Good Bye, Lenin! Lærer

Hjem
  • Indledning
  • Filmens handling
  • Temaer
  • Filmens centrale personer
  • Vigtige datoer omkring den tyske genforening
  • Arbejdet med filmen
  • Materialer og litteratur

Indledning

Den 26. august 1978 sad DDR-borgerne klinet til TV-skærmene. Anledningen var opsendelsen af det russiske rumskib Sojus 31, der havde den østtyske kosmonaut Sigmund Jähn som besætningsmedlem. Han var den første tysker i rummet. Blandt de tryllebundne tilskuere var den 10-årige Alex Kerner, der boede i Østberlin med sin mor og søster.

Sådan starter 'Good Bye, Lenin', der er blevet en af de seneste års mest sete og mest roste tyske film. Den er fra 2003 og er instrueret af Wolfgang Becker.

Filmen fortæller en opdigtet historie om den østtyske familie Kerner, der bruges som omdrejningspunkt for belysningen af de politiske begivenheder i Tyskland i forbindelse med genforeningen af DDR (Østtyskland) og BRD (Vesttyskland) i 1990. Filmen er blevet betegnet som en såkaldt "Ostalgie-Komödie", det vil sige en komedie, der beskæftiger sig med det tidligere DDR. "Ostalgie" spiller på ordene "nostalgi" og "Osten" (udtalt med åbent o) som betegnelse for det tidligere DDR. Det bruges som udtryk for en slags nostalgisk længsel efter DDR, som landet var eller kunne have været, spændende fra DDR hverdagsprodukter over solidaritetsfølelsen til DDR-kulturen. Et opslag på www.google.de på søgeordet "ostalgie" giver flere hundrede sider, der tydeliggør spændvidden i ordets indhold.

Filmen er særdeles velegnet i en undervisningssammenhæng, hvad enten udgangspunktet er fagene historie, samfundsfag, tysk, dansk, eller der er tale om et tværfagligt forløb med tysk i en central placering.

Hovedkilden til nærværende materiale er Filmheft 'Good Bye, Lenin!' af Christina Moles Kaupp, BR Deutschland 2003.

'Good Bye, Lenin!' kan ses på mitCFU. Se mere om filmen på www.tyskforlaget.dk.

God fornøjelse!
Steen W. Pedersen

Filmens handling

Indtil den 26. august 1978 var livet og tilværelsen i det store hele i orden hos familien Kerner i Østberlin (DDR). Faren var læge, moren lærer, og de to børn, Alex på elleve og søsteren Ariane på tretten, havde det godt.

På det nationale plan blev datoen en mærkedag for DDR-nationen, idet en af landets stolte sønner, kosmonauten Sigmund Jähn, denne dag var besætningsmedlem på det russiske rumskib Sojus 31, der blev sendt af sted mod månen.

På det familiemæssige plan blev dagen imidlertid en katastrofe for familien Kerner. For denne dag vendte faren ikke tilbage fra en tjenesterejse til Vestberlin, angiveligt fordi han have mødt en anden kvinde.

Moren reagerer med et psykisk sammenbrud, trækker sig ind i sig selv, bliver apatisk og holder op med at tale. Da hun efter et kort ophold på et psykiatrisk hospital vender tilbage til børnene, er hendes personlighed forandret. Hendes mand og børnenes far gøres ikke eksisterende, og i stedet vier hun sit liv til socialismens sag. "Hun gifter sig med det socialistiske fædreland", som sønnen senere udtrykker det i et tilbageblik.

Elleve år senere oprinder en ny skæbnesvanger dag for nationen og for familien Kerner. Den 7. oktober 1989 fejrer arbejder- og bondestaten DDR sin 40-årige beståen med en gigantisk militærparade. På dette tidspunkt er forholdene i Kerner-familien mere stabile end i det omgivende DDR-samfund, der præges af mange DDR-borgeres flugt til Vesteuropa via Ungarn og af begyndende demonstrationer i de store byer.

Mens fru Kerner er på vej til jubilæumsfest i "Palast der Republik", demonstrerer Alex sammen med borgerretsforkæmpere i Østberlins gader for samfundsmæssige reformer. Her træffer han den unge russiske kvinde Lara, lige inden politiet på brutal vis splitter demonstrationen ad og blandt andre arresterer Alex.

Foto: X Filme Creative Pool

Helt tilfældigt overværer den festklædte mor det voldelige optrin, hvilket medfører, at hun får et hjerteslag. Christiane Kerner går i koma og kommer først til bevidsthed igen otte måneder senere. Lægerne er pessimistiske. Den mindste ophidselse vil sandsynligvis betyde morens død. På dette tidspunkt er Berlinmuren blevet åbnet, ligesom der er sket mange andre omfattende forandringer af livet og forholdene i det nu tidligere DDR, både samfundsmæssigt og i familierne. For at skåne moren beslutter fru Kerners to børn derfor at hemmeligholde den nye politiske situation og de mange forandringer for hende.

Alex, der er meget tæt knyttet til sin mor, sætter sig simpelthen som mål at få det til at se ud, som om intet er hændt i DDR siden morens hjerteslag. Dette illusionsnummer er herefter filmens omdrejningspunkt og udgangspunktet for en række meget humoristiske, men også alvorlige situationer. Disse situationer udgør samtidig en lettilgængelig karakteristik af DDR-samfundets institutioner, centrale personer og livet i arbejder- og bondestaten, som det udfoldede sig med familiemæssige traditioner, daglige gøremål, tv-kigning og andre fritidsaktiviteter.

Et gennemgående træk i sønnens illusionsnummer er genindretningen af familiens lejlighed, så den fuldstændig ser ud som før Murens fald. Illusionsnummeret omfatter også genanskaffelsen af forsvundne, typiske DDR-produkter - fra madvarer til tv-programmer - samt en forklaring på de mærkelige fænomener, moren trods afskærmningen fra det omgivende samfund bliver vidne til, som fx Coca-Cola reklamer og tilstedeværelsen af vesttyske biler og borgere i gadebilledet.

Et højdepunkt i sønnens iscenesættelse af den opfundne virkelighed er forklaringen på Coca-Cola-reklamerne, der i morens foretrukne tv-program, "Aktuelle Kamera" (som Alex selv indspiller nye afsnit af), forklares med, at den verdenskendte drik i virkeligheden er en socialistisk opfindelse.

Det absolutte klimaks nås dog, efter at moren en dag har forvildet sig ned på gaden og her har iagttaget en fuldstændig fremmed virkelighed med masser af vesttyske biler og borgere. Den helt usandsynlige forklaring, der vender de faktiske forhold på hovedet, følger i aftenens udgave af "Aktuelle Kamera", hvor studieværten (Alex' kammerat) kundgør, at " Generalsekretær Erich Honecker har med en enestående humanitær gestus givet indrejsetilladelse til de BRD-borgere, der i månedsvis har søgt tilflugt i DDR-ambassaderne i Prag og Budapest. Arbejdsløshed, manglende fremtidsudsigter og nynazisternes voksende valgsucces har de seneste måneder fået de tydeligt foruroligede BRD-borgere til at vende kapitalismen ryggen og i stedet begynde et nyt liv i arbejder- og bondestaten".

Christiane Kerner tror på, at det ufattelige er sket. Men da hun i forlængelse heraf beslutter at stille familiens sommerhus til rådighed for de nye DDR-borgere, må også Alex indse, at spillet snart er ude. På en familietur til sommerhuset afslører moren en hemmelighed, nemlig at faren aldrig har forladt hende, men at hun ikke turde følge ham til Vesten med børnene, som det var aftalt. Hun har løjet om ham og fortiet de mange breve, faren har skrevet til hende og børnene.

Filmen slutter med morens død. Familien og vennerne tager afsked med hende, idet de sender hendes aske ud over det genforenede Berlin med en raket fra husets tag.

Temaer

Filmens overordnede tema er Berlinmurens fald i 1989 og den efterfølgende genforening af de to Tysklande. Denne historiske udvikling og yderst komplekse tematik gøres nærværende og tilgængelig gennem den opdigtede historie om den østberlinske familie Kerner.

I komediens gevandter fortælles nyere tysk historie med specielt fokus på faktuelle historiske begivenheder og personer og især på undergangen af hverdagskulturen i DDR-staten. Hvad bestod denne hverdagskultur af? Hvordan adskilte den sig fra den vesttyske kultur, der fuldstændig overtog scenen? Gik bevaringsværdige værdier og indstillinger til livet tabt ved DDR-statens undergang på trods af åbenlyse mangler, store problemer, samfundsmæssige uhyrligheder og lattervækkende forhold? Kunne genforeningen være forløbet på en anden og bedre måde?

Spørgsmålene, indgangsvinklerne og arbejdsmulighederne i en undervisningsmæssig sammenhæng er mange, men også krævende, hvis filmen skal inddrages som mere end et underholdende og afvekslende element i undervisningen.

I en grundskolesammenhæng er der mulighed for at arbejde med overordnede temaer som:

  • Den tyske genforenings vigtige datoer
  • Staten DDR, historie, personer og institutioner
  • Hverdagskulturen i DDR, forsvinden og forandring
  • DDR og BRD

Disse temaer kan åbnes og belyses gennem en beskæftigelse med filmens centrale personer:

  • Moren
  • Alex Kerner
  • Ariane Kerner

Herud over kan der arbejdes med filmens sprog og fortælleteknik med særligt fokus på bl.a.:

Foto: X Filme Creative Pool

Filmens centrale personer

Moren

Christiane Kerner er det absolutte omdrejningspunkt i filmen. Hun legemliggør en type samfundsborger, der var karakteristisk for DDR-staten: det idealistiske menneske, der fuldt og helt går ind for det socialistiske samfund og den socialistiske menneskeopfattelse.

Først et stykke henne i filmen bliver det klart, at hendes motiv eller drivkraft er mandens flugt til Vesten og hendes eget manglende mod til at følge efter. "Hun gifter sig med det socialistiske fædreland", lyder sønnens rammende og ironiske beskrivelse.

Moren er i øvrigt med til at karakterisere DDR-staten gennem sine solidaritetsaktioner og sin rolle som samlende faktor for naboer og venner, når disse kommer til hende med problemer og utilfredsheder, som kræver skriftlig henvendelse til myndighederne. Hun mestrer den påkrævede DDR-stil i disse henvendelser og er også i denne sammenhæng en central figur.

Men i DDR-samfundet opfattes hun også af nogle som for ivrig og systemtro. En af filmens bipersoner, skoleinspektør Klapprat, der har været hendes chef, tager således klart afstand fra hendes overdrevne engagement.

Alex Kerner

Foto: X Filme Creative Pool

Sønnen Alex er filmens fortæller og skaber af det "svindelnummer", der driver handlingen fremad. Hans stil er ironien, og med den beskriver han såvel sin egen som DDR-statens historie op til Murens fald.

Trods en opvækst med et socialistisk forbillede som mor udvikler han sig til en uengageret DDR-borger, der mest er interesseret i sig selv og sin familie. Senere optræder han nærmest kritisk over for systemet og deltager fx i borgerretsforkæmpernes store demonstration på DDR-statens 40 års fødselsdag.

Efter genforeningen bliver Alex, som så mange andre DDR-borgere, arbejdsløs, men finder dog ny beskæftigelse hos et vestberlinsk firma. Mens moren personificerede den ideelle DDR-borger, fremtræder Alex efterhånden som eksempel på den optimale genforenede østtysker: Han er åben og begejstret over for de nye muligheder. Han kan finde sig til rette under de nye forhold og bremses ikke af nedarvede fordomme eller fastgroede dogmer. Men han har samtidig en udpræget social indstilling, er åben over for det nye, men ikke ubetinget, nærmere lidt afventende og kritisk. "Alt var tænkeligt, alt var muligt", siger han om de nye forhold.

Da moren endelig vågner fra sit langvarige koma, kommer "ostalgikomedien" for alvor i omdrejninger. Fra dette tidspunkt genindfører Alex så at sige en DDR-lomme i familiens lejlighed, idet han for at skåne moren for livsfarlige bekymringer iscenesætter hverdagen, som om alt var ved det gamle i DDR-samfundet.

Den østtyske hverdagskultur gøres nærværende gennem Alex' jagt på DDR-madvarer, hans iscenesættelse af typiske DDR-TV-programmer, som han udvikler sammen med sin nye ven Dennis, og ikke mindst gennem hans opfindelse af politiske statements, der stiller DDR-staten i et gunstigt lys.

Også hans fascination af kosmonauten Sigmund Jähn spiller her en central rolle, fx i højdepunktsscenen hvor Jähn optræder som nyt statsoverhoved og beskriver DDR-samfundet som landet, de stærkt plagede borgere fra det kapitalistiske Vesten længes efter og flygter til.

Endelig repræsenterer Alex også de mange unge genforenede DDR-borgeres overvejelser over, hvad deres barndomsland, det udraderede DDR, egentlig var for et land.

Ariane Kerner

Alex' to år ældre søster er filmens tredje hovedperson. Hun repræsenterer dels DDR-statens mange enlige mødre, men også deres pragmatiske indstilling til tilværelsen, som fx kommer til udtryk efter "die Wende" (perioden omkring genforeningen), hvor hun uden videre opgiver sit studie for at arbejde hos Burger King, kapitalismens frontfirma i den tidligere socialistiske DDR-stat.

Ariane fremstilles som eksempel på den type DDR-borger, der efter genforeningen med en pragmatisk indstilling til livet hurtigst muligt ønsker at glemme den østtyske fortid til fordel for deltagelse i forbrugskapløbet. Hun er mindre knyttet til moren end Alex, men overtales, om end modvilligt, til at deltage i brorens iscenesættelse af DDR-virkeligheden.

Arianes forhold til vestberlineren Rainer, der også flytter ind i lejligheden i Østberlin, kommenterer de nye øst/vest-forbindelser og sammenstødet af værdier og livsformer i DDR og BRD.

 

Vigtige datoer omkring den tyske genforening

Juli 1989

Tusindvis af DDR-borgere forlader landet via Ungarn eller efter ophold på de vesttyske ambassader i Prag og Budapest.

04.09.89

I Leipzig demonstrerer flere hundrede mennesker for fjerde gang inden for få uger for "Rejsefrihed frem for masseflugt".

07.10.89

DDR-statens 40 års fødselsdag fejres med statsbesøg fra hele verden. DDR-statens frontfigur, generalsekretær Erich Honecker, og Sovjetunionens leder, Michail Gorbatjov, mødes, og Gorbatjov forsøger at overbevise Honecker om, at den eneste måde demonstrationer og masseflugt kan stoppes på er ved at indføre en tysk udgave af perestrojka. Ordet perestrojka betegner et omfattende program i det tidligere Sovjetunionen til effektivisering af samfundets institutioner. Perestrojka udgjorde den centrale del af præsident Gorbatjovs reformprogram sidst i 1980erne. En af følgerne var en ny og større åbenhed og større frihed internt og over for Vesten.

Samme aften gennemføres store demonstrationer for reformer i mange østtyske byer.

18.10.89

Helt sensationelt træder Erich Honecker tilbage fra posten som statsoverhoved (generalsekretær for det socialistiske, tyske enhedsparti SED) og fra sine andre centrale poster. Egon Krenz vælges til ny generalsekretær.

09.11.89

Nye udrejseregler bliver vedtaget i DDR, og allerede samme aften afprøver tusindvis af DDR-borgere, om det virkelig er muligt på legal vis at rejse ud af landet. De modtages af jublende vestberlinere, og situationen ved grænseovergangene udvikler sig hurtigt til, at grænsevagterne mister overblikket. De vælger at åbne grænseovergangene, mens folk fester på Berlinmuren. I den følgende tid høres murspætternes (Mauerspechte) hamren på Muren, som de stykvis forsøger at nedbryde.

10.11.89

På det berømte rådhus i Berlin-bydelen Schöneberg taler både Willy Brandt og Helmuth Kohl ved et stort møde. De bekræfter, at "vi er nu i en situation, hvor det der hører sammen også vokser sammen".

Samme dag bekræfter DDRs indenrigsministerium i fjernsynet, at de nye udrejseregler er gældende, og at der snart vil blive åbnet nye grænseovergange.

Natten til den 11. november bryder DDR-grænsevagter et stort hul i Muren i Bernauer Strasse.

13.11.89

Alle afspærringer ved Muren og den øvrige grænse ophæves med øjeblikkelig virkning. Der er fremover fri adgang til alle bydele og områder.

18.03.90

I DDR afholdes de første frie, demokratiske valg. I alt 24 partier og politiske grupperinger stiller op. Valgdeltagelsen når sensationelle 93,39 procent.

01.07.90

Den statslige overenskomst vedrørende den økonomiske, valutamæssige og sociale union træder i kraft. Den østtyske valuta, DDR mark, mister sin gyldighed. Småpenge kan stadig veksles.

22.07.90

Folkekammeret genindfører delstaterne Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Efter den officielle genforening den 03.10. kaldes disse delstater de "Fünf Neuen Bundesländer".

22.08.90

I Folkekammeret vedtages den 03.10. som datoen for det tidligere DDRs endegyldige tilslutning til Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland).

31.08.90

I "Palais unter den Linden" underskrives kontrakten vedrørende etableringen af Tysklands enhed (Vertrag über die Herstellung der Einheit Deutschlands"). DDR betegnes som "tiltrædelsesområde" (Beitrittsgebiet).

"Palais unter den Linden" hed tidligere "Kronprinzenpalais". Det har fra 1700-tallet huset fem forskellige prøjsiske kronprinser. I 1943 blev palæet ødelagt, men det genopbyggedes i 1968/69. I DDR-tiden lagde palæet lokaler til samtaler mellem østtyske og vesttyske politikere. Det er i dag forpagtet af et hotel. "Unter den Linden" var hovedstrøg og pragtgade i det gamle Berlin.

03.10.90

Kl. 0.00 er DDR genforenet med Forbundsrepublikken Tyskland. Den officielle statsceremoni finder sted foran rigsdagen i Berlin.

Arbejdet med filmen

Det må i den enkelte klasse afgøres, hvor intensivt, med hvilke fokusområder og hvor lang tid, der skal arbejdes med filmen, hvad enten der arbejdes med et fagkonkret udgangspunkt eller i en tværfaglig sammenhæng.

Arbejdet med filmen kan under alle omstændigheder med fordel struktureres gennem faserne

  • før filmen
  • under og umiddelbart efter filmen
  • tematisk efterarbejde

Opgaverne før filmen har til hensigt at forberede eleverne på arbejdet med filmen, herunder blandt andet at aktivere deres eventuelle forhåndsviden om filmens temaer samt at skærpe deres opmærksomhed og at opbygge en forventning om, hvad de skal se.

Opgaverne under og umiddelbart efter filmen skal balancere mellem at muliggøre den filmmæssige oplevelse og samtidig fastholde og skærpe elevernes faglige opmærksomhed samt understrege det undervisningsmæssige aspekt. Den forventning om ren, uforpligtende underholdning, som en del elever møder arbejdet med film i skolen med, kan på denne måde drejes i en konstruktiv retning, der peger frem mod arbejdet med filmen efter visningen.

For ikke at forstyrre kigningen for meget bør opgaverne under visningen være forholdsvis få i relation til den enkelte elev, og de bør fordeles på forskellige grupper eller enkeltpersoner. Eleverne kan evt. tage notater undervejs.

Opgaverne til det tematiske efterarbejde samler op på de foregående opgaver, således at især resultatet af arbejdet med opgaverne under filmen præsenteres for resten af klassen. Derefter sigter de mod at arbejde mere dybtgående med filmens indhold og eventuelt at perspektivere dette. Her vil der i mange tilfælde også være mulighed for en mere kreativ beskæftigelse med filmens temaer, fx i forbindelse med fremlæggelser.

Foto: X Filme Creative Pool

Materialer og litteratur

De tyske materialer nedenfor vil for størstepartens vedkommende kræve en bearbejdning fra lærerens side, fx i form af formulering af spørgsmål, hvis de skal kunne anvendes i grundskolen.

De tyske materialer kan rekvireres via Goethe Institut, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, tlf. 33 36 64 64.

Christina Moles Kaupp: Good Bye, Lenin!, Filmheft, BR Deutschland 2003 Enzyklopädie der DDR, direct media, Berlin 2000 (CD-rom)

Bundeszentrale für politische Bildung (Hg.): Aus Politik und Zeitgeschichte. Beilage zur Wochenzeitung Das Parlament Nr. 17/2002 (zur Alltagskultur Ostdeutschlands und zur Deutschen Einheit und zum wertewandel)

Hermann Glaser: Die Mauer fiel, die Mauer steht. Ein deutsches Lesebuch 1989-1999. dtv München 1999.

Good Bye, Lenin, originalmanuskript til filmen, Tyskforlaget (www.tyskforlaget.dk)

Danske websider med anmeldelser

 www.16-9.dk/2003-09/side08_lenin.htm

Tyske websider

www.good-bye-lenin.de (filmens hjemmeside)

www.kinofenster.de (særudgave 2/03 til filmen) 

Dansk side

www.tyskforlaget.dk (tyskforlagets side med materialer og opgaver til filmen)