Vesterbro Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

”Fuck, Martin…Please, jeg tror, der er gået noget galt.”

Det er de første ord, Julie siger i Michael Noers dokumentarfilm, mens vi i nærbilleder ser hende panisk og grædende. Hvad der er sket afsløres ikke før meget senere i filmen, men dramaturgisk har 'Vesterbro' med denne start fået en klo i tilskueren.

'Vesterbro' er et intimt og levende portræt af kæresterne Julie og Martin, som er i begyndelsen af 20’erne. De er naboer til instruktøren Michael Noer, som er blevet udstyret med et kamera og en opfordring til at filme dramatiske begivenheder i deres hverdag. Og det gør de så begge to, men i særdeleshed Julie, over et års tid.

Hun har kameraet med alle steder – i sengen med Martin, når der kysses og kæles, når hun tager både graviditetstest og fortrydelsespille, når der festes igennem. Men også da hun konfronterer Martin med, at hun har hørt, at han har været hende utro, da Martin overfaldes af en junkie på Istedgade og kameraet ryger på jorden, mens han selv ender på Rigshospitalet med en smadret kæbe og skal opereres. Og kameraet er også med, da det unge par forlader Vesterbro og realiserer deres rejsedrømme i New York og Mexico. Det er netop i Mexico, vi får et pay off på filmens start. Julie befinder sig alene på et hotelværelse, fordi Martin er forsvundet. Det viser sig, at han er blevet truet med kniv, slået og kørt rundt til forskellige banker for at hæve penge. I en hytte på stranden i Mexico runder Martin filmen af med at gøre status over rejsens betydning. Han synes ikke, det er helt let at sætte ord på, men han har lært en masse – om livskvalitet og livsglæde.

Foto: Jon Nyholm / Copenhagen Bombay

Julie og Martins liv er hektisk og voldsomt, men 'Vesterbro' er meget mere end følelsesmæssige og dramatiske højdepunkter. Det er også dagligdagens småsnak, glæder, problemer, bad i brusekabinen, fnis, mobilsladder, drillerier, fodbold i gården, gråd i dynen, særheder og små magtspil. Ved at følge Julie og Martin gennem hverdagens op- og nedture og deres forskellige måder at tackle dem på giver filmen tilskueren en stærk følelse af at komme tæt på tæt hold. Det kommer fx til udtryk i en herlig scene, hvor Julie skal udfylde en visa-ansøgning på nettet forud for turen til New York, men hidser sig mere og mere op over Martins ubekymrede stil. Imens griner Martin bag Julies ryg til kameraet af hendes overseriøse og kommanderende tone.

'Vesterbro' er en intim dokumentar, hvor kameraet i størstedelen af filmen rettes mod de to personer, der også optager den. Kameraet bliver, især for Julie, en fortrolig, hun kan betro sig til. Sommetider er hun mere ærlig over for kameraet end over for sin kæreste. Som da hun taler i telefon med Martin, men ikke vil fortælle ham, at hun er ked af det, selvom kameraet afslører, at hun lyver, da hun lægger på og græder. Men også Martin indvier kameraet i sin angst for at ligge i mørket og skulle sove.

Filmen kommer meget tæt på de to unge. Den indfanger ærligt og med nærvær deres ømhed, kys, tårer, angst og kroppe.

Intimiteten, nærværet og de dramatiske episoder i Julie og Martins liv understreges vældig godt af den visuelle stil: det urolige og dynamiske håndholdte kamera, zooms, jumpcuts og nærbilleder. Desuden er der indlagt små, men markante montager med smukke billeder fra Vesterbro, der fungerer som poetiske mellemspil og skaber pauser og ro til tilskuerens eftertanke og fortolkning. På lydsiden spiller filmens originalmusik fornemt sammen med billedsidens handling.

Særfagligt

Mediefag

'Vesterbro' kan indgå i forløb om dokumentarfilm på C- og B-niveau, og med sit fokus på det intime og personlige vil den også let kunne indgå i arbejdet med tendenser i nyere dansk dokumentarfilm.

Genremæssigt kan 'Vesterbro' betegnes som en intim dokumentarfilm, og den kan både bruges til at indkredse genrens karakteristiske træk og danne afsæt for en række af de spørgsmål og diskussioner, genren lægger op til: kameraets rolle og funktion (herunder det metaplan, som det tilføjer filmen), forholdet mellem privat og offentlig, brugen af fakta- og fiktionskoder, inddragelsen af tilskueren i historien.

'Vesterbro' har en spændende æstetisk stil, som det vil være oplagt at undersøge nærmere. Dels er der de videodagbogs-lignende optagelser, som Julie og Martin står for, men derudover optræder der ind imellem et kamera, der indfanger begge hovedfigurer, ligesom de omtalte poetiske billedmontager fra Vesterbro også udgør et vægtigt bidrag til filmens stil. Derudover understreger lydsporet stemningerne og følelsesregistret i Martin og Julies liv. En analyse vil kunne vise, hvordan de forskellige elementer hver især og sammen medvirker til at skabe en oplevelse af intimitet og nærvær.

Michael Noer har lavet flere film (se under 'Litteratur og links'), og det er også muligt at lave et auteur-forløb, hvor især hans måde at skildre virkeligheden på kan stå i centrum.

Foto: Jon Nyholm / Copenhagen Bombay

Dansk

'Vesterbro' kan indgå i arbejdet med både det litterære og det mediemæssige stofområde.

I tilknytning til det litterære stofområde kan filmen indgå i tematisk læsning af emner som ungdom og overgangen fra ung til voksen, livet i storbyen, køn og kærlighed. Med sin nærgående skildring af det personlige og private vil den også kunne bruges til diskussioner af forholdet mellem privat/offentlig samt tendenser i ny kunst.

I danskfagets mediefaglige stofområde er kernestoffet blandt andet 'dokumentargenrer' og 'et værk i form af et større afrundet medieprodukt'. Her er Noers 'Vesterbro' et godt bud på begge dele, idet den både form- og indholdsmæssigt lægger op til arbejdet med dokumentargenren. Det vil for eksempel være relevant at arbejde med genren (den intime dokumentar), fortælleforhold, filmens opbygning/dramaturgi, personernes selvfremstilling og tematik. De filmiske virkemidler og deres effekt kan undersøges, eventuelt med særligt henblik på deres betydning for tilskuerens oplevelse og forståelse af det at være ung (og på tærsklen til at blive voksen).

'Vesterbro' handler om virkelige personer, men i fremstillingen af dem, bl.a. i dokumentarens opbygning, ser vi en tydelig brug af strategier fra fiktionens verden. Brugen af fakta- og fiktionskoder vil derfor også i en danskfaglig sammenhæng kunne indgå som et element i analysen.

Endelig er filmens metaniveau (filmen tematiserer det, at selve filmen bliver til) og den rolle, kameraet spiller for personernes selvforståelse og selvfremstilling – og for tilskuerens forståelse af dem – også et spændende aspekt, der kan arbejdes med i undervisningen.

Filmen er anvendelig på alle gymnasiale uddannelser – og på alle klassetrin. Men filmens fulde potentiale vil være lettere at udfolde på de højere klassetrin.

Tværfagligt

Filmen er anvendelig i undervisningsforløb inden for humaniora. Den vil kunne bruges i AT-forløb med en danskfaglig eller mediefaglig vinkel om fx ungdom, storby, kærlighed, metakunst, fakta/fiktion.

Litteratur og links

Mere om filmen og instruktøren

Opslag om 'Vesterbro' i Filminstituttets Filmdatabase:

Opslag om Michael Noer i Filminstituttets Filmdatabase:

Artiklen 'Pervers dokumentarisme' (17.3.2008) i Information af Mathilde de Brancion. Artiklen handler om instruktøren Michael Noer og Julie Pedersens DOXWISE-projekt, hvor unge lægger deres videodagbøger ud på nettet:

Blog med omtale af Noers film:

Anne Jerslev: 'Vesterbro' – anmeldelse af Noers film i Filmmagasinet Ekko nr. 41, maj-juli 2008.

Artikler om den intime dokumentar

Jakob Høgel: 'Nærvær og distance i personlige film', trykt i Filmmagasinet Ekko nr. 10-11, december 2001.

Anne Jerslev: 'Den intime dokumentar', trykt i Kosmorama, Tidsskrift for filmkunst og filmkultur, nr. 229, sommer 2002 (i en lidt anden version også trykt som kapitel 5 i Jerslevs bog 'Vi ses på tv – medier og intimitet', Gyldendal 2004).

Temanummer om 'Den inderste grænse – det privates indtog i nye dokumentariske former' i Filmmagasinet Ekko nr. 8, maj 2001.

Jakob Høgel: 'Så fjern så nær', trykt i Filmmagasinet Ekko nr. 25, november 2004 – artiklen giver overblik over nogle yderpunkter i den danske dokumentarisme: det helt store vue eller meget tæt på enkelte personer.

Artikler om dokumentarer

Temanummer om Danske DOX i Filmmagasinet Ekko nr. 28, juni-juli 2005.

Lars Movin: 'Dokugenerationen' med portrætter af fremtrædende danske dokumentarister – herunder portræt af Michael Noer med omtale af bl.a. 'Vesterbro'. Filmmagasinet Ekko nr. 43, november-december 2008.

Olsen & Schou (red.): 'Levende Billeder', Systime 2007 (om fakta- og fiktionskoder).

Supplerende film

Andre film af Michael Noer:


Andre intime dokumentarfilm:

  • Linda Västrik: Far og jeg (1998)
  • Dorte Høeg Brask: Min elskede (2002)