Mugge & hans mærkelige hjerne Lærer

Hjem

Introduktion og formål

Materialet har til formål at sætte fokus på venskab og modet til at være dig selv. Eleverne skal gennem en række refleksioner og øvelser komme frem til, hvad der er vigtig for, at de trives i skolen.

Dansk efter 2. klassetrin

Kompetenceområde: Kommunikation 
Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog, krop og drama.

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse.

Dansk efter 4. klassetrin

Kompetenceområde: Kommunikation 
Kompetencemål: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder: Dialog, krop og drama.

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder: Oplevelse og indlevelse, undersøgelse.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin

Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv.
Færdigheds- og vidensområder: Sundhedsfremme, rettigheder, personlige grænser og følelser.

Foto: Zentropa/New Creations

Film og forforståelse

Om filmen

‘Mugge & hans mærkelige hjerne’ er lavet af Mikael Wullf og Anders Morgenthaler, og der er lidt at grine af for alle aldre. Deres karakteristiske grovkornede jargon skinner tydeligt igennem i filmen, som bevæger sig i et meget karikeret univers. Wullfmorgenthaler, som duoen også kalder sig, har striben af samme navn i Politiken og har lavet flere programmer til DR.  Derudover har de skabt karakteren Flodhesten Dolph, som også bliver hyldet i filmen. Filmen tager udgangspunkt i bogen af samme navn, som med fordel kan læses i forbindelse med, at I ser filmen.

Filmen er interessant i undervisningssammenhæng, fordi det netop er skolen og skolelivet, der er omdrejningspunktet for handlingen. Venskaber og fællesskaber bliver både sat på prøve og styrket i et skoleliv. Et centralt tema for filmen er, om eleverne skal passe til skolen, eller om skolen skal passe til eleverne?

Filmen er en filmatisering af bogen 'Mugge og hans mærkelige hjerne', som er anden del af serien om Mugge. Første bog hedder 'Mugge & vejfesten'. Fordyb jer i andre filmatiseringer med materialet Filmatiseringer. 

Foto: Zentropa/New Creations

Filmens credits

Titel: Mugge & hans mærkelige hjerne
Produktionsland og -år: Danmark, 2022
Instruktion: Anders Morgenthaler og Mikael Wulff
Manuskript: Anders Morgenthaler, Mikael Wulff og Pernille Bønlykke Toustrup
Længde: 84 min.
Distribution: Nordisk Film Distribution A/S
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for alle
Find Medierådet for Børn og Unges vurdering her.

Medvirkende (stemmer):
Mugge: Jens Jacob Tychsen
Andre: Stephania Potalivo, Mick Øgendahl, Iben Hjejle, Nicolaj Kopernikus, Mia Lyhne.

Handling

Mugge går på Basserup Kommuneskole og er en glad og opfindsom dreng. Første dag efter sommerferien skal eleverne til en prøve. Det viser sig, at Mugge har en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere. Hele systemet går i panik, og lærerne er meget bekymrede for Mugges fremtid og sender ham i en specialklasse. Skolen er blevet et trist sted for Mugge, og han starter derfor sin egen skole. En skole, hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner og fri fantasi. Han døber skolen Friheden

Foto: Zentropa/New Creations

Mugges veninde Sofia er skoletræt, og hendes mor er bekymret for hendes indsats i skolen. Hun sender Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd. Da konkurrencen 'Kommunemesterskabet i skole' bliver udskrevet, optrappes konflikten mellem Mugge og Sofias yderligere. Begge skoler kommer i finalen, og nu skal Sofia og Mugge kæmpe mod hinanden. 

Men finaledysten bliver pludselig afbrudt, da en kæmpe puddel angriber byen. Sofias far, der gerne vil være styrtende rig i en fart, har fået fingre i en maskine, der kan lave hundehvalpe. I sin iver efter at tjene penge laver han en kæmpe puddel. Men han kan ikke styre den, så nu må eleverne i fællesskab prøve at stoppe den. 

Foto: Zentropa/New Creations

Sofia og Mugge bliver gode venner igen, da de må stå sammen og bruge deres hjerner for at sejre over hunden. Begge skoler ender med at vinde konkurrencen, og skoleinspektøren Connie Lauritsen drager følgende konklusion: “Den bedste skole er den, hvor der både er disciplin og udfordringer, men også kreativitet og plads til mærkelige hjerner”. Hun erklærer Basserup Kommuneskole for en skole for alle.

Elevdelen lægger op til en refleksion over, hvad der fører til filmens vendepunkter, hvor handlingen tager en ny retning. Brug filmklip og billeder til at understøtte hukommelsen, så eleverne får de vigtigste vendepunkter med. 

Temaer

Vær den, du er

Mugge er en glad og nysgerrig dreng, men da han ikke kan få lov at være den, han er, påvirker det hans humør meget. Så meget, at han mister lysten til at “losse en bold ad helvedes til”, som bl.a. er et tegn på Mugges trivsel. Flere gange i filmen slukkes lyset i Mugges øjne, da hans frihed og kreativitet tages fra ham. Mugge er i virkeligheden lige, som han skal være, men han passer ikke ind i systemet, og hans hjerne er for mærkelig til at komme i en kasse. Mugges hjerne er hans styrke i venskabet med Sofia, men den er et problem i skolen. Hans mærkelige hjerne bliver dog til sidst det, der redder ham. Det er dén, der får alle de mærkelige, men gode ideer. Den hjælper ham, også når det går allerværst.

I klip 1 bliver vi præsenteret for den glade og opfindsomme Mugge.

KLIP 1 

Venskab

Sofia og Mugge virker uadskillelige i filmens start. De er meget forskellige, men de nyder hinandens selskab og påfund. Det er deres forhold til skolen, der får dem til at glide fra hinanden. Sofia keder sig og er skoletræt, mens Mugge er positiv og elsker skolen. Da Sofias mor melder hende til Killer Instinct School System, og Mugge starter i specialklasse, bliver rollerne vendt om. Sofia bliver stræbsom og har ikke tid til Mugge, og han mister lysten til at gå i skole. Deres omgivelser ender med at støde dem fra hinanden, og de bliver uvenner. Mod filmens slutning indser de, at deres forskelligheder er en fordel (som det jo altid har været), hvilket binder dem endnu mere sammen.

Foto: Zentropa/New Creations

Filmsprog

Filmiske virkemidler

Eleverne skal undersøge, hvordan de filmiske virkemidler lys, farver, lyd og musik underbygger filmens handling og stemning. Filmen skifter stemning flere gange undervejs, fx når Mugges humør skifter. Eleverne skal to og to se på klip og billeder sammen. Bagefter skal de diskutere spørgsmålene og komme med et svar (eventuelt med opsamling i klassen).

Lyd

Da Mugge bliver testet i klip 2, kan man høre en masse mærkelige bip-bip lyde fra maskinen. Man kan fx også høre faretruende musik, lyden af røg og gnister og lærerindens skrig, da maskinen eksploderer, mens Mugge taler lystigt videre.

KLIP 2 


I klip 3 er der mange baggrundslyde, der forstærker Mugges sindsstilstand. Hans frustrationer bliver fx underbygget af lyden af et trafikuheld med hvinende bremser, råbende mennesker og biler, der rammer ind i hinanden. Da han kommer hjem, sparker han døren op med et kæmpe brag, der markerer hans vrede.

KLIP 3


I klip 4 skal Fregne undervise og sætter sig i skrædderstilling. Både billed- og lydside underbygger den meditationsagtige stemning. En høj gongong starter og slutter hans oplæg om tungen. Citronen bliver derimod ledsaget af mere hip-hop agtig musik, der understreger hendes cool personlighed.

KLIP 4


I klip 5 bliver vi præsenteret for Sofias nye skole. I starten af klippet danser Sofia til noget ungt, elektronisk musik, men da Sofias mor viser hende en reklame for den nye skole, skifter musikken. Killer Instinct School System er militant og autoritær i sit udtryk, og musikken er voldsom og domineret af høje trommer.

KLIP 5 

Lys og farver

Lyset og farverne underbygger stemninger og fortæller både noget om stemningen i scenen og personligheden hos karaktererne

  1. Faren er i en babyblå pyjamas og er næsten som et lille barn. Det underbygger det barnlige i karakteren, som fylder en del. Det afdæmpede, men varme lys giver en fornemmelse af tryg morgen og solopgang.  
  2. De lyse og glade farver i værelset (blå, hvid, grøn, pink), og den blå himmel uden for vinduet gør hele billedet lyst. Sofia er glad og danser ubekymret og selvsikkert omkring. 
  3. Himmelen er domineret af grå skyer, og stemningen er mørk og dunkel. Sofia er nu klædt i en sort skoleuniform ligesom flere af de andre børn på billedet. Citronens gule heldragt er næsten skjult i baggrunden.
  4. Den lyserøde puddel afdramatiserer monstret og gør det mere fjollet og børnevenligt. Himlen er meget mørk og brænder nærmest som et tegn på tingenes tilstand.

Dramaturgi

Filmen følger berettermodellen med anslag, midte og udtoning. Der er flere vendepunkter i filmen, som elevdelen også behandler. Her skal eleverne to og to se forskellige klip og tale om, hvad der sker. Nogle af de vigtigste vendepunkter er:

  1. Da Mugge bliver testet, opstår Mugges reelle problemer. Hans hverdag forandrer sig, og han mister sit humør og troen på sig selv.
  2. Mugge synes, det er fedt at have en mærkelig hjerne, men finder ud af, at det er et problem. Det gør Mugge indelukket og ked af, indtil han koger over og gør noget ved det.
  3. Mugge sejler i bliv-glad-kano og møder Weirdoen. Han er helt sig selv og giver Mugge troen på, at der også er plads til ham og hans mærkelige hjerne. Det er systemet, den er gal med, ikke Mugge. Han starter derfor sin egen skole, Friheden.
  4. Da Sofia starter på Killer Instinct School System, glider hun og Mugge fra hinanden. Sofia bliver mere fokuseret på skolen og dens hardcore faglighed og disciplin. Det er det diamentralt modsatte af, hvad Mugge vil. Han vil ikke passe ind i en skole, han vil have, at skolen skal passe til ham. En ydre “fjende” får dem til at se værdien af deres venskab igen.
  5. Konkurrencen 'Kommunemesterskabet i skole' bliver udskrevet. I starten af finalen dyster skolerne mod hinanden, men da de bliver invaderet af en kæmpepuddel, må de slå kræfterne sammen for at besejre den.
Foto: Zentropa/New Creations

Genre (3. - 4. klasse)

‘Mugge & hans mærkelige hjerne’ er en rendyrket komedie, og humoren spiller en tydelig rolle i formidlingen af filmens temaer. En komedie skal først og fremmest få os til at grine og vil ofte handle om, at orden møder kaos. Den overdriver mange ting, og personerne er også meget forskellige – de står i kontrast til hinanden. 

Eleverne skal tale om, hvad der får dem til at grine og finde træk ved filmen, der er kendetegnende for komediegenren. Fx:

  1. Mugge skaber kaos i den ellers ordentlige skole
  2. Sofia og Mugge er meget forskellige. De er ikke lige gamle, de er pige og dreng, de ser forskellige ud og kommer til at gå i hver deres skole.
  3. Det er overdrevet at have femlinger, som desuden gør ekstreme ting. Den kæmpe store lyserøde puddel er også overdrevet, og det samme er Fregnes ekstremt lange tunge. 

Videre arbejde

Tværfagligt projekt – Byg din drømmeskole

Én af filmens pointer er, at eleverne skal være medskabere af deres egen skole og fremtid. De skal ikke passe ned i en kasse, som skal ind i en skole. Skolen skal tage udgangspunkt i børnene. 

Lad eleverne i grupper komme med bud på, hvordan de synes, at skolen skal være. Lav fx et skema med elevernes ønskefag. Lav en beskrivelse af de fysiske rammer, der også kan bygges som en model i fx håndværk og design eller billedkunst. Naturligvis kan man også tegne sit bud på en ønskeskole, og eleverne kan eventuelt fremlægge tegningen og tankerne bag den.

Mobning

“Mobning er ikke cool” bliver der sagt i filmen, men filmen har flere eksempler på mobning. De fleste voksne i filmen får udstillet deres fejl og mangler, og man kan roligt sige, at personalet på skolen er udsat for mobning. Diskutér, hvad mobning er og forskellen på mobning og drilleri. 

Hvordan forstår eleverne det, når de voksne i filmen gøres fortræd eller nedgøres? Er det sjovt eller ej og hvorfor?

Filmatiseringer

Filmen er en filmatisering af bogen 'Mugge og hans mærkelige hjerne', som er anden del af serien om Mugge. Første bog hedder 'Mugge & vejfesten'. Fordyb jer i andre filmatiseringer med materialet Filmatiseringer. 

Foto: Zentropa/New Creations