I filmens anslag ser vi Thor Heyerdahl som barn i Larvik i Norge. Han falder i en tilfrosset sø, men bliver reddet af sine kammerater. Herefter springer filmen frem til perioden, hvor Heyerdahl som voksen bor og forsker sammen med sin kone Liv på øen Fatu Hiva. Efter endnu et tidsspring frem oplever vi forberedelserne til Kon-Tiki-ekspeditionen. Heyerdahl er i New York og har svært ved at skaffe penge. Omsider får han støtte af den peruanske konge. Året er 1947, da han samler et mandskab, de bygger flåden i Callao, Peru, og står til søs.

I begyndelsen driver de for meget mod nord og har problemer med at få radiokontakt. De kommer ud for en række dramatiske hændelser: en voldsom storm, hvor sejlet flækker, og et hajangreb, hvor Herman falder overbord og bliver reddet af Knut. En papegøje, Knut har knyttet sig til, bliver ædt af en haj. Balsatræet begynder at suge vand, og rebet, der surrer stammerne sammen, går løs. De oplever en hvalhaj, som Herman harpunerer af skræk. De har skænderier indbyrdes. Endelig kommer flåden på ret kurs. Efter at have tilbragt 101 døgn på Stillehavet og tilbagelagt 4.300 sømil, dvs. godt 8.000 kilometer, når de til øen Raroia i Polynesien. Den sidste udfordring er at komme over koralrevet, og det lykkes. Thor Heyerdahls projekt er en succes, men hans kone forlader ham.

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Temaforslag og opgaver i dette undervisningsmateriale imødegår bl.a. følgende punkter i Fælles Mål 2009 (slutmål for 9. Klasse):

Dansk

• Lytte til og læse norsk med forståelse.
• Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk.
• Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier.
• Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer.

Geografi

• Give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan. 
• Anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng.

Historie

• Indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom.
• Vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden.

”Kon-Tiki” er en underholdende og visuelt flot indgang til at arbejde med en række temaer i dansk, geografi og historie, fx:

Dansk

• At lytte til og læse norsk (se de norsksprogede links).
• Analyse af fortællestruktur.
• Analyse af filmiske virkemidler.

Geografi

• Vindforhold og havstrømme.
• Migration og folkevandringer.

Historie

• Eventyrere og opdagelsesrejsende (udover Thor Heyerdahl optræder også Peter Freuchen i filmen).
• Norsk tradition for opdagelsesrejse, bl.a. Erik den Røde, Leif den Lykkelige, Roald Amundsen og Fridjtof Nansen.
• Efterkrigstiden.

Thor Heyerdahl videreførte en stolt norsk tradition for opdagelsesrejser (Still: Carl Christian Raabe)

Genre: Historisk drama og faktuel fiktion

”Kon-Tiki” er en spillefilm (fiktion) baseret på virkelige hændelser (fakta). Det er en populær genre. Andre eksempler på genren er fx ”En kongelig affære” (2012), ”Hvidsten-gruppen” (2012), ”Flammen og Citronen” (2008), ”Max Manus” (2008), ”De andres liv” (2006) og ”Der Untergang” (2004).

Det er alle sammen film, som umiddelbart fremstår historisk korrekte og autentiske. Men det er rent faktisk fiktion. Under produktionen af filmene er der foretaget grundig historisk research, og filmskaberne gør som regel meget for at genskabe et tilnærmelsesvis korrekt tidsbillede. Men der har siddet en manuskriptforfatter og bearbejdet historien på en måde, så den fungerer som film. Begivenheder er flyttet rundt, ændret, tilføjet eller fjernet og personer fortolkes, så særlige karaktertræk fremhæves. Et historisk drama er et kunstnerisk produkt og filmskaberne har kunstnerisk frihed til at foretage ændringer, så filmen fungerer som dramatisk fortælling.

En film som ”Kon-Tiki” er oplagt at bruge som udgangspunkt for en diskussion omkring kildekritik og kunstneriske fortolkninger af historiske begivenheder. De historiske dramaer er en god indgang til at beskæftige sig med en historisk epoke eller begivenhed. Filmen levendegør historiebogens faktaoplysninger; vi får billeder og lyd på, og vi bliver følelsesmæssigt berørt og engageret. Men det vil være en fejl at tro, at det er historisk sandhed, vi er vidne til.

I spillefilmen ”Kon-Tiki” har denne diskussion et ekstra lag: På den oprindelige ekspedition optog Heyerdahl og hans mandskab en dokumentarfilm (se linket til traileren på Youtube nedenfor). I ”Kon-Tiki” ser vi et par gange ’dokumentarfilm-klip’, men det er en iscenesat dokumentarfilm med skuespillerne fra filmen. Det skal skabe en illusion af at være den dokumentarfilm, Heyerdahl og hans stab rent faktisk optog.

Eksempler på, at filmskaberne har taget sig kunstnerisk frihed i ”Kon-Tiki”:

• I virkeligheden blev Thor Heyerdahl og hans kone først skilt noget tid efter ekspeditionen.
• Konflikterne mellem mændene på flåden, særligt mellem Herman og Knut, er skabt for at gøre filmen spændende og skabe psykologisk udvikling hos karaktererne. Der står ikke noget i Thor Heyerdahls bog om de modsætningsforhold, filmen fortæller om. Men man må formode, at der har været en række konflikter mellem seks mænd, der var fanget på så lidt plads gennem tre måneder.
• I filmen bliver papegøjen taget af en haj, mens den i virkeligheden blev skyllet over bord. Krabben fandtes til gengæld også i virkeligheden og blev flådens maskot, efter at papegøjen forsvandt.

Filmsprog: Billedbeskæring

Der er to centrale dramaer på spil i ”Kon-Tiki”. For det første er der det ydre drama: at befinde sig på en tømmerflåde midt i et kæmpestort ocean, at være et lille menneske prisgivet vældige og voldsomme naturkræfter. For det andet er der det psykologiske drama mellem personerne: Thors skrantende ægteskab med Liv, mændenes indbyrdes magtkampe og deres frygt og indre dæmoner.

Disse to dramaer afspejles i billedbeskæringen. I ”Kon-Tiki” bruges gentagne gange totalbilleder og supertotaler, hvor vi ser balsaflåden på lang afstand, dvs. at den kommer til at se lille ud. Billedbeskæringen understreger, hvor udsatte mændene på flåden er, og giver os et billede af, hvor små og magtesløse de indimellem føler sig. I en indstilling midtvejs i filmen bevæger kameraet sig længere og længere væk fra flåden, op gennem skyerne til vi ser hele jordkloden. Så bevæger kameraet sig atter nedad, indtil vi er tilbage hos mændene på Kon-Tiki. Denne kamerabevægelse understreger, at mændene føler sig isolerede og som om, de er de eneste mennesker i verden. Samtidig er det også en måde at markere visuelt, at tiden går.

Der bruges supertotal for at understrege, at mændene på flåden føler sig små og isolerede. (Still: Carl Christian Raabe)

I en række andre indstillinger bruges billedbeskæringerne i halvnær og nær. Det er typisk i scener, som handler om det indre drama: Liv og Thors ægteskab, konflikterne mellem mændene og de negative følelser, de hver især slås med. De halvnære og nære billeder giver os mulighed for at nærstudere personerne mimik og kropsprog. Vi kan aflæse, hvad de føler. Den halvnære og nære billedbeskæring understreger, at det er det psykologiske drama, som er i fokus.

Når der bruges halvnær, har vi mulighed for at aflæse personernes følelser. (Still: Carl Christian Raabe)

Spor: set up og pay off

I film lægges der fortællemæssige spor ud (set up) for at foregribe hændelser senere i filmen (pay off). Et spor kan fungere som et varsel og skabe forventning og nysgerrighed. Et spor kan også forberede os på noget, der sker senere, så vi oplever en logik i handlingsforløbet.

I ”Kon-Tiki” er der en række set ups og pay offs, der skaber fremdrift og sammenhæng i handlingen. Her er tre eksempler:

Eksempel 1 
En nat i begyndelsen af sejladsen ser Heyerdahl en hajfinne i vandet og farer forskrækket tilbage. Den lille scene er set up til de voldsomme hajdramaer (pay off) senere i filmen: 1) da Heyerdahl sidder i gummibåden og filmer og er tæt på at blive angrebet af en haj og 2) da papegøjen bliver ædt, Herman falder i vandet og Knut redder ham.

Knut fanger hajen, der åd papegøjen (Still: Carl Christian Raabe)

Eksempel 2
Filmens anslag er et set up, der på sin vis rummer resten af filmen: I Larvik hopper Heyerdahl som barn ud på en isflage, der flyder som en flåde. Det foregriber hans forholdsvis ukontrollerede sejlads på balsaflåden (pay off). I anslaget falder han i vandet, og vi ser ham i en undervandsoptagelse – ligesom vi gør til slut i filmen, hvor han falder i vandet, da de passerer revet ved Raroia (pay off). Set up og pay off fungerer både som fortællemæssig fremdriftsmiddel og som karakteristik af Heyerdahl. Han er modig grænsende til dumdristig, stædig og enerådende. I anslaget hiver hans kammerater ham op af vandet, men i afslutningsscenen finder han selv fodfæste og rejser sig op. Han har gennemgået en udvikling og står nu på egne ben.

Eksempel 3
I begyndelsen af filmen ser vi Heyerdahl og Knut gennemgå udstyr på kajen i Callao. De taler om en amputationssav, og i samme øjeblik kigger de op og ser Herman snuble klodset. Scenen er et set up, der peger frem til den dramatiske hajscene, hvor Herman snubler og falder i vandet (pay off). Vi har – bevidst eller ubevidst – en forventning: Får Herman et ben bidt af? Skal amputationssaven i brug? Det får hajscenen til at virke endnu mere dramatisk. Det viser sig så, at der er tale om et ’falsk spor’: Knut redder Herman, og amputationssaven bliver aldrig brugt. Det har en overraskelseseffekt, at vores forventning ikke indfries, og vi drager et lettelsens suk.

Herman falder i vandet… (Still: Carl Christian Raabe)

…og er omgivet af hajer (Still: Nordisk Film / VFX Ved)

Forhindringer som dramatisk fremdriftsmiddel

Problemer og konflikter er den bedste grobund for en god historie. Harmoni og idyl skaber ingen spændende dramaer. Det gør til gengæld alle de mange forhindringer og problemer, som Thor Heyerdahl og hans mandskab møder i filmen. Vi nyder suget fra dramaet, som vi oplever på sikker afstand, og vi er nysgerrige efter at se, hvordan personerne i filmen tackler problemerne.

Her er en liste over forhindringer i ”Kon-Tiki”, som er med til at skabe spænding og handling:

• Finansiering af projektet.
• Ægteskabsdrama.
• Forkert strøm og vind.
• Manglende radiokontakt.
• Papegøjen, der bider antenneledningen over.
• Rebene, der løsner sig.
• Balsatræet, der suger vand.
• Hvalhajen, som skubber til båden og gør Herman panikslagen.
• Stormen og sejlet, der flækker.
• Hajangreb.
• Herman, der falder overbord.
• Skænderier indbyrdes.
• Det psykiske pres på personerne, der er fanget på båden og skal udholde stor usikkerhed.
• Revet, de skal forcere.

Om filmanalyse

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Om filmen "Kon-tiki"

Kon-Tiki pressemateriale fra Nordisk Film - ligger som en PDF sammen med elevark PDF til højre på denne side. 

Trailer til dokumentarfilmen ”Kon-Tiki”, som vandt en Oscar i 1952. (På engelsk)

• http://www.youtube.com/watch?v=bx20hi374as

Norsksproget undervisningsmateriale til filmen. Her findes et detaljeret handlingsreferat.

• http://www.filmweb.no/skolekino/incoming/article1061081.ece

På netavisen "Side 3" ligger en række artikler om den oprindelige ekspedition og om filmen. Det er skrevet på let forståeligt norsk.

• http://www.side3.no/tag/Kon-Tiki

Om Thor Heyerdahl og Kon-Tiki

Dokumentarfilm om Thor Heyerdahls barnebarn Olav Heyerdahl, der i 2006 gentog sin bedstefars ekspedition og krydsede Stillehavet på en flåde. (På engelsk)

• http://www.youtube.com/watch?v=29waAjmbO2w

Kon-Tiki Museets hjemmeside. På norsk eller engelsk.

• http://www.kon-tiki.no/index.php

Om Kon-Tiki ekspeditionen - en række originale fotos samt tekst. (På norsk)

• http://www.kon-tiki.no/Exp_KonTiki.php

Originale fotos fra ekspeditionen.

• http://www.kon-tiki.no/BilderKonTikiEng.php

Thor Heyerdahl biografi. (På norsk)

• http://www.kon-tiki.no/Heyerdahl.php

Om Thor Heyerdahls arbejde med foto og film. (På norsk)

• http://www.kon-tiki.no/Heyerdahl_film.php