En forelskelse Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Forbudte følelser, en forelskelse mellem modsætninger, chanceløs og umulig kærlighed - lyder det velkendt? Mon ikke! Der er ikke tal på, hvor mange film, der handler om netop det. Alligevel går der ikke mange minutter, før man mærker, at Christian Tafdrups novellefilm En forelskelse skiller sig ud fra mængden. Det er en maveknugende og stærk film, der lever i kraft af fremragende skuespil - og i kraft af en vedkommende historie, der kaster lys på sit emne fra en uventet vinkel.

Filmen skildrer både nænsomt og intenst, hvordan gymnasiedrengen Carsten (spillet af Allan Hyde) langsomt men sikkert tiltrækkes af sin kærestes far. En forelskelse spirer frem, som de hverken kan ignorere eller leve ud.

I filmens begyndelse møder Carsten for første gang kæresten Melissas forældre, efter at de kommer glade og opstemte hjem fra en gymnasiefest. Forældrene Stig og Birgitte (som spilles af Lars Brygmann og Ellen Hillingsø) er både sympatiske, forstående og imødekommende. Ja, Stig insisterer ligefrem på, at det unge par skal tage nogle øller med op på værelset og hygge sig. Ligesom det er også ham, der stiller op, da Carsten om natten skal kaste op efter festlighederne, og ham der står klar om morgenen og tilbyder Carsten at låne en trøje, så han ikke skal gå hjem i sit festkostume - en Aladdin-dragt. I det hele taget går det tilsyneladende godt. Carsten og Melissa (spillet af Julie Grundtvig Wester) nyder hinanden og samværet med Melissas forældre - og da Melissa fortæller, at de er blevet inviteret op i sommerhuset, presser Carsten på, for at de skal tage med.

Turen markerer et vendepunkt i filmen. Mens ilden buldrer i pejsen om aftenen, takker alle nej til Stigs forslag om at tage på andejagt ved solopgang. Men da Stig om morgenen er ved at gøre sig klar til at tage alene af sted, lister Carsten sig ud af Melissas favntag og ind i bilen for at køre med. Da de når frem, kysser Carsten pludselig Stig. Og selvom Stig gengælder hans følelser, er han også den, der insisterer på, at det må høre op.

Efter dette dramaturgiske og følelsesmæssige point of no return er det svært at finde tilbage i den gamle gænge. Skænderier og frustrationer begynder at hobe sig op. Hvordan kan man få hverdagen til at fungere, efter at helt nye og stærke følelser har vist sig? Kan man overhovedet tale sammen igen? Vaske op sammen? Være i rum sammen? Og hvornår vil hemmeligheden blive afsløret?

Carsten vælger at opsøge Stig en dag, hvor han ved, at han er alene hjemme. Og mens Stig forsøger at trøste den grædende Carsten, vokser deres lyst til hinanden frem igen. Men denne gang er det lige ved at blive skæbnesvangert, da Birgitte og Melissa uventet kommer hjem. Situationen er mildt sagt uholdbar. Og til sidst kan det ikke længere blive ved.

I løbet af novellefilmens 39 minutter gennemspilles et intenst indre drama i Carsten. Og som tilskuer er det ind imellem pinefuldt at betragte den forelskelse, der på forhånd er dødsdømt. Med sin ligefremme skildring af et tydeligt og meget konkret følelsesmæssigt dilemma tematiserer En forelskelse den svære kærlighed, som normer, køn og alder står i vejen for. Filmen handler om, hvor umuligt det er at spærre sine følelser inde og lade som ingenting. Om hvor let det er at bringe sig i en umulig situation, og hvor svært det er at være menneske. Det er også en film, som tager de unges følelsesliv alvorligt og som tør tage et tabubelagt emne op. Og det er blandt andet af disse grunde helt sikkert en film, som vil interessere de unge.

Særfagligt

Mediefag

Mens En forelskelse indholdsmæssigt kredser om en problematisk kærlighed og følelsesmæssige konflikter, er filmens form til gengæld enkel og ukompliceret. Både dramaturgisk og med hensyn til den visuelle/lydmæssige stil er der tale om en klassisk fortælling.

Vigtige filmiske virkemidler er det dynamiske og levende håndholdte kamera, som følger karakterernes bevægelser og understreger deres tilstand. Sammen med et ofte spændende arbejde med billedkomposition, der udpeger personernes positioner og relationer til hinanden, et det er tit et ganske nøjagtigt barometer på personernes følelsesmæssige distance og nærvær.

Arbejdet med en gennemgående gylden, varm farveskala, billeder af lys der reflekteres i trætoppe og panoreringer over et smukt og døsigt landskab i morgensolen er med til at understrege den spæde forelskelse, der er centrum i filmens handling.

Halvnære og nære beskæringer er velegnede til at vise personers indre - og i Tafdrups film dyrkes også dette æstetiske træk. Carsten og Stig indrammes gerne i tætte nærbilleder, som viser hvordan de har det, men samtidig heller ikke levner meget rum for bevægelse og for at bryde ud. Også billedbeskæringerne understreger dermed, at de er fanget i deres følelser og forelskelse. Et eksempel på denne brug af beskæring er bilturen, hvor forelskelsen for en stund får frit spil. Her har Carsten og Stigs dialog, brugen af two-shots samt en poetisk og magisk spejling af himmel og trætoppe i bilens ruder introduceret en stemning af samhørighed og fortrolighed. Da de kysser hinanden i bilen, er nærbillederne og brugen af tele, som slører baggrunden, med til at fortælle, at forelskelsen kun kan udfolde sig i et begrænset rum.

På lydsiden er der en behersket brug af stille musik og en ind imellem talende tavshed, som er med til at underbygge filmens konfliktstof.

Netop filmens karakter af klassisk fortælling gør den velegnet til arbejdet med en række grundelementer i den mediefaglige analyse. Det gælder f.eks. dramaturgi, personkarakteristik, brug af filmiske virkemidler, tematik og præmis.

Den ovenfor skitserede brug af filmiske virkemidler indikerer også, at det i mediefag er oplagt at arbejde med, hvordan indre, følelsesmæssige tilstande udtrykkes i filmsprog. Det kan man komme ind på i en teoretisk/analytisk sammenhæng (f.eks. i forbindelse med en introduktion til filmiske virkemidler), men filmen som helhed (eller dele af den) kan også fungere som illustrativt oplæg til elevernes eget arbejde med at producere film.

En forelskelse vil desuden let kunne indgå i et samspil med andre film. Det kan være i tematiske forløb om eksempelvis ´kærlighed på film´, ´køn og seksualitet´, ungdomsfilm og/eller sammenligninger med andre film med samme/lignende tematik.

Dansk

I dansk vil En forelskelse kunne anvendes i forbindelse med både det mediemæssige og litterære stofområde.
Bl.a. kan filmen bruges til at introducere de filmiske grundbegreber (læreplanens krav om ´mediesproglig karakteristik´ og ´medieanalytisk terminologi´) og til medieværksanalyse, hvor vægten f.eks. kan lægges på en bestemmelse af filmens dramaturgi, personkarakteristik, symbolik (især jagten), filmiske virkemidler, tid/sted/miljø, tematik og budskab.

Det er oplagt at anvende En forelskelse sammen med andre tekster/medieudtryk, der har samme tema. Filmen kan eksempelvis indgå i et forløb om kærlighed og forelskelse (evt. set i et historisk perspektiv), i et forløb om kærlighed og køn, i en undersøgelse af, hvordan forskellige genrer griber emnet ´forelskelse´ an og/eller i sammenligninger med andre tekster, som har samme eller lignende tematik.

Filmen er anvendelig på alle gymnasiale uddannelser - og på alle klassetrin.

Tværfagligt

Filmen er først og fremmest anvendelig i undervisningsforløb inden for det humanistiske fakultet. Den vil med stor fordel kunne bruges i at-forløb om f.eks. emner som kærlighed, køn og seksualitet, identitet, ungdom (fra en danskfaglig eller mediefaglig vinkel).

Litteratur og links

Videointerview med instruktøren Christian Tafdrup (1. min. 30 sek):
http://www.filmnet.dk/video-983-Christian-Tafdrup-interview.html

Anmeldelser af "En forelskelse":
http://www.berlingske.dk/film/forelsket-i-far
http://www.philm.dk/default.asp?CallParam=visfilm&IdParam=2572

Filmpriser/Nomineringer

Buster-prisen i kategorien bedste kortfilm i 2008
Bedste danske ungdomsfilm ved Odense Filmfestival 2008
Robertpris for årets lange fiktion i 2009