Vølvens forbandelse Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Indre og ydre drama
  • Tidsrejser og tidsmaskiner
  • Det historiske perspektiv
  • Hvad er en vølv?

Til læreren

Dansk børnefilm er i de seneste år gået på opdagelse i historien og mytologien. I komedien ”Guldhornene” (2007) fjoller Odin, Tor og de andre gamle guder rundt i nutidens København, mens det i serien om ”Tempelriddernes Skat” (2006-2008) er middelalderlige mysterier, der genopdages i vor tid. I den dramatiske og spændingsmættede ”Vølvens Forbandelse” kommer vi med Sille og Valdemar ud på et forrygende eventyr, der ved hjælp af en tidsmaskine sender de to børn tilbage i den danske kongerække, hvor de møder Harald Blåtand, Valdemar den Store og Erik Klipping.

”Vølvens Forbandelse” er således en anderledes og frisk indgang til den kongerække, der tidligere var pinefuldt terperi. Filmen vil først og fremmest underholde, men de tre nedslag i fortiden er velvalgte og giver tilstrækkeligt med information om den historiske kontekst, til at publikums nysgerrighed kan blive vakt. I undervisningssammenhæng vil ”Vølvens Forbandelse” således være en glimrende introduktion til et længere forløb om danske konger.

Den første konge, vi støder på i ”Vølvens forbandelse”, er Harald Blåtand, der står overfor at træffe beslutning om, hvorvidt Danmark skal være kristent eller forblive i den gamle tro. Dernæst er vi med til blodgildet i Roskilde, hvor Danmark er ved at blive sønderrevet i striden mellem de tre brødre Svend, Knud og Valdemar. Til slut overværer vi sammen med Sille og Valdemar, hvordan Erik Klipping bliver dræbt i Finderup Lade. De tre historiske scener præsenterer således vigtige begivenheder i Danmarkshistorien – skiftet fra asatroen til kristendommen og de mange blodige magtkampe, der prægede riget, længe inden Danmark blev en egentlig nation.

Dette undervisningsmateriale er inddelt i fire temaer. ”Indre og ydre drama” beskæftiger sig med filmens personer og dramaets udvikling og inviterer eleverne til at arbejde med aktantmodellen. ”Tidsrejser og tidsmaskiner” lægger op til en snak i klassen om tidsrejser – både som de tager sig ud i filmens verden og fra videnskabens synspunkt. Temaet ”Det historiske perspektiv” er tænkt således, at eleverne skal arbejde videre ud fra filmens introduktion til de tre konger, vi møder i ”Vølvens Forbandelse”. Og endelig lægger temaet ”Hvad er en vølv?” op til, at eleverne introduceres til tanker og figurer fra det før-kristne Danmark, hvor vølverne var både frygtede og respekterede.

God fornøjelse!
Lars Knudsen

Filmens handling

16-årige Valdemar er en dorsk teenager, der hellere vil hænge ud med sine venner end aflevere sine fysikopgaver. Hans weekend med vennerne er imidlertid blevet grundigt spoleret af hans forældre, der skal fire dage til London og derfor har tvangsindlagt Valdemar til at babysitte sin lillesøster Sille, en bogorm på 11 år, der tilmed er bange for at være alene hjemme, når det er mørkt.

For at få det bedste ud af en umulig situation låner Valdemar lige sin fars elskede Audi for at køre en lillebitte tur ned i byen og hente slik. Her møder han sine venner, og den lille tur bliver lidt længere og vildere, indtil den ender brat i et træ. En reparation koster 70.000 kr. - så nu er gode råd dyre for Valdemar.

Næste dag møder Valdemar på en ekskursion med sin klasse den mystiske fysiker Benedict, og før han ved af det, har Benedict lokket ham ind i sin tidsmaskine. Gennem et ormehul i tid og rum ryger Valdemar tilbage til år 963, hvor han møder selvsamme Benedict, der er hårdt såret efter en kamp. Inden Valdemar vender tilbage til nutiden, ser han, at en vølv laver en besværgelse over den døende Benedict og dermed giver ham evigt liv.

Tilbage i nutiden er Benedict fyr og flamme, da han hører Valdemars beretning. Han er stadig ramt af vølvens forbandelse, der har gjort ham usårlig og givet ham evigt liv. Benedict er grundigt træt af det evige liv, men den eneste måde, han kan hæve forbandelsen på, er ved at få det kors tilbage, som vølven tog fra ham. Han kan ikke selv rejse tilbage i tiden, da man ikke kan rejse tilbage til en tid, hvor man selv har levet, så han forsøger at overtale Valdemar til at tage tilbage og hente korset til ham. Da Valdemar afslår, tilbyder Benedict ham mange penge.

Næste dag har Valdemar sovet på Benedicts tilbud og vender tilbage til fysikerens laboratorium. Sille har imidlertid sneget sig med, og netop da tidsmaskinen starter, hopper hun ombord. De rejser igen tilbage til år 963, hvor kong Harald Blåtand overvejer, hvorvidt han skal lade Danmark blive kristent, eller om det skal forblive tro mod de gamle, nordiske guder. Benedict er netop kommet tilbage fra krigen mod de kristne tyskere, og på trods af modstand fra hans gamle kæreste, vølven, mener han, at Danmark skal blive kristent, så det kan slutte fred med resten af Europa. Efter vølvens forbandelse er Benedict blevet usårlig, så ved at holde om et stykke gloende jern overbeviser han Kong Harald om, at den nye gud er stærk. Vølven, der hader kristendommen af hele sit væsen, sværger hævn og forsvinder.

Valdemar og Sille vender tilbage uden korset, men de kan berette, at de sidst så det om halsen på Kong Harald Blåtand. Benedict kan derfor regne ud, at korset er gået i arv i den danske kongerække, og næste tidsrejse går derfor til år 1157, hvor Kong Valdemar den Store bærer korset. Han er til stormøde i Roskilde, hvor han sammen med sine brødre, Svend og Knud, skal forhandle om at dele det danske kongerige. Svend har imidlertid knapt så fredelige planer, og hans mænd dræber Knud, mens Kong Valdemar undslipper med hjælp fra Sille og Valdemar. Kong Valdemar vil dog ikke af med korset, og hvad værre er: vølven, der ligesom Benedict har fået evigt liv, opdager de to børn fra fremtiden og sårer Valdemar.

Benedict vil ikke udsætte børnene for yderligere fare og giver Valdemar pengene og tager afsked med dem. Sille vil dog under ingen omstændigheder opgive, og selv om hendes storebror nu har sit på det tørre og kan få repareret Audien, så fortsætter hun jagten på korset og drager på egen hånd tilbage til Finderup Lade i år 1286. Valdemar aner dog uråd og rejser efter hende, og sammen er de vidner til mordet på Kong Erik Klipping. Det er igen vølven, der står bag udåden, og igen er det kun med nød og næppe, at de to børn undslipper.

Valdemar har nu fået mere end nok, og han skal i øvrigt også nå at hente bilen på værkstedet, inden mor og far kommer hjem. Sille opdager dog, hvor korset befinder sig i nutiden – nemlig i et vindue på Eremitageslottet i Dyrehaven - og i en dramatisk finale lykkes det Sille og Valdemar at få fat i korset for næsen af vølven og hæve forbandelsen over Benedict.

Indre og ydre drama

Som det fyldige referat antyder, så er ”Vølvens Forbandelse” en film, hvor der sker rigtigt meget, og hvor mange personer er involveret. Filmen har desuden ikke færre end tre personer, der hver især kan betragtes som filmens hovedperson. Både Sille, Valdemar og Benedict har således en mission, der driver handlingen i filmen fremad.

Valdemar skal som lyn og torden finde 70.000 kr. for at få repareret fars bil, og det sætter gang i handlingen og fører ham i armene på Benedict og hans tidsmaskine. Benedict har et tusind år gammelt ønske om at få hævet forbandelsen, og den mission bliver rammen om filmens plot. Sille mangler hverken penge eller gamle kors, så hendes motivation for at involvere sig i dramaet er ikke så egoistisk, som det er for Benedict og især Valdemar. Mens det er ydre ting - penge og kors - der driver Valdemar og Benedict, så er Silles drivkraft af mere følelsesmæssige karakter. Sille er en ensom og lidt gammelklog bogorm, der ikke har nogen venner. I mødet med Benedict, der er ensom som følge af sin forbandelse, lærer Sille noget om sig selv. Hun kan se sin egen situation spejlet i Benedict, og ved at hjælpe ham hjælper hun også sig selv.

Aktantmodellen vil i forbindelse med arbejdet med ”Vølvens Forbandelse” være et glimrende redskab til at anskueliggøre, hvad der driver filmens fortælling fremad. Aktantmodellen vil desuden give et overblik over de tre centrale karakterer, og hvad det er, der motiverer dem i dramaet. Arbejdet med aktantmodellen kan således åbne filmen op og give overblik over de fortællemæssige elementer og give svar på hvem, der gør hvad og hvorfor.

Hvis klassen tidligere har arbejdet med aktantmodellen, kan eleverne enkeltvis eller i grupper arbejde med at sætte Sille, Valdemar, Benedict og de øvrige centrale personer ind i aktantmodellen. Hvis klassen ikke er bekendt med modellen, vil arbejdet med filmen være en glimrende lejlighed til at introducere dette analyseredskab.

Filmens første og umiddelbart mest oplagte bud på en hovedperson er Valdemar. Han sætter gang i filmens handling, da han ødelægger sin fars bil. Valdemar har ikke alene ødelagt bilen, han har også ødelagt balancen i filmens univers, og den er han nødt til at forsøge at genoprette.

Valdemars projekt er at få repareret bilen, så han slipper for ballade. Det objekt, han skal have fat i, er således den reparerede bil, og giveren bliver dermed automekanikeren. Aktantmodellen for Valdemar ser således ud:

  Kommunikationsakse  
Giver (automekanikeren) Objekt (bilen) Modtager (Valdemar) 
Projektakse     
Hjælper (Sille og Benedict) Subjekt (Valdemar) Modstander (Vølven) 
  Konfliktakse  

 Benedict har filmens centrale projekt. Hans ønske om at finde korset, der kan hæve forbandelsen over ham, involverer både Sille og Valdemar. Dermed er deres projekter underordnet Benedicts. Benedict er dog alligevel ikke rigtig hovedperson i filmen, da han ikke selv er en handlende person. Det er Valdemar og Sille, der agerer på hans vegne. Ikke desto mindre er det oplagt at anskueliggøre Benedicts situation med aktantmodellen:

  Kommunikationsakse  
Giver (Vølven) Objekt (korset) Modtager (Benedict) 
Projektakse     
Hjælper (Sille og Valdemar) Subjekt (Benedict) Modstander (Vølven)
  Konfliktakse   

Sille starter egentlig som en biperson i filmen. Hun er den irriterende lillesøster, der forhindrer Valdemar i at have en sjov weekend med vennerne. Som handlingen skrider frem viser det sig dog, at hun er noget mere handlekraftig end Valdemar, og hun er også langt mere interesseret i at være den hovedperson, der løser filmens centrale konflikt og finder korset, mens Valdemar mest er optaget af sit eget problem. Men hvad er det, der driver Sille? Hun mangler hverken kors eller 70.000 kr. eller andre ydre ting. Til gengæld mangler hun venner uden for bøgernes verden, og det finder hun ved at involvere sig i Benedicts situation. Sille kommer således til at løse sit eget problem, samtidig med at hun løser Benedicts. Aktantmodellen for Sille ser således ud: 

  Kommunikationsakse  
 Giver (Benedict og Valdemar) Objekt (venskab) Modtager (Sille)
 Projektakse    
Hjælper (Valdemar og Benedict) Subjekt (Sille) Modstander (Vølven) 
  Konfliktakse   

Opgaveforslag:

  • Diskuter i klassen hvem af de tre personer, I synes er filmens hovedperson. Begrund jeres svar.

Aktantmodellen er god til at skabe overblik over filmens forskellige personer og konflikter. Som man kan se af ovenstående modeller, så har alle de centrale personer i filmen en plads i de andres personlige drama. De mangler alle noget, som de andre kan give dem, og det er det, som fører dem sammen.

Ud over aktantmodellen er det dog også vigtigt at kigge nærmere på de enkelte personer og forsøge at se om bag deres umiddelbare motivation. Valdemar synes umiddelbart kun at være optaget af sig selv, sine venner og at undgå at få ballade med sin far. Da han efterlades med ansvaret for sin lillesøster, er det ikke noget han tager særligt alvorligt og i hvert fald ikke noget, han glæder sig over.

Mens det på overfladen er Valdemars biluheld, der sætter gang i historien, så er det mere generelt betragtet hans manglende ansvarsfølelse, der er årsag til hele miseren. Valdemars jagt på de 70.000 kr. bliver i en psykologisk betragtning til en jagt på den ansvarsfølelse, han mangler. Den har han fundet i slutscenen, hvor han tager ansvaret for en ridse på bilen – og tilmed erkender, at lillesøster er helt fin at gå i svømmehallen med.

Opgaveforslag:

  • Giv en karakteristisk af Valdemar som han er i begyndelsen af filmen. Hvilke ord kendetegner ham? Find en eller flere konkrete scener fra filmen, som viser hvordan Valdemar er som person.
  • Hvordan udvikler Valdemar sig i løbet af historien? Hvad lærer han undervejs, og hvordan optræder han til slut? Find konkrete scener, der viser Valdemars udvikling.
  • Hvornår indtræder vendepunktet for Valdemar? I hvilken scene er det, at han har indset, at det er vigtigt også at hjælpe andre end sig selv?

Tidsrejser og tidsmaskiner

Tidsrejser og tidsmaskiner er et yndet tema i både film og litteratur. Den engelske forfatter H.G. Wells (1866-1946) blev med sin roman ”The Time Machine” fra 1895 den kunstner, der for alvor tog hul på tidsrejserne. Han introducerede samtidig det paradoks, der siden har fulgt de fleste tidsrejsende; nemlig at man kommer til at ændre den tid, man kommer fra, hvis man ændrer fortiden. I den forrygende tidsrejseklassiker, den amerikanske film ”Tilbage til fremtiden” (1985) er det således ved at gå helt galt for teenageren Marty McFly, der rejser tilbage til halvtredserne, hvor hans forældre var unge. Her forelsker hans mor sig i ham (addrr!!), hvilket gør at hun risikerer ikke at falde for hans far, og det betyder i sidste ende at Marty risikerer aldrig at blive født! Også de tre film i serien ”Terminator” (1984, 1991, 2003) gør god brug af tidsmaskiner, og de efterfølgere, som den første film har fået, viser et andet af tidsrejsernes små paradokser; at man kan blive ved med at rejse tilbage for at lave om på tingene. Selv om det onde til slut er besejret, så er der altid muligheden for at rejse tilbage og tage kampen en gang til.

Opgaveforslag:

  • Prøv at nævne film I har set, hvor der er tidsrejser og tidsmaskiner.
  • Hvordan bruges tidsmaskinerne i de film, I har set?
  • Hvordan bruges tidsmaskinen i ”Vølvens Forbandelse”?
  • Hvorfor rejser Benedict ikke bare selv tilbage til fortiden og klarer ærterne?
  • Valdemar og Sille blander sig i centrale begivenheder i danmarkshistorien. Hvilke ændringer i nutiden kunne man forestille sig på baggrund af Sille og Valdemars indblanding i historiens gang?

Selvom det var kunstneren H.G. Wells, der som den første indgående skrev om tidsrejser, så gik der ikke lang tid, før også videnskaben meldte sig på banen. Fysikeren Albert Einstein (1879-1955) lancerede i 1916 sin såkaldte ’almene relativitetsteori’, der påviser, at tiden går med forskellig hastighed alt efter, om man bevæger sig eller står stille. Hvis man bevæger sig med lysets hastighed, vil tiden stå stille, dvs. at man ikke bliver ældre. Dette gør det - i teorien - muligt at rejse frem i tiden. Hvis man bevæger sig med lysets hastighed, kan man rejse f.eks. 10 år frem i tiden, uden at der er gået så meget som et sekund for en selv. For at rejse tilbage i tiden skal man ligesom Valdemar og Sille benytte sig af et ’ormehul’, der også er et fænomen, som Einstein har beskrevet i sine teorier. Ormehuller er aldrig blevet påvist i den virkelige verden, og videnskabsmænd diskuterer i dag stadig, om ormehuller eksisterer, og om det er muligt at rejse tilbage i tiden.

Opgaveforslag:

  • Hvor ville du rejse hen, hvis du kunne rejse tilbage i tiden? H
  • vad ville du gerne opnå ved at rejse tilbage i tiden?
  • Hvilke paradokser kunne man forestille sig, hvis det virkelig var muligt at rejse tilbage i tiden?
  • Prøv at tegne din egen tidsmaskine.
  • Gå på biblioteket og find flere oplysninger om Einstein, ormehuller og tidsrejser.

Det historiske perspektiv

”Vølvens Forbandelse” byder på centrale nedslag i den danske kongerække, som det tidligere var vigtigt for skoleelever at kunne, hvis man ville slippe fra eksaminationen uden røde ører. Som tilskuere til Silles og Valdemars tidsrejse møder vi både Harald Blåtand, Svend, Knud og Valdemar samt den stakkels Erik 5. Klipping. I dag er udenadslæren forældet, så det at kunne kongerækken udenad har ikke længere samme vægt. For en god ordens skyld kommer den dog her:

?? - 958 Gorm den Gamle
958 – 986 Harald Blåtand
986 – 1014 Svend 1. Tveskæg
1014-1018 Harald 2.
1018-1035 Knud den Store
1035-1042 Hardeknud
1042-1047 Magnus den Gode
1047-1074 Svend Estridsen
1074-1080 Harald 3. Hen
1080-1086 Knud den Hellige
1086-1095 Oluf 1. Hunger
1095-1103 Erik Ejegod
1104-1134 Niels
1134-1137 Erik 2. Emune
1137-1146 Erik 3. Lam
1146-1157 Svend 3. Grathe, Knud 3.
1157-1182 Valdemar 1. den Store
1182-1202 Knud 4.
1202-1241 Valdemar Sejr
1241-1250 Erik 4. Plovpenning
1250-1252 Abel
1252-1259 Christoffer 1.
1259-1286 Erik 5. Klipping
1286-1319 Erik 6. Menved
1319-1326 Christoffer 2.
1326-1330 Valdemar 3.
1340-1375 Valdemar 4. Atterdag
1375-1387 Oluf 2.
1387-1397 Margrethe 1.
1397-1439 Erik 7. af Pommern
1439-1448 Christoffer 3. Af Bayern
1448-1481 Christian 1.
1481-1513 Hans
1513-1523 Christian 2.
1523-1533 Frederik 1.
1534-1559 Christian 3.
1559-1588 Frederik 2.
1588-1648 Christian 4.
1648-1670 Frederik 3.
1670-1699 Christian 5.
1699-1730 Frederik 4.
1730-1746 Christian 6.
1746-1766 Frederik 5.
1766-1808 Christian 7.
1808-1839 Frederik 6.
1839-1848 Christian 8.
1848-1863 Frederik 7.
1848-1906 Christian 9.
1906-1912 Frederik 8.
1912-1947 Christian 10.
1974-1972 Frederik 9.
1972- ? Margrethe 2.

I løbet af de sidste godt tusind år har Danmark altså haft halvtreds konger og to dronninger. Nogle har haft enorm betydning for Danmarks historie, mens andre glider ubemærkede hen i historiens glemsel. De tre konger, som Sille og Valdemar stifter nærmere bekendtskab med – Harald Blåtand, Valdemar og Erik Klipping - er blandt dem, som eftertiden bed mærke i. I filmen er møderne med de tre konger så korte, at scenerne ikke som sådan kan betragtes som en historisk gennemgang. Men den historiske ramme ridses ikke desto mindre op og giver publikum mulighed for at få fat i en vigtig flig af historien. I efterarbejdet med filmen vil det være oplagt at følge de historiske spor, som ”Vølvens Forbandelse” lægger ud.

Del klassen op i grupper og fordel de tre konger mellem grupperne. Nedenfor er en kort introduktion til de tre konger og forslag til spørgsmål, som ønskes besvaret.

Harald Blåtand regerede Danmark fra 958-986, og selvom overleveringerne fra den tid ikke altid taler sandt, så mener vi at vide en del om Harald Blåtand. Han er manden bag Jellingestenen, som Harald rejste til ære for sin mor og far, Gorm den Gamle og Dronning Thyra. Jellingestenen markerer desuden, at Harald - som vi ser det gengivet i ”Vølvens Forbandelse” - besluttede, at Danmark skulle være kristent, ligesom det meste af Europa var blevet.

Opgaveforslag:

  • Gå på biblioteket og/eller internettet og find information om Harald Blåtand. Lav en præsentation i ord og billeder for klassen.
  • Find billeder af Jellingestenen. Hvad står der på stenen, og hvad betyder dens billeder?
  • Hvorfor valgte Harald Blåtand at lade Danmark blive kristent? Hvilken tro havde man hidtil haft? Hvad betød det på længere sigt, at Danmark blev et kristent land?
  • I filmen bærer Jotan/Benedict jernbyrd for at overbevise kongen. Hvordan gik det i virkeligheden for sig, da kongen blev overbevist om, at den kristne tro var den stærkeste?
  • Er det rigtigt at Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand og i så fald hvorfor? Hvordan ser Bluetooths logo ud?
  • Hvordan passer scenen i filmen med de historiske fakta?

Valdemar den Store, der regerede fra 1157-1182, kom til magten efter en tid, hvor Danmark havde været splittet mellem ham selv og hans to brødre, Svend og Knud. Ved blodgildet i Roskilde, som skildres i filmen, forsøger Svend at tilrane sig hele magten, men Valdemar undslipper og besejrer efterfølgende Svend. Herefter blev Valdemar den fader for riget, som igen kunne føre Danmark fremad. Han førte krig mod de hedenske vendere, der hærgede Danmarks kyster og erobrede deres territorier og underlagde dem kristendommen. Hans vigtigste allierede var hans fosterbroder, Absalon, der rådgav ham i alt og som desuden grundlagde København.

Opgaveforslag:

  • Gå på biblioteket og/eller internettet og find information om Valdemar den Store. Lav en præsentation i ord og billeder for klassen.
  • Gå på biblioteket og/eller internettet og find information om Absalon. Lav en præsentation i ord og billeder for klassen.
  • Hvem var venderne, og hvor kom de fra? Hvad var det for guder, venderne tilbad?
  • Hvordan passer scenen i filmen med de historiske fakta?

Erik 5. Klipping var konge i Danmark fra 1259-1286, og han huskes først og fremmest for mordet i Finderup lade. Inden han mødte sin brutale skæbne, lå han konstant i konflikter med rigets stormænd, der krævede mere og mere indflydelse. Erik Klipping blev således tvunget til at underskrive en lov, der krævede, at kongen årligt rådførte sig med stormændene. Kong Erik fik sit tilnavn ”Klipping”, fordi han altid var i pengeproblemer, og derfor var nødt til at devaluere rigets mønt for at skaffe finanser. Mordet på Erik Klipping er aldrig blevet opklaret, selvom man i samtiden dømte en række stormænd for mordet. Siden Erik Klipping er ingen danske konger blevet myrdet.

Opgaveforslag:

  • Gå på biblioteket og/eller internettet og find information om Erik Klipping. Lav en præsentation i ord og billeder for klassen.
  • Find en gengivelse af Otto Baches berømte maleri ”De sammensvorne rider fra Finderup Lade” og vis det i klassen. Hvordan er mordet skildret? Hvilken stemning ønsker kunstneren at formidle?
  • Hvordan blev landet styret på Erik Klippings tid? Hvad betød den lov, han blev tvunget til at indføre?
  • Hvad betyder Kong Eriks tilnavn ’Klipping’?
  • Hvordan passer scenen i filmen med de historiske fakta?

Hvad er en vølv?

Vølven er den store skurk i ”Vølvens forbandelse”. Hun har en finger med i alle de blodige optrin i historien og skyer ingen midler for at få hævn over Benedict og det danske kongehus. Hele hendes århundreder lange raseri skyldes, at Benedict narrer Harald Blåtand til at lade Danmark blive kristent. Det kan måske lyde som en voldsom reaktion, men hele vølvens væsen er forbundet med den gamle religion, som Danmark lægger bag sig, da man går over til den kristne tro.

Ordet ’vølv’ kommer fra det oldnordiske ord ’volr’, som betyder i stav. I vikingetiden var vølverne omvandrende kvinder, der udøvede trolddom og spåede om fremtiden. Vølverne var både respekterede og frygtede blandt vikingerne, og de omvandrende kvinder stod udenfor det etablerede samfund. Vølverne var således nogle af de første selvstændige erhvervsdrivende eller – om man vil – tidlige feminister. Da kristendommen holdt sit indtog i Danmark mistede vølvernes deres position og blev med tiden forfulgt som hekse.

Vølverne forbindes ofte med det berømte digt ”Vølvens spådom”, som er en del af de såkaldte Eddadigte, der en række digte om de nordiske helte og guder, som blev nedskrevet i tiden mellem år 800 og år 1200. I ”Vølvens spådom” er det Odin, der maner en vølv op fra dødsriget, og hun beretter udfordrende om jordens skabelse og undergang. Af alle digtene i Eddaerne er ”Vølvens spådom” måske det, som har tiltrukket sig mest opmærksomhed. Det er blevet genstand for et utal af oversættelser, fortolkninger og gendigtninger. I nyere tid har fx forfatteren Suzanne Brøgger lavet en gendigtning af ”Vølvens spådom”, hvor hun bruger et moderne sprog og fremhæver de feministiske træk ved vølven.

Opgaveforslag:

  • Gå på biblioteket og/eller internettet og find information om vølver. Lav en præsentation i ord og billeder for klassen.
  • Find ”Vølvens Spådom” og læs et par strofer op i klassen – både af den originale version og Suzanne Brøggers gendigtning. Hvad er det for en historie, Vølven fortæller?
  • Vølvens raseri mod kristendommen skyldes, at hun er en del af den Asatro, som danskerne lægger bag sig, da de bliver kristne. Hvad var det for en tro, danskerne havde inden de blev kristne? Skriv de gamle guders navne op på tavlen.
  • Findes der stadig danskere som bekender sig til Asatroen? Se efter på internettet om der er informationer om moderne mennesker, der tror på Odin og Thor.

I vikingetiden var vølverne både frygtede og respekterede. Den magi, de udøvede, blev betragtet som noget kvindeligt og som noget, der var farligt for mænd. Modsætningen mellem vølverne og det øvrige vikingesamfund kan således tolkes som en modsætning mellem kvindelige værdier og mandlige værdier. Sådan er det også langt hen ad vejen i ”Vølvens forbandelse”, hvor vølven og Benedict står overfor hinanden. Vølven repræsenterer mystikken, magien, seksualiteten, lidenskaben og ondskaben, mens Benedict repræsenterer videnskaben, rationaliteten, kristendommen, godheden og det velordnede samfund.

Opgaveforslag:

  • Lav to kolonner på tavlen. En for Benedict og en for vølven. Skriv de forskellige ord op på tavlen, der kendetegner de to personer.
  • Diskuter i klassen om man kan sige, at vølven repræsenterer kvindelige værdier, mens Benedict repræsenterer mandlige værdier.