Emojier
Introduktion
Først skal I arbejde med filmens temaer, vendepunkter og genretræk. Derefter har du mulighed for at komme med dit eget bud på, hvordan en skole skal være.
Læringsmål: I opgaverne skal I arbejde frem mod at:
- Kende og genkende lys, farver, lyd og musik som filmiske virkemidler, og hvordan de forstærker handlingen og stemningen.
- Forstå filmens dramaturgi i forhold til berettermodellen, med særlig vægt på vendepunkterne.
- Analysere filmens genretræk.
Film og forforståelse
‘Mugge & hans mærkelige hjerne’ er en komedie med masser af falde på halen-humor, men også vittigheder, der kræver lidt mere viden, for at de giver mening. Den nye skoleinspektør Connie Lauritsen taler fx meget om sit CV.
1.- 2. klasse
I klassen
- Tal om, hvad er CV er.
3.- 4. klasse
Grupper
- Undersøg, hvad et CV er. Se, om I kan forklare forskellen på et CV og en jobansøgning.
- Sofias far er iværksætter. Tal om, hvad det betyder, og hvorfor han så gerne vil tjene penge.
Handling
1.-2. klasse
To og to
Tal om:
- Hvorfor skal Mugge i en maskine, der undersøger hans hjerne?
- Hvorfor kommer Mugge i en specialklasse?
- Hvorfor bliver Mugge og Sofia uvenner?
- Hvorfor bliver Sofia og Mugge gode venner igen?
- Hvem ender med at vinde konkurrencen?
3.-4. klasse
Individuelt
- Skriv et lille referat af handlingen, hvor du med overskrifter markerer filmens start, midte og slutning.
Husk at spørge dig selv om:- Starten – Hvem handler det om, og hvad handler det om?
- Midten – Hvad er det, der skaber problemer for vores hovedperson Mugge?
- Slutningen – Hvordan bliver problemerne løst?
Temaer
Mugge
To og to
Start med at se klip 1 om Mugge.
- Tal om, hvordan Mugge er?
- Hvilket humør er Mugge i? Hvordan kan I se det?
KLIP 1
Vær den, du er
1.- 2. klasse
To og to
At gå i skole er mange ting, og det handler ikke kun om at regne og skrive. Mugge er helt sin egen og har mange skøre og sjove ideer.
Tal om:
- Hvorfor tror I, at Mugges hjerne er for mærkelig til, at han kan fortsætte i 4. klasse?
- Kan du komme i tanke om en idé, du har haft, der var for skør til skolen?
- Kan du huske et tidspunkt, hvor din hjerne var smart og hjalp dig med et problem?
3.- 4. klasse
To og to
Tal sammen om nedenstående spørgsmål, og skriv jeres svar ned.
Husk, at det kan være svært at holde fast i sine ideer og meninger, især hvis man er alene om dem.
- Hvordan får Mugge modet til at tro på, at han er god nok og ikke skal lave sig om?
- Hvad kan få dig til at tvivle på, om det du gør er rigtig?
Venskab
To og to
- Nævn noget ved din sidemakker, som kan gøre dig bedre eller dygtigere, når I arbejder sammen.
Grupper på fire
- Klip de fire emojier ud, og træk lod om, hvem der skal have hvilken.
- Fortæl nu, hvad en ven kan gøre for at få dig til at have det som din emoji: glad, vred, ked af det, fjollet. Du må ikke bruge navne, når du fortæller om, hvad dine venner gør.
- Lad billederne gå på omgang, til alle i gruppen har haft alle fire emojier.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Lyd (1.-4 klasse)
To og to
Filmen skifter stemning flere gange undervejs, fx når Mugges humør skifter. Se nedenstående klip med fokus på de lyde, der er til stede i klippene.
Se klip 2, og lyt godt efter:
- Hvordan lyder det, da Mugges hjerne bliver undersøgt?
- Hvilke lyde kan I høre, og hvorfor er de i filmen?
KLIP 2
Se klip 3, og lyt godt efter:
- Hvilke høje lyde kan I høre? Hvad fortæller lydene om Mugges humør?
- Til sidst i klippet finder Mugge ud af, at han vil lave en skole for alle. Hvordan lyder musikken og hvorfor?
KLIP 3
Se klip 4, og lyt godt efter:
- Fregnes undervisning starter og slutter med et særligt instrument. Kan du høre hvilket?
- Musikken skifter, når Citronen skal til at undervise. Hvorfor?
KLIP 4
Se klip 5, og lyt godt efter:
- Hvordan vil du beskrive musikken i reklamen for KISS (Killer Instinct School System)?
- Hvorfor er der valgt den slags musik og ikke fx en hyggelig guitar?
Klip 5
Filmiske virkemidler: Lys og farver (3.-4. klasse)
To og to
Lyset og farverne hjælper med til at fortælle det, der sker i filmen, bl.a. karakterens personlighed og stemningen i scenen.
Se på billederne herunder, og tal med din sidemakker om spørgsmålene.
Billede 1
- Hvordan fortæller lyset, at det er morgen?
- Fortæller billedet noget om, hvordan Mugges mor og far er som personer?
Billede 2
- Sofia er glad på billedet. Hvordan kan man se det på farverne og lyset fra vinduet?
- Hvordan tror I, at farverne ville blive, hvis billedet var om aftenen?
Billede 3
- Himmelen er blevet mørk og skyet. Hvad gør det ved stemingen i billedet?
- Hvad gør det ved farverne i tøjet?
Billede 4
- Hvorfor tror I, at de har valgt en lyserød kæmpepuddel som monster i filmen?
- Hvordan tror I, at scenen ville have virket, hvis det fx var en brun bjørn i stedet?
To og to
I klassen
|
Dramaturgi: vendepunkter (1.-4. klasse)
To og to
For at filmen bliver ved med at være spændende, sker der hele tiden nye ting, der skubber handlingen i en ny retning. Det kalder man vendepunkter.
Se klip 2, og tal om:
- Hvad sker der for Mugge og hvorfor?
- Hvorfor er det et vendepunkt?
KLIP 2
Se på billedet nedenfor:
- Hvor er Mugge henne?
- Mugge synes, det er fedt, at hans hjerne er helt speciel, men det bliver han ikke ved med at synes. Hvorfor?
Se klip 6, og tal om:
- Er der noget i vejen med Mugge? Er han syg?
- Hvad er det, der gør, at Mugge finder ud af, at han vil protestere?
KLIP 6
Se klip 7, og tal om:
- Hvordan ændrer det Sofia at starte på KISS (Killer Instinct School System)?
- Hvad betyder det for Sofias og Mugges venskab?
KLIP 7
Se på billedet nedenfor:
- Hvad er det, der får eleverne til at stå sammen?
- Hvordan besejrer de fjenden?
Genre (3. -4. klasse)
To og to
Filmen er en komedie, og den gør brug af flere genretræk. En komedie skal først og fremmest få os til at grine, så der skal være noget at grine af. Den handler tit om, at orden møder kaos, og den overdriver mange ting. I en komedie er personerne også meget forskellige – de står i kontrast til hinanden. De ser fx forskellige ud og gør forskellige ting.
- Tal om, hvad der får jer til at grine?
- Hvad er orden, og hvad er kaos i filmen?
- Nævn mindst to personer, som er meget forskellige? Hvordan ser de ud? Hvad gør de?
- Nævn mindst tre ting i filmen, der er meget overdrevne?
Filmklip
KLIP 1: MUGGE
KLIP 2: SKOLETEST
KLIP 3: UVENNER
KLIP 4: FRIHEDEN
KLIP 5: SOFIA SKIFTER SKOLE
KLIP 6: WEIRDOEN
KLIP 7: KILLER INSTINCT SCHOOL SYSTEM
KLIP 8: OPERA