Kamerabevægelser
Et filmkamera kan bevæges på mange måder, fx panorering, tilt og zoom. Kameraet kan være håndholdt eller stå på stativ. Alle typer bevægelse påvirker vores oplevelse af en scene.
Instruktøren og fotografen har altid gennemtænkt måden, filmkameraet bevæger sig på (eller er stille). Bevægelserne (eller manglen på bevægelse) er med til bl.a. at skabe stemning og give os de informationer, der er vigtige for at forstå historien og personerne.
Et billede kan være helt roligt, fx hvis filmkameraet står ubevægeligt på et stativ. Og det kan være ekstremt uroligt, fx hvis kameraet er håndholdt eller på anden måde bevæges og rystes.
Et filmkamera kan bevæges på en måde, der ligner den måde, vi selv bevæger os på. En panorering minder om at dreje hovedet og se til siden. En tilt minder om at kigge opad eller nedad. Et filmkamera kan også bevæges på andre måder, vi kender fra virkeligheden. En krantur kan fx minde om at lette fra jorden og flyve op over det, man ser på.
Læs mere om kamerabevægelser og se eksempler her:
Kamera på stativ og håndholdt kamera
Panorering
Tilt
Kamerakørsel
Krantur
Zoom