Introduktion
Først skal I læse en indledning (nedenfor). Derefter Det nye filmsprog og Kommunikation på sociale medier, hvor I lærer, hvordan man kan analysere film på sociale medier.
Introduktionen indeholder også de to afsnit Algoritmer og Deling og lovgivning.
Undervejs skal I svare på nogle refleksionsspørgsmål to og to eller i klassen.
Indledning
| ”I’ve been looking so long at these pictures of you that I almost believe that they’re real” - The Cure |
Film kan være mange ting. Men især YouTube, Instagram og Snapchat har skubbet til grænsen for en filmisk fortælling.
Det ved de fleste af os, for vi er selv med til at skabe de milliarder af små visuelle historier, der bliver delt om dagen. Mængden af videoer er uoverskuelig, og den vokser dag for dag, time for time. Men heldigvis kan vi hurtigt vurdere, om et youtubeklip er fiktion, fup eller fakta ... eller hvad? Hvornår tænkte du sidst over, hvad der er virkelighed online?
Virkelighed og virkemidler flyder sammen på sociale medier. Der bliver leget med virkeligheden som aldrig før,
og vi lader os rive med af alt det "hjemmelavede" indhold på nettet, præsenteret med filmens forførende sprog. Med vores smartphones kan vi vinkle verden, som vi ønsker, den skal se ud. Vi kan iscenesætte den, næsten som en filmkulisse. Men vi kan også kommunikere mere direkte med hinanden og være kreative og sociale på helt nye måder.
Snart er tv'et blevet overhalet af smartphoneskærme og videodelingstjenester. Nu og her er vloggerne lige ved hånden – livestreamede og i levende live. Nyheder, underholdning, venner, kærester (og mulige kærester) er kun et swipe væk. Snaps, stories og superstjerner inviterer os langt ind i privaten. Endda med i seng og på toilet. Samtidig er de sociale medier som en kæmpe scene, vi færdes på i fællesskab. Et slags offentligt rum, hvor man jo sjældent bare udleverer sig over for andre mennesker. Så hvor backstage og autentiske er alle vloggerne nu lige, når det kommer til stykket?
I dette materiale skal I undersøge, hvordan filmiske virkemidler kommer til udtryk på sociale medier – og hvad der kendetegner sociale medier i forhold til film. I skal arbejde med mediernes virkelighedsbillede, kommunikationsforhold og jeres egen rolle som afsendere og modtagere af levende billeder på nettet.
Den visuelle udvikling: fra film til forstærket virkelighed
Det nye filmsprog
Filmen er "det levende billedes mor". Alt, hvad der er optaget med et kamera, er i princippet en fortælling, der kan undersøges for filmiske virkemidler. Ikke mindst fortællingens opbygning, som hedder dramaturgi. Med filmanalyse er man altså et langt stykke ad vejen, hvis man skal udforske en YouTube-video eller en Snapchat-story.
Filmsproget dækker dog ikke alle de ”nye” virkemidler på sociale medier: tekst, filtre, linser, emojis osv. Heller ikke de flydende genrer, der kan gøre det svært at bedømme, hvad man i virkeligheden ser på: Er det en film, en privat video, en reklame – eller alt på én gang? Derfor må man tænke filmsproget lidt bredere på sociale medier og hente inspiration til sin analyse i kommunikationens verden (se Kommunikation på sociale medier).
Et "virkeligt" eventyr
Youtuberen Johan Jensen laver personlige vlogs. Men hans videoer er ofte filmiske i deres stil, som denne, hvor han er på kærestetur i Frankrig. Bedømt på de visuelle virkemidler er vi ikke bare på rundtur med to turister. Johans kæreste fremstår som en mytisk prinsesse, der betragter sit slot i et elegant totalbillede (1). Slottet ser vi efterfølgende badet i sol i et supertotal, der kunne have åbnet en hvilken som helst eventyrfilm (2).
Men eventyret slutter ikke her. Lidt senere er ”prinsessekarakteren” på vej igennem en usædvanlig flot location. Nærbillederne er mættede med kærlighed i farvesymbolikken, godt hjulpet på vej af historien om blomsten og bierne ... Man får altså mere fantasyfilm end fluen på væggen, når videobloggeren filmatiserer sit virkelige liv.
Rå fiktion
På Snapchat møder vi det modsatte eksempel. I flere af tjenestens originale filmproduktioner søger man en rå stil, som man kender fra brugernes egne mobiloptagelser. Blandt andet i krimiserien ’Class of Lies’, hvor billedformatet svarer til en snap og smartphonens kamerabillede (4-6). Som i typiske snapbeskeder bliver der også tilføjet tekst og split screen-effekter (4-5), og skaberne bruger humørikoner til at fortælle om karakterernes sindstilstand (6).
 (4) Foto: Makeready / Snap Inc.
|
 (5) Foto: Makeready / Snap Inc.
|
 (6) Foto: Makeready / Snap Inc.
|
Selv om en vlog typisk tager udgangspunkt i det virkelige liv, så er Johan Jensen og hans kæreste lige så stiliserede som i en Hollywood-produktion. Derimod er Snapchat-serien et stykke opdigtet fiktion, der bruger sociale mediers virkemidler til at skabe en realistisk effekt (som om det er virkelighed).
Kommunikation på sociale medier
Frontstage og backstage
Erving Goffman var en berømt forsker i, hvordan mennesker opfører sig over for hinanden. Ifølge ham kan man sammenligne en social situation med en teaterscene. Her spiller vi en rolle over for andre mennesker, der er vores "publikum". Men mest ude i det offentlige rum, hvor vi er "fremme på scenen" eller frontstage. Det er vi fx, når vi er i skole eller på arbejde – situationer, hvor folk forventer noget af os, og vi ikke bare kan opføre os, som vi vil.
Til gengæld hopper vi ud af rollerne i vores privatliv, fx på værelset derhjemme. Hjemme er der mere plads til at være sig selv, da man ikke skal leve op til andres forventninger. Vi kan bryde ud i sang, bøvse eller bande, uden at nogen kigger skævt til os. Det private område kalder han derfor backstage: der, hvor en skuespiller klæder om og smider ”masken”.
Iscenesat virkelighed
Frontstage og backstage er billeder på, hvordan folk iscenesætter sig på sociale medier. Filmverdenen har til hver en tid leget med virkeligheden i sine fortællinger. Det, man på filmsprog kalder virkelighedsplan (se nøgleord nederst). Et realistisk plot er ofte mere troværdigt, og omvendt vil vi måske grine eller slukke, hvis handlingen er alt for langt ude.
Men sociale medier leger endnu mere med virkelighedsplanet. Mange vloggere virker, som om de er personlige og private (backstage), selv om det er ren (selv)iscenesættelse. Når de foregiver, at de er backstage, føler vi os genkendt og i øjenhøjde – som deres gode venner. Vi identificerer os nemlig med andre, der er helt almindelige, og vil i så fald være mere tilbøjelige til at blive følgere.
Samtidig elsker vi youtubere, der ser ud til at leve på en lyserød sky. I mange vlogs er hverdagen så fantastisk, at det umuligt kan være virkeligt, alt sammen. Alligevel køber vi præmissen om "den perfekte krop" eller "den perfekte rejse". Også selv om vloggeren svarer til en skuespiller, der står på en scene, frontstage. Vlog-livet er en fantasi. En fortælling, vi kan lide at drømme os væk i. Derfor kan man ikke bare konkludere, at iscenesættelse er problematisk for seerne. Er man bevidst om det iscenesatte, så glemmer man til gengæld ikke, at virkeligheden altid har flere sider.
| ”Det, man ikke ser, når vi er hjemme i Danmark, er, at vi ligger på sofaen i flere dage, sidder og spiser leverpostejsmadder og bare ser noget dårligt tv. Det er ikke alt, der er tropical juices og vandfald. Selvfølgelig er det virkelighed, men det er bare kun en del af den.” - Johan Jensen, influencer |
Over for hinanden kan vi nemt vurdere, om vi er frontstage eller backstage. Men lidt sværere er det på telefonskærmen og sociale medier, hvor de to "scene-områder" nogle gange smelter sammen:
AFSENDER-MODTAGER
Sociale medier er en kommunikationsform, hvor man ikke behøver at være fysisk til stede. Man kan kommunikere på mange forskellige måder, fx via skriftsprog, emojis, billeder – og ikke mindst levende billeder. Almindelig kommunikation består som regel af en afsender og en modtager. Men på sociale medier er afsenderen ikke altid én person.
På en populær profil er det sjældent kun ejeren, der bestemmer, hvad der skal lægges ud. En influencer har ofte en manager og et agentur bag sig, ligesom professionelle sportsudøvere og musikere. Derudover tjener de penge på samarbejder og sponsorater. Manager, agentur og sponsor har alle indflydelse på det indhold, der bliver afsendt.
Man kan dermed sige, at de er medafsendere, når en video bliver delt, fx på Instagram.
Mange likes viser, at mange synes godt om indholdet. For at blive professionel instagrammer, vlogger eller lignende er det vigtigt at have både likes og følgere. Derfor kan afsenderne finde på at tilpasse videoerne efter det, der typisk får mest opmærksomhed fra brugerne. På den måde bliver også seerne til medafsendere.
Det er ikke altid klart, hvem der er afsender(e) på sociale medier. Af samme årsag er det vigtigt at undersøge kommunikationssituationen, når man analyserer en video. Især for at vurdere intentionen:
Er videoen et par uskyldige tips til din garderobe? Eller er den skjult reklame, betalt af en skjult sponsor?
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
NØGLEORD |
|---|
FrontstageNår man er frontstage, er man ude i det offentlige rum og bevidst om at være ”på”. Man påtager sig en rolle, som man tror, andre forventer af én. På sociale medier kunne det være en fitnessguru, der lægger en video op af sin perfekte krop. Eller at man stiliserer sine omgivelser og aftensmad, så følgerne tror, man lever det perfekte liv. |
BackstageNår man er backstage, er man privat, ”ufiltreret” og sig selv. Det er her, man bøvser, prutter, bander og generelt ikke tilpasser sig sociale regler. På sociale medier bliver det mere og mere udbredt, at man inviterer følgerne backstage, fx ved at filme på sit soveværelse eller toilet. Men ofte er backstage iscenesat – et opdigtet privatliv – for at få følgerne til at identificere sig med afsenderen. |
VirkelighedsplanAlle film har et virkelighedsplan, der kan henvise til noget genkendeligt som bynavne, kendte personer eller andet, der gør fortællingen realistisk. Det samme gælder videoer på sociale medier. En vlog eller en snap kan virke tættere på virkeligheden end både spille- og dokumentarfilm. Men igennem virkemidlerne, frontstage og backstage-lagene vil man få øje på, at de er mindst lige så iscenesatte som fiktionsfilm. |
Algoritmer
| ”Det er Matthæus-princippet: Den, der har meget, skal få mere, mens den, der ikke har noget, ikke får noget.” - Jesper Tække, medieforsker (om algoritmer) |
Sociale medier er bygget på matematiske systemer, der hedder algoritmer. Algoritmerne hjælper os med at finde indhold, der minder om det, vi tidligere har liket. De følger vores digitale fodspor for at forbedre vores søgninger. Men selv om vi følger hundredevis på Instagram, er det langtfra alle opslag, vi får lov at vælge imellem. Kun det mest specielle bliver anbefalet til brugerne. Jo mere ekstremt, jo større sandsynlighed for, at algoritmen udvælger det til os.
Algoritmerne i Vesten er blevet kritiseret for at puste til brugernes fordomme. Langt de fleste algoritmer er udviklet af unge, hvide mænd, og netop deres kulturelle syn er med til at afgøre, hvad vi skal kunne se på sociale medier. Når algoritmerne tilgodeser bestemte befolkningsgruppers interesser, men ignorerer andres, vil det forhindre forskellige holdninger og opfattelser i at komme frem. Med andre ord kan algoritmerne blive en slags skyklapper for brugerne, hvilket kan skabe misforståelser mellem folk og forringe vores dømmekraft på nettet.
So sorry. – Logan Paul (@LoganPaul)
Bestemte algoritmer bliver brugt til at tjekke nye uploads, fx for ulovlig brug af filmklip, musik, nøgenhed eller vold.
Men en gang imellem slipper noget igennem, til trods for at det aldrig burde have set dagens lys. Det skete fx i 2017, hvor den amerikanske vlogger og Disney-stjerne Logan Paul blev ramt af en kæmpe shitstorm på sociale medier. Sammen med sit filmhold rejste han til en skov i Japan i fobindelse med en webserie om hovedstaden, Tokyo. Skoven, der var berygtet for en række selvmord, var kendt som 'Suicide Forest'. Alligevel blev filmholdet overrasket over at finde et lig på stedet – og optog det.
Da filmen efterfølgende blev uploadet til YouTube, fik den mange views. Og på grund af algoritmerne blev den hurtigt ‘Video to watch’, selv om den var langt over grænsen for anstændigt indhold. Adskillige kritiserede Logan Paul for videoen, og efter den blev taget ned fra siden, svarede han med flere undskyldende vlogs. ”So sorry”, sagde han til sine fire millioner følgere. Undskyldningerne ændrer dog ikke på, at de fleste af hans seere var børn og unge, og at mange af disse nåede at se med.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Deling og lovgivning
Det er helt normalt, at man deler eller reposter videoer, når man synes, at indholdet er underholdende eller interessant. Det gør de fleste, op til flere gange om dagen – og helt uden problemer.
Man skal dog altid tænke sig om en ekstra gang, før man videresender noget af personlig eller privat karakter.
Som udgangspunkt er det ulovligt at dele billeder og videoer af nøgne personer, hvis de ikke selv har givet samtykke. Og hvis de samme personer er under 18 år, kan det medføre fængselsstraf, ifølge dansk lovgivning:
Straffeloven § 235
|
I 2018 blev mere end 1000 unge danskere sigtet i den såkaldte ’Umbrella-sag’, hvor en 15-årig pige var blevet filmet, mens hun havde sex. Videoen blev efterfølgende delt på nettet, uden at hun vidste det, og optagelserne nåede ud til over 4700 mennesker på Facebook og Messenger.
Generelt er det strafbart at videregive billeder og videoer af folk i private situationer. Så i Danmark kunne også Logan Paul (se Algoritmer) være havnet i fængsel for at filme en afdød person og offentliggøre det.
Straffeloven § 264 d
|
Uden tilladelse må man ikke engang dele et portrætbillede af nogen, man kender. Det er i strid med persondataloven. Dine venner vil næppe anklage dig, hvis du gør det. Men de har rent faktisk mulighed for det.
Ser man en video på sociale medier – og får lyst til at dele den – kan man altid spørge sig selv, om det er okay at gøre: Ville de, der er med i videoen, ønske, at andre får den at se? Hvis ikke, så lad være.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Læs mere om billeddeling i Medierådet for Børn og Unges udgivelse 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet' (se Links, litteratur og kilder).
Opgaver
Her finder I jeres opgaver, som er inddelt i tre forskellige forløb: et til YouTube, et til Instagram og et til Snapchat.
I sidste opgave skal I producere en video i grupper og præsentere den:
- 1) YouTube: Vlog amok
- 2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
- 3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
- 4) Produktion og præsentation
Før I går i gang med analyseopgaverne, skal I læse en intro til hvert medie: Hvad er YouTube?,
Hvad er Instagram? og Hvad er Snapchat?
I introerne finder I en række spørgsmål, som I skal reflektere over i klassen eller i små grupper.
1) YouTube: Vlog amok
HVAD ER YOUTUBE?
Vi kender alle til videodelings- og streamingsitet YouTube. Alle, der har netadgang, har med stor sandsynlighed set en video her. Dagligt bliver der set mere end én milliard timers youtubevideo, og der er meget forskelligt indhold:
En del er professionelt, som musikvideoer med verdenskendte popstjerner. Man kan også streame spillefilm eller følge youtubere og deres daily vlogs. Man kan se folk faile i flæng, og man kan se nuttede kattekillinger, hundehvalpe og babyer gøre alverdens gakkede ting. Ikke mindst er der nyhedsklip og how to-videoer, der kan forbedre ens evner inden for alt fra gaming, byg-selv til makeup.
Emnerne spænder fra ren og skær underholdning til nyttig viden.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Måden, vi ser levende billeder, har ændret sig vildt de sidste 10-15 år. Tidligere så man mest flow-tv som DR, og ellers havde man kun vhs-bånd og dvd’er, man kunne se, når man ville. I dag kan alle producere film, bare man sætter sig ind i en app og ved, hvordan man filmer og uploader.
HOKUS POKUS, ALLE I FOKUS
På YouTube kan enhver starte en kanal, der kan blive lige så populær som PewDiePies (med 68 millioner følgere). TjenDet er dogesten giver mulighed for at nå ud til et stort antal mennesker med det, man personligt synes er spændende, sjovt eller vigtigt. Det betyder også, at der er mange, der producerer levende billeder til YouTube, uden at indholdet bliver kvalitetssikret. De fleste har sikkert prøvet at klikke sig ind på en video, der var dårligt lavet eller indeholdt falske informationer. Fordi der ikke står en tv- eller nyhedsredaktion bag, er sociale medier uredigerede og ofte usikre kilder.
Forældre fortstår måske ikke, hvorfor deres børn følger bestemte youtubere (hvad gør nu dem til eksperter på alting?). Det er dog sjældent youtubernes viden, men deres personlighed, udstråling eller valg af indhold, der fanger seeren:
| ”I modsætning til massemedierne, som caster folk til at være interessante for forskellige grupper, virker internettet som en stor udvælgelsesmaskine. Videobloggere og youtubere bliver valgt ud, fordi de har et eller andet særligt over deres personlighed, der gør, at folk kan identificere sig med dem. De har noget i deres personlighed, i den måde, de fører deres krop og stemme på, og den måde, de formulerer sig på, der gør, at folk synes, det er spændende at følge dem.” - Jesper Tække, medieforsker |
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Oprindeligt var YouTube et sted, hvor almindelige mennesker kunne uploade amatørvideoer. Men over de senere år er YouTube blevet en business.
Når man opretter en kanal og lægger videoer ud, kan man tjene penge på reklame. Flere og flere virksomheder lønner brugerne for at vise deres reklamer, og får man mange views, kan det være, at de også vil sponsorere én. Fx ved at tilbyde gratis produkter, såfremt man giver god omtale.
Youtuberen Johan Jensen blev sponsoreret af Smukfest i 2018. Han fik betalt festivalen, mod at han lavede en video, hvor han omtalte Skanderborg Festival positivt:
|
Vidste du ... |
|---|
| I 2017 blev der lavet en ny markedsføringslov, der siger, at det er forbudt at lave skjult reklame. Derfor skal youtubere, instagrammere og snapchattere gøre det tydeligt, hvis de er sponsoreret. Fx ved at skrive #reklame eller #sponsoreret, når de uploader en ny video. |
(SKJULT) REKLAME VIRKER
Følger man bestemte youtubere (eller klikker sig tilfældigt ind på en youtubevideo), skal man være opmærksom på skjult reklame. I flow-tv er reklamerne tydelige – ligesom på TV 2, hvor der er reklamepauser. Her er vi som forbrugere opmærksomme på, at vi befinder os i en "salgssituation". Men på YouTube er der stadig usikkerhed omkring markedsføring. Også selv om det er blevet ulovligt i Danmark at reklamere i det skjulte.
Over for en youtuber, man kan godt lide, er man mere "modtagelig". Man er altså ikke nødvendigvis klar over, at der bliver reklameret. Heller ikke selv om det bliver nævnt i videoen. De fleste youtubere lader sig kun sponsorere med produkter, de selv mener, er troværdige. Man skal dog huske på, at virksomhederne bruger milliarder på sponsorater, fordi: Reklame virker! Reklamebranchen er specialiseret i at sælge os ting, som vi egentligt ikke har brug for, og reklamer kan få os til at vælge ét mærke frem for et andet, der ellers kunne være mindst lige så godt.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
|
Faktaboks |
|---|
|
Analysevinkler
Formål
- At kunne analysere og fortolke video og film på YouTube med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
- At blive bevidst om YouTubes særlige kendetegn
- At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier
I skal nu undersøge fire eksempler på videoer fra YouTube (en vlog og tre virale videoer). Når man skal analysere en YouTube-video, kan man kigge på følgende vinkler:
- Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
- Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
- Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
- Kommunikation: Forholdet mellem afsender(e) og modtager(e)
- Reklame: Om der bliver reklameret for noget – og hvor skjult reklamen er
MyLifeAsEva: How to be a girl
Nu skal I analysere en vlog af den amerikanske influencer Eva Gutowski, bedre kendt som MyLifeAsEva.
Foruden at vlogge for millioner på YouTube laver Eva meget andet for at promovere sig selv. MyLifeAsEva har en Instagram-profil med knap 6 millioner følgere, og hun har en hjemmeside om mode, makeup og rejser. Hun har også designet sin egen tøjkollektion og skrevet bogen ’My Life As Eva – The Struggle Is Real’, der handler om ... hendes eget liv.
Evas hjemmeside: mylifeaseva.com
Herunder skal I se nærmere på vloggen ’How to be a girl’.
Videoen har godt 13 millioner views og næsten 500.000 likes.
FORFORSTÅELSE
|
Fælles |
|---|
|
Når I ser vloggen, skal I være opmærksomme på:
- Synkron og asynkron lyd
- Farverne
- Evas intro og outtro til vloggen
- Dramaturgien: Hvordan er vloggens fortælling bygget op?
- Hvad Eva vil fortælle?
- Er der et produkt, hun gør særlig reklame for?
- Virkelighedsplanet: I hvilken grad oplever I Eva som frontstage eller backstage?
Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
Analyse
Lyd
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Farver
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Dramaturgi
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Intro og outtro
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
Virkelighedsplan
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
Virale videoer
Forforståelse
Der er en masse forskellige genrer på YouTube. Deriblandt videoer, der går viralt. Virale videoer er udsprunget af videodelingsplatforme, hvor noget pludselig, over kort tid, bliver set og delt af tusinder eller millioner. Ordet ’viral’ stammer fra ordet virus; altså noget, der spreder sig hurtigt under gunstige forhold.
I dette afsnit skal I undersøge, hvad der er typisk for virale videoer, og hvad der får dem til at sprede sig så eksplosivt..
Star Wars Kid
En af de første videoer, der gik viralt, er ’Start Wars Kid’ fra 2002. Videoen viser en canadisk, 15-årig highschool-dreng, som fægter løs med en stang, der skal ligne et lyssværd. Uden at han vidste det, blev videoen delt på nettet af en klassekammerat og lagt på YouTube i 2006.
Allerede før YouTube havde videoen millioner af views. Hovedpersonen, Ghyslain Raza, oplevede grov mobning i årene efter, den blev lagt ud (og han blev kendt som ’Star Wars Kid’). I dag findes der flere remakes og memes af videoen, mens Ghyslain Raza selv rejser rundt og holder foredrag om sine oplevelser som digitalt mobbeoffer.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Smagsdommere og deltagelse
Langtfra alle videoer går viralt. Uanset hvor meget man prøver, kan man aldrig sikre sig et viralt hit. Noget går viralt, selv om hovedpersonen ikke ønsker det (som det var tilfældet med ’Star Wars Kid’), men generelt vil de fleste gerne have mange views.
Så hvem afgør, hvad der går viralt? Det gør vi selv. Det er brugerne, der giver videoerne opmærksomhed, og dermed er vi selv med til at gøre dem ekstra populære. Vi bliver altså en slags smagsdommere gennem vores egen deltagelse.
Enkelte videoer får dog lidt medvind. Især hvis de bliver opdaget af en kendt person eller delt af en YouTube-kanal med mange følgere. Tilbage i 2010 linkede talkshowværten Jimmy Kimmel til en (indtil da) ukendt youtubevideo på sin Twitter-konto. I videoen flipper en mand ud over at se en dobbelt regnbue, og i dag har den over 45 millioner views.
Manden er siden blevet kendt som ’Double Rainbow Guy’.
Foto: Yosemitebear62
Viral marketing
På YouTube er virale videoer de perfekte reklamer, da hverken reklamebureauerne eller firmaerne behøver at sende dem rundt. Brugerne gør det selv. Derfor har reklamebranchen brugt meget tid på at undersøge, hvad der får folk til at dele en video.
Volvo Trucks – The Epic Split feat. Van Damme (Live Test)
Bilfabrikanten Volvo fik succes med actionhelten Jean-Claude Van Damme i en split mellem to kørende lastbiler. Van Dammes stunt spiller både på overraskelse og spænding – og var aldrig set før. Det gav folk lyst til at vise den til andre.
Foto: Volvo Trucks
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Analyse
Overraskelseselementet
En af grundene til, at folk deler en video, er overraskelses- eller spændingselementet. Rent filmisk kan man sige, at virale videoer benytter sig af surprise og suspense.
Nu skal I se tre videoer, der er gået viralt. Måske har I set dem før, men her skal I have de analytiske briller på. Ved hver video skal I besvare følgende spørgsmål:
| To og to eller i små grupper |
|---|
Saml op i klassen. |
Charlie Schmidt’s Keyboard Cat! THE ORIGINAL!
Fatso er verdenskendt som den keyboardspillende kat. ’Charlie Schmidt’s Keyboard Cat’ var frontløberen for kattevideoer på YouTube og er i stor stil blevet brugt som meme. Flere katteejere har forsøgt at gøre kunsten efter, men desværre findes der alt for få katte, der kan spille klaver.
Det oprindelige upload på YouTube har over 53 millioner views.
Foto: Charlie Schmidt
GoPro: Backflip Over 72ft Canyon – Kelly McGarry Red Bull Rampage 2013
Mountainbikeren Kelly McGarry cykler i denne video ned ad en bjergside. Den halsbrækkende cyketur er både en reklame for kameramærket GoPro og energidrikken Red Bull. GoPro laver specielle kameraer, der kan filme i point of view, hvilket giver en følelse af at være der, hvor handlingen udspiller sig.
Videoen har over 54 millioner views.
Foto: GoPro (Kelly McGarry)
How Animals Eat Their Food I MisterEpicMan
Komikermakkerparret Nick Siolinder og Ian Deibart kalder sig MisterEpicMan. De blev ekstremt kendte for deres video ’How Animals Eat Their Food’, som blev uploadet til YouTube i 2009. I videoen viser Nick, hvordan forskellige slags dyr spiser, mens Ian sidder musestille og spiser en salat.
Videoen har over 132 millioner views.
Foto: Ian Deibart (MisterEpicMan)
2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
Hvad er Instagram?
Instagram er eget af Facebook og startede i 2010 som en fotodelingstjeneste. I dag er der over en milliard instagrammere, kun overhalet af Facebook med godt 2,2 milliarder brugere.
Tjenesten blev hurtigt en parkeringsplads for polerede selfies (og er det til dels endnu). Men efterhånden finder man lige så mange stories, livestreaminger og op til et minuts film:
Før man deler et billede eller en video i sit feed, kan man tilføje filtre, billedtekst og lokation (hvor man er). På den måde kan man eksperimentere med virkemidlerne og bygge videre på sine visuelle historier efter optagelserne.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Sin egen fortælling
Det helt rigtige motiv med den helt rigtige historie (og det helt rigtige filter) kan få enorm opmærksomhed. I 2017 delte Beyoncé dette billede, der fik mere end 11 millioner likes (1). Billedet, der næsten ligner et kunstværk, var det mest likede på Instagram samme år:
Motivet er flot og originalt – og overraskede fansene med nyheden om det kommende familiemedlem. Med et filmisk udtryk havde "fortællingen" surprise. Selve iscenesættelsen af billedet hører til frontstage, men samtidig får vi et kig backstage til noget ret privat. På Instagram er denne dobbelthed altid til stede og en del af det, der præsenteres.
Men Beyoncé havde også en anden grund til at lægge billedet ud. I en tid, hvor alt og alle bliver delt på nettet, kan det være svært at bevare sin egen fortælling som superstjerne. Specielt på sociale medier, hvor (falske) nyheder spreder sig lige så hurtigt som influenza. Babybilledet var et modsvar til "hurtighedskulturen" online, en måde at fastholde kontrollen og fortælle den rigtige historie selv.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Følge eller vælge?
Marketingfirmaerne har for længst fået øje på de kendte profiler. De populæreste kan udvikle sig til guldminer, da de jævnligt får besøg af et stort antal følgere (og mulige købere). Betalte videoer kaldes for brandet indhold. Ifølge Instagram skal det altid fremgå af en video, hvis den er lavet for at sælge. Hvis ikke ville man konstant blive shanghajet til at købe noget på falske præmisser.
| ”Som udgangspunkt vil jeg gerne have, at det, jeg ser, næsten er det samme, som mine modtagere får. Det må gerne være, som det ser ud. Hvis jeg laver en kampagne, skal det være noget, jeg kan stå inde for – og hvor jeg får frit spillerum. Jeg har altid en idé om, hvad jeg kan lave for et bestemt firma, og hvis jeg ikke kan lave det, så har jeg ikke lyst til at lave kampagnen. Det er jo mig, der kender mit publikum.” - Johan Jensen, influencer |
Alligevel er der mange gråzoner inden for influencer-marketing, hvor instagrammere, der har stor indflydelse, reklamerer for forskellige produkter. Drikker influenceren tilfældigvis Coca Cola, fordi hun er tørstig, eller fordi hun er sponsoreret? Det kan være rigtig svært at afgøre som seer i Instagrams univers.
|
Vidste du … |
|---|
|
At piger producerer og deler flere videoer end drenge? 41 % piger optager dagligt visuelt indhold, mens det kun gælder 20 % af drengene. |
Men reklame er også andet end tøj og makeup. Især politikere og politiske organisationer benytter sig af Instagram, fordi det er personligt, visuelt og et kæmpe socialt netværk. På Instagram kan man tagge hinanden i de opslag, man laver, eller i kommentarsporene til de videoer, man ser. Ofte er denne form for deling den bedste reklame: det, som vores venner kan lide. Derfor tænker afsenderne i korte, effektfulde og delevenlige videoer, når de fører kampagner – og gerne i humor som virkemiddel (2):
|
Faktaboks |
|---|
|
Analysevinkler
Formål:
- At kunne analysere og fortolke video og film på Instagram med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
- At blive bevidst om Instagrams særlige kendetegn
- At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier
I skal nu undersøge syv eksempler på videoer fra Instagram. Når man skal analysere en Instagram-video, kan man kigge på følgende vinkler:
- Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
- Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
- Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
- Kommunikation: Forholdet mellem afsender(e) og modtager(e)
- Reklame: Om der bliver reklameret for noget – og hvor skjult reklamen er
realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA
I denne video er rapperen Kanye West på besøg i Det Hvide Hus. Videoen er delt i præsidentens officielle feed under ‘realdonaldtrump’, der er Trumps profilnavn på tværs af sociale medier.
P.t. har klippet over 1,6 millioner visninger og mere end 300.000 likes.
Forforståelse
|
Fælles |
|---|
|
|
To og to |
|---|
|
Se videoen
Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:
- Billedernes beskæring og komposition
- Kameravinkler
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Virkelighedsplanet – er vi frontstage eller backstage?
- Om det er (skjult) reklame for noget eller nogen
Analyse
Beskæring og synsvinkler
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Komposition
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
taylorswift: Happy National Cats Day
Taylor Swift er en af de mest magtfulde musikere i verden, og med over 112 millioner følgere når hun ud til millioner af unge i USA. Politisk var hun derfor frygtet under det amerikanske midtvejsvalg 2018, hvor hun sprang ud som Demokrat på sociale medier. Nyheden udløste en reaktion fra den republikanske præsident, Donald Trump, som slog fast, at han ”fra nu af kunne lide hendes musik 25 procent mindre”.
I de følgende videoer er det dog hverken Swift eller Trump, der indtager hovedrollerne, men sangerindens katte. Katte er med tiden blevet en slags internettets maskotter. De findes i et næsten uendeligt antal sammenhænge og situationer online og udgør noget af det mest sete indhold overhovedet.
Hvert videoeksempel har over 1 million likes og godt 5 millioner views.
Forforståelse
|
Fælles |
|---|
|
Se videoerne:
VIDEO 1:
VIDEO 2:
VIDEO 3:
Når I ser videoerne, skal I være opmærksomme på:
- Kameraføring
- Kameravinkler og point of view
- Dramaturgi: anslag, klimaks og surprise
- Location, scenografi og rekvisitter
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Virkelighedsplanet – er vi frontstage eller backstage?
- Er der (skjult) reklame for noget eller nogen?
|
To og to |
|---|
|
Analyse
Kamerastil og subjektive synsvinkler
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Dramaturgi og location
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
johansjensen: #HBOMonday
Den danske vlogger Johan Jensen arbejder professionelt på tværs af sociale medier. På Instagram har han lavet en reklame for streamingtjenesten HBO, der passer godt ind i det korte og mere personlige format. Vloggeren var i 2018 blandt de nominerede til ’Guldtuben’, et prishow for videoindhold på sociale medier. Blandt andet var han nomineret i kategorien ’Årets visuelle udtryk’.
Videoen har p.t. omkring 6500 visninger, og mere end 800 synes godt om den.
Forforståelse
|
Fælles |
|---|
|
Se videoen:
Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:
- Musik og reallyd
- Klipning
- Farvefilter
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Virkelighedsplanet – er vi frontstage eller backstage?
- Hvordan der bliver reklameret
Analyse
Musik og reallyd
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Klip og farvefilter
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife
Siden 2016 har Toronto Film Festival eksperimenteret med en Instagram-konkurrence. Filmene skal holde sig inden for tjenestens betingelser og må kun vare et minut. Det har skabt flere spændende bud på digitale fortællinger, der fordeler sig jævnt mellem det filmkunstneriske og refleksioner over sociale medier.
Årets vinder (2018) var en gyser i den filmiske ende, lavet af den sydkoreanske instruktør Nuri Jeong. Hun har lavet filmen som en hyldest til teenagepiger i Seoul, der vokser op under streng disciplin og samtidig skal forholde sig til tidens store forventninger til unge. Konkurrencens fokus var pigers vilkår og ligestilling.
Filmen har næsten 8500 visninger og over 1000 likes.
Forforståelse
|
Fælles |
|---|
|
Se filmen:
Når I ser filmen, skal I være opmærksomme på:
- Effektlyd og subjektiv lyd i forhold til suspense
- Fortællingens konflikt
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Hvordan der bliver reklameret – og for hvad?
Analyse
Effektlyd og subjektiv lyd
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Konflikt
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
Hvad er Snapchat?
”Den hurtigste måde at dele et øjeblik”. Sådan lyder Snapchats slogan. Med bare nogle få tryk på sin smartphone kan man skabe en lille fortælling. Man kan iscenesætte en situation og dele den med verden på et splitsekund.
Det går stærkt, når man snapper sammen – næsten som ordvekslinger. Men også kun næsten. For i virkelighedens verden kan vi ikke redigere vores kommunikation, som man kan på Snapchat. Snap-beskederne er som stumper af film, der dokumenterer vores oplevelser. Oplevelser, vi efterhånden hellere vil snappe end fortælle ansigt til ansigt.
Godt 200 millioner mennesker bruger Snapchat til at kommunikere, få nyheder og underholdning – og vi spiller selv hovedrollen i de små, personlige historier, vi gør til film på "Snappen".
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
Billeder siger mere end ord
Story-konceptet er Snapchats opfindelse, men både Instagram og Facebook har stjålet idéen fra tjenesten. En story er et udpluk af billeder eller videoer, der er tilgængeligt i op til 24 timer. Ligesom et storyboard, der sætter billeder på en fortælling, er stories som en samling af små filmscener. Scenerne er lavet over tid og ordnet i en bestemt rækkefølge. Tilsammen udgør de en historie, der udtrykkes igennem billederne i stedet for at blive "fortalt" af personerne: Hovedreglen for filmisk fortælling er ”Show it, don’t tell it!”. For snapchattere: “Snap it, don’t tell it!”
|
Vidste du ... |
|---|
|
At 63 % af de 15-24-årige dagligt får nyheder på sociale medier?
|
Man kan selv bestemme levetiden på de snaps, man sender. Typisk 10 sekunder. Det har gjort Snapchat populært blandt venner, familie, kærester (og flirtende), som gerne vil udtrykke sig spontant til hinanden.
Når man er spontan, gør man noget umiddelbart, uden at tænke for meget over det. For mange er det en befriende ting. Men nogle har måske også prøvet at fortryde en snap. Eller modtage indhold, der gik over grænsen. Snapchat har flere gange ført til, at nøgenbilleder blev delt mod folks vilje – og i en uhyggelig fart. I de fleste tilfælde på grund af ulovlige downloads, men hver gang med alvorlige konsekvenser for ofrene.
En fortælling i alt
Hvis der er noget, der fylder på Snapchat, er det hurtigt produceret billedmateriale. Råt og upoleret. Se bare følgende to snaps (venligst udlånt af 9. klasse-praktikanten i Børn og Unge på DFI) (1, 2):
 (1)
|
 (2)
|
En snap er dog aldrig tilfældig: I efteråret, hvor den første blev sendt, er solskin jo en nyhed i Danmark, mens den anden har fanget … en slags streetart? Indholdet er enkelt og snappy, men kameraet fortæller altid noget med billederne. Om det er fuldendte fortællinger, kan man diskutere. Men der er både visuel kommunikation og en meddelelse, selv om billederne ser vilkårlige ud.
Emojis, billede- og lydfiltre tager helt af på Snapchat. Man kan endda designe dem selv. Alt bliver brugt som virkemidler til at udvide fortællingen; at forstærke det personlige, visuelle udtryk og budskabet for modtageren.
Men effekterne kan også vække snap-beskederne til live og gøre billederne levende (3, 4):
(3) (4)
Uperfekt kommunikation
Snapchat er i evig bevægelse. Platformen er verdens førende inden for augmented reality (forstærket virkelighed), hvor man lægger animationer på virkelige omgivelser med sin smartphone. I Snapchats univers kommer det blandt andet til udtryk som linser – dem, vi bruger, når vi bytter ansigter eller laver kaninøre-selfies.
|
Refleksionsspørgsmål |
|---|
|
På Snapchats søgemaskine, ’Discover’, finder man både professionelt og offentligt tilgængeligt indhold. Nyhedsmedierne er så småt ved at finde vej til tjenesten, både de useriøse og de mere seriøse. I begge lejre kommunikerer man på Snapchats visuelle betingelser. Især for at nå flertallet på tjenesten, der er de unge:
The Dodo specialiserer sig i viralt indhold med dyr. Indholdet passer godt til hjemmevideo i snap-format, som fx en papegøje-rap (5). MTV formidler musik- og filmnyheder, gerne med glimt i øjet og via farverige filtre (6). Og hos den verdensberømte avis The New York Times er der fart på nyhederne i stories med filmiske effekter (7):
(5) Foto: The Dodo / Snap Inc. (6) Foto: MTV / Snap Inc. (7) Foto: New York Times / Snap Inc.
|
”Jeg tror ikke, at man behøver at lave almindelig film på Snapchat, hvor der er helt andre forventninger til production value. En snap er også en fortælling – men derfor er det jo ikke sikkert, at det er stor kunst.” |
Det hverdagsagtige udtryk præger alt på tjenesten. Også Snapchats egne film og serier. Snapchat er det første sociale medie til at producere originalfilm – udviklet specielt til mobilskærmen.
De foreløbige ’Snap Originals’ spænder fra gys til realityshows. Alle er interaktive fortællinger, som man kan dele med sine venner og selv tage del i: I enkelte shows kan man swipe sig ind i scenerne og undersøge dem på egen hånd, nærmest som spil. Og mens man ser, udløses filtre og linser, som denne fra ’Growing Up Is a Drag’ (8), der samtidig er en reklame for serien om unge drag queens.
(8) Foto: Bunim Murray Productions / Snap Inc.
|
Faktaboks |
|---|
|
Analysevinkler
Formål:
- At kunne analysere og fortolke Snapchat-indhold med afsæt i filmiske virkemidler og kommunikationsbegreber. Læs om virkemidlerne i Filmcentralens Filmleksikon.
- At blive bevidst om Snapchats særlige kendetegn
- At opbygge kritisk forståelse i forhold til fortælling i levende billeder på sociale medier
I skal nu undersøge tre eksempler på videoer med udgangspunkt i Snapchat. Når man skal analysere en Snapchat-video, kan man kigge på følgende vinkler:
- Filmiske virkemidler: Måden, videoen er filmet og redigeret
- Dramaturgi: Fortællingen, der kommer til udtryk igennem virkemidlerne
- Virkelighedsplan: Hvor tæt videoen er på virkeligheden (frontstage-backstage)
- Kommunikation: Sammenspillet mellem afsender(e) og modtager(e)
- Reklame: Om der bliver reklameret for noget bestemt – politisk eller kommercielt
Nyhedshistorie eller storytelling?
VG er Norges største netavis med flere priser bag sig inden for fotojournalistik. Avisen er satser på digital formidling og har længe været på Snapchat. Herhjemme er DR Nyheder ved at tage første skridt i samme retning, men stadig kun i det små i forhold til VG.
VG’s Snapchat-story spænder over syv forskellige nyhedshistorier: Den første handler om ’Versting-prisen’ – en norsk pris, der bliver givet til et medie, der forværrer unges syn på sig selv (Snapchat er nomineret). Den anden handler om en gruppe omkomne bjergbestigere, tredje om en overgrebssag, fjerde om en gris på flugt, femte om Lady Gaga til Golden Globes, sjette om skuespilleren Kevin Spaceys retssag og syvende og sidste om Erna Solberg, Norges statsminister, der er på besøg i Indien.
Forforståelse
|
Fælles |
|---|
|
Når I ser hver enkel snap-klip, skal I være opmærksomme på:
- Musik og lydeffekter
- Dramaturgi
- Kommunikationen mellem afsender og modtager(e)
- Virkelighedsplanet: Hvor virkelighedsnært er det, vi ser, i forhold til at det er en nyhedshistorie?
- Reklame: Er der nogen reklamemæssig idé i at lave en Snapchat-story som avis?
|
To og to |
|---|
|
Foto: VG / Snap Inc.
Analyse
Dramatisering i lyd og musik
| To og to |
|---|
|
Undersøg hver enkel snap i VG’s story:
Saml op i klassen. |
Filmisk formidling
| To og to |
|---|
|
Prøv at tænke VG’s story ind i berettermodellen
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
Snapkultur: DR's 'Doggystyle'
’Doggystyle’ er DR 3’s største ungdomssatsning til dato. Her følger man 21-årige Asta og hendes kamp for at blive skuespiller i København. Asta er selv en provinspige fra Odsherred og kan ikke finde sig til rette blandt storbyens smartasses. Kun med smartphonen i hånden – og på Snapchat – tør hun være noget i storbyen. Men en tilbageflytning til sin hjemegn tvinger hende til at se, hvem hun selv er bag alle filtrene.
Forforståelse
|
To og to (minimum én med Snapchat) |
|---|
Præsenter jeres snap-beskeder – og overvejelser om dem – i klassen eller i små grupper. |
Se klip:
Foto: DR
Når I ser klippet, skal I være opmærksomme på:
- Billedformatet
- Hvad virkemidlerne fortæller om karaktererne (inklusive emojis og farver)
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Virkelighedsplanet: Hvor virkeligt er det, vi ser, i forhold til at det er en fiktiv fortælling?
|
To og to |
|---|
|
Analyse
Billedformat
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Snapchat som karaktertræk
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation og virkelighedsplan
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
Film på Snapchat, Snapchat på film
I Snapchats originalserie ’VHS’ er Snapchat hovedpersonen: Snap- og smartphoneformatet skaber handlingen, som ser ud til at være baseret på found footage (optagelser, der skal forestille at være lavet af karaktererne selv og fundet efterfølgende). Dette virkemiddel er kendt inden for gysergenren – og måske bedst kendt fra kultfilmen ’The Blair Witch Project’ fra 1994. Men Snapchat tilføjer noget nyt til det gamle gysertrick og inviterer i højere grad seeren med ind i fortællingen.
Forforståelse
|
To og to (minimum én med Snapchat) |
|---|
Præsenter jeres lille ”gyserhistorie” – og overvejelser om den – i klassen eller i små grupper. |
Se 'VHS'
Se afsnit 3 på Snapchat: 'This Parking Lot Horror Story Will Freak. You. Out.'
Når I ser de enkelte klip, skal I være opmærksomme på:
- Kamerabevægelser
- Hvordan billedbeskæringen bidrager til filmens uhygge og suspense
- Hvordan Snapchat indgår som fortælleelement – og hvordan vi bliver inddraget som seere
- Kommunikationen mellem afsender(e) og modtager(e)
- Virkelighedsplanet: Hvor autentisk virker det, vi ser, i forhold til at det er en fiktiv fortælling?
- Reklame: Hvordan sikrer Snapchat sig omtale igennem serien?
|
To og to |
|---|
|
Analyse
Kamera og isolation
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Seeren som snapven
| To og to |
|---|
Saml op i klassen. |
Kommunikation, virkelighedsplan og reklame
| Diskutér i små grupper |
|---|
Del gruppens svar i klassen. |
(VHS-filter)
Foto: Indigo Development and Entertainment Arts / Snap Inc.
4) Produktion og præsentation
I har arbejdet med YouTube, Instagram og Snapchat. Nu skal I lave en video til én af platformene og præsentere den.
Forestil jer, at I skal formidle et emne og samtidig reklamere. Reklamen kan være mere eller mindre skjult, og videoen mere eller mindre autentisk. Det vigtigste er den filmiske iscenesættelse.
I produktionen skal I tage højde for kendetegnene ved en YouTube-vlog, en Instagram-video eller en Snapchat-story:
YouTube-vlog |
|---|
|
Instagram-video |
|---|
|
Snapchat-story |
|---|
|
I kan også vælge at producere en kortfilm, der som udgangspunkt er mere fiktiv (ligesom ’The Edge of Seventeen’ eller ’VHS’). I så fald skal I stadig tænke filmen ind i kommunikationen på et af de tre sociale medier – og benytte hele berettermodellen til fortællingen.
Produktionen består af tre arbejdsfaser: planlægnings-, optage- og redigeringsfasen. Når I er færdige med jeres video, skal I præsentere den for klassen, modtage feedback og evaluere.
Klassen skal gætte, hvad videoen reklamerer for – så husk at holde det hemmeligt for de andre grupper.
Planlægningsfasen
Vælg et emne, jeres video skal handle om: fx livet i skolen, tøj, gaming, mad eller andet.
- Vælg et produkt eller en kampagne, som I reklamerer for (husk at holde det hemmeligt)
- Find på et en intro/et anslag, en outtro/et klimaks og nogle underemner/pointer
- Fordel roller: Hvem skal være ”skuespiller(e)”, kameramand, instruktør, redigeringsansvarlig, lydansvarlig?
(Den samme kan godt have flere roller) - Lav et storyboard over, hvad I skal komme ind på
Storyboardet kan bestå af følgende punkter, hvori den ”skjulte” reklame også skal komme til udtryk (se Figur 1 nedenunder):
- Intro / anslag
- Emne / pointe 1
- Emne / pointe 2
- Emne / pointe 3
- Emne / pointe 4
- Outtro / klimaks
Optagefasen
- Gør gerne brug af nærbilleder og normalperspektiv, når nogen taler direkte til kameraet
– og overvej at bruge stationært kamera - Leg med kamerabevægelserne for at skabe en mere dynamisk, personlig fortælling
- Lav ultranære billedbeskæringer, hvis I vil fremhæve vigtige ting eller detaljer
- Husk, at I altid kan klippe råmaterialet til bagefter (I behøver derfor ikke at lave mange takes)
- Overvej, om I skal fremstå frontstage eller backstage – eller begge dele
Redigeringsfasen
- Tilføj evt. filtre, farver, billedtekst og emojis
- Klip materialet, så der er lavt klippetempo, når en nogen taler til kameraet
- Gør brug af højt klippetempo, når I ønsker mere dynamik
- Brug fx underlægningsmusik, som understøtter det humør, I ønsker at fremhæve
- Brug gerne lyd og voiceover til at skabe humor eller fremhæve stemninger og pointer
- Hvis I bruger musik og lydeffekter fra andet end redigeringsprogrammet, skal I huske at kreditere kunstneren
Præsentation
I har diskuteret, hvordan sociale medier er en del af jeres hverdag, og hvad der gør dem lig eller anderledes end film. I har analyseret videoer og film fra YouTube, Instagram og Snapchat, og I har selv produceret videoer, der passer til formen på de tre medier.
Nu er det tid til at præsentere jeres arbejdsproces og filmprodukt for klassen. Hver gruppe skal have feedback:
| I grupper |
|---|
|
Feedback
| I klassen eller i grupper |
|---|
|
Opsamling
| I klassen |
|---|
|
Ordliste
| Augmented reality: Teknologi, der forener den fysiske verden med den virtuelle, fx når man lægger animationer ned over omgivelserne via en smartphone. På Snapchat kommer AR til udtryk i filtre og linser. |
| Fail: Online-slang, som beskriver folk, der gør noget dumt (fx falder og slår sig) i en video. |
| GIF: Forkortelse af Graphic Interface Format. En GIF består af en ultrakort billedgrafik eller video, der gentager sig selv, og kan være med eller uden tekst. |
| Influencer: En person, som lever af at lave indhold til sine profiler på sociale medier. Typisk har influencere indflydelse på, hvad der er in, og de har forskellige sponsorere. Inden for reklamebranchen er man begyndt at bruge influencers til at reklamere på de sociale medier. |
| Interaktiv: Samspil mellem brugeren og mediet, fx via augmented reality på sociale medier. |
| Lifehack: Nogle simple idéer, der hjælper med at gøre hverdagen lidt lettere. |
| Linse: Et levende filter, man kan lægge på sine billeder eller film på Snapchat. |
| Meme: Intern joke, som typisk kommunikeres gennem et billede eller en video med tekst til. |
| Remake: Genindspilning af en film eller en slags intertekstuel reference til noget allerede eksisterende (fx når der bliver animeret et lyssværd i hænderne på internetfænomenet Star Wars Kid). |
| Remediering: At genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet. |
| Reposte: At poste noget, som andre har postet, eller når man poster sit eget opslag flere gange. |
| Shitstorm: Et andet ord for en mediestorm (negativ medieomtale). |
| Storyboard: Serie af tegninger med tilhørende stikord, der angiver, hvilke optagelser der skal indgå i en film- eller tv-produktion. |
| Tværmedialitet: Distribution på flere medieplatforme, der spiller sammen og styrker hinanden indbyrdes. Mange influencers bevæger sig tværmedialt på de sociale medier, hvor de har følgere på både YouTube, Instagram og Snapchat. |
| Vlog: Sammensætning af video og blog (en videoblog). |