Materialer
Introduktion og formål
’Ingen kender Casper’ er en dokumentarfilm om youtuberen Casper Harding og hans alterego, ”Spørg Casper”. Man kan bruge filmen og materialet for sig selv, men man kan også med fordel bruge det som en del af materialerne:
Og/eller
Dansk efter 9. klassetrin
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Færdigheds- og vidensområder:
- Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster.
- Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning.
- Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner.
- Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed.
- Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller.
- Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster.
- Eleven har viden om identitetsfremstillinger.
Kompetenceområde: Kommunikation
Kompetencemål: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Færdigheds- og vidensområder:
- Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab.
- Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation.
Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Færdigheds- og vidensområder:
- Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt.
- Eleven kan fremstille større multimodale produktioner.
- Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer.
Film og forforståelse
Om filmen
Instruktøren, René Odgaard, har gennem mange år fulgt youtuberen Casper Harding, der med sin karakter ”Spørg Casper” er blevet en kæmpe succes på YouTube. Vi kommer i dokumentarfilmen bag om ”Spørg Casper” og ser Casper Hardings op- og nedture. Ud over at skulle finde ud af, hvem den ”rigtige” Casper er, skal han også forholde sig til sin psykisk syge far, sin kæreste, sit barn og drengerøvslivet med sin bedste ven.
Credits:
Titel: Ingen kender Casper
Produktionsland og -år: Danmark, 2022
Instruktion: René Odgaard
Længde: 72 minutter
Distribution: Good Company Pictures
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn fra 11 år
Medvirkende:
Hovedperson: Casper Harding (”Spørg Casper”)
Ven: Mathias Rosenkjær
Kæreste: Louise E Bech
Handling
Casper ankommer på den røde løber til awardshowet Guldtuben, omgivet af råbende fans. Han fortæller, at han ikke havde regnet med sin store succes, i form af 80 millioner visninger. I en række korte YouTube-klip følger vi hans udvikling fra helt ukendt til kendt person. Til sidst råber han i rollen som ”Spørg Casper”: ”I kan tro, hvad fanden I vil! Jeg er den, jeg er!”
Casper bliver interviewet af TV2 Fyn om sin succes, og han bliver her stillet det spørgsmål, der kommer til at gå igen gennem filmen: ”Hvem er du? Er det en rolle?”
Forældrene blev skilt, da hovedpersonen var fem-seks år, bl.a. fordi hans far lider af den psykiske sygdom skizofreni. Han mindes ikke folkeskolen med glæde, da den er forbundet med mobning; derfor påtog han sig en klovnerolle i sin folkeskoletid.
I nutiden sidder Casper og klipper sine optagelser. Det bliver tydeligt, at ”Spørg Casper” er en rolle, der kræver både storyboard og redigering.
Caspers kæreste, Line, er træt af hans drengerøvsliv med vennen Mathias – som også er med til at lave optagelser og musik til ”Spørg Casper”. Hun vil have, at han stopper med at ryge hash og bliver voksen. Casper vælger Mathias fra, og Line bliver gravid. Sideløbende med Caspers succes, der udmønter sig i, at han bliver en del af Kims Chips-reklamerne og deltager i Guldtuben, glider han og Line fra hinanden. Casper har det ikke godt.
I forlængelse af det beslutter Casper sig for at gå til offentlig bekendelse om sit rollespil. Han laver derfor endnu en YouTube-kanal, hvor vi sideløbende med ”Spørg Casper” følger den ”rigtige” Casper Hardings liv. Et liv som weekendfar og reklamefilmskuespiller. I en reklamefilmsoptagelse møder Casper sin far i et supermarked, der får ham til at reflektere over at have en far, der lider af en psykisk sygdom.
I den sidste del af filmen får Casper en ny kæreste, Louise, som støtter ham og bliver en del af hans offentlige liv. Caspers far dør, og i filmens klimaks er Casper til psykolog, hvor han får mulighed for at tage afsked med sin far, men hvor han også bliver konfronteret med sine mange roller.
Til slut diskuterer Casper og Louise, om han nogensinde bliver voksen. Casper benægter, men efterfølgende følger vi parret døbe deres fælles barn, lave et youtubeshow sammen – og så venter de endnu et barn.
Temaer
Frontstage og backstage
I elevdelen bliver begreberne frontstage og backstage introduceret, og eleverne bliver opfordret til at læse afsnittet 'Kommunikation på sociale medier' i materialet 'Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler'.
Sociologen Erving Goffman skabte disse begreber for at forklare menneskers forskellige handlings- og kommunikationsmønstre, og de er begreber, der bliver brugt meget i dansk- og samfundsundervisningen i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. I forhold til selviscenesættelse på sociale medier giver de en forståelse for, hvordan folk agerer på sociale platforme som fx vlogs på YouTube. Der er en tendens til, at man blander de forskellige planer sammen, så man ønsker at vise backstage som frontstage, og der derved sker en iscenesættelse af virkeligheden. Det ser vi også i ’Ingen kender Casper’, hvor både følgere, venner, kærester og hovedpersonen selv bliver i tvivl om, hvem der er den rigtige Casper. Eller sagt med Goffman terminologi: Hvad er frontstage, og hvad er backstage?
Opgaverne lægger op til, at eleverne skal finde eksempler på frontstage og backstage i filmen. Men også eksempler på steder, hvor de er i tvivl. Eleverne skal bruge framegrabber-værktøjet (se elevdel) til at tage billeder og beskrive eksemplerne.
Gennemgå gerne værktøjet med eleverne, før de går i gang med opgaven på egen hånd.
 Foto: Framegrab / Good Company Pictures
|
 Foto: Framegrab / Good Company Pictures
|
Psykisk sygdom
I filmen møder vi også Caspers far, der lider af skizofreni. Det har stort betydning for Casper, og filmen viser, hvordan det er at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. I elevmaterialet bliver der præsenteret en undersøgelse lavet af Psykiatrifonden. Den viser, at hvert fjerde barn i Danmark vokser op med en forælder, der lider af en psykisk sygdom. Noget, der ofte tabuiseres. Psykiatrifondens undersøgelse kan findes her.
Elevopgaverne lægger op til diskussioner og refleksioner om psykiske sygdomme i forhold til filmen, men også generelt, og det kan derfor være en god idé at give Psykiatrifondens sproglige råd videre:
- Man HAR en psykisk sygdom. Man ER ikke en diagnose.
- Undgå brug af diagnoser som metafor: Fx ”Man kan godt blive skizofren af at have to jobs på én gang”.
- Du må godt rette pænt på andre, hvis de bruger negativt ladede ord om psykisk sygdom.
- Undgå at generalisere. Der er mange forskellige diagnoser og mange grader af alvorlighed.
- Søg viden og blive klogere – sig gerne, at du er lidt uvidende.
Filmsprog
Filmiske virkemidler: Selviscenesættelse i billeder
I afsnittet om filmiske virkemidler skal eleverne først lave en billedanalyse af filmplakaten til ’Ingen kender Casper’ med fokus på selviscenesættelse og frontstage-backstage-begreberne. Bagefter skal de lave deres egen filmplakat, hvor de perspektiverer deres eget liv i forhold til ovenstående begreber. Brug gerne værktøjet SmåP til at lave plakaten.
På filmplakaten ser vi både ”Spørg Casper” og Casper Harding på en grøn baggrund, der ligner en greenscreen. Man kan i forbindelse med opgaven evt. introducere farvesymbolik for eleverne.
Den grønne baggrund understreger, at der sker en iscenesættelse, og at frontstage og backstage smelter sammen. Det illustreres også ved, at titlen brydes, og de to gange Casper på plakaten inkorporeres i hinanden. Frontstage (”Spørg Casper”) er pixeleret og har fokus på kameraet, mens backstage (Casper Harding) stirrer på os i håb om, at vi ser, hvem han egentlig er. Symbolsk er sammensmeltningen mellem planerne også vist ved, at pixeleringen glider over i backstage Casper Harding. På den måde er det en plakat, der afslører filmens tema og symbolsk viser den kamp, der skal tages af hovedpersonen i filmen.
Dramaturgi: Tre-akter-modellen
I dansk arbejder man ofte med, hvordan handlingen er opbygget. Man kan som indledning til elevernes arbejde med tre-akter-modellen introducere de øvrige handlingsmodeller i Filmcentralens Filmleksikon.
I elevopgaverne bliver der fokuseret på tre-akter-modellen, men eleverne kan også eksperimentere med deres egen handlingsmodel.
Tre-akter-modellen bliver også kaldt plotpoint-modellen, og der er flere plotpoints (vendepunkter) i ’Ingen kender Casper’.
Man kan fx dele filmen op på følgende vis:
Første vendepunkt (34:20)
Vi ser en mørk skærm med en SMS-korrespondance, hvor Casper fortæller, at han flytter fra sin kæreste og sit barn. Casper står i en livskrise, hvor han skal finde ud af, hvem han er, og hvad han skal bruge sit liv på.
Midtpunkt (44:51)
Casper går til bekendelse over for sine følgere. Han indrømmer, at ”intet er sandt” i videoerne. Med andre ord, at hans frontstage på ingen måde svarer til hans backstage. Han fortæller, at han nu laver en sideløbende vlog-kanal om den rigtige Casper Harding. Altså med tre-akter-modellens begrebsapparat: en ”konfrontation” med identiteten.
Andet vendepunkt (1:00:50)
Casper går i terapi efter sin fars død. Her bliver han sat i en situation, hvor han både skal spille rollerne som ”Spørg Casper”, Casper Harding og sin far, Per. Han bliver hjulpet til at give slip og til at finde ud af, hvem han er.
Der kan selvfølgelig være andre plotpoints eller andre handlingsmodeller, som virker bedre i forhold til filmanalysen. I elevopgaverne opfordres eleverne til at finde forskellige vigtige plotpoints i filmen og udvikle deres egen model.
Genre: Dokumentarformer
Eleverne skal blive klogere på de fem forskellige dokumentarfilmsgrundformer, som bliver præsenteret i materialet ’Fokus på dokumentar’ og beskrevet i elevarket.
Man kan som lærer evt. lave et oplæg ud fra denne powerpoint.
’Ingen kender Casper’ er et typisk eksempel på den personlige form, der er karakteriseret ved følgende:
- Subjektivt fortalt (instruktøren er ofte selv synlig) – selvfremstilling
- Brug af filmiske virkemidler
- Fokus på den personlige historie
- Vi kommer tæt på det private
Det er vigtigt at tale med eleverne om, at dokumentarfilmen ikke er lavet af Casper Harding, men derimod René Odgaard. De skal reflektere over, hvorfor de hver især har ønsket at lave filmen.
Produktionsøvelse
Til sidst i filmsprogsmaterialet finder I en produktionsøvelse, hvor eleverne i grupper kan eksperimentere med YouTube-formatet ved at lave såkaldte listefilm på Småp, som er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til og stilladsering af små medieproduktioner.
I listefilmsformatet arbejder eleven videre med frontstage-begrebet ved at lave tempofyldte og glimt i øjet-inspirerede film i YouTube-format med genrespecifik grafik og musik. I behøver ikke udgive noget på YouTube. Formålet er at forstå genren.
Der vil være elever, der har prøvet at producere sådanne film før, og andre som ikke har. I kan derfor enten lade aktiviteten være obligatorisk eller se den som mulighed for at differentiere, så forløbet tilpasses lige præcis jeres elever.
Videre arbejde
’Ingen kender Casper’ er oplagt, hvis man arbejder med sociale medier, dokumentarfilm eller med identitet som tema.
Sociale medier
Filmcentralen har lavet materialet ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’, som ’Ingen kender Casper’ helt naturligt lægger sig op ad. Elevopgaverne beskæftiger sig med YouTube, Instagram og Snapchat.
Dokumentarfilm
I afsnittet om filmsprog henvises der til materialet ’Fokus på dokumentar’. Her kommer eleverne rundt om de fem forskellige grundformer, og ’Ingen kender Casper’ kan både perspektiveres til filmene ’Vesterbro’ og ’Min Avatar og mig’ fra dette materiale.
Identitet
Man kan argumentere for, at de fleste tekster og film handler om identitet, og det er et fint emne at beskæftige sig med i dansk og de humanistiske fag. Man kan fx dykke ned i myten om Narcissus, der forelskede sig i sit eget spejlbillede og derved er fader til begrebet narcissisme. I forhold til ’Ingen kender Casper’ kan man spørge: Er ”Spørg Casper” et udtryk for en moderne Narcissus? Er selviscenesættelsen på de sociale medier et udtryk for narcissisme, eller er det en ny måde at finde sig selv på?