Fantasy
Langskæggede troldmænd, hidsige dværge og følsomme elvere. Magiske ringe, tryllestave og flyvende koste. Onde fyrster, sværdsvingende helte og modige prinsesser. Alt det og meget mere oplever vi i fantasyfilm. Fantasygenrens film foregår som udgangspunkt i en magisk verden, men kan også trække på den virkelige verden. Fantasyfilm har derfor meget tilfælles med andre fantasifulde film, fx science fiction- og gyserfilm og film om superhelte.
Fantasygenren var længe noget, man så ned på i filmbranchen. Især fordi effekterne var dårlige og tog lang tid at lave. En af de få undtagelser var fantasyfilmen 'Troldmanden fra Oz' (1939). Her følger vi pigen Dorothy, der bliver suget op i en tornado og ryger til den magiske verden Oz. Filmen lykkedes med at skabe et overbevisende parallelunivers, blandt andet ved at bruge farvefilm, der var forholdsvis ny i slutningen af 1930'erne. De fleste film var dengang i sort-hvid, og sådan begynder det også i 'Troldmanden fra Oz'. Det er først, da hovedpersonen ankommer til Oz, at filmen skifter til farve, og billedet understreger, at vi nu er landet i et særligt og magisk univers.
Fra stopmotion til special effects
Men det var først i 1950'erne og 1960'erne, at der for alvor kom gang i at lave god fantasy. Ved hjælp af den særlige stopmotion-teknik blev det muligt at lave fantastiske væsner som drager, kykloper og hære af skeletter. Nogle af de første succesfulde fantasyfilm var 'Sindbads syvende rejse' (1958) og 'Jason og det gyldne skind' (1963). Begge film blev inspirationskilder for George Lucas og Peter Jackson, der senere fik succes med 'Star Wars' og 'Ringenes herre' – de to største fantasyfortællinger i filmhistorien.
I 1980'erne begyndte man at bruge computere til at lave special effects: den såkaldte CGI-teknik, hvor man blander computerskabte billeder med optagelser af rigtige mennesker. CGI finder man fx i 'Conan Barbaren' (1982), der var det store gennembrud for skuespilleren Arnold Schwarzenegger. Men også i alle de nye fantasyfilm og actionfilm.
I samme periode landede instruktøren Jim Henson. Henson var uddannet dukkefører, og hans fantasifulde sminke, dukker og dragter udviklede sig til overbevisende fantasyuniverser. Blandt andet i 'Labyrinten til troldkongens slot' (1986). 80'erne var i det hele taget et årti, hvor fantasy blev taget alvorligt af filmskaberne. Det ser man i klassikere som 'Time Bandits' (1981), 'Den uendelige historie' (1984), 'Legend' (1985) og 'Willow' (1988).
Fantasygenren fik sit endelige gennembrud som filmgenre i det nye årtusind. Her filmatiserede Peter Jackson J.R.R. Tolkiens romantrilogi 'Ringenes herre'. Det blev til filmene 'Ringenes herre: Eventyret om ringen' (2001), 'Ringenes herre: De to tårne' (2002) og 'Ringenes herre: Kongen vender tilbage' (2003). Alle tre fik klassikerstatus fra starten og var kolossale succeser blandt anmeldere og publikum. 'Kongen vender tilbage' vandt desuden en Oscar for bedste film (som den første i genren), og Jackson vendte senere tilbage til Midgård-universet i 'Hobbitten'-filmene (2012-2014).
Større budgetter, større historier
'Ringenes herre' førte til en lang række fantasyfilm med imponerende budgetter og special effects. Filmatiseringer af fantasyromaner har været populære lige siden, især 'Harry Potter' (2001-2011) og 'Narnia' (2005-2010), der fortryller både børn og voksne. Men fantasygenren byder også på originale historier, der ikke er baseret på bøger. Specielt de japanske animationsfilm som 'Chihiro og heksene' (2001) og Guillermo del Toros 'Pans labyrint' (2006). Nyere fantasyfilm har generelt mere komplekse temaer, og de er ofte mere dystre end de klassiske film i genren.
De seneste skud i fantasygenren viderefører de eksisterende universer, fx 'Harry Potter'-verdenen i filmene 'Fantastiske skabninger og hvor de findes' (2016) og 'Fantastiske skabninger: Grindewalds forbrydelser' (2018). Fantasy har ikke mindst slået igennem på tv, hvor 'Game of Thrones' blev kult fra 2011-2019. Derudover har HBO kickstartet tv-serien 'His Dark Materials' (2019-), der er en geninspilning af Phillip Pullmans fantasytrilogi 'Det gyldne kompas'.
