provokerende på spidsen. Det tredje tema, ”Væsnet fra rummet”, beskæftiger sig med science fiction-genren og placerer ”Vikaren” i denne sammenhæng samtidig med, at filmens etiske og moralske emner behandles.

I kan læse mere om bl.a. science fiction-genren i undervisningshæftet ”Filmgenrer” (Skoletjenesten, 2006) – se www.skoletjenesten.dk.

Omkring diskussionen om, hvad en god lærer er, kan vi anbefale dokumentarfilmserien ”Min bedste lærer” (2006). Serien er i 4 afsnit og distribueres på dvd af Det Danske Filminstitut.

God fornøjelse, 
Judith & Ulrich Breuning

Filmens handling

”Vikaren” starter med en prolog, som lyder:

”Der var engang en blå planet, som hed Jorden, og på den levede der cirka seks milliarder mennesker sammen på godt og ondt, i krig og kærlighed.
Men der var også et liv på en anden planet. Væsnerne dér var ikke lige så farverige, for de kendte kun til krig og ikke til kærlighed.
Derfor havde menneskene noget, som de meget gerne ville have fingrene i, nemlig kærlighed!
Sådan begynder vores historie, og det skal blive meget værre … ”

Efter denne manende fortælling åbner billedsiden med et sovende par foran fjernsynet, der bare kører med en udsendelse med sociologen Jesper Osböll, der taler om sin bog ”Universets stærkeste kraft”. Vi er på et hønseri i Sønderjylland, hvor himlen pludselig åbner sig og et kæmpe æg lander, hvor der før stod en enlig høne. En lille ildkugle flyver rundt, og den bemægtiger sig den sovende kvindes krop. I fjernsynet hævder Jesper Osböll, at det er kærlighed, som er universets stærkeste kraft: ”Menneskets evne til at føle empati gør, at vi er unikke” – og den replik opfanger væsnet i kvindens krop, og det kan også læse hans tanker, da han bliver spurgt om, hvem han selv elsker. Jesper Osböll svarer ikke intervieweren, men tænker på den dag, da hans kone og søn Carl kom ud for et biluheld, der kostede hustruen livet. Hun var ukoncentreret bag rattet på grund af en munter diskussion om, at knægtens hår var for langt!

I skolen sidder Carl i frivillig isolation bagerst i klasselokalet, da skoleinspektøren kommer og fortæller, at deres faste lærer har fået salmonellaforgiftning, og at de i stedet får en vikar, Ulla Harms, der er udsendt af Undervisningsministeriet og står for et superspændende EU-projekt (’super’ er inspektørens meget brugte yndlingsadjektiv), og at klassen muligvis skal til Paris. Da vikaren skal møde klassen, er alt kaos, men pludselig ringer alle mobiltelefoner – og så bliver 6.B invaderet af Ulla Harms, der verbalt tværer klassen ud. Nu er der kæft, trit og retning, og det får 6.B at mærke, da klassen har gymnastiktime. Ulla herser med børnene, til de udmattede synker sammen. Og så kommer tovene frem i gymnastiksalen! Carl, der lider af højdeskræk, skal kravle helt op og falder ned og slår sig. Klassen samler sig om den forslåede Carl, og Ulla henvender sig triumferende til børnene: Hvad har de lært? De har lært ’medfølelse’!

Der er forældremøde på skolen, og forældrene er ophidsede over vikarens pædagogik eller mangel på samme. Skoleinspektøren byder velkommen og fortæller, at Ulla Harms er forsinket, fordi hun er i Undervisningsministeriet. Skolepsykologen, Psykolog-Claus, får ordet og fortæller, at børn nærmest er narkomaner af deres fantasi. De har behov for spænding og laver virkeligheden om. Carl ser, at Ulla ankommer til skolen, og fra en taske tager hun en kugle, som der bliver skabt et menneske af. Dette menneske ligner undervisningsministeren på en prik. Inspektøren bliver forbavset, og forældrene bryder spontant ud i applaus, da selve ’undervisningsministeren’ entrer talerstolen og holder en hyldesttale for Ulla Harms.

Carl opsøger klassekammeraten Philip og viser ham nogle billeder, som han har fundet i Ulla Harms’ taske og affotograferet med sin mobiltelefon. Billederne viser et hønseri, og nogle af børnene er med på et billede, selv om de aldrig har været på hønseriet! Børnene cykler så ud for at undersøge Ullas hus, der virker tomt og ubeboet. De skjuler sig og ser Ulla gå hen til en flok høns. Hun udvælger en høne, som hun fortærer rå, mens fjerene flyver omkring. De konstaterer, at Ulla er et monster!

Forældrene opsøger sammen med de ophidsede børn Ulla Harms. Hun modtager forældrene med varme og inviterer på kage i det nu meget hyggelige og velindrettede hjem. Den gode stemning er genetableret, Ulla charmerer alle – og så bliver det annonceret, at klassen skal til Paris.

Hjemme er Carl mildest talt misfornøjet over den afgørelse, men far taler om, at det er på tide, at de begynder at more sig efter moderens død, og i øvrigt får de en gæst. Gæsten er ingen anden end Ulla Harms, som faderen bager lidt på. Da han er ude et øjeblik, afslører Ulla sig igen som et veritabelt monster.

Næste dag slæbes de genstridige børn nærmest ind i bussen. Carls far skal med på turen som chauffør, da den ’rigtige’ chauffør har fået salmonellaforgiftning. Da bussen kommer til Sønderjylland, kan Carl genkende hønseriet fra billedet – og nu er også Jesper med på billedet! Carl er nu overbevist om, at rejsens virkelige mål er Ullas planet, og børnene flygter i bussen. Men Ulla standser bussen og fastfryser børnene, der kan sige farvel til deres sidste dag på Jorden!

Om morgenen er klassen samlet foran hønseriet. Carl sniger sig væk og finder et gevær. Ulla dukker op og forvandler sig til hans mor. Men Carl har gennemskuet hende og affyrer geværet, men kuglen standses af Ulla i luften. Nu er gode råd dyre, for Jesper og alle de andre børn er buret inde. Der er kun et håb tilbage, og det er at tage Ullas kugle og destruere den. Carl kæmper med kuglen mod Ullas kræfter, og hun forsøger sig med at græde, men Carl hopper ikke på hendes tricks og knuser kuglen og dermed den dæmoniske Ulla Harms. Alle er reddede og strømmer ud i friheden. Og så er det tid for Carl at få et kys af den søde Rikke! Herefter kan fortælleren runde historien af:

”Vores historie ender i et kys, for sådan er det trods alle krige og alle monstre, så ender alle historier altid med et par læber, som mødes og skaber fred. Derfor synger Jorden, og derfor er Jorden vores, og derfor er Jorden altid varm!”

Jagten på kærligheden

”Der var engang en blå planet, som hed Jorden, og på den levede der cirka seks milliarder mennesker sammen på godt og ondt, i krig og kærlighed.
Men der var også et liv på en anden planet. Væsnerne dér var ikke lige så farverige, for de kendte kun til krig og ikke til kærlighed.
Derfor havde menneskene noget, som de meget gerne ville have fingrene i, nemlig kærlighed!
Sådan begynder vores historie, og det skal blive meget værre … ”

Sådan præsenteres filmens tema i en fortalt prolog til filmen ”Vikaren”. Mennesket har kærlighed, og det understreges af sociologen Jesper Osböll, der i bogen ”Universets stærkeste kraft” mener, at ”menneskets evne til at føle empati gør, at vi er unikke”.

Empati subst. –en
1. (psykologi): det at have forståelse for en anden persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted = INDLEVELSE, INDFØLING – vi oplever empati over for vore medmenneskers glæder og sorger / en person uden evne til empati

Kærlighed subst. –en
1. en dyb følelse af at holde af nogen el. noget – kærlighed til familien / kærlighed til musikken / tro, håb og kærlighed / kaste sin kærlighed på nogen / gammel kærlighed ruster ikke

(”Politikens Nudansk Ordbog”, Politikens Forlag 2000)

Disse unikke egenskaber ønsker man kendskab til på en fremmed planet, hvorfor en agent, der materialiserer sig i jordisk ham som vikaren Ulla Harms, sættes på opgaven. Hun kan tydeligvis ikke selv føle, hvad kærlighed og empati er (hendes mor åd faderen – ganske som edderkopper gør), men får ved sin umenneskelige og forrykte pædagogik empati kaldt frem hos børnene. Hendes mission er klar: 6.B og sociologen Jesper Osböll (som er far til drengen Carl i klassen) skal bortføres til hendes planet.

  • Snak om begreberne kærlighed og empati. Skriv en liste på tavlen med eksempler, der viser, at Ulla Harms har svært ved at håndtere begreber som kærlighed og empati.
  • Se på de enkelte eksempler og snak om 6.B’s reaktion på hendes opførsel. Hvad får eleverne til at fatte mistanke om Ulla Harms’ identitet? Hvad får eleverne til at kalde hende både for en alien og ligefrem et monster? Hvornår og hvordan afslører Ulla Harms sig første gang som et væsen fra en anden planet?
  • Skriv en kort prosatekst eller et digt, der beskriver Ulla Harms under overskriften ”Jeg har aldrig lært at elske”.
  • Læs teksterne højt i klassen og snak om, hvad kærlighed og empati kræver.
  • Se på elevernes adfærdsmønster, før Ulla Harms ankommer til klassen. Hvordan opfører de sig over for hinanden? Snak derefter om de steder i filmen, hvor eleverne udviser medfølelse og omsorg. Hvordan udvikler klassen sig gennem filmen, og hvad sætter denne udvikling i gang?
  • Vælg en af følgende elever: Rikke, Albert, Lotte eller Philip – og skriv en dagbogsnote, som fortæller, hvad vedkommende tænker og føler om en oplevelse med vikaren.
  • Læs noterne højt i klassen og fortæl, hvorfor den valgte episode har betydning for personen.

I filmen er Ulla Harms slet ikke den eneste, der søger kærlighed. Jesper Osböll, Carls far, kigger på nettet efter mulig dating; den nye piges mor, Maria, har straks et godt øje til Jesper; og egentlig ligger det også i kortene, at der bliver en romance mellem Carl og Rikke. Men Carl kan slet ikke i filmens start åbne sig for kærlighed, da han stadig sørger over tabet af sin mor. Og det er vigtigt at lære at sørge, for alle mennesker kommer på et eller andet tidspunkt i livet til at møde sorgen. Men det er også vigtigt at kunne bearbejde sorgen og komme videre i livet, for livet fortsætter som bekendt uanset, hvad der er sket.

  • Inddel jer i grupper på fire-fem stykker og snak om Carls udvikling i filmen. Tegn eventuelt en handlingslinje og marker de steder, hvor der sker noget i Carls liv og udvikling, og hvor han får bearbejdet sin sorg over tabet af moderen.
  • Fremlæg jeres iagttagelser i klassen og snak om, hvordan man kommer videre i livet efter en stor sorg. Hvad kan hjælpe et menneske til at bearbejde sorgen?

Skolelæreren på film

Skoleskildringer på film fylder en del i den danske filmhistorie, og for eksempel Niels Arden Oplevs Robert-belønnede ”Drømmen” (2006) er et nyere og meget repræsentativt eksempel på skoleopfattelsen og stereotyperne. Her er nemlig den sataniske og tyranniske ’gamle’ skoleinspektør og den unge idealistiske lærer (der ikke er så idealistisk endda, da det for alvor gælder – hvilket faktisk hæver filmen over den rene klichétegning). Generelt er skolen et symbol på en indelukket og glædesløs anstalt for gold indlæring, og lærerne er enten magtesløse flæbere eller ondsindede plageånder. Skolen er en egen organisme uden berøring med det omliggende samfund – hvis man altså skal tro på de filmiske skoleskildringer! Selvfølgelig er der undtagelser, og i hvert fald er rektor Halling i Gabriel Axels adaption af Gunnar Jørgensens drengebog ”Flemming og Kvik” (1960) en sand børneven. Han synes simpelthen, at sommerferien er for lang, for han savner sådan eleverne!

Læs eventuelt artiklen ”Timer, tørre tæsk og tårer: skolen på film” af Ulrich Breuning i ”De pokkers unger – antologi om dansk børnefilm”, som gennemgår en række danske film med skoleliv som tema, og som der nedenfor tekst skånsomt citeres fra.

[En arketype er] ”Hans Scherfigs lektor Blomme fra ”Det forsømte forår” (1940), som Peter Schrøder filmatiserede i 1993. Her er en despot, der dispenserer for egen utilstrækkelighed i klasseværelset. Lektor Blomme tværer for eksempel en sagesløs elev ud med samme nydelse, som han sutter på sit legendariske maltbolsje: ”Nå, Tykkesen, har du potentiale nok til at fortælle os om Den anden puniske krig? Rejs dig kun, Tykkesen, du smækfede yngling. Luk kun dit vældige gab op, du hvalfisk! Spyt dine ypperlige kundskaber ud. Dølg ikke din viden for os. Vær ikke nærig eller påholdende med din visdom. Lad os andre få lov at sole os i din forstands blændende lys”!

Overhøringsscenen er uhyrlig. Den får ikke alene en diabolsk karakter af ondskab under munter dække af akademisk ironi, men også en frysende, smertelig tone af noget ubærligt. Den egentlige tragedie er nemlig, at de andre elever af angst for Blomme, men formodentlig også af lettelse over, at det ikke er dem, der står for skud, kunstigt griner med for at behage despoten, som med en antydning af homoseksuelle tendenser lægger hånden på duksedrengen, der efter Tykkes definitive ydmygelse – ”Forkert trut i trompeten, Tykkesen. Sæt dig bare ned igen, du dorske fedtklump, og sov videre. Fortsætter du på denne her måde, ender du som bolsjekoger” – direkte med lærebogens ordlyd lirer lektien af. Ingen dialog mellem lærer og elev. Ingen forståelse. Ingen glæde. Kun gold udenadslære.

Vitriol og virtuose verbale udladninger hører naturligvis skolelivet til, og lærer Sandstrøm i Natasha Arthys ”Mirakel” (2000), efter manuskript af Kim Fupz Aakeson, har en forrygende entré i klassen. Han afbryder den hygge, der ellers er i klasseværelset, hvor hovedkarakteren Dennis P. endda får et smil af den dejlige Karen Elise – og det er jo det, det hele som bekendt handler om – og hvisler følgende svada: ”God morgen I dværgvækster i åndernes rige! Lad os nu sammen fortvivle over jeres ringe evner, og hvorfor ikke starte fra bunden, hvorfor ikke starte med – ja, Dennis Petersen”, og da han derefter gennemhegler sin ”yndlingssinke”, griner eleverne lige så medløbende som i ”Det forsømte forår”. Det er morsomt, men hvor det samtidig svider!”

(”De pokkers unger – antologi om dansk børnefilm”, Høst & Søns Forlag 2002),

Vikarernes vikar Ulla Harms kan såmænd også være med, når det gælder om at tvære eleverne ud verbalt. Men her reagerer eleverne mod hendes mildest talt upædagogiske måde at overfuse på. Uden at det dog anfægter hende en tøddel! Denne her svada står for eksempel til højeste karakter i ukorrekt opførsel:

”6.B! – Jeg må sandelig sige, at det er meget mærkeligt at sidde her sammen med jer, sammen med så mange helt utroligt talentløse børn. Jeg er slet ikke vant til at være sammen med så mange dumme mennesker … Jeg snakker om, at jeg kan mærke, at der slet intet foregår inde i jeres hoveder. Ingenting! Kun dumhed, dumhed, dumhed!”

Og senere flyder følgende fra vikarens mund:

”Og der var Alexander, Achilleus og Cæsar, Wagner; der var Mozart, der var Stravinsky; og der var Michelangelo! Og så var der jer! Hold da op! Sikke en flok slatne, små svedige dejklumper. Skulle I virkelig forestille at tilhøre den samme race som Mozart og Cæsar? Nej, det tror jeg ikke. I ligner jo en portion lunken havregrød!”

En af grundene til de mange negative skoleskildringer på film er, at skolen traditionelt af filmskabere (og forfattere) har været opfattet som et eksempel på en magtpyramide og et hierarki, hvor de voksne tryner børnene, fordi de ikke magter at gøre deres fagområde relevant og spændende. Der henvises til kedsommelige undervisningsplaner, som lærerne i pædagogisk afmagt ikke formår at gøre til en naturlig del af børnenes hverdag. Der er således et skel mellem skolens krav og elevernes interesser og behov. Ofte fremmer lærernes magtesløshed og mangelfulde indsigt i nutidige børns opførselsmønster på film ligefrem sadistiske tilbøjeligheder.

  • I ”Vikaren” er skolen som institution repræsenteret af skoleinspektøren, skolepsykologen og vikaren. Skriv titlerne/navnene ’skoleinspektør’, ’Psykolog-Claus’ og ’Ulla Harms’ på tavlen. Find på så mange ord som muligt, der karakteriserer hver af de tre personer, og snak om, hvorvidt de er egnede til at bestride deres stillinger.
  • Giv en bedømmelse af hver af de tre personer på tre linjer i dit hæfte. Sammenlign jeres noter i klassen. Er der noget positivt, som I har hæftet på personerne?
  • Snak i klassen om, hvilke egenskaber, en inspektør, en psykolog og en lærer/vikar skal have.
  • Virker de tre personer troværdige?
  • Hvad er deres problem? Hvordan opfatter de børnene? Hvordan er deres syn på børn og børns verden?
  • Hvorfor er de tre erhverv skildret, som de er i filmen? Hvad er personernes funktion i filmens handling?
  • Skriv en kort tekst i dit hæfte med overskriften ”Den lærer vil jeg aldrig glemme”.
  • Skriv en liste på tavlen med filmtitler, i kender, hvor skoleliv og lærerportrætter indgår. Hvordan er lærerne og skolen fremstillet i de forskellige film? Er der flest positive eller negative beskrivelser?
  • Hvis I har nogle af filmene på video eller dvd, kan I dele jer op i grupper og finde egnede citater, som I viser for resten af klassen. Film, som I finder særlig relevante, kan eventuelt vises i deres helhed.
  • Snak om filmenes skildringer af lærerne. Er de troværdige? Eller er de overdrevne?
  • Lav en kort videofilm eller lydoptagelse, hvor I interviewer en eller flere lærere om deres opfattelse af lærerrollen. Hvad skal en lærer kunne? Og hvordan er det at være lærer i dag?
  • Præsenter interviewene i klassen og snak om, hvad der gør en god lærer, og hvilke ting der er de mest vigtige.

Væsnet fra rummet

Science fiction-film (på eng. også sci-fi), genre med rødder i den utopiske fantasi-roman, oftest henlagt til fremtiden eller evt. til fjerne fortidsverdener, men kan også foregå i nutiden eller en nær fortid med fiktive opfindelser (f.eks. tidsmaskiner). Genren har en lang række tematiske undergrupper, bl.a. film om rumrejser, tidsrejser, væsner fra andre kloder, jordens undergang, robotter, gale opfindere, forhistoriske væsner, superhelte. Bl. de litterære forudsætninger er Mary Shelley, Jules Verne og H.G. Wells, men også Capek, Huxley og Orwell.
(Filmleksikon, Munksgaard-Rosinante, 1995)

”Vikaren” er en science fiction-film, der foregår i nutiden, hvor en skoleklasse får besøg af et væsen fra en anden planet. Væsnet har en mission. Det materialiserer sig som en kvinde, der skal bortføre skoleklassen, som formodentlig skal bruges til videnskabelige eksperimenter på den fremmede klode.

  • Snak i klassen om filmen og nævn alle de steder, hvor historien bruger træk fra science fiction-genren. Opstil en liste på tavlen og inddel den i forskellige sci-fi-virkemidler. Ulla Harms kan for eksempel få en minister frem af en kugle og trylle skolepsykologen til en miniaturefigur, hvilket er to vidt forskellige tricks, som egentlig ikke hører sammen, men der leges med alle muligheder i denne science fiction-historie, hvor kun fantasien sætter grænser.
  • Lav derefter en liste på tavlen over alle de science fiction-film og - bøger, I kender. Inddel den i undergrupper og find de film, som eventuelt kan have inspireret ”Vikaren”. Ligner ”Vikaren” andre film, I har set?
  • Skriv en kort tekst, hvor I fortæller om livet på den fremmede planet. Hvordan lever væsnerne? Hvad kan de, som mennesker ikke kan? Og hvordan ville de have udviklet sig, hvis missionen var lykkedes? Tekstens overskrift kan for eksempel være ”Teknik, følelser og forvandlinger”.
  • I kan eventuelt som supplement se Steven Spielbergs science fictionfilm ”E.T. – The Extra-Terrestrial” eller Brad Birds tegnefilm ”Drengen og jern-kæmpen”, der begge også handler om et væsen, der lander på Jorden og sætter en række begivenheder i gang. Snak derefter i klassen om ligheder og forskelle på filmene og deres syn på væsner fra det ydre rum.

Science fiction handler ofte om teknik og om videnskabens forsøg på at opfinde hvad som helst, der kan forandre verden til det bedre (eller såmænd også til det værre). Og selv om handlingen foregår i fortid eller fremtid, er der altid en nutidig morale. Science fiction handler om etiske problemer, hvordan vi skal/bør leve livet ifølge forfatteren/instruktøren på lige nøjagtig det tidspunkt, hvor værket er blevet til.

  • Snak i klassen om de etiske/moralske problemer, der berøres i ”Vikaren”. For eksempel gør væsnet fra rummet onde ting, der får betydning for filmens personer. De handler og lærer væsentlige ting om livet. Hvordan kan ondskab føre til noget godt? Hvad vil det sige at være ond? Og hvad vil det sige at være god?
  • Del jer i grupper og snak om at være god og ond. Find eksempler på, at ondskab kan føre til noget godt, og diskuter også om gode gerninger kan føre til noget ondt. Find et eksempel og fremlæg det i klassen.
  • Skriv en tekst om ’det gode’ og ’det onde’ og fremfør den for klassen. Det kan være en prosatekst, et digt eller en rap. I kan også vælge at male et billede, der illustrerer den evige kamp mellem det gode og det onde.
  • Hvad synes I er filmens overordnede budskab eller morale?

Filmens store temaer er naturligvis alvorlige nok, men filmen bruger humor til at formidle sin opfattelse af for eksempel kærlighedsbudskabet. Og filmen leger også med det filosofiske spørgsmål om, hvad der kom først: Ægget eller hønen?

  • Snak i klassen om de steder, hvor æg og høns (og salmonellaforgiftning) spiller en rolle i handlingen, og snak videre om, hvor I synes, at filmen er sjov og bruger humor på en god måde.
  • Hvad synes I om Ulla Harms? Er hun sjov eller uhyggelig – eller noget helt tredje?
  • Skriv til slut en anmeldelse af filmen. Anmeldelsen skal indeholde et kort handlingsreferat, en beskrivelse af temaerne og en konklusion, der sammenfatter jeres mening om filmen.

Hvis I vil vide mere om science fiction, kan I gå ind på hjemmesiden www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/SF og læse om genrens udvikling og hovedværker. Se også http://da.wikipedia.org/wiki/Science_fiction.

Hvis I hjemme har nogle science fiction-dvd’er, -videoer, -tegneserier eller -bøger, kan I tage dem med i skole og præsentere dem for hinanden og anbefale de bedste værker.