Vi er på Nordpolen om vinteren, hvor det er mørkt døgnet rundt. Da foråret kommer, kryber en isbjørn og hendes to unger ud af deres vinterhi. De skal nå ud og jage, inden havisen smelter.

Herfra bevæger vi os trin for trin sydpå gennem forskellige klimabælter og kontinenter. Vi ser en række rovdyr jage: Arktiske ulve jager rensdyr i Nordamerika, en gepard jager Thomson’s gazeller på den afrikanske savanne, en stor hvidhaj jager søløver i oceanerne på den sydlige halvkugle, hvor også sejlfisk jager stimer af småfisk. Filmen har også blik for det komiske og kuriøse, fx en pekingands ællinger, der springer ud fra reden i et træ, paradisfuglenes parringsdans i Ny Guineas regnskove. Og der er storslåede indslag af enorme vandfald, uendelige snedækkede skove og traner, der om efteråret trækker hen over Himalayas bjerge i kulde og stor højde.

Filmen sætter særligt fokus på tre dyrearter: isbjørnen i nord, afrikanske elefanter og pukkelhvalerne i de sydlige verdenshave. Vi følger en flok elefanters udmattende vandring gennem Kalahari ørkenens støvstorme på deres vej til vandet i Okavango Deltaet. Undervejs skal de kæmpe mod mange farer, bl.a. løver, sult og tørst. Vi følger også en pukkelhval og dens unge, der svømmer de 6400 km fra de tropiske have, hvor ungen er født, til havet nær Antarktis, der er rigt på krill, hvalernes føde.

Efter at have kastet et blik på Sydpolens pingviner, vender filmen slutteligt tilbage til Nordpolen, hvor en sulten isbjørn forsøger at jage en hvalros. Det er forgæves; den sårede isbjørn giver op og kan ikke finde anden føde, fordi havisen er for tynd til at bære den.

Opgaveforslag

• Skriv (evt. i grupper) et referat af filmen. Husk at komme ind på både handling, faktuelle oplysninger og budskaber.
• Alternativt: Del klassen ind i grupper, inden I ser filmen. Hver gruppe skal fokusere på et emne og skrive referat med fokus på det emne, efter at de har set filmen – fx hvilke dyr/planter/landskaber, vi ser og fakta om klima eller migration/vandring osv. Eleverne kan evt. tage noter, mens de ser filmen.
• Skriv en artikel om filmen – fx til skolebladet. Det kan være en nyhedsartikel, der handler om, at forskning viser, isbjørnens overlevelse er truet. Det kan være en anmeldelse af filmen. Eller det kan være en debatartikel, der opfordrer til større miljøbevidsthed på skolen.

Få inspiration til at arbejde med den journalistiske form på https://aiu.dk/ og i Filminstituttets undervisningsmateriale om filmanmeldelse, som kan findes på Filmcentralen.

Klimaforandringer er et centralt emne i filmen. Vi ser, hvordan isbjørnen har svært ved at finde føde på grund af den tynde havis. Og vi oplever de konsekvenser, tørke og vandmangel har for en flok afrikanske elefanter. 'Earth' er en film, der taler til vores miljømæssige samvittighed.

Isbjørnen er i høj grad i fokus i klimadebatten, fordi dens overlevelse er tæt knyttet til havisen i de nordlige egne – omkring Nordpolen, Grønland og Svalbard. Isbjørnen fanger sæler langs isens rand og ved sælernes åndehuller. Men hvis isen på grund af stigende havtemperaturer bliver for tynd til at bære bjørnen eller forsvinder for tidligt på sæsonen, mister isbjørnen sit primære jagtområde.

Fakta om klimaændringer i Arktis

De sidste 30 år er der forsvundet 15-20 % af havisen omkring nordpolen. Det svarer til, at der hvert år er forsvundet et areal på størrelse med Danmark. Den nyeste forskning ombord på Galathea 3-ekspeditionen viser, at havis er med til at sende store mængder CO2 ned mod havbunden, hvor det lagres i størrelsesordnen 0,2-0,5 mia. tons CO2 om året. Når isen smelter frigives denne CO2 igen til atmosfæren, hvor den vil være med til at accelerere opvarmningen af kloden.

De store computerbaserede klimamodeller, som forskerne bruger til at forudse fremtidens klima, viser, at de største klimaændringer vil ske i Arktis. Det skyldes, at flere af solens varmestråler vil varme jordoverfladen op, efterhånden som stadig mindre områder er dækket af is og sne. Det er en selvforstærkende proces, idet is og sne reflekterer varmen tilbage, mens mørk jord absorberer solstrålingen. Derfor bliver opvarmningen stærkere, når jorden ikke mere er dækket af is og sne. FN’s Klimapanel forudsagde i 2007, at Arktis kan være helt uden sommer-is i år 2030 (kilde: Økolariet og DMU).

Siden FN’s Klimapanels 4. hovedrapport udkom i 2007, er der tegn på, at udviklingen er accelereret. Det er muligt, at havstigningen kan blive højere end de forudsagte 0,59 cm i vort århundrede pga. nye ”dynamiske processer”. Men processerne er meget komplicerede og påvirket af en lang række både kendte og ukendte faktorer. Derfor er der blandt forskere stor uenighed om, hvordan klimaforandringerne vil udvikle sig.

Opgaveforslag

• Find oplysninger om havis – fx på DMI’s hjemmeside: https://www.dmi.dk/hav-og-is/?L=
• Find oplysninger om klimaændringer i Arktis – fx på hjemmesiden Økolariet – Klima og Energi: https://www.okolariet.dk/viden-om/klima/klimaaendringer-i-arktis
• Find oplysninger om isbjørne. Hvor lever de? Hvad spiser de? Hvorfor har klimaforandringer indflydelse på isbjørnens liv?
• Diskuter, hvad der kan gøres for at redde isbjørnen.
• Skriv en artikel om filmen – fx til skolebladet eller skolens hjemmeside – eller lav en PowerPoint, og fremlæg jeres resultater for klassen. Alternativt kan I lave jeres egen blog om klimaændringer i Arktis.

Filmen 'Earth' havde premiere på "Earth Day" (22. april) i 2007 og blev fulgt op af en række klimainitiativer såsom træplantning og indsamling til en række forskellige miljøaktiviteter.

• Læs mere om den årligt tilbagevendende miljøbegivenhed "Earth Day" på http://en.wikipedia.org/wiki/Earth_Day. Hvad går initiativet ud på?
• Find oplysninger om andre arrangementer, initiativer og foreninger, der har til formål at beskytte naturen og miljøet samt at bremse klimaforandringer.
• Hvad er ”klimaforandringer”? Hvordan viser de sig, og hvad skyldes de? Undersøg fx, hvad årsagerne er til de klimaforandringer, vi oplever i filmen (opvarmning af havene og tørke).
• Hvad er ”drivhuseffekt”? Hvordan opstår det, og hvad er konsekvenserne?
• Hvad er CO2, og hvorfor har det så stor betydning for klimaet?
• Diskutér, hvorfor forskere er uenige om, hvordan klimaforandringerne vil udvikle sig. I kan evt. gå journalistisk til værks og interviewe klimaforskere fx på DMI, DTU Space eller GEUS (Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser).
• Diskutér, hvad verden kan gøre for at beskytte naturen og bremse klimaforandringer. Er der noget I selv kan gøre – eller som I allerede gør?

Hvis I vil arbejde yderligere med klimadebatten er det oplagt at se Al Gores meget debatterede film 'En ubekvem sandhed' (2006). Der findes undervisningsmateriale til filmen på Filmcentralen. 

Hvis I ønsker, at klassen i fællesskab skal engagere sig i et miljøprojekt, kan ”Genplant Planeten” være en mulighed. Det er et klimaprojekt, som inviterer skolebørn over hele landet til at plante træer for et bedre klima. Bag ”Genplant Planeten” står bl.a. Skov- & Naturstyrelsen og Undervisningsministeriet: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=29

I 'Earth' oplever vi mange dyr, som færdes i flok eller arbejder sammen i flok. Vi ser hvalrosserne, der i flok beskytter deres unger og forsvarer hinanden mod isbjørnen. Vi ser fiskestimer, som søger at forvirre forfølgere og gemme sig i flokken. Vi ser pingvinerne, der står i flok og holder varmen, mens tranerne sparer energi ved at flyve i flok og ligge i hinandens slipstrøm. Og vi ser hvalerne, der jager sammen ved at udsende bobler og drive krillen sammen.

En meget dramatisk sekvens i filmen illustrerer tydeligt effekten ved at holde sammen. Vi ser en flok elefanter og en flok løver ved et vandhul. Alle er sultne og trætte. Om dagen er elefanterne de dominerende dyr ved vandhullet, mens løverne ligger opmærksomt og betragter dem. Om natten sætter jagten ind. Elefanterne forsøger at holde sammen og beskytte deres unger – de danner ligefrem en "mur" rundt om ungerne. Men løverne forstår også at arbejde i flok. Da en ung elefant i mørket forvilder sig væk fra flokken, er løverne på pletten og angriber. En enkelt løve kan ikke nedlægge så stort et bytte – men når løverne er i flok, er de langt stærkere end elefanten.

Fakta: social og solitær adfærd

Når et socialt dyr erfarer, at en anden i flokken udfører et bestemt adfærdselement, kan det stimulere det til selv at gøre det samme. Æde, flygte, hvile eller andet. Sociale dyr har konstant brug for at kommunikere med gruppens andre medlemmer – altså stimuli, der medfører respons. I abeflokke pelsplejer de hinanden, og både i svine- og hønseflokke er der hyppige kontakter for at fastholde hakkeordenen. Endvidere udstøder fasanhønen og hendes kyllinger hyppige kontaktlyde.

Modsætningen til social adfærd er solitær adfærd. Af solitære dyr kan fx nævnes isbjørnen, ræven, lossen, katten, husmåren og falken.

Om det bedst kan betale sig for det enkelte individ at leve alene (solitært) eller i grupper (socialt), afgøres af adskillige forhold.

Følgende forhold fremmer social adfærd:

• Tæt eller klumpet fordelt fødeforekomst.
• Svag forsvarsevne over for rovdyr.
• Svag angrebsevne over for byttedyr.
• Høj intelligens.
• Lang opvækstperiode for de unge.

Der er bl.a. følgende gevinster ved at være i flok:

• Bedre beskyttelse; især opdages rovdyr hurtigere.
• Lettere at finde fødesøgningssteder.
• Den såkaldte fortyndingseffekt (rovdyr kan normalt kun fange et individ; i store flokke er det mindre sandsynligt, at det er ”mig”).

Der er bl.a. følgende omkostninger ved at være i flok:

• Konkurrence om ressourcer (evt. opstår der interne kampe i flokken, og de kampe kan være omkostningsfyldte).
• Flokken opdages lettere af rovdyr.

(Kilde: Gyldendals Gymnasiale BIOS – Grundbog 3)

Opgaveforslag

• Tal i klassen om, hvilke dyrearter I så i filmen. Skriv alle dem, I kan huske, på tavlen. Undersøg herefter, om det er sociale eller solitære dyr.
• Tal om, hvilke fordele de sociale dyr i filmen har ved at være i flok.
• Diskutér, om mennesket er et socialt eller et solitært dyr. Giv eksempler på den ene og den anden type adfærd.
• Diskutér konsekvenserne ved menneskets adfærd. Hvad er fordelene og ulemperne ved at bo i flok – fx i byer?
• Tal om, hvem der er jeres "flok" eller "flokke" – fx familien, klassen, fodboldholdet osv. Find eksempler på, at vi kan føle samhørighed med fremmede, når vi er i flok – fx til en rockkoncert. Hvilke positive og negative effekter oplever I ved at tilhøre de flokke, I gør? Sammenlign med punkterne i afsnittet oven for om social og solitær adfærd blandt dyr.
• Der er mange, som tør mere, når de er i en flok – fx under en demonstration eller i forbindelse med lovovertrædelser. Der er også mange, som finder ekstra styrke og motivation ved at være i flok – fx maratonløbere. Diskutér den psykologiske effekt ved at være i flok. Hvordan føles det at være uden for flokken?
• Udfør fysiske flokøvelser – fx stafetløb, tovtrækning eller boldspil, hvor I er to hold mod hinanden. Diskutér bagefter, hvordan holdet arbejdede sammen. Lykkedes det jer at supplere hinanden, så I kunne få gavn af hinandens forskellige styrker? Ideer til holdaktiviteter, der til en vis grad fjerner fokus fra den svage elev: Tæl, hvor mange meter holdet tilsammen springer (længdespring). Konkurrér om, hvilket hold der først får 20 basketbolde i kurven eller får kastet alle ærteposer i en hulahopring eller spand.
• Find eksempler på situationer, hvor mennesker og dyr arbejder sammen i flok – fx en cowboy med sin hest, der driver kvæg, eller en jæger med sin jagthund.
• Relatér til temaafsnittet 'Klimadebat', og tal om forskellen på at gøre noget ved klimaforandringer som ene menneske – og i flok. Diskutér, hvad "flok" betyder i den sammenhæng, fx miljøorganisation, nation, EU – eller hele verdens befolkning.

Den brune bjørn, som lever på hele den nordlige halvkugle, er en omnivor – dvs. at den kan spise meget forskelligartet føde, fx rødder, bær, nødder, fisk, insekter, snegle, gnavere, ådsler og honning. Den har tilpasset sig situationer og levesteder, hvor der er mangel på byttedyr og kan overleve ved at spise planter.

Isbjørnen har endnu ikke udvist samme grad af tilpasningsevne. Den foretrækker kød – sæler, fisk, ådsler og gnavere. Indimellem spiser den også bær, men herudover spiser den ikke planter. I filmen ser vi kun isbjørnen færdes på sne og is, men i virkeligheden færdes isbjørne om sommeren også i områder, der er snefri og med lav, arktisk vegetation. Hvis isbjørnen ligesom den brune bjørn evnede at tilpasse sig og leve af planter, ville artens overlevelse have meget bedre odds.

Livsbetingelserne på Jorden har forandret sig kraftigt i den tid, Jorden har eksisteret. Dyrearter er uddøde – fx dinosaurerne – og andre dyrearter er opstået. Nogle dyrearter er kendetegnet ved, at de er dygtige til at tilpasse sig forskellige omstændigheder og livsvilkår. De har derfor en stor udbredelse. Det gælder fx rotter, måger, kakerlakker – og mennesker!

Opgaveforslag

• Tag på Zoologisk Museum eller i en af landets zoologiske haver, og studér udvalgte dyr: Hvordan har de tilpasset sig deres omgivelser og de levevilkår, de har i naturen? Hvilke dyr er meget specialiserede (fx fugle, hvis næb er formet, så de kun kan spise en særlig type føde) – og hvilke dyr er mindre specialiserede? Hvilke dyr evner at tilpasse sig forskelligartede situationer?
• Tal om hvilke dyr, der er meget tilpasningsdygtige – og hvilke dyr, som ikke er særligt tilpasningsdygtige (fx meget specialiserede dyr).
• Fokusér på forskellige typer fødder, tænder, næb, øjne, farver osv. hos dyr, og beskriv, hvad årsagen er til, at de ser ud, som de gør.
• Læs om Charles Darwin og hans teorier om, at den bedst tilpassede overlever. Besøg evt. Zoologisk Museums udstilling om Darwin og evolution.
• Find eksempler på dyr, der har tilpasset sig vanskelige levevilkår – fx kamelen med dens vanddepot og pindsvin og flagermus, der kan gå i hi om vinteren, hvor de ikke kan finde føde (insekter).
• Undersøg, hvorfor dinosaurerne uddøde.
• Diskuter, hvad mennesker gør for at tilpasse sig.

'Earth' er en naturdokumentarfilm. På Mediefag.dk karakteriseres genren sådan her:

”Dokumentarfilm kan umiddelbart se meget forskellige ud, men fælles for dem er, at de har et tæt forhold til virkeligheden. Her ligger dokumentarfilmens stærkeste fascinationskraft, energi og styrke og også dens dilemma: ’Hvor virkeligt kan man skildre noget, man skal udvælge, filme og redigere?’ ”
(Læs mere på http://www.mediefag.dk/filmanalyse_mod_doku.htm)

Lyd

I forbindelse med 'Earth' er der en vigtig tilføjelse til citatet ovenfor: "Hvor virkeligt kan man skildre noget, man skal lægge musik og lyd på?" Lydsiden har enorm betydning for vores oplevelse af 'Earth'. Her er storslåede trommehvirvler, ensomme blæsere, en listig klarinet, melankolske strygere, sørgmodig vokal – og dramatiske horn kombineret med tordenbrag, da løverne angriber elefanten i en af filmens mest intense scener. Vi hører desuden forskellige dyrelyde – ildevarslende knurren fra angribende rovdyr og ynkelig piben fra dyreunger i fare. Lydsiden er en vigtigt faktor, når det drejer sig om at påvirke vores oplevelse og vores følelser. Og lydsiden i 'Earth' er massiv – ja, til tider næsten anmassende følelsesladet.

Opgaveforslag

• Inden I ser filmen: Tal om filmlyd og om, hvilke følelser lyde og musik kan vække. Vær særligt opmærksom på lydene og musikken i filmen, mens I ser den.
• Efter I har set filmen: Tal om, hvordan I oplevede filmens lydside, og om der var noget særligt, I lagde mærke til. Tal fx om scenen, hvor vi ser elefanternes og løvernes kamp ved vandhullet om natten. Her er en meget dramatisk lydside og til slut ovenikøbet tordenbulder.
• Gå ind på hjemmesiden Internet Movie Data Base og se, hvor mange der er krediteret for arbejde med lyd og musik på 'Earth'. Der er faktisk mange flere, som har arbejdet med lyd end med fotografering på filmen: http://www.imdb.com/title/tt0393597/fullcredits#writers

Slowmotion

'Earth' arbejder en del med det filmiske virkemiddel, der hedder slowmotion – altså at vi ser en sekvens i meget langsom gengivelse. Det er ofte brugt i naturfilm, fordi det giver os tid og mulighed for at nærstudere dyrenes bevægelser, kroppens form og det, der foregår. Slowmotion er ofte med til at forstærke det følelsesmæssige udtryk. Eksempelvis ser vi i 'Earth' en gepard jage og nedlægge en gazelle. Ved at bruge slowmotion i denne scene kommer der ekstra fokus på den voldsomme jagt, den dramatiske flugt, rovdyrets målrettede angreb, byttedyrets skræmte bevægelser, gepardens kløer, der borer sig ind i gazellens krop. Der dvæles ved de enkelte handlinger, så vi virkelig får tid til at aflæse og leve os ind i det, der sker. Derved forstærker slowmotion filmens følelsesmæssige effekt. Og når vi dertil lægger lyden – som nævnt ovenfor – er der følelsesmæssig påvirkning for fuldt drøn. I denne scene er lydsiden bl.a. præget af en sørgmodig vokal, som gør optrinnet hjerteskærende.

Slowmotion har også en æstetisk effekt – fx i scenen, hvor den store hvide haj springer op af vandet. Fordi det foregår så langsomt, virker det som om, springet trodser naturlovene, og optrinnet fremstår ekstra imponerende. Desuden får vand i slowmotion en nærmest plastisk karakter, som virker fascinerende.

Timelapse

Timelapse (”time” – tid, ”lapse” – forløb) er en fotografisk teknik, hvor billederne optages i en langsommere rytme, end de bliver afspillet. Fx optages der et billede i sekundet; når filmen så bliver afspillet i normal hastighed (24 billeder i sekundet), ser det ud som om, tiden bevæger sig unaturlig hurtigt på lærredet. I 'Earth' er der mange eksempler på timelapse, fx ser vi sne smelte og vintergækker springe ud i lyntempo.

Timelapse har den effekt, at processer og bevægelser, der foregår så langsomt, at menneskets øje normalt ikke opfatter forandringen, pludselig fremstår meget tydelige. Det kan fx dreje sig om stjerners bevægelse hen over en nattehimmel, en blomst, der springer ud eller årstidernes skiften. Når timelapse bruges i forbindelse med processer i naturen, har det følelsesmæssig effekt.

1. Vi ser tydeligt, at træer og planter er levende væsner: De bevæger sig næsten som om, de er dyr. Blomsten drejer hovedet efter solen, slyngplanten kravler ivrigt op i træet. Det øger vores følelse af identifikation med naturen.
2. Vi ser tydeligt, at Jordkloden er påvirkelig og i konstant forandring. Stjernernes bevægelse over himlen minder os om, at vi befinder os på et afgrænset, svævende objekt i universet. Gletschere, der glider gennem dale, og landområder, der ændrer sig fra grå ørken til frodig grøn mark for vores blik, viser, at der sker ændringer – også selvom vi ikke lægger mærke til det fra den ene dag til den anden. Derved giver timelapse os et kort øjeblik følelsen af at se forholdene på Jorden i et større perspektiv. Det minder os om, at selvom det kan være svært at se en umiddelbar effekt af vores handlinger i dag og i morgen – så har de på langt sigt rent faktisk indflydelse på fx klimaet.

Glidende overgang er en klippeteknik, der også bruges flere gange i filmen og til dels samme effekt som timelapse – fx når vi ser årstidernes skiften.

Perspektiv og billedbeskæring

'Earth' gør brug af klassiske kameravinkler og billedbeskæringer.

Tre klassiske perspektiver:

• Frøperspektiv: Kameraet er placeret nede, så vi ser op på det objekt, der er fokus på. Frøperspektiv kan fx bruges til at understrege en følelse af underlegenhed (hvis vi ser en vred person i frøperspektiv, kan personens vrede virke mere overvældende).
• Normalperspektiv: Kameraet er placeret i samme højde som det objekt, der er fokus på.
• Fugleperspektiv: Kameraet er placeret højt oppe, så vi ser ned på det objekt, der er fokus på. Fugleperspektiv kan fx bruges til at understrege en følelse af overblik, overlegenhed eller urørlighed.

Tre klassiske billedbeskæringer:

• Nærbillede: Vi ser en person/et objekt tæt på. Det kan være et ansigt, en hånd eller en genstand. Nærbilledet giver os mulighed for at nærstudere objektet på billedet. Vi ser detaljerne i et ansigt og aflæser mimikken. Nærbilleder bruges ofte, når der er fokus på en persons følelser. I naturdokumentarfilm bruges nærbilleder desuden ofte af den simple grund, at de tit handler om meget små dyr – fx insekter.
• Halvtotal: Vi ser en person/et objekt fra et par skridts afstand. Typisk vil vi se en person fra knæene eller hofterne og op. Halvtotaler giver os mulighed for fx at aflæse kropssprog, og hvad der foregår mellem to mennesker. Halvtotaler bruges ofte i dialogscener og actionscener.
• Totalbillede: Vi ser personer/objekter på forholdsvis stor afstand. Totalbilledet bruges ofte i starten af en scene til at give tilskueren et overblik over, hvor vi befinder os. Vi bliver placeret i omgivelserne.

'Earth' arbejder meget ofte med totalbilleder i fugleperspektiv. Et eksempel er renerne, som vi ser vandre i begyndelsen af filmen. Effekten ved at fotografere dem på denne måde er bl.a. 1) vi ser et velkendt dyr fra en ny vinkel/på en ny måde. Det pirrer tilskuerens opmærksomhed, det er sjovt, overraskende. 2) Vi ser flokken vandre – de lange spor i græsset, de store vidder. Samtidig hører vi på lydsporet, hvor mange kilometer, renflokkene vandrer. Billedsiden får os til at fornemme omfanget af den lange vandring, dyrene er på. 3) Æstetisk nydelse. Særligt i en af indstillingerne – hvor vi ser renernes rygge lodret oppefra – kan man næsten ikke længere se, at det er rensdyr. Der er en grafisk kvalitet over indstillingen, det er næsten abstrakt, blot former og farver i elegant billedkomposition. Desuden er det tit også praktisk nødvendigt for at kunne filme dyr, at man som fotograf holder sig på afstand.

Filmen arbejder også ofte med nærbilleder, hvor vi får mulighed for at betragte et dyr eller en plante tæt på. Flere gange i løbet af filmen bliver et dyr præsenteret ved hjælp af et nærbillede: Vi ser fx paradisfuglenes topfjer, før vi ser hele fugle, og pingvinens vraltende fødder, før vi ser hele pingvinen. Det har både en lidt komisk effekt, og desuden aktiverer det tilskueren: Kan du gætte, hvad det er for et dyr, vi nu skal møde?

Opgaveforslag

• Introducér eleverne for begreberne ovenfor. Diskutér, hvilken effekt det har for vores oplevelse, at filmens skabere arbejder med slowmotion, timelapse, perspektiv og billedbeskæring, som de gør.
• Find flere eksempler i filmen på, at den gør brug af ovennævnte virkemidler – og diskutér effekten af det.
• Overvej, hvordan filmen ville have set ud uden slowmotion og timelapse – og kun i halvtotal og normalperspektiv.

Identifikation

Mange af de ovennævnte filmiske virkemidler har til formål at vække vores følelser i forbindelse med det, vi ser på lærredet. Vi føler for den sultne isbjørn, for paradisfuglen, der prøver at imponere en potentiel mage, og for den lille elefantunge, der frygtsomt løber i hælene på sin mor. Vi identificerer os med dem.

Men indimellem kommer vi i loyalitetskonflikt: Vi synes, det er synd for ulven, at den er sulten. Men vi synes også, at det er synd for rensdyrungen, hvis den bliver fanget og dræbt. Samme dilemma opstår i forbindelse med isbjørnen til slut: Det er synd for isbjørnen, at den er udsultet – men samtidig vil vi gerne have, at hvalrosungen overlever.

Opgaveforslag

• Tal om, hvem I holder med i de ovennævnte scener. Hvem skal have lov at leve – og hvorfor?
• Skriv en stil, hvor I forestiller jer, at I er et af dyrene i filmen, fx isbjørneungen, da den første gang kommer ud af sin hule, eller løven, der jager elefanter ved vandhullet. Hvad tænker den, og hvad oplever den?
• Filmen indledes med en kort beretning om Jordens tilblivelse. Skriv en stil om, hvad der vil ske, når solen brænder ud. Hvordan ser det ud, og hvordan opleves det? Skriv fakta eller fiktion – fx en science fiction-historie.

Zoologisk Have:
http://www.zoo.dk/BesogZoo.aspx

Zoologisk Museum:
http://zoologi.snm.ku.dk/

Randers regnskov:
http://www.regnskoven.dk/

Undervisningssitet Økolariet:
http://www.okolariet.dk/

Børneleksikon om danske dyr: 
http://danske-dyr.dk/index.php

Aktuel naturvidenskab:
http://www.aktuelnat.au.dk/

Undervisningssite om den danske skov:
http://skoven-i-skolen.dk/

Genplant planeten – et klimaprojekt for skolebørn:
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=29