Agnes (Rebecca Liljeberg) er tilflytter til den svenske flække Åmål. Da hun fylder 16 år, står der tre ting på hendes hemmelige ønskeseddel: at hun slipper for at følge sin mors plan om, at hun skal holde fest for de venner, hun ikke har; at Elin (Alexandra Dahlström) fra skolen skal se på hende; og blive forelsket i hende. For Agnes er vild med Elin.

Det er der andre, som også er. Den generte Johan drømmer ligeledes om den 14-årige Elin, mens Elin selv drømmer om helt andre ting: at blive fotomodel, filmstjerne eller psykolog; at møde en italiener; at komme væk, rigtig langt væk fra røvsyge, ucheckede, fucking Åmål. Elin er ved at kvæles af kedsomhed og lillebyens småborgerlighed.

Agnes slipper ikke for at holde fødselsdag. Ovre på skolen bliver hun mobbet, og det er kun hendes sidekammerat Victorie, der sidder i kørestol, som dukker op til festen. I frustration raser Agnes mod både forældrene og Victorie, der såret tager hjem.

Elin og hendes søster Jessica har fået stuearrest af deres mor. Men Elin må foretage sig noget og overtaler Jessica til at tage over til Agnes. Jessica fortæller sladder om, at Agnes er lesbisk, og søstrene indgår et væddemål. Elin får en 20’er for at kysse Agnes oppe på hendes værelse – hvorefter søstrene stikker af og efterlader en dybt såret og ulykkelig Agnes. Men straks efter får Elin dårlig samvittighed. Jessica slår det hen og trækker hende med til en anden fest, hvor Elin drikker sig fuld, og Johan, som også er fuld, gør et kikset forsøg på at lægge an på hende. Imens gør Agnes et mislykket forsøg på at snitte pulsåren over med en engangsskraber. Elin skrider fra festen og går hen til Agnes, der efter lidt overtalelse lukker Elin ind. Elin undskylder og giver udtryk for, at hun synes, det er sejt, at Agnes er lesbisk. Elin vil have Agnes med hen til festen, men på halvvejen ombestemmer Agnes sig, og i stedet får de den idé at tomle til Stockholm. De bliver samlet op af en bil, men da de kysser hinanden lidenskabeligt på bagsædet, smider føreren dem ud af bilen. Inden de går hjem hver til sit, lover Elin at ringe næste dag.

Men det gør hun ikke. Jessica har fået færden af, at Elin er forelsket og udfritter hende om hvem. De havner i slagsmål, da Jessica tror, det er hendes kæreste Markus. Elin ender med at lyve og sige, at det er Johan. Samme aften nede foran grillen kysser Elin og Johan.

Imidlertid er Agnes rasende og fortvivlet over, at Elin ignorerer hende på skolen og smækker telefonen på, når hun ringer. Og selvom Agnes' far prøver at trøste hende, hjælper det ikke stort. Efter et par dage giver Agnes Elin en lussing på skolen. Rygtet om, at hun er lesbisk og forelsket i Elin, spredes – ikke mindst ved den bitre Victories hjælp. Agnes' mor hører også rygtet og læser – til Agnes store vrede – hendes dagbog.

Elin er fortsat kæreste med Johan og har – for første gang – sex med ham. Men Elin er ikke glad – snarere ligeglad. Og en aften, da hun sammen med Johan, Markus og Jessica ser tv-bingo, bliver alting for meget, og hun slår op med Johan, der bliver ulykkelig. Men i Elin vokser oprørskheden – og nu er det hendes tur til i hemmelighed at dyrke et skolefoto af Agnes.

Ovre på skolen trækker Elin Agnes med ind på et toilet og bekender, at hun er forelsket i Agnes, hvis mistro og vrede vender til lykke. Men uden for toilettet er der sammenstimlen – alle vil vide, hvad det er for en fyr, Elin er på toilettet med. Til slut tager Elin mod til sig, åbner døren og præsenterer – til alles måben – Agnes som sin nye kæreste, hvorefter de går ned ad gangen, hånd i hånd.

Det er ikke alene den første kærlighed, det første kys og den seksuelle debut, de to hovedpersoner i 'Fucking Åmål' står overfor. De skal også til at erkende og acceptere, at de tilhører en seksuel minoritet. Ligesom de inden længe skal konfrontere deres omgivelser – familien og resten af det heteroseksuelle Åmål – med, at der lige er en detalje ved dem, der ikke er helt som forventet.

Selvom filmen handler om to lesbiske piger – eller muligvis en lesbisk (Agnes) og en biseksuel (Elin) – fremstår 'Fucking Åmål' ikke som noget, man ville kalde "et homoseksuelt drama". Det er ikke selve det, at Agnes er lesbisk, som er det centrale, men det at hun er anderledes. Hun kunne i princippet lige så godt have tilhørt en anden minoritet – en etnisk eller religiøs minoritet, hun kunne have været handikappet (som sin sidekammerat), have alkoholiserede forældre eller være børnehjemsbarn osv. – der er utallige muligheder for at stikke ud fra normalitetens snævre rammer i Åmål.

I det moderne, vestlige samfund repræsenterer heteroseksualitet "normalen", som majoriteten af en befolkning dikterer den. Det er det heteroseksuelle forhold, vi ser afspejlet som forskønnet idealmodel i stort set alle reklamer samt i de fleste tv-serier, film og blade. At der så i mange tilfælde gemmer sig uendelig mange andre slags lyster under virkelige menneskers "almindelige" pæne facade, det er en helt anden historie. Visse seksualforskere mener ligefrem, at alle mennesker er biseksuelle, men at mange ikke kan eller vil erkende og udleve deres homoseksuelle side, fordi samfundets norm er det monogame, heteroseksuelle forhold.

Ens seksuelle tilhørsforhold er naturligvis en vigtig del af ens identitet. Tilhører man en minoritet, kan man vælge at skjule det (hemmelig identitet) eller – helt modsat – gøre det til sin mærkesag (primær identitet), som man fx ser under det årlige Gay Pride optog, der er en blanding af protestmarch og festligt optog arrangeret af grupper af bøsser og lesbiske. Gay Pride blev afholdt første gang i New York og Los Angeles i 1970 og er siden blevet en årlig tilbagevendende begivenhed i mange storbyer verden over.

Men man kan også vælge middelvejen – hvor man end er, hvad man end er – og stå ved det uden selv at betragte det som sin "primære identitet", men snarere som en del af ens identitet. For ens identitet eller syn på sig selv – herunder ens forestilling om, hvordan andre ser en – bestemmes jo også af mange andre elementer – såsom familierelationer, studieretning, arbejdssituation, fritidsinteresser, udseende, musiksmag osv.

Foto: Ulf Brantås

Når Elin siger til først Jessica og senere Agnes, at "det er sejt at være lesbisk – det vil jeg også være", flirter hun med at gøre seksualiteten til sin primære identitet.

• Diskutér i klassen eller grupper, og fremlæg jeres konklusioner for klassen:
  Hvorfor siger Elin, at det er "sejt"? Hvorfor har hun alligevel så svært ved at træde ud af "skabet" (toilettet), når det kommer til stykket? Hvorfor vælger Elin at blive kæreste med Johan, når hun faktisk drømmer om Agnes? Er Elin virkelig forelsket i Agnes, eller "leger" hun bare lesbisk, fordi det er en måde at være anti-Åmålsk på og gøre oprør? Begrund din mening med replikker og situationer i filmen. Forestil dig, hvordan det vil påvirke Elins position som en af skolens populære piger, at hun erklærer, at hun er lesbisk. Vil hun blive en outsider? Eller vil det derimod blive lidt "smart" at være lesbisk?
• Vælg et af følgende punkter, og skriv et A-4 ark i 1. person nutid:
  • Forestil dig, hvilke tanker der går gennem morens hoved, da hun har talt med lillebroren og går op på Agnes’ værelse og læser hendes dagbog.
  • Forestil dig, hvilke tanker der går gennem Jessicas hoved, da hun i slutscenen står uden for toiletdøren, ser den gå op og hører Elin – med Agnes i hånden – sige: ”Hej med jer. Her er min nye kæreste.”
  • Forestil dig, hvilke tanker der går gennem Victories hoved, da hun i slutscenen står uden for toiletdøren, ser den gå op og hører Elin – med Agnes i hånden – sige: ”Hej med jer. Her er min nye kæreste.”

Den italienske professor i sociologi Francesco Alberoni har skrevet en interessant og provokerende bog 'Forelskelse og kærlighed' (1981) om, hvad forelskelse er, og hvorfor vi bliver forelskede. En af hans centrale pointer er, at forelskelse udspringer af en underskudssituation: Når man forelsker sig i en anden person, handler det i virkeligheden om, at man ønsker at ændre sig selv og sit eget liv. Man vil besidde de kvaliteter og egenskaber, man mener at se, den anden har. Alberoni skriver blandt andet:

"Hvad er forelskelse? Forelskelse er den indledende fase – udbrudsstadiet – af en omvæltning, en kollektiv bevægelse bestående af to personer. (...) Man forelsker sig ikke, hvis man er bare nogenlunde tilfreds med sig selv og sin tilværelse. Forelskelse udspringer af en depressiv overbelastning, som igen skyldes manglende mulighed for at finde noget af værdi i den daglige tilværelse."

• Diskutér i grupper, hvorvidt Alberonis definition af forelskelse passer på Agnes og Elins situation og forelskelse. Hvad ser de i hinanden – hvad tror du, de synes, den anden har, som de selv mangler? Tror du, at de betragter hinanden som en "billet" til en ny tilværelse? Og tror du, at de reelt kommer til at opleve, at de får en ny tilværelse med hinandens "hjælp"?
• Hvad mener du om Alberonis udsagn? Har han ret eller tager han helt fejl – og hvorfor? Diskutér ud fra hans udsagn (i plenum eller som en skriftlig opgave) med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er forelskelse, og hvorfor forelsker vi os?
• Skriv, hvordan det føles, når man er forelsket – både fysisk (hjertebanken, klodsethed, når man er i nærheden af den udkårne osv.) og mentalt (koncentrationsbesvær, man dagdrømmer om den anden osv.). Skriv en kortprosatekst, et digt eller en musiktekst om at være forelsket.

Outsideren er en populær figur i fiktionen. Han/hun er en ener, der enten ved eget valg eller tvunget står uden for "det almindelige" og derved sætter "normalen" i perspektiv. Ved at fortælle en historie igennem en outsider kan en instruktør eller forfatter sætte fokus på og stille spørgsmål ved alt det, vi har vænnet os til.

I 'Fucking Åmål' (og resten af verden) er det for eksempel helt almindeligt og accepteret, at man lader sig underholde af tv-konkurrencer på trods af, at man ikke selv har nogen mulighed for at vinde noget. Men når vi ser situationen gennem outsiderens øjne og hører Elin sige til sin mor, at det er "fuldstændig meningsløst", får tv-lotto-kiggeriet pludselig en ny, tragisk dimension. Moren og Elins venner bruger en del af deres tid på at dagdrømme sig væk i stedet for reelt at ændre på deres livssituation, der åbenbart er så utilfredsstillende, at de har lyst til at flygte fra den ind i tv-dagdrømmen.

En af de mest kendte film-outsidere er James Dean i fx 'Vildt Blod' (1955), men man kunne også nævne hovedpersonerne i film som 'Taxi Driver' (1976), 'Bonnie og Clyde' (Bonnie and Clyde, 1967), 'Natural Born Killers' (1994) og 'Thelma & Louise' (1991). Kendetegnende for de fleste af ovennævnte er, at deres syn på godt og ondt, rigtigt og forkert udspringer af deres eget, helt personlige virkelighedssyn og ikke dikteres af normen. Derfor kan de i filmene beholde status som helte på trods af, at de bryder et af de største tabuer i vores samfund, nemlig det at dræbe et andet menneske.

Da Louise i 'Thelma & Louise' skyder og dræber en mand, er det, fordi han er ved at voldtage Thelma, og fordi Louise selv engang er blevet voldtaget. Der gives således forklaringer på hendes normbrydende adfærd, og der sættes en ny norm: Man behøver ikke være ond for at dræbe. Måske er man bare et almindeligt menneske, hvis grænser er blevet overskredet i helt ualmindelig grad.

I virkelighedens verden er der sjældent så megen dramatik omkring outsidere – hvad enten de er enkeltpersoner eller grupper, oprørere eller stille nørder. Kendetegnende for en del af virkelighedens outsidere er, at de gør det til en – om man så må sige – dyd at være outsider og stå i kontrast til "det gængse", fx BZ’erne og punkerne i 1980’erne og de autonome i 1990’erne.

Foto: Ulf Brantås

Tag en snak i klassen, og definér "normalitet" i filmens Åmål. Hvem repræsenterer normaliteten? Hvem er outsidere, og hvad er det helt præcist ved dem, som gør dem til outsidere? Find i 'Fucking Åmål' eksempler på situationer, der for de fleste i Åmål er almindelige, men som outsideren (og dermed os, fordi vi ser det fra hendes synsvinkel) sætter spørgsmålstegn ved. Skriv eksemplerne på tavlen. Diskutér i klassen, hvordan situationerne opfattes af den "almindelige" og af outsideren. I slutningen af 'Fucking Åmål' går to outsidere af med "sejren" – Elin og Agnes springer ud og træder i karakter, de er de stærke, alle andre står bare tilbage og måber dumt. Forestil dig nu en slutning, hvor Åmål-normaliteten går af med sejren. Hvordan skulle de sidste scener i filmen så være? Skriv (individuelt) en tekst (refererende fortalt eller i manuskriptform), og illustrer evt. også i billeder (storyboard eller tegneserie)

Når man er én, er man bare sig selv. Når man er to, er man begyndelsen til en gruppe. Og så er man pludselig meget stærkere, som vi ser i slutscenen i 'Fucking Åmål'.

Diskutér følgende spørgsmål i grupper, og fremlæg jeres konklusioner for klassen:

• Hvornår er man bare kikset og udenfor, og hvornår er man speciel på en smart eller sej måde. Hvad adskiller de to positioner? Er den første mere outsider end den anden og hvorfor? Hvad skal den kiksede outsider gøre for at blive en sej outsider?
• Hvorfor bliver outsidere nogle gange mobbet? I slutningen af filmen har nogle fyre på skolen sat et pornobillede Agnes’ skab. Hvorfor har de gjort det, og hvad får de ud af det? De ser ud som om, det på en eller anden måde tænder dem – er deres egne sexfantasier på spil? Eller tænder det dem at være lidt sadistiske? Synes du, det er sjovt og frækt, at de har hængt billedet op? Find selv flere eksempler på mobning i filmen og diskutér, hvorfor der mobbes i de pågældende situationer.
• Hvem virker umiddelbart mest sej, Elin eller Agnes – og hvorfor? Hvem synes du er mest sej, når det kommer til stykket, og man lærer dem at kende – og hvorfor?
• I 'Fucking Åmål' er Victorie (pigen i kørestolen) også en outsider. Men til slut i filmen står hun som den store taber – hun tog nogle afgørende forkerte valg undervejs. Diskutér, hvorfor hun er en outsider, og hvad det er, hun stræber efter – hvad er hendes mål? Beskriv de situationer, hvor hun har mulighed for at ændre på sin situation (og nærme sig sit mål), og forklar, hvad det er, hun gør forkert, siden hun ikke når målet.
• Tag en snak i klassen, og find eksempler på andre film med outsidere i centrale roller og diskutér, hvorvidt outsideren står i en helte-, skurke- eller fx hjælperrolle. Hvad er det, der adskiller helte- og skurke-outsidere?

Visse genrer dyrker ligefrem outsideren – fx westerngenren. "I’m a poor and lonesome cowboy, and a long, long way from home..." er Lucky Lukes faste omkvæd.

• Hvorfor er den "ensomme ulv, der kæmper for retfærdighed" som type så fascinerende? Find eksempler på andre genrer, der dyrker outsideren, og beskriv, hvad det er for egenskaber, disse outsidere besidder. Er det egenskaber, man vil kunne have gavn af i en almindelig, dansk, nutidig hverdag?

Ordet "krise" kommer af græsk og betyder forandring. De unge, vi møder i 'Fucking Åmål', er igennem forskellige kriser. Det er både ændringer i konkrete dagligdagssituationer, der skaber kriser, ligesom det er selve deres livssituation, der er under forandring. De er ved at blive voksne, de ser på deres forældre og tænker: Vil jeg leve et liv som dem? Eller vil jeg gøre alting helt anderledes?

• Vælg Elin, Agnes, Jessica eller Johan. Lav to og to en skriftlig personkarakteristik af personen, som hun/han er i filmen. Beskriv de kriser, personen er igennem.
• Giv jeres bud (atter skriftligt) på, hvordan hendes/hans liv ser ud om 15 år. Skriv i fx dagbogsform eller som en portrætbeskrivelse i 3. person. Hvor bor personen, hvad arbejder hun/han med, er hun/han lykkelig – hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad drømmer personen om? Hvis personen som 30-årig skal fortælle historien om, hvad der skete mellem Elin og Agnes, hvad tror du så, hun/han vil sige? Læs jeres tekster op i klassen og sammenlign dem.

I en film er intet tilfældigt. Enhver genstand, lyd og farve er bevidst udvalgt, enhver mørk krog eller afslørende lysstribe er nøje planlagt. Alt er med til at fortælle historien og afspejle personernes situation og udvikling samt filmens temaer.

I filmens scene to – som er den første scene med Elin – skændes og slås hun med Jessica, der har taget det sidste O'boy kakaodrik. I filmens sidste scene sidder Agnes og Elin sammen og drikker O'boy, mens Elin fortæller, hvordan hun kommer til at lave så meget kakaodrik, at det ikke kan være i ét glas. Man kan se kakaodrikken som symbol på "det gode" – noget lækkert, positivt, dejligt. I begyndelsen af filmen er der mangel på "det gode", underskud og deraf konflikt. I slutscenen er der i den grad overskud af "det gode", at det ligefrem flyder over alle breder.

• Diskutér i plenum, hvordan det afspejler personernes udvikling.
• Lav en liste på tavlen over andre ting, filmens personer indtager, og diskutér, hvorvidt der er positiv eller negativ ladning i forbindelse med maden/drikkelsen/pillerne. Hvorfor vælger instruktøren at fremstille det sådan? Hvad fortæller det om personerne, deres relationer og miljøet?
• Diskutér, hvilke andre rekvisitter eller steder som ændrer betydning; som først forbindes med konflikt, og som senere forbindes med noget positivt (eller omvendt). Eksempelvis parfumen, Agnes får af Victorie, eller tv-lotto-kiggeriet.

I 'Fucking Åmål' bruges både synlig musik, dvs. når en af filmens personer sætter en cd på sit anlæg, og vi hører den musik, hun hører; og usynlig musik, dvs. når vi hører musik, der ikke kommer fra nogen lydkilde i filmen, som det sker i slutscenen. Musikken har stor betydning for vores oplevelse af en scene.

• Diskutér i klassen:
  Orgelmusikken, Agnes sætter på, da hun vil begå selvmord, skaber en stærk effekt. Hvilken og hvorfor? Hvilke følelser vækker musikken? Det er et kendt musikstykke, komponeret af italienske Tommaso Albinoni i starten af 1700-tallet. Diskutér, hvorfor instruktøren har valgt den musik, og hvad det siger om Agnes-karakteren, at det er netop den musik, hun holder af og sætter på i denne situation. Får du fornemmelsen af, at selvmordet var lykkedes, hvis ikke Elin dukkede op? Begrund, hvorfor du tror/ikke tror det, og overvej, hvilke virkemidler instruktøren bruger for at give dig den fornemmelse.
• Da Agnes sidder med forældrene og venter på sine fødselsdagsgæster, og da Victorie kommer, er der ingen musik på anlægget, selvom der er lagt op til fest. Diskuter, hvad fraværet af musik betyder for oplevelsen af scenen – og hvad det ville betyde for oplevelsen, hvis der var musik i baggrunden. (Afspil evt. selv forskellige typer musik i klassen, mens I ser starten af scenen igennem igen, og diskutér, hvordan det påvirker oplevelsen).
• Slutscenen virker meget opløftende og stærk. Da Agnes og Elin til sidst går ned ad skolegangen hånd i hånd, stiger musikken i styrke, og teksten lyder blandt andet "we don't care, what you say about us". Diskutér – med udgangspunkt i denne slutscene – soundtrackets betydning for den følelse, en film skaber. Hvorfor virker musikken nogle gange så stærkt på os?

En location – dvs. stedet en scene udspiller sig – er af stor betydning for vores oplevelse af scenen. Forestil dig, hvordan det vil præge ens oplevelse af et banalt skænderi mellem to kærester, hvis det foregår i en lille slumlejlighed, i et slot i forrige århundrede eller på en bjergtop. En situation kan blive ekstra spændende, hvis den foregår et eksotisk eller dramatisk sted, og en følelsespræget scene kan virke ekstra stærk, hvis den udspiller sig i omgivelser, der minder om noget, vi genkender fra vores eget liv. Filminstruktører vælger locations med stor omhu. Ofte kan stederne ud over at være stemningsskabende også have en symbolsk betydning.

Foto: Ulf Brantås

I 'Fucking Åmål' går vores hovedpersoner flere gange over en bro, som er i byen. Første gang, vi ser broen, er Jessica og Elin på vej over den til Agnes' fest. Anden gang er, da Jessica og Elin løber fra Agnes' hus og over til vennernes drukfest. Tredje gang går Elin og Agnes over broen sammen – men stopper ude på midten, snakker om fremtiden, forsøger at få et lift (hvor de aldrig kommer væk fra broen, fordi bilen har motorproblemer). Og så kysser pigerne og bliver smidt ud af bilen – stadig midt på broen. Her ser vi dem skilles, og Elin lover at ringe næste dag.
Skal man karakterisere broen som symbol, kan man sige, at på den ene side er en bro en struktur, der forbinder to ellers adskilte områder; på den anden side kan en bro styrte sammen eller personer kan springe ud fra den. Således kan en bro spille både en konstruktiv og en destruktiv rolle i en historie. Af samme grund er broen en location, der er populær i fortællinger, såvel i mytologisk og religiøs sammenhæng som i moderne fiktion. I den nordiske mytologi finder vi broen Bifrost – gudernes bro, der løfter sig højt over Midgård, og forbinder himmel og jord. Den bevogtes af Heimdal og ligner en regnbue. Også i de fleste andre kulturer – fra tyrkisk til indiansk, fra gammel romersk til inuitisk – finder vi historier, hvor broer har en særlig betydning. Der findes en række film, hvor broer optræder som centralt element, fx Spielbergs 'Saving Private Ryan' (1998) og den danske novellefilm 'Gråvejr' (2000).

• Diskutér i klassen, hvorfor instruktøren Lukas Moodysson vælger at lade disse scener foregå på en bro, og giv jeres bud på, hvad broen kan symbolisere, og hvad den repræsenterer i forhold til personernes situation og filmens handling.
• "At brænde sine broer", "at bygge bro mellem forskellige holdninger" er eksempler på almindelige talemåder. Skriv på tavlen forskellige symbolske betydninger, der knyttes til ordet "bro".
• Find i fællesskab eksempler på andre broer i fiktionen (film, litteratur mv.), og diskutér deres betydning i de enkelte fortællinger.

En tilbagevendende rekvisit (som vi dog ikke ser) i filmen er brønddækslerne. Vi forstår, at Jessica og Elin fra de var små har haft en overtro om, at man ikke må træde på de brønddæksler, hvor der står et A, men gerne på dem, hvor der står et K. Jessica remser op, hvad A'et står for: akne, abort, arbejdsløs, alkoholiker, anoreksi, anal-sex, astma, aids. K'et står derimod for kærlighed, mener Jessica. Til slut bliver Elin vred, stiller sig på en A-brønd og siger, at K lige så godt kan stå for kaste op, kondylom og cancer.

• Gå sammen i grupper og overvej, hvad der er fælles for alle A-ordene. Hvorfor er det lige netop de ord, Jessica nævner? Og hvorfor bliver Elin trodsig og stiller sig på brønden? Lav selv flere A-ord og K-ord.
• Diskuter, hvordan filmen bruger pigernes brønddækselovertro. Hvorfor har instruktøren valgt at tage denne detalje med? Har den en symbolsk betydning og i så fald hvilken? Hvad siger Jessicas og Elins diskussionen om dem som personer? Kunne det være vist/fortalt på en anden måde – og i så fald hvordan?
• Kom med eksempler på andre typer hverdagsovertro. Er der ting, I selv gør eller undgår at gøre (såsom ikke at træde på stregerne mellem fliserne eller gå under stiger)? Hvad forestiller I jer vil ske, hvis I ikke overholder "reglerne"? Fremlæg jeres eksempler i klassen og sammenlign – er I flere, der har samme type "overtro"?
• Ligesom lyd og steder har også farver stor indflydelse på vores oplevelse af en scene. Hver enkelt farve kan bruges på mange måder og give både positive og negative associationer. Et rum præget af hvidt kan – alt efter hvordan rummet er indrettet – forekomme let og give fornemmelse af renhed og frihed, men det kan også virke koldt, sterilt og skræmmende.

I mange film har de centrale personer hver deres farve, som både passer til deres karakter og er med til at skabe deres karakter (fordi det præger vores opfattelse af personen).

Diskutér i klassen:

• I 'Fucking Åmål' er Elin meget af tiden klædt i rødt, hendes telefon er lyserød, og i slutscenen er toilettets vægge dybrøde. Diskutér, hvad den røde farve symboliserer, og hvorfor den er brugt, som den er.
• Agnes' farver er overvejende mørke eller jordfarver. Hvilket indtryk giver det os af de to hovedpersoner, at de bærer tøj i disse farver? Hvordan har I det selv med de farver, I vælger at klæde jer i? Er det kun moden, der bestemmer, eller betyder humøret også noget for, hvad man vælger at tage ud af klædeskabet om morgenen? Er der situationer, hvor I bevidst iscenesætter jer selv ved at klæde jer i bestemte farver (fx kraftige farver, så man bliver lagt mærke til)?
• Da Johan tager til festen, hvor han erklærer Elin sin kærlighed, har han en sort- og gulstribet trøje på. Det er naturens advarselsfarver. Men er Johan bien, der skal til at stikke, eller er det snarere ham, som skal tage sig i agt?
• Er der andre farver, I lagde mærke til i filmen. Skriv dem på tavlen og diskutér, hvorfor instruktøren har valgt netop de farver i de situationer.