Film: Et sprog uden grænser

- undervisningsmaterialer
Lærer

Film: Et sprog uden grænser

Her er samlet en række undervisningsmaterialer med fokus på kulturmøder, integration og dansk som andetsprog.

En stor del af materialerne er blevet til som en del af projektet 'Film: Et sprog uden grænser', der ser på, hvordan film kan styrke børn og unges samtale om og forståelse af forskellige samfund og kulturer. Det er et projekt, som Det Danske Filminstitut har udviklet i samarbejde med Vision Kino (Tyskland) og Det Britiske Filminstitut (England). 
Du kan læse mere om projektet her.

Undervisningsmaterialer

Basismateriale

Dette materiale anbefaler vi at læse først. Det indeholder information om projektets filmpædagogiske afsæt, ideer til undervisningen og refleksioner til læreren. Samtidig er materialet tænkt som en generel vejledning, så man med dette materiale ved hånden kan arbejde med andre film efter eget valg. Man kan også godt bruge materialerne til de forskellige film alene.

Materialer til seks spillefilm

Materialerne til de enkelte film indeholder afsnit om film og handling samt opgaver til brug før og efter filmen. Opgaverne er både af tematisk og filmæstetisk karakter. Alle materialer indeholder også elevark.  

Materiale til tre kortfilm

Materialet dækker alle tre kortfilm og er opbygget på samme måde som spillefilmsmaterialerne.

Materialer til dansk som andetsprog

Disse materialer er til lærere, der giver basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser, på modtagehold eller på asylskoler. Materialerne tager udgangspunkt i en række korte animationsfilm og indeholder sproglige aktiviteter, der er tæt knyttede til filmene og deres handling.

Guide til at se film med flygtninge- og asylbørn

Denne guide henvender sig til folk, der arbejder med flygtninge- og asylbørn. Den giver gode råd om at vælge den rigtige film og tale om den.