Foto: Filminstituttet

Credits

Instruktion: Laila Emil Langballe
Land: Danmark
År: 2015
Længde: 16 min.

Handling

'Josefines bondegård' er en dokumentarserie i 7 afsnit, der handler om den 7-årige Josefines liv på familiens bondegård. Med Josefine som fortæller fokuserer filmene på, hvor den mad, vi spiser, kommer fra.

Filmen 'Josefines bondegård – Grisebasserne' er første film i serien. I indledningen præsenterer Josefine sin familie. Hun bor sammen med sin mor, far, storebrødre, storesøster, morfar og mormor på en bondegård i Ryslinge på Fyn. Familien producerer økologiske fødevarer og vil gerne være 100 % selvforsynende.

Josefine ønsker sig en gris. Hun får lov til at få en af de 6 små grise, som familien skal hente på en gård i nærheden, hvis hun lover altid at passe godt på den. Sammen med mor, morfar og storesøster hjælper Josefine først med at gøre grisestalden klar med halm, inden de kører ud for at hente grisene. Josefine vælger den mindste af grisene og er med til at bære den fra griseburet på familiens bil over i grisestalden. 

Næste morgen hjælper Josefine med at vække grisene og er med til at lukke dem ud på marken. Derefter hjælper hun mor med at anlægge en mudderpøl, så grisene kan tage et livsnødvendigt mudderbad. Til sidst bliver Josefine puttet i seng af både far og mor.

Foto: Filminstituttet

Filmen er en dokumentarfilm, der er fortalt i et roligt tempo. Den rummer en del informationer om grisen og dens udvikling samt om livet på en lille økologisk drevet bondegård. Filmen har en enkel og overskuelig struktur. Optagelser af Josefine, hendes families liv og arbejde på gården ledsages af Josefines muntre og engagerede fortællerstemme (voiceover). Hun fortæller livligt og tydeligt, hvad hun og familien laver. I flere scener bliver billedsiden understreget af en enkel, stemningsskabende underlægningsmusik.

I dansk er filmen velegnet til arbejdet med genretræk i informerende tekster med fokus på, at filmen er en dokumentarfilm, der formidler information om et emne. I den forbindelse er det en god idé at fokusere på, at filmens personer er virkelige personer, der bor på en bondegård og arbejder med rigtige, levende dyr – de er ikke skuespillere, der spiller roller. Det kan desuden være interessant at komme ind på nogle af filmens fiktive træk fx brugen af underlægningsmusik.

I arbejdet med filmens faktuelle indhold kan man evt. bede eleverne om at udvælge og tegne et eksempel på ny information, som filmen har formidlet til dem om grisen. Fokus kan også rettes mod Josefines liv på bondegården, hvor eleverne fx bliver bedt om at tegne en tegning til en af Josefines mest spændende aktiviteter. Man kan bagefter hænge tegningerne op i klassen, hvor eleverne på tur kan fortælle om deres tegning og om deres overvejelser og valg. Der er også mulighed for at integrere IT ved fx at fotografere eller scanne tegningerne på computer eller iPad og lade eleverne fortælle om dem i programmer, der kombinerer tegning, skrift og/eller lyd.

Foto: Filminstituttet

Ca. 5 lektioner

Inden I går i gang med undervisningsforløbet til 'Josefines bondegård – Grisebasserne', så lad eleverne lave en lille lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet.

Fokus i forløbet til filmen om Josefine er elevernes arbejde med filmen som et eksempel på en dokumentarfilm, der formidler et faktuelt indhold om grisen som husdyr og om pigen Josefine og hendes liv på en bondegård. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, at de personer, der optræder i filmen, er virkelige mennesker, der bor på en virkelig bondegård med virkelige husdyr. Eleverne får til opgave i makkerpar at genskabe det vigtigste i filmfortællingen og i handlingsforløbet ved hjælp af et billedark med 24 skærmbilleder fra filmen. 

Derefter skal eleverne arbejde med filmens lydside, hvor de bliver præsenteret for begreberne reallyd, effektlyd, underlægningsmusik og dialog. 

Til sidst får eleverne til opgave at remediere (omskabe) filmfortællingen i Lyd- og billedværkstedet til 'Josefines bondegård – Grisebasserne' med skærmbilleder fra filmen. De skal kombinere denne billedside med forskellige lydkilder, der både kan komme fra Lyd- og billedværkstedet eller fra elevernes egne optagelser. Læg vægt på, at eleverne skal forsøge at tilføje både realistiske og fiktive elementer (fx underlægningsmusik) på lydsiden.

Foto: Filminstituttet

Fælles mål 2019 efter 2. klasse

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer

• Eleven kan udarbejde enkelte tekster med titel, start, midte og slutning (færdighedsmål)
• Eleven har viden om genretræk ved enkelte fortællende og informerende tekster (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan udpege centrale elementer (færdighedsmål)
• Eleven har viden om tema, genre, forløb og personskildring (vidensmål)

Og

• Eleven kan finde hovedindhold (færdighedsmål)
• Eleven har viden om hovedindhold (vidensmål)

Forslag til læringsmål 

Fremstilling

• Eleven kan med skærmbilleder fra en dokumentarfilm og med en selvproduceret lydside i et lyd-/billedværksted berette om en hovedpersons liv på en bondegård og om grisen som husdyr  

Fortolkning

• Eleven kan finde frem til informationer i en dokumentarfilm om livet på en bondegård og om grisen som husdyr
• Eleven kender lydkilderne reallyd, effektlyd og underlægningsmusik og kan bruge dem meningsfuldt i en simpel egenproduceret lyd-/billedfortælling

Eleverne skal have adgang til følgende udstyr og materialer:

• Eleverne skal arbejde to og to. Hver anden elev skal derfor have adgang til iPad eller computer med mikrofon (evt. ekstern) og headset.
• Et billedark med 24 skærmbilleder fra filmen til hvert makkerpar. 
• Strimler i karton til hvert makkerpar, der er mindst 60 cm lange (A2) og 10 cm høje. 
• Sakse og lim.  

Før filmen vises:

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med dokumentarfilmen 'Josefines bondegård – Grisebasserne'. Fortæl dem, at filmen handler om Josefine, der bor på en lille bondegård på Fyn sammen med sin familie. Kom ind på, at filmen handler om en "virkelig" familie på en "virkelig" bondegård. Det er ikke skuespillere, der spiller roller. Tal desuden med dem om, hvilke forskellige husdyr der findes på bondegårde i Danmark. Kender de nogle af disse dyr? Har de spist nogle af dem? Forklar, at de skal se og gense filmen flere gange – både for at blive klogere på filmens faktuelle indhold og for at lære om filmens sprog og virkemidler. Præsentér eleverne for læringsmålene for forløbet.
    
2. Inddel eleverne i faste makkerpar, der skal arbejde sammen i hele forløbet.
    
3. Fortæl eleverne, at de sammen skal arbejde på computer/iPad. Her skal de producere en lyd- og billedfortælling, der relaterer sig til filmen. 

Vis filmen 1. gang, derefter:

1. Kort samtale om filmen. 
   -  Hvad kan eleverne lide/ikke lide ved filmen? Hvad kender de til emnet? Var der noget, der overraskede dem? 
   -  Inden eleverne ser filmen for anden gang, så bed dem om især at lægge mærke til den nye viden, som filmen formidler til dem.

Vis filmen 2. gang, derefter:

1. Kort samtale om, hvad eleverne har lagt mærke til. Kom ind på filmens faktuelle indhold, og tal om, hvilke temaer filmen indeholder. Der er fx en scene, hvor familien bliver præsenteret, hvor Josefine får lov til at få en gris, hvor Josefine hjælper med at gøre stalden klar til grisene osv.
   Se eller gense eventuelt dele af filmen.

Eleverne bliver derefter præsenteret for billedarket med 24 skærmbilleder fra filmen og en strimmel i karton. Den skal være mindst 60 cm lang (A2) og 10 cm høj. Kartonstrimlen skal forestille en filmstrimmel.

1. Hvert makkerpar får til opgave at vælge de 10 billeder ud, som de synes bedst fortæller historien om Josefine og grisebasserne. Eleverne skal prøve at blive enige. Makkerparrene har mulighed for i denne proces at se filmen på computer eller iPad. Billederne skal klippes ud og lægges i den rækkefølge, som de synes er bedst, når de skal genskabe fortællingen om Josefine og grisebasserne. 
    
2. Hæng filmstrimlerne op i klassen. Nogle eller alle makkerpar fremlægger deres fortælling for resten af klassen. Det er også muligt at lade makkerparrene fremlægge deres fortælling for et andet makkerpar. 
    
3. Inden filmen bliver vist for 3. gang, så tal om filmens lydside. Hvem kan huske, hvad man kan høre? 

Vis filmen 3. gang. Lad eleverne fokusere på filmens lydside, derefter:

1. Tal med eleverne om, hvad de har lagt mærke til. Fortæl om begreberne reallyd, effektlyd, dialog og underlægningsmusik. Kom ind på de forskellige lydkilders udtryk i filmen. Gense/genhør evt. nogle af iagttagelserne. Kom også ind på, hvordan Josefines fortællerstemme er med til at gøre filmens faktuelle indhold mere tydeligt og samtidig er med til at binde filmens forskellige scener sammen.
    
2. Hvis eleverne ikke allerede har arbejdet med Lyd- og billedværkstedet i fortællingen om hunden Trofast i Kom godt i gang med Lyd- og billedværkstedet, så lav en kort præsentation:
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: reallyd, effektlyd og underlægningsmusik.
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem i værkstedet.
    
3. I forlængelse af opgaven med billedarket og "filmstrimlen" ovenfor får makkerparrene til opgave at genskabe det vigtigste i filmfortællingen 'Josefines bondegård – Grisebasserne' i Lyd- og billedværkstedet. Værkstedet indeholder de samme skærmbilleder som billedarket. Lad eleverne bruge deres filmstrimmel som kladde, når de vælger billederne i værkstedet. Men lad dem reflektere over deres billedvalg og evt. justere det. 
    
4. Eleverne laver derefter en lydside til lyd- og billedfortællingen. De kan vælge mellem forskellige lyde fra lydarkivet under kategorierne reallyd, effekter og musik eller vælge selv at optage dem. De skal desuden forklare indholdet i deres fortælling med en fortællerstemme (voiceover). Forklaringen kan skrives ned, øves og optages på én gang i Lyd- og billedværkstedet, mens billederne skifter på billedsiden. 

Eleverne præsenterer deres produktioner:
Eleverne downloader lyd- og billedfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe på skolens net. 

Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:

1. Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse/utilfredse med? 
2. Hvad der var svært/let i arbejdet med at formidle indholdet i fortællingen?
3. Hvad der var svært/let i arbejdet med at optage fortællerstemmen? 
4. Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet? 

Lav en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast

Ca. 2 lektioner

I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde med materialets Lyd- og billedværksted. Eleverne skal to og to udvælge og sammensætte billeder og lyde til en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast. Samtidig skal de lære værkstedet at kende. 

Lyd- og billedværkstedet indeholder 1 billedspor og 4 lydspor, hvor man skaber lyd- og billedfortællingen. Det indeholder også en billedbank med 15 billeder med hunden Trofast og en lydbank med forskellige lydkilder.

Download 'Lyd- og billedværksted' til iPad fra App Store. Se en enkel gennemgang af, hvordan app'en virker her.

Forslag til læringsmål

Eleven skaber en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast i Lyd- og billedværkstedet. Der skal være en titel, start, midte og slutning i fortællingen.

Forslag til arbejdsgang

1. Fortæl eleverne, at de skal arbejde med computer/iPad to og to. Præsentér dem for læringsmålet og for forløbet. Fortæl dem, at de skal hjælpe hinanden og forsøge at blive enige om at lave en lyd- og billedfortælling om hunden Trofast.
    
2. Lav en kort præsentation af Lyd- og billedværkstedet for eleverne.
   -  Vis, hvordan man kan trække billederne ned på billedsporet.
   -  Vis lydkilderne: musik, effektlyd og baggrundslyde. 
   -  Vis, hvordan man kan afspille lydene og trække dem ned på lydsporene.
   -  Vis, hvordan man kan optage egne lyde og gemme dem. 
    
3. Bed parrene om at udvælge 7 af billederne i billedbanken og bruge dem til at skabe en fortælling om hunden Trofast. De skal lægge billederne i kronologisk rækkefølge på billedsporet. Første billede skal være fra fortællingens begyndelse. Andet til sjette billede skal være fra fortællingens midte. Sidste billede skal være fra fortællingens slutning. 
    
4. Bed derefter parrene om at lave en lydside til fortællingen. De må vælge lyde fra lydbanken eller selv optage dem. De må også selv bestemme, om de vil bruge en fortællerstemme, lave en dialog eller lave en fortælling uden forståelige ord. Eleverne finder en titel til deres lyd- og billedfortælling.

Eleverne præsenterer deres produktioner:

1. Eleverne downloader deres filmfortællinger og gemmer dem fx i klassens digitale mappe.
2. Eleverne viser deres lyd- og billedfortælling for resten af klassen og fortæller:
   -  Hvad de synes om deres lyd- og billedfortælling? Er der noget, de er specielt tilfredse eller utilfredse med? 
   -  Hvad der var svært/let i arbejdet med Lyd- og billedværkstedet?