Fremkaldt Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Oliver Zahles novellefilm Fremkaldt er en ren og klar invitation. Til visuel nydelse, til intenst skuespil og ikke mindst til at fortolke på de mange tråde, temaer og lag, der bringes sammen på bare 20 minutter. For det er næsten ikke muligt at se filmen uden at hjernen straks går i gang med at arbejde på at forbinde de enkelte brikker. 

Umiddelbart handler Fremkaldt om fotografen Nikolaj (spillet af Ulrich Thomsen), der står over for at skulle flytte sammen med sin kæreste Rikke (spillet af Trine Dyrholm). Men fortiden trænger sig på i skikkelse af den smukke, gådefulde og forførende femme fatale Laura (spillet af Ellen Hillingsø), der pludselig dukker op i Nikolajs atelier og minder ham om en sanselig og løssluppen sommer for længe, længe siden. Også Nikolajs psykisk syge bror Tobias (spillet af Troels Lyby) ankommer til atelieret – og det varer ikke længe, inden forholdet mellem de to brødre slår gnister. Det viser sig nemlig, at det var Tobias, der dengang var kæreste med Laura, og det kalder på rivalisering og magtkamp mellem dem. 

Den praktiske og jordnære Rikke indfinder sig også i atelieret for at huske Nikolaj på en middagsaftale hos hendes forældre. Mens de er på vej derhen, er han ukoncentreret, distræt og fraværende, og da Tobias ringer op med beskeden om, at han og Laura savner ham, er han ikke sen til at forlade bilen og Rikke og bevæge sig tilbage til atelierets sitrende, farlige og uforudsigelige stemning. 

I en blanding af druk, drengeslåskampe og lidenskab genopliver Laura, Tobias og Nikolaj fortidens trekantsdrama, mens Nikolaj ind imellem indfanger spillet mellem dem med sit polaroidkamera. I de tidlige morgentimer leger de gemmeleg, og Nikolaj finder frem til Laura og et intenst erotisk møde, mens Tobias sover. Da Nikolaj senere vågner op efter den mærkelige nat, mødes han først af Tobias’ vrede over, at han har været sammen med Laura, og senere af Rikke, der konfronterer ham med spørgsmål om, hvem Laura overhovedet er. Rikke finder stakken af aftenens polaroidfotos, men de er enten mennesketomme eller viser Nikolaj helt alene. Da hun lægger nøglerne og forlader Nikolaj, løber han efter hende ud i regnen, men hun er forsvundet. Endnu engang må Nikolaj vende tilbage til sit atelier, og ringen til filmens anslag sluttes, da han her hører Lauras indbydende ’hej’. 

Fremkaldt er en interessant og stemningsfuld film, der både i kraft af sit plot og sit filmsprog inviterer til at gå på opdagelse i dens univers. Især er der grund til at fremhæve den eminent smukke fotografering af Manuel Alberto Claro, fordi den er med til at udpege nogle af de områder, som en analyse med fordel kan tage sit udgangspunkt i – nemlig den visuelle fremstilling af de rum handlingen udspiller sig i, hvor især lyssætning og farver, men også brugen af nærbilleder, spiller en fremtrædende rolle.

Særfagligt

MEDIEFAG 

Fremkaldt åbnes med et udendørsbillede af den tagetage, hvor Nikolaj har sit fotoatelier. Langsomt begynder billedet at vibrere og udviskes, og et fokusskift afslører, at motivet er fotograferet i en vandpyt, der sættes i bevægelse af regnen. Næste indstilling er et nærbillede af Nikolaj, som står ved atelierets vindue, mens de vibrerende spejlinger reflekteres i hans ansigt. Denne lille beskrivelse af de første 16 sekunder viser, at intet i filmen er overladt til tilfældighederne. Man kan måske endda gå så vidt som til at sige, at filmens centrale omdrejningspunkt og spørgsmål – hvad er virkeligt og hvad er drøm? – rummes i denne start. For fortæller den ikke netop, at det er spejl- og drømmebilleder, fatamorganaer som Nikolaj selv kalder frem (jf. titlen), der er på færde i filmens univers? 

Det er ikke mindst på grund af de markante og gennemførte æstetiske valg, at Fremkaldt forekommer helstøbt. Og i den værkinterne filmiske analyse er der nok at tage fat på – både på c- og b-niveau. Hvordan skal man f.eks. forholde sig til de rum, som handlingen udspiller sig i, og hvordan kan analysen af deres visuelle fremtræden bidrage til en forståelse af filmens handling og personrelationer? Her udgør lys og farver en væsentlig nøgle. I filmens start er fotoatelieret domineret af helt hvide, lette og næsten kliniske, overbelyste rum, som antyder et æterisk, drømmende og uvirkeligt univers, mens mørkekammeret er rødt og farligt. Senere i filmen, da Nikolaj vender tilbage til Tobias og Laura i atelieret, befinder vi os i et gyldent-orange, lowkey-belyst rum, hvor stearinlys skaber en huleagtig og erotisk stemning, som for at understrege den tidslomme, personerne befinder sig i. I modsætning til de forskellige muligheder atelieret rummer, fremstår den sidste væsentlige arena, bilen, som billede på Nikolajs klaustrofobiske oplevelse af forholdet til Rikke. Den befinder sig i koldt, forfrossent bylandskab, hvor farveskalaen og belysningen er mørk og trist. 

Også perspektivbrug og billedbeskæring er vigtige elementer for forståelsen af personerne og deres indbyrdes forhold. Ikke mindst er de mange nærbilleder af især Nikolaj, som viser hans ansigtsudtryk og følelser, med til at rejse spørgsmål om, hvor filmens handling egentlig udspiller sig. Er det snarere en psykisk tilstand, filmen skildrer? Er det Nikolajs erindringsglimt, fantasier og/eller fremtidsdrømme, vi er vidne til? Det tyder filmens åbningsbilleder på, ligesom både titlen Fremkaldt og polaroidfotografiernes mennesketomme motiver naturligvis peger i den retning. Hertil kan føjes andre forhold, bl.a. det mærkværdige i, at hverken Laura, Tobias eller Rikke møder hinanden, da de i filmens begyndelse kommer til atelieret, selvom de tilsyneladende er der på samme tid. 

Analysen af de filmiske virkemidler kan altså med fordel tage udgangspunkt i en række konkrete æstetiske iagttagelser, der kan anvendes til at undersøge handlingens rum, personer og personrelationer og til at diskutere, hvordan filmens fremstilling af forholdet mellem virkelighed og fantasi samt fortid og nutid kan forstås. I en værkintern analyse kan også filmens tematik og præmis, dens cirkulære dramaturgi og herunder legen med tidsplaner inddrages. 

Fremkaldt kan desuden indgå i et teoretisk/analytisk forløb med andre film, som udfordrer og udvisker grænserne mellem virkelighed og drøm. I den sammenhæng vil det være relevant at inddrage Nikolajs arbejde som fotograf: Hvilken betydning har hans arbejde for hans forhold til virkeligheden? Hvilken rolle spiller de forskellige slags fotografier, som optræder i filmen? Og hvilke betydninger er knyttet til atelieret som location? 

Eksempler på nyere spillefilm, der leger med drøm/fantasi/virkelighed, er bl.a. ”Den sjette sans” (M. Night Shyamalan, 1999), ”Fight Club” (David Fincher, 1999), ”Memento” (Christopher Nolan, 2000) og ”Vanilla Sky” (Cameron Crowe, 2001). Sidstnævnte i øvrigt en genindspilning af den spanske film ”Abre Los Ojos” (Alejandro Amenabar, 1997). 

DANSK 

Det korte format og muligheden for at benytte forskellige analysetilgange gør Fremkaldt meget velegnet til at indgå i det litterære og det mediemæssige stofområde i danskundervisningen. 

I forbindelse med det litterære stofområde vil filmen kunne anvendes i tematisk læsning om f.eks. identitet, fortid/nutid, virkelighed/drøm, kærlighed/erotik, ligesom den vil kunne indgå i arbejdet med tekster fra 2000-tallet (jf. læreplanens krav om arbejde med tekster fra de seneste fem år). Her peger den med sin skildring af især Nikolaj på en tendens i tiden til at lade grænserne være i opløsning – både i forhold til identitet (hvem er Nikolaj?) og i forholdet mellem fortid/nutid og virkelighed/drøm. 

Fordi filmen så klart lægger op til at skulle tydes og fortolkes, og fordi spørgsmålene undervejs hober sig op hos seeren, er det oplagt at gøre en dyd ud af netop dette aspekt i undervisningen – og sætte eleverne i gang med både at formulere og besvare deres egne spørgsmål (spørgsmålene kan f.eks. formuleres i grupper og sendes videre til andre grupper, som skal besvare dem og underbygge deres svar med konkrete iagttagelser i filmen). Det kan være spørgsmål som: Hvem er Nikolaj i virkeligheden? Og Laura? Og Tobias? Kan Tobias ses som en udspaltet side af Nikolaj? Hvordan skal man forstå parallellen mellem Nikolajs fotografi og Tobias’ maleri? Hvilke forskellige planer udspiller filmen sig på? Hvad er de forskellige arenaer billede på? Foregår filmens handling i virkeligheden i hovedet på Nikolaj – er det blot en visualisering af hans fascination? Hvordan fremstilles de to kvinder Rikke og Laura, og hvad repræsenterer de hver især i Nikolajs liv? Er Laura en drøm om og en længsel efter ungdom, sanselighed og vildskab, der dukker op midt i den overgangsfase, Nikolaj befinder sig i, hvor det fornuftsbetonede redebyggeri med Rikke er ved at overmande ham? Og er det derfor faktisk sig selv, Nikolaj leger gemmeleg med i filmens slutning? 

I forbindelse med det mediemæssige stofområde lægger en værkintern analyse af Fremkaldt (som omtalt ovenfor under mediefag) op til at arbejde med forholdet mellem personerne og virkelighed/drøm, jf. læreplanens krav om inddragelse af fiktionsgenrer. Men filmens mange æstetiske kvaliteter og markante formsprog gør det også muligt at arbejde med ’mediesproglig karakteristik’ og ’medieanalytisk terminologi’. 

Ganske ofte kan levende billeder i danskundervisningen fungere som en dåseåbner til en række grundlæggende danskfaglige begreber. Og også her er det let at bruge filmen til at arbejde med basale analytiske forhold som personkarakteristik, billedplan/realplan, komposition, spejling. Endelig er det særdeles relevant at gå på opdagelse i sammenhængen mellem filmens formsprog og dens indhold. 

Filmen kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser – og på alle klassetrin.

Tværfagligt

Filmen er først og fremmest anvendelig i undervisningsforløb inden for det humanistiske fakultet. Den kan bruges i at-forløb om f.eks. emner som kærlighed, identitet, drøm og virkelighed (fra en danskfaglig eller mediefaglig vinkel).

Litteratur og links

Imdb om ”Fremkaldt”: 
http://www.imdb.com/title/tt1117972/  

Lille anmeldelse i Information: 
http://74.125.77.132/search?q=cache:ut2PW2WtJ0QJ:www.information.dk/168891+%22fremkaldt%22+zahle&cd=9&hl=da&ct=clnk&gl=dk