Der findes forskellige modeller til at analysere films dramaturgi. Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen fokuserer på filmens forløb. Aktantmodellen fokuserer på personerne og deres dramatiske funktioner.

Kontraktmodellen, tre-akter-modellen og berettermodellen er gode at bruge i en analyse af forløbet i en film. "Filmens forløb" betyder fortællingens udvikling og form.

Kontraktmodellen er den mest enkle af de tre modeller. Den beskriver et hjem-ude-hjem-forløb – dvs. at hovedpersonen bevæger sig fra en velkendt til en fremmed situation og til slut ender i det velkendte. Undervejs sker en udvikling, der som regel er positiv.

Tre-akter-modellen bygger på samme struktur som kontraktmodellen. Her er desuden to vendepunkter og et midtpunkt undervejs i fortællingen. Det er tre betydningsfulde begivenheder, som ændrer handlingens retning. Tre-akter-modellen viser, hvordan dramaet holdes i kog gennem hele filmen.

Berettermodellen er den mest avancerede af de tre forløbs-modeller. Her deler man fortællingen ind i syv forskellige faser. Ud over at beskrive fortællingens forløb, viser berettermodellen også, hvordan spændingen udvikler sig. Her er en spændingskurve, der stiger og falder gennem filmen.

Aktantmodellen skiller sig ud fra de tre andre modeller ved at fokusere mere på karaktererne (personerne) end på fortællingens forløb. I aktantmodellen kan vi se, hvordan handlingen udspringer fra personer, der stræber efter noget. Hovedpersonen vil have fat i objektet, modstanderen vil bremse hovedpersonen, hjælperen vil støtte hovedpersonen osv. Aktantmodellen viser, hvordan dramaet opstår, når personerne handler.

Læs mere om analysemodeller og se eksempler her:

Kontraktmodellen
Tre-akter-modellen
Berettermodellen
Aktantmodellen