Der er kun et døgn til danmarkshistoriens største begivenhed: Kurt Majs saturnekspedition! Skibsrederen, finansmanden, mediemogulen og entreprenøren Kurt Maj vil med ekspeditionen angiveligt søge at finde alternative og miljøvenlige energier til gavn for jordens befolkning og den danske velfærd. Danmark skal have eneret til energien på Saturn. Det danske flag skal plantes på planeten. Saturn skal erklæres for danske område!

Rumskibet er stort set klar til lift off, da navigatøren får et voldsomt ildebefindende (han har spist ’Kurts lørdagskylling’!). Nu er gode råd dyre, men fluks findes og afhentes astronauten Per Jensen, der er stjerne på Dansk UFO-forenings årsmøde. Meget modvilligt følger Per med til Cape Kurt og placeres i rumskibet, hvor han møder den noget uligevægtige Arne Skrydsbøl, der med pibe i munden og kampråbet ’Basra’ på læben er ekspeditionens anfører. Motto (fra B.S. Christiansen): ’Missionen før manden’! På rumskibet er også kokken Jamil, der ønsker at blive dansk statsborger og den øldrikkende, bøvsende og storpruttende Ole, samt to stålsatte piloter. Rumstationens kvalificerede tekniske leder Susanne Mortensen, der har været kæreste med Per, må trods ihærdige forsøg på at komme med på ekspeditionen blive på Jorden. Men hun får dog afleveret en note om, at Per er ganske uegnet til en sådan ekspedition. Han har nemlig fusket med sine eksamenspapirer for at skjule, at han dumpede på Rumakademiet!

Dronning, prinsegemal og statsminister overværer den højtidelige affyring af rumraketten, der foregår stort set problemfrit. Bortset fra at statsministeren taber bukser og mæle, og at prinsens hund Balthazar forkuller under rakettens udstødningsflammer! Ole mener, at det rykker i røvhullet, og Per brækker sig i lårtykke stråler!

Ekspeditionen når Saturn og giver den ’Kong Christian stod ved højen mast’ samt ’Og det var Danmark, og det var Danmark, olé, olé, olé’, da et rumskib med aliens overtager initiativet. De to piloter sprænges til atomer, og resten tages til fange. Danskere og aliens kan dog tale sammen, da der placeres avancerede ’oversættere’ direkte i rumpetterne på fangerne! Vand er livsvigtigt for rumvæsnerne, der har opdaget, at Jorden består af 78 % vand, og denne ’blå planet’ er lige til at udsuge! Jamil, der har en doktorgrad i atomfysik, får fangerne fri ved at ætse cellens tremmer med øl, og de danske astronauter stikker af i deres rumskib.

Det ser slemt ud for Jorden og dens befolkning. Kurt Maj er den grufulde plans arkitekt. Han skal blot som belønning have Grønland, hvor han vil smelte indlandsisen og sælge tusindkroners vand, da nu alt andet vand er fjernet fra Jordens overflade. Statsministeren er med på idéen, da han bliver lovet genvalg på skattenedsættelse og velfærdsgarantier!

De danske astronauter bliver forfulgt af alien-rumskibet, og da Per prøver at sprænge det i luften, falder han i stedet i et sort hul. Snart følger hans kolleger i rumskibet, der mangler benzin, efter. De kommer til Himmerigets port, hvor Sankt Peter tager imod. Men der er ingen englevinger denne gang. Reserve-Jesus (den rigtige vare er nede på Jorden for at gøre come back) får fat i Helligånden, der sætter rumskibet i stand og fylder benzin på, så det og dets besætning igen kan sætte kurs mod Jorden, hvor rumvæsnerne har taget magten. De danske astronauter slår et smut omkring Månen, hvor de møder et par amerikanske astronauter, der efter lidt skærmydsler giver en hjælpende hånd med et atommissil. Efter en dramatisk kamp på alien-hærens ’vandsuge-maskine’ uskadeliggøres rumvæsnerne med øl! Pers nørdede kammerat Ib har nemlig fundet ud af, at rumvæsnerne ikke kan tåle den danske nationaldrik. Amerikanernes atommissil sætter prikken over i’et.

Kurt Maj afslører, at han udelukkende har valgt ekspeditionsdeltagerne til Saturn-rejsen på grund af deres beviselige uduelighed, men det er alligevel det satte ’taberhold’, der med Susannes hjælp får sat det definitive punktum for entreprenørens lumske planer. Brylluppet står mellem Per og Susanne. Jamil bestyrer en pølsevogn. Og Kurt Maj er klar med en ny storslået plan: ’Rejsen til Solen’!

Science fiction-film (på engelsk også sci-fi), genre med rødder i den utopiske fantasi-roman, oftest henlagt til fremtiden eller evt. til fjerne fortidsverdener, men kan også foregå i nutiden eller en nær fortid med fiktive opfindelser (f.eks. tidsmaskiner). Genren har en lang række tematiske undergrupper, bl.a. film om rumrejser, tidsrejser, væsner fra andre kloder, jordens undergang, robotter, gale opfindere, forhistoriske væsner, superhelte. Blandt de litterære forudsætninger er Mary Shelley, Jules Verne og H.G. Wells, men også Capek, Huxley og Orwell.
(”Filmleksikon”, Munksgaard-Rosinante 1995)

Lille Danmark gør klar til en enestående nedtælling. Danmark vil tage del i rumkapløbet og opsende et rumskib med destination Saturn. I god, gammel humanistisk tradition vil danskerne på planeten finde alternativ og miljøvenlig energi til gavn for menneskeheden. Og så lige plante Dannebrog og dermed demonstrere, at lille er stor! Det lyder som science fiction, og er det da også. Rumrejser har et helt eget kapitel i filmhistorien, og allerede i 1902 kunne pioneren George Méliès fremvise sin udgave af Jules Vernes ”Rejsen til Månen”. Her er drivkraften nysgerrighed og erobring af nye, hvide pletter på kortet, og i science fiction film siden hen bliver der også tale om jagten på mineraler, brændstof og nødvendige ressourcer til jordklodens almindelige overforbrug. Eller rumrejsen bliver en flugt fra en skrantende eller ligefrem ødelagt Moder Jord, som det for eksempel er tilfældet i ”Wall-E” fra 2008. Se evt. undervisningsmateriale til ”Wall-E”. ”Wall-E” har – ligesom ”Rejsen til Saturn” – masser af referencer til andre sci-fi film, blandt andet hovedværkerne ”Metropolis” (1926) og ”Rumrejsen år 2001” (1968) af henholdsvis Fritz Lang og Stanley Kubrick. I sidstnævnte bruges Richard Strauss’ musik ”Also spracht Zaratustra” som ouverture. Musikstykket er siden nærmest blevet synonymt med rumrejser og lyder da også triumferende i ”Rejsen til Saturn”, som yderligere morer sig med at indføre forskellige figurer som for eksempel Darth Vader og en temmelig kvabset Prinsesse Leia fra ”Star Wars”-serien i korte glimt.

En anden undergenre inden for science fiction er fremmede væsners invasion af Jorden. H.G. Wells ”Klodernes kamp” er her hovedeksemplet, som da også har været filmatiseret flere gange; foreløbig seneste udgave er Steven Spielbergs fortolkning fra 2005. Her er der marsmænd på færde, og disse er ligeledes en sand trussel i Tim Burtons vilde sci-fi-parodi ”Mars Attacks” fra 1996, som ”Rejsen til Saturn” også forholder sig til. De grønne aliens med deres ’wark-wark’-sprog og en på en gang upålideligt aggressiv og nærmest naiv adfærd minder meget om Burtons marsmænd. Dødsvåbnet mod de to alien-arter kommer desuden i begge tilfælde fra overraskende kanter: hhv. øl og dårlig popmusik!

”Rejsen til Saturn” blander og parodierer begge de to ovennævnte science fiction-genrer – filmen opererer med en trussel fra rummet og med rummet som et stort tag-selv-bord. Her er der nemlig tale om at rejse ud i rummet for at finde nye energikilder. Men i virkeligheden er det kun et skalkeskjul for en meget grum plan, der medfører en direkte invasion fra Saturn. Og her angriber et teknologisk højt udviklet hold aliens Jorden for at skaffe sig vand til sin store hær. Væsnerne fra Saturn lever nemlig under et militærdiktatur.

”Rejsen til Saturn” har desuden genretræk, der peger i retning af en forholdsvis ny subgenre, nemlig de såkaldte ’spoofs’. Det er film, der forholder sig humoristisk, intertekstuelt og ironiserende overfor bestemte genrer, serier eller enkeltværker. Blandt andre science fiction-spoofs kan nævnes Mel Brooks ”Spaceballs” (1987), som primært gør grin med ”Star Wars”, de to ”Men in Black”–film (1997 og 2002), der forholder sig humoristisk til sci-fi-genren i almindelighed, samt den ovennævnte ”Mars Attacks”.

Hvis I ønsker at arbejde yderligere med filmgenrer, kan vi anbefale undervisningshæftet ”Filmgenrer” (2006), som er skrevet af Eva Novrup Redvall og udgivet af DFI. I kan læse mere om det og bestille det på www.skoletjenesten.dk

Opgaveforslag

• Tag en indledende samtale i klassen om science fiction-film, -tegneserier og -bøger. Hvilke titler kender I? Skriv titlerne op på tavlen og inddel film og bøger i forskellige undergenrer. I skal især beskæftige jer med de film og bøger, der handler om rumrejser og invasioner fra fremmede planeter. Hvor mange film og bøger har I placeret i disse to kategorier? Tal om, hvorvidt filmene osv. forholder sig alvorligt eller ironisk til sci-fi-genren.
• Tal videre om ”Rejsen til Saturn” som science fiction-film. Hvordan forholder den sig til genren og genrens andre film? Hvilke film refererer den for eksempel til? Og hvordan fortælles historien om rejsen til Saturn? Hvilke væsner møder ekspeditionen i rummet? Hvordan er disse skildret? Hvad er deres opgave og mission?
• For at få overblik over rejsens faser kan I sammen tegne en tidslinje på tavlen. Plot de væsentligste begivenheder ind på linjen og tal om, hvorfor disse har særlig betydning for handlingen.
• Tal derefter om, hvilke science fiction-elementer der indgår i historiens udvikling. Skriv disse op på tavlen. Tal igen om science fiction-genren og find de ti mest brugte elementer, ting og begreber som for eksempel ’rumskib’, ’rumdragt’, ’fremmede væsner’ og ’Jordens overlevelse’. Brug disse ting som stikord til en science fiction-tekst med overskriften ”Rumrejsen år 2009”.
• Saml teksterne og fotokopier dem, så I alle har en science fiction-antologi.

Mange rumrejser i både virkelighedens og fiktionens verden går til Månen, men også planeten Mars har været genstand for mange fantastiske fortællinger. Der har nemlig været teorier om, at der skulle være liv på Mars – heraf forestillingen om ’grønne marsmænd’. Men nyere undersøgelser viser, at der i dag ikke er muligheder for at møde marsboere, fordi solens ultraviolette stråler vil brænde alt liv væk.

Saturn har også været genstand for rumforskning, og i ”Rejsen til Saturn” er det denne planet, som interessen samler sig om. I tegneseriealbummet, der ligger til grund for filmen, fortæller tegneren og forfatteren Claus Deleuran om Saturn: ”Grunden til, at turen netop går til Saturn, er, at denne planet er så langt ude, at det sikkert vil vare længe, før nogen stormagt kommer derud og gør krav gældende …. Saturn er nemlig stor og rummer måske både råstoffer og energikilder og måske endog nye markeder for dansk industri og dermed øget beskæftigelse herhjemme – hvis altså ekspeditionen vender levende tilbage!”

Opgaveforslag

• Tal i klassen om planeter og himmelrummet. Hvilke planeter kender I? Hvad ved I om de forskellige planeter, der er i vores solsystem? Hvad ved I især om Saturn? Hvorfor hedder planeten Saturn?
• Undersøg, hvornår det er muligt at se Saturn på nattehimlen og betragt den gennem en kikkert eller en stjernekikkert. Fortæl hvordan I fandt frem til den blandt de øvrige stjerner og planeter, og beskriv hvordan den så ud.
• Del jer i grupper på fire til fem elever og find informationer om planeten Saturn. I kan gå på biblioteket eller på nettet – for eksempel på www.rundetaarn.dk og www.tycho.dk – og få nyttige oplysninger.
• Lav i grupperne en planche, hvor planeten Saturn er aftegnet, og hvor data og alle relevante informationer er plottet ind. Det vil være en god idé at lade alle oplysninger være relaterede til planeten Jorden. For eksempel størrelsesforhold, placering og overflade.
• Hæng plancherne op i klassen og præsenter på skift gruppernes resultater.
• Tal derefter i klassen om grundene til, at missionen i tegneseriealbum og film netop går til Saturn.

Lyst til mere: Viden om rummet

Der findes rundt omkring i landet mange steder, hvor man kan få mere at vide om rummet, stjernerne og planeterne. Måske har I lyst til at tage på ekskursion til for eksempel et observatorium. På hjemmesiden http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/andreobs.htm er der en oversigt over observatorier og museer, der beskæftiger sig med astronomi.

Matadoren Kurt Maj skænker den danske nation en folkegave i form af en rumfartcenter, et rumskib og en besætning – altså en færdigpakket ekspedition til planeten Saturn. Men han har mildest talt en dobbelt dagsorden. Matadoren er nemlig fløjtende ligeglad med missionens succes eller mulige fiasko. Kurt Maj ønsker i virkeligheden blot at gøre en rigtig god forretning med optimal profit! Derfor har han sammensat en besætning af udprægede umuliusser og solide tabere med for eksempel en Per Jensen, der er dumpet på Rumakademiet. Der findes dog i hele rumprojektet én kompetent person, nemlig Susanne Mortensen. Men hun må bestemt ikke komme med på rejsen, netop fordi hun er egnet til jobbet. Kurt Maj bruger dog hendes køn som undskyldning og holder sig ikke tilbage, men kører frem med direkte sexisme.

Opgaveforslag

• Tal i klassen om Kurt Maj og hans folkegave med bagtanke. Hvorfor skænker han det danske folk denne gave? Hvad udtaler han til journalister? Og hvad er den skjulte dagsorden? Hvad vil han i virkeligheden opnå? Og hvordan kan han få sit mål opfyldt?

Per Jensen bliver i filmens start hyldet som helt ved Dansk UFO-Forenings årsmøde med kampråbet ”Når stjernerne kalder, så kommer vi!” Men faktisk er han slet ingen helt, men en bedrager, der dog til sidst i historien ender med at kunne leve op til sin heltestatus. Per Jensen har gennemgået et forløb fra falsk til vaskeægte helt.

helt subst. –en, -e, ene
1. en person som beundres fordi han har handlet modigt under farlige forhold.
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000)

Opgaveforslag

• Tal i klassen om hovedkarakteren Per Jensen. Hvad får vi at vide om ham inden rumrejsen? Hvordan ser han ud? Hvad laver han? Hvad er hans holdning til at skulle være rumskibets navigatør? Hvordan opfører han sig i rumskibet? Hvordan ender historien om Per Jensen? Hvilket slags liv kommer han til føre?
• Skriv i jeres hæfter en kort karakteristik af Per Jensen.
• Sæt jer i grupper på fire til fem elever og sammenlign jeres beskrivelser. Tal i gruppen om Per Jensens udvikling. Hvad lærer han undervejs? Hvilken modstand møder han?
• Skriv derefter navnet Per Jensen på et A4-ark og skriv navnene Arne Skrydsbøl, Jamil, Ole og de to piloter som ’satellitter’ rundt om ’solen’ Per Jensen.
• Skriv i stikordsform, hvad vi får at vide om rumskibets besætning og deres relationer til Per Jensen. Stikordene skrives ud for personernes navne.
• Tal i grupperne om de forskellige personers udvikling eller mangel på samme.
• Tal også om Susanne Mortensen og hendes betydning for missionen. Hvad får vi at vide om hende? Hvordan er hun? Hvad er hendes relation til Per Jensen? Hvorfor er hun ikke med på rumrejsen?
• Fremlæg jeres tanker i klassen og husk at give positiv respons.
• Tal til sidst i klassen om det at være helt. Hvad er en helt? Hvad kan og gør en helt? Hvilke helte kender I? Hvilke helte har levet? Og hvilke er fiktive? Hvor kommer helte fra? Hvordan opstår heltedyrkelse? Hvorfor har vi brug for helte? Er rumskibets besætning helte? Husk at begrunde jeres synspunkter.
• Afslut med en individuel opgave, hvor I hver især i en lille tekst forklarer, hvordan I synes, at en helt skal være, og hvad han/hun skal have gjort eller skulle kunne gøre. I kan kalde teksten ”En moderne helt” eller ”Dagens helt”. Tag jeres tekst og gå rundt i klassen og læs teksten højt for mindst tre klassekammerater. Husk at give positiv respons og konstruktiv kritik samt forslag til forbedringer. Brug kritikken til at gøre jeres tekster bedre og lav en illustration af den beskrevne helt. Hæng til sidst de illustrerede tekster op i klassen.

satire subst. –n, -r, -rne
1. en udtryksform hvormed man kritiserer personer el. sociale el. politiske forhold ved at latterliggøre dem = SPOT, SARKASME * filmen er en satire over borgerskabet i den lille by – en bidende satire – politisk satire – social satire * satiriker – satirisk * samfundssatire
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000)

satire (latin): kunstnerisk genre, der forhåner, spotter og latterliggør mennesker og tilstande, oftest med det formål at forbedre dem.
(Lademann A/S, København, 1993, bind 25)

statsborgerskab subst. –et, -er, -erne
den status som giver en person rettigheder og forpligtelser som borger i en stat, fx opholdsret, adgang til tjenestemandsstillinger, valgret og værnepligt; erhverves ved fødslen el. ved naturalisation.
(Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S 2000)
Sidstnævnte betyder ”den lovfæstede tildeling af statsborgerskab til en udlænding”.

Rumskibet er dansk. Det danske flag skal plantes på Saturn. ”Rejsen til Saturn” opererer med den såkaldte danskhed og det, man kan kalde den danske folkesjæl – et noget upræcist udtryk, der påstår, at der er noget fælles dansk i alle, som beboer de danskes øer! Man nævner ofte kolonihavekulturen med Dannebrog, solskin, frokost med øl og snaps som noget specifikt dansk, og kolonihavehuset bliver da også i filmen så at sige ført direkte ud i rummet. Det er denne ’danskhed’ og danskernes livsstil, som ”Rejsen til Saturn” gør grin med. Filmen er som genre en samfundssatire, der spidder vores selvforståelse, holdninger, værdier samt vaner og især uvaner. En ’dansker’ defineres i Politikens Nudansk Ordbog blot som ”en person fra Danmark”, så rummeligheden er unægtelig stor. Karakteren Jamil, der har udenlandsk baggrund, er dumpet til ’danskprøven’ og skal nu øve sig i at tale, tænke og opføre sig dansk. Der opereres altså officielt med noget dansk, og Ole – med det sigende øgenavn Fisse-Ole – fortæller, at for at kunne være dansk må man kunne tåle ’spot, hån og latterliggørelse’! Dette refererer naturligvis til sagen om de berygtede Muhammed-tegninger, som muslimer verden over tog voldsom afstand fra.

Opgaveforslag

• Tal i klassen om det at være dansk. Skal man for eksempel være født i Danmark? Eller have forældre, som er født i Danmark? Eller danske bedsteforældre? Er alle danskere ens? Opfører danskere sig på en bestemt måde? Findes der noget fælles dansk? Hvordan definerer man juridisk det at være dansk? Husk at begrunde jeres synspunkter.
• Del jer derefter i grupper på fire til fem elever og tal videre om filmens skildring af de såkaldte danske dyder. I kan starte med rumskibets besætning og diskutere især Oles og Jamils særlige ’danske’ kvalifikationer og deres forhold til øl, pornografi, lolitadukker, mad (dyrlægens morgenmad!), urin, opkast samt andre legemsvæsker og almindelige platheder.
• Tal videre i gruppen om, hvorvidt det er specielt dansk at gøre sig lystig over og latterliggøre disse ikke ganske stuerene ting?
• Hvad, mener I, er formålet med at gøre grin med astronauternes forhold til danskheden?
• Afslut dette gruppearbejde med at lave en satirisk tegning af en ’typisk’ dansker. Hvordan ser han/hun ud? Hvordan er han/hun klædt? Hvad interesserer han/hun sig for?
• Hæng de satiriske tegninger op på opslagstavlen og fortæl om jeres tanker og overvejelser.

I gennem tiderne har man yndet at latterliggøre landsbytossen og fortælle molbo- og Århushistorier, og Ole og Jamil kan sagtens passe ind i denne tradition. Men der findes også en anden form for satire, hvor humor vendes mod magthaverne, altså de rige, de indflydelsesrige, de kendte, de bestemmende. Kort sagt: Kongehus, regering, kapitalisme og militær. Men rumrejsen slår også et smut forbi Himmeriget med Sankt Peter og en Reserve-Jesus, fordi den rette vare har travlt med at gøre comeback på Jorden! ”Rejsen til Saturn” indeholder således også religiøs satire, som i dag kan være en smule betændt på grund af de berygtede Muhammed-tegninger. Satiren i ”Rejsen til Saturn” fokuserer kort sagt på treenigheden ’Gud, konge og fædreland’!

Folk har gennem tiderne fortalt vittigheder om magthaverne som middel til at udholde usle kår og som trøst, når man følte magtesløshed. ”Rejsen til Saturn” benytter da også lejligheden til at gøre tykt nar ad daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og kongehuset. Kurt Maj kan også finde sit forbillede i virkelighedens Mærsk McKinney Møller, der brugte nogle af sine skibsredermillioner til at ”skænke” det danske folk operahuset i København. Kurt Majs rumfartcenter ligger da også i omgivelser, der meget ligner Holmen, hvor operahuset pompøst er placeret. Og ekspeditionens leder Arne Skrydsbøl, der neurotisk styrter rundt med B.S. Christiansen-sentenser på læben, er en parodi på den professionelle kriger, der kan de rigtige ord, men bare sætter dem noget forkert sammen og i det hele taget er ikke så lidt af et studieobjekt for en psykiater: ’Vi er de hvide guder. Vi er kommet for at tage jeres ressourcer, og samtidig vil vi lære jer om demokrati og ytringsfrihed. Og det er en lille bonus.’ Er der nogen, der tænker Irak? Især når Skrydsbøls kampråb er ’Basra’!

Opgaveforslag

• Sæt jer sammen to og to og skriv Dronning, Prinsegemal, Statsminister, Kurt Maj og Arne Skrydsbøl samt Sankt Peter plus Reserve-Jesus i jeres hæfter. Tal sammen om dette persongalleri, og hvor det er placeret i det danske magthierarki. Skriv stikord ud fra de forskellige navne, der karakteriserer personerne, og hvordan de bliver parodieret. Hvad fortæller filmen om disse personer? Hvordan opfører de sig? Hvad er de optagede af? Hvordan udfører de deres officielle opgaver? Og hvilke motiver/drifter driver dem?
• Gå derefter sammen i seks grupper, hvor hver gruppe vælger en af de ovennævnte personer (Sankt Peter plus Reserve-Jesus kan høre sammen under overskriften ’Himmeriget’) som studieobjekt. Sammenlign de forskellige notater og diskuter udsagnene. Sammenfat jeres iagttagelser i en kort karakteristik.
• Perspektiver filmens satire i forhold til virkelighedens verden. Find oplysninger om Muhammedkrisen, Operahuset, Irakkrigen, regler for at opnå dansk statsborgerskab etc. Hvad er filmens holdning til de forskellige emner?
• Fremlæg jeres karakteristikker i klassen og tal om hvad I synes om satiren. Fungerer den? Er det sjovt at gøre nar ad kongehus, regering, kapitalisme og militær samt Himmerige? Husk at begrunde jeres synspunkter.
• Tal til sidst i klassen om begrebet satire, og hvordan den fungerer i vores dagligdag og i filmen. Afslut med at skrive en kort tekst, hvor I fortæller, hvad I synes om satire som begreb, fortælleform og genre.

Lyst til mere: tegneserie og film

Filmen ”Rejsen til Saturn” bygger på et tegneseriealbum af tegneren og forfatteren Claus Deleuran (1946-96). Han startede allerede som seksårig med at lave tegninger til denne serie, som først udkom i det satiriske blad ”Corsaren” og i et samlet album i 1977. Albummet er en venlig samfundssatire anno 1970’erne, og filmen, som der også lystigt lige gøres opmærksom på i efterteksterne, er en endog meget, meget, meget fri bearbejdelse. Her er det nemlig det nye årtusinds sprog og grovkornede humor, der har overtaget forne tiders mere runde og joviale satire.

Tegneseriealbumet kan lånes på biblioteket, og måske har I lyst til at læse originalværket og tale om, hvor forskelligt det er fra filmen. Men I kan selvfølgelig også finde en del lighedspunkter og tale om, hvorfor nogle ting stadig ifølge filmskaberne er aktuelle. Det vil også være oplagt at tale om humor og dens udvikling fra 1977 til 2008. Hvilke ligheder og forskelle er der? Hvis I vil arbejde med sammenlignende analyse af tegneserie og film eller bruge filmen som anledning til en generel diskussion omkring filmatiseringer, kan I finde inspiration til arbejdet i EKKO nr. 17 (marts 2003), hvor der er et særligt tema om filmatiseringer. Se artiklerne på http://www.ekkofilm.dk/arkiv.asp?table=arkiv&id=4