Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

Undervisning

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
Søg i klassetrin og fag
til
0 resultater fundet

Skål Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

Dokumentarfilmen ’Skål’ følger den 21-årige Dania O. Tausen, der er flyttet til Torshavn fra Færøernes bibelbælte. Den talentfulde sangerinde må bygge bro mellem hjemstavnens traditionsbundne, kristne fællesskab og hovedstadens moderne ungdomsliv med kæreste, venner, øl og fester på det lokale værtshus.

I starten af ’Skål’ færdes Dania hjemmevant i bedsteforældrenes religiøse hjem og bærer en central rolle i det kristne ungdomskor. Danias kristne værdisæt med forbud mod sex før ægteskabet er dog under pres. Dania har i et år holdt forholdet til den syv år ældre Trygvi Danielsen skjult. Han har under sit kunstner-alias Silvurdrongur (Sølvdreng) vakt opsigt på Færøerne med sine grænseoverskridende og profane rap-tekster.

’Skål’ er et intimt dokumentarisk portræt af Danias splittelse. Med håndholdt kamera skildrer filmen Danias liv med familie, kor, veninder og kæresten Trygvi. Samtidig rummer ’Skål’ også storslåede panorama-billeder af den færøske natur.

Foto: Cecilie Debell

Danias tvivl og søgen efter svar udmønter sig i rastløse ture med en skramlet bil. Køreturene gennem menneskeskabte tunneler og det færøske landskab bliver Danias frirum fra hendes traditionelle baggrund. Sang, musik, kys, nærvær og konkrete sansninger fylder bilen og filmens mange køreture. 

’Skål’ er en poetisk dokumentarfilm med fokus på den personlige skildring af at være tilstede. Som søgende individ på jagt efter identitet og kropslige erfaringer. Den handler om tilstedeværelse og subjektive følelser fremfor logiske handlinger. ’Skål’ handler om at være ung og omgivet af forventninger og uforløste længsler. Hvor søger man svar? Hos forældre, menigheden, veninder eller hos sin kæreste? ’Skål’ fremstiller Dania og Trygvi som to kunstneriske sjæle, der drømmer om digte med ’stolte strofer og ærlige vers’ i et oprør med konservative normer. 

Ø-samfundets stillestående kristne fællesskab og de storslåede landskaber står i kontrast til ungdommens famlende førstegangsoplevelser og trang til at skabe deres eget. Denne kontrast afspejles i stilen med statiske totalbilleder på den ene side over for intime nærbilleder, håndholdt kamera og hårdere klip på den anden side.

’Skål’ er et festskrift for ungdommens mod til gå egne veje.

Se Klip 1 med Danias oplæsning af digtet 'Skål'

 

Særfagligt

’Skål’ er særligt velegnet til dansk på A-niveau i et tematisk forløb om ungdom, hvor ’krop og identitet’ bliver centralt i den skriftlige opgave.

Dokumentaren ’Skål’ er desuden oplagt som værklæsning i et forløb om dokumentargenren i dansk A.

Kernestofområder

  • Filmanalyse med fokus på filmiske virkemidler og dramaturgi
  • Dokumentariske fortælletyper
  • Autenticitetsmarkører
  • Globale kompetencer
  • Samspil mellem individ, kultur og samfund
  • Værkanalyse, eventuelt som del af dokumentarforløb

Faglige mål

  • Arbejde med dokumentartekster
  • Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
  • Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
     

Opgaver og øvelser

Opgaverne i det følgende er udarbejdet til dansk A. Mange af arbejdsspørgsmålene vil dog også kunne fungere i mediefag på både B- og C-niveau.

Opgaver under filmen:

Klassen inddeles i fem grupper, der hver får ansvaret for ét af nedenstående fokusområder. Sørg for at skrive ned undervejs og noter de scener, der kan fungere som dokumentation til det enkelte fokusområde.

  1. Hvordan skildres Dania?
  2. Hvordan skildres Trygvi?
  3. Hvordan skildres ungdommen?
  4. Hvordan skildres de voksne?
  5. Hvordan skildres naturen?

Opgaver efter filmen:

Arbejdsopgave 1: Opsamling på fokusområder
Hver gruppe samler deres respektive notater og vælger tre skærmbilleder (screen dumps), der er illustrative for deres fokusområder. Fremlæggelse i klassen.

Arbejdsopgave 2: Dokumentarens emne
Dokumentargenren er overordnet kendetegnet ved, at den:

  1. handler om virkeligheden / noget, som faktisk har fundet sted.
  2. handler om virkelige mennesker.
  3. er fortællinger om, hvad der sker i den virkelige verden.

Undersøg i grupper:

  • Hvad handler ’Skål’ om?
  • Hvad er det for nogle mennesker, som ’Skål’ portrætterer?
  • Hvad er der for nogle fortællinger, som ’Skål’ viser fra den virkelige verden?

Fremlæggelse i plenum i klassen.

Arbejdsopgave 3: Næranalyse
Formålet med arbejdsopgave 3 er, at eleverne skal arbejde næranalytisk med dokumentarens form og stil. Det er derfor vigtigt, at eleverne noterer tidskoder og dokumenterer deres analyse og fortolkning med konkrete nedslag i dokumentaren. Klassen inddeles i nye grupper, der arbejder med hvert sit af følgende fire fokusområder. 

a) Portræt af Dania
Find eksempler på filmiske virkemidler, der iscenesætter Dania og hendes søgen efter identitet.

Foto: Cecilie Debell

b) Autenticitetsmarkører
I vejledningen til dansk A står der følgende i afsnittet om autenticitetsmarkører (’2.2.11 Dokumentargenren’):

”Hvad får en tekst til at fremstå som virkelig eller troværdig? I en dokumentarfilm kan det fx være et håndholdt kamera, der understreger, at journalisten er tilstede nu og her. Eller det kan være reallyd, der viser, at det er optaget ”on location”. Begge dele er eksempler på autenticitetsmarkører i den konkrete sammenhæng. De konsoliderer dokumentarfilmens faktakontrakt. I andre sammenhænge kan et rystet kamera have andre effekter. Det kan fx være en krigsscene i en spillefilm eller en reklame. Her er formålet med det håndholdte kamera at skabe dynamik og måske også at markere realisme, men det støtter ikke op om nogen faktakontrakt. Det er fx i sådanne tilfælde, at begrebsparret fakta- og fiktionskoder kan komme til kort, eftersom det håndholdte kamera i den terminologi hører til blandt faktakoderne. Begrebet autenticitetsmarkør indebærer således, at betydningen af et virkemiddel altid er kontekstafhængigt. Derfor kræver det mere indgående analyse af teksten og ofte en undersøgelse af parateksterne dvs. de tekster, der omgiver analyseteksten. Med ’autenticitetsmarkører’ spørges til, hvad der medvirker til at gøre den konkrete faktatekst troværdig.”

Gruppens opgave er:

  • at forklare betydningen af begrebet ’autenticitetsmarkører’.
  • at vurdere, hvad målet er med eventuelle fiktive passager og aktiv iscenesættelse i ’Skål’. Hvad er vinklingen på emnet?

Foto: Troels Rasmus Jensen

c) Komposition og fortællerforhold
Fire gange i dokumentaren (se nedenstående klip) optræder der en ældre mand, der er placeret med udsigt over byen. Hvad fortæller han (indhold), hvordan iscenesættes han (form), og hvem er han (budskab)?

 

 

 

d) Kunstens rolle
Dania og Trygvi optræder med sange og digte i dokumentaren.
Hvad handler sangene/digtene om (indhold), hvordan er scenerne med sange/digte iscenesat (form), og hvordan skal vi forstå Dania og Trygvis tekster (budskab)? 
Vurder kunstens muligheder for at gøre oprør.
Arbejdet med arbejdsspørgsmålene afsluttes med fremlæggelser i matrixgrupper.

Foto: Cecilie Debell

Arbejdsopgave 4: Skriftlig opgave
Analyserende artikel
Titel: Krop og identitet 

Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger fremstillingen af krop og identitet. I din artikel skal du analysere og fortolke dokumentarfilmen ’Skål’ (2021).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

  • at analysere og fortolke de virkemidler, dokumentaren anvender til at iscenesætte Dania O. Tausen med fokus på emnet for artiklen: krop og identitet.
  • at perspektivere til ét eller flere eksempler på fremstillinger af krop og identitet i litteratur, film eller dokumentar. Du kan eventuelt inddrage artiklen: Kasper Madsbøll Christensen ’Dania vil forny religion på Færøerne: ’Mange oplever det som provokerende’’ (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/dania-vil-forny-religion-paa-faeroeerne-mange-oplever-det-som-provokerende), publiceret på dr.dk d. 20. april 2021, i din besvarelse.
  • at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.  

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Elevtid: 5 timer
 

Tværfagligt

’Skål’ er velegnet til fler- og tværfaglige forløb, hvor dansk arbejder sammen med eksempelvis mediefag, samfundsfag, religion, psykologi og historie. 

’Skål’ kan med fordel bruges i forbindelse med undervisning i FN’s verdensmål nr. 5: Lighed mellem kønnene.

I mediefag kan man arbejde på både B- og C-niveau med dokumentargenren, næranalyse eller coming-of-age-genren.

I samfundsfag kan man arbejde med ’Skål’ i forbindelse med fx identitetsdannelse. Ligesom man i samfundsfag eller historie kan sammenligne Færøernes abortlovning fra 1956 – som bliver nævnt i ’Skål’ – med den danske abortlovning fra 1970.

Se Klip 2 om Færøernes abortlovgivning

Links og litteratur

BØGER

  • Granild, Dorte & Wolfhagen, Mette: ’Dox’. Lindhardt & Ringhof 2016.
  • Lysne, Anders & Schucany, Neel: ‘Ungdom - forløb i medier’. Lindhardt & Ringhof 2017.

ARTIKLER

LINKS

FILMISKE VIRKEMIDLER