Frøperspektiv
Frøperspektiv er en kameravinkel, hvor vi ser motivet nedefra. Dvs. at vi kigger op på motivet.
Det hedder ”frøperspektiv”, fordi vi ser verden fra samme højde som en frø, dvs. nedefra. Frøperspektiv giver os en oplevelse af at se op på motivet. Frøperspektivet kan få en person til at se større og højere ud (eksempel 1), end hvis vi ser personen i normalperspektiv, dvs. i øjenhøjde. Derfor bliver frøperspektivet ofte brugt til at understrege, at en person er overlegen, truende eller uhyggelig.
Kameravinklen afspejler tit magtforholdet mellem filmens personer. Når vi ser en af personerne i frøperspektiv, fornemmer vi, at personen er den overlegne, stærke og evt. farlige. Vi ”ser op til” personen.
Framegrab fra 'Beast'
|
Eksempel 1 Person i frøperspektiv |
En rekvisit eller location kan også virke større og fx faretruende eller forbundet med magt, hvis vi ser den i frøperspektiv. Hvis den onde skurk i en film holder til i en borg, er det helt klassisk, at vi ser et totalbillede af borgen i frøperspektiv. Borgen tårner sig truende op over os. Kameravinklen understreger skurkens magt og overlegenhed.
I begyndelsen af kortfilmen 'Beast' (eksempel 2) ser vi et eksempel på, at frøperspektiv og fugleperspektiv understreger magtforholdet mellem en far, en søn og en hundehvalp. Den stærke bliver set i frøperspektiv og den svage i fugleperspektiv. Drengen er overlegen i forhold til hunden – men underlegen i forhold til sin far. Faren er hele tiden overlegen.
Eksempel 2: Kameravinkel og magtforhold (fra 'Beast')