Elevark
Om filmen
Året er 1848. Peter von Scholten er udstationeret som generalguvernør på de dansk-vestindiske øer, hvor han lever i et forhold med den velhavende og indflydelsesrige Anna Heegaard. I filmens første scener tager parret imod Christian d. 8., som overrækker en medalje til von Scholten for sit arbejde med "frigivelsen af slaverne”.
Herfra skifter filmens fokus fra den hvide overklasse til det interne hierarki mellem frie og ufri afrocaribiere. Centralt står forholdet mellem Anna Heegaard og hendes husbestyrerinde, Petrine. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er forskellige. Anna ejer den slavegjorte Petrine. Da rygterne om et oprør melder sig på øen, reagerer de to kvinder forskelligt. Anna frygter for sine privilegier og lægger bag von Scholtens ryg en plan for at tilkalde militær assistance til at kvæle oprøret. Petrine involveres i planen og fanges snart i et dilemma mellem en tryg tilværelse ved det fine landsted hos Anna eller friheden i landsbyen Freegut.
’Viften’ belyser et overset kapitel i danmarkshistorien. Med afrocaribiske kvindelige karakterer i centrum af fortællingen vender filmen den danske kolonihistorie på hovedet. At ’Viften’ leger med den absurde komik sætter den danske selvforståelse om humanisme og ligeværd yderligere på spidsen. Scener, hvor hvide slaveejere omtaler deres egen medmenneskelighed og venlighed, modstilles tegninger af slavegjorte, der bliver nedkæmpet, tortureret og straffet af deres hvide ejere.
’Viften’ udfordrer det historiske periodedrama som genre. Med brug af moderne rytmisk musik samt intense, farverige kostumer skaber filmen distance til konventionelle periodefilm. Med mere dæmpede farver kunne filmen have skabt en mere realistisk oplevelse af, at vi så en film, der skulle foregå i midten af 1800-tallet. Og fremstillingen af Heegaards landsted dyrker en forestilling om et trope-idyl, som tidligere har været med til at uskyldiggøre kolonitiden. Den distancerende stil giver os som seere et mere kritisk blik på det, vi ser.
I løbet af filmen vender de slavegjorte flere gange blikket direkte ud mod kameraet, mod seeren, som for at spørge, om vi efter 150 år kan distancere os fra vores egen fortid. Se nedenstående klip.
KLIP 1: Middagsselskab
I nedenstående interview fortæller ‘Viftens’ instruktør, Frederikke Aspöck, om filmens temaer og de valg, som produktionsholdet har foretaget i forhold til genre og stilistisk udtryk. Klippet varer fire minutter og 50 sekunder.
INTERVIEW med instruktør Frederikke Aspöck: Om 'Viften'
Opgaver under filmen
- Bemærk, hvordan de farvede personer i filmen bliver kaldt henholdsvis frikulørte, mulatter, mustis, negere og slaver. Hvilke denotationer og konnotationer ligger der i disse ord, og hvilke karakterer forsøger især at definere andre mennesker igennem deres sprogbrug?
- Skriv noter til brugen af filmiske virkemidler og dramaturgi. Hvordan er filmen bygget op? Hvordan fortælles historien og med hvilken effekt? Klassen inddeles i fire grupper, der hver får ansvar for ét af nedenstående fokusområder:
Opgaver efter filmen
A: Samfundsfaglig næranalyse
I mødet mellem forskellige kulturer og etniciteter opstår der typisk bestemte tilhørsforhold og identiteter. Man kan sige, at en gruppes identitet – en fornemmelse af et ”os” bliver til i relationen med ”de andre”. Men er identitet noget, du får pålagt udefra, eller er du selv med til at skabe det?
Inden analysen af sekvensen skal du læse om de tre forskellige identitetsformer hos Thomas Hylland Eriksen (Eriksen, 1999: 16f) og kort skrive om forskellen på henholdsvis bindestregs-identiteten og den kreolske. Du kan finde et fint afsnit om identitetsformerne i 3. udgave af Luk Samfundet Op! (Brøndum & Hansen 2017).
Gudrun arbejder i køkkenet hos Anna Heegaard, men bor i landsbyen Freegut. I følgende sekvens besøger Petrine Gudrun for at tale om Petrines planer om at købe sig selv og sin søn Frederik fri.
KLIP 2: Petrine besøger Gudrun
Beskriv Gudruns identitet ved hjælp af de rekvisitter, som vises fra hendes hus. Hvad siger det om hendes identitet? Anvend Hylland-Eriksens tre identitetsformer.
Beskriv hierarkiet og relationerne imellem Petrine, Gudrun og Sorte Svend. Hvilken af karaktererne er mest fri til at vælge sin egen identitet? Hvem er mindst fri til at vælge identitet? Hvorfor tror du Gudrun vil have sin egen slave?
Se herefter nedenstående interview med instruktør Frederikke Aspöck om scenen i Freegut. Hvad fortæller Frederikke Aspöck om scenen?
INTERVIEW med instruktør Frederikke Aspöck: Om nøglescene
B: Samfundsfaglig undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film
Den 1. februar 2023 lancerede gruppen ‘Et større billede’ et opråb på Instagram. Budskabet var ikke til at tage fejl af: “Med @ETSTOERREBILLEDE vil vi skabe fokus på den stadig meget ensidige forestilling om, hvad og hvem der kan repræsentere ‘det normale’ i Danmark”, lød det fra gruppen, der bestod af en lang række skuespillere. Kampagnens opråb om større etnisk diversitet i dansk film blev ledsaget af tre filmplakater, som på kreativ vis genfortolkede tre aktuelle film og tv-serier, så de afspejlede en dansk virkelighed anno 2023. Nedenfor ses gruppens genfortolkning af ‘Riget Exodus’:
‘Viften’ er også en film, der sætter diversitet på dagsordenen og i nedenstående opgave skal I arbejde med diversitet og stereotyper i danske film.
Undersøg i hvilken grad, nedenstående påstande om diversitet og repræsentation i dansk film kan understøttes i bilag A (Figur 1, 5, 13, 14, 24, 25). Bilag A er en undersøgelse fra 2022 foretaget for Det Danske Filminstitut, og den ligger til venstre under Elevark.
Påstande om diversitet og repræsentation i dansk film
- Andelen af nydanske skuespillere og karakterer i danske film svarer ikke til befolkningen.
- Diversiteten i den danske befolkning eller publikum afspejles ikke bag kameraet på danske film.
- Ikke-vestlige nydanskere betragter ikke danske film som humoristiske og føler sig oftest fremstillet som en etnisk stereotyp i danske film.
Diskutér derefter muligheder og begrænsninger ved etniske karikaturer i dansk film med udgangspunkt i debatindlægget ‘Jeg har selv oplevet etniske karikaturer og jeg vil ikke være dem foruden’ af Halime Oguz i Berlingske Søndag d. 4. december, 2022 (artiklen kan fremsøges på Infomedia).
C: Historiefaglig analyse og diskussion
Ved filmens afslutning ser vi generalguvernør Peter von Scholten – presset af de vestindiske oprørere – ophæve slaveriet med ordene ”you are free”. Beslutningen blev udsat for voldsom kritik i Danmark, og han blev senere tiltalt for embedsmisbrug.
Peter von Scholten underskrev i 1848 deklarationen om slavernes frihed, men hvad er årsagen til slaveriets ophævelse?
I dansk historieskrivning har der været tradition for at lægge vægt på aktørforklaringen og fremhæve Peter von Scholten som helten. På øerne er det oprøret under ledelse af General Buddhoe, der fylder mest i historiebøgerne.
I nedenstående øvelse skal I undersøge tre historiske kilder.
Klassen deler sig i mindre grupper, der hver har ansvar for én kilde. Opsamlingen kan med fordel varetages som elevpræsentationer i matrix-grupper.
- Kilde 1: Pastor John P. Knox om kristendommens indflydelse på oprøret i 1848 (skrevet i 1952).
- Kilde 2: Sophie Petersen om Peter von Scholten (skrevet i 1946).
- Kilde 3: Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (skrevet i 1946).
Angiv for hver kilde:
- Hvem er afsender?
- Er kilden samtidig med de begivenheder, den beskriver?
- Hvad er hovedpunkter og formål med kilden?
- Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?
- Hvilken årsagsforklaring anvendes i kilden – har den fokus på individuelle aktører, kollektive aktører eller overordnede strukturer?
Efter at I har præsenteret kilderne for hinanden, skal I diskutere, hvilken type årsagsforklaring ‘Viften’ lægger op til.
D: Historiefaglig øvelse – 'Viften' som historiografisk materiale
Øvelsen starter med en individuel refleksionsskrivning på følgende spørgsmål:
- Hvem vil filmen have publikum til at have sympati med og antipati imod?
- Hvilken opfattelse af den danske kolonihistorie ønsker filmen at skabe hos publikum?
Igangsæt derefter en klassedialog med følgende spørgsmål:
- Hvorfor er forholdet mellem Anna Heegaard og Petrine fremhævet, mens von Scholtens rolle er nedtonet?
- Hvorfor konstruerer filmen fortællingen om den danske kolonihistorie på denne måde?
- Hvad virker autentisk, og hvad virker opdigtet?
- Hvilken opfattelse af den danske kolonihistorie ønsker filmen at skabe hos publikum?
- Hvilke moralske reaktioner vedrørende dansk kolonihistorie tilstræber filmen at skabe eller udfordre?
Links og litteratur
Artikler
- Det Danske Filminstitut: ‘Undersøgelse af etnisk mangfoldighed i dansk film’. Rapport, December 2022.
- Monggaard, Christian: ‘Hvis film- og tv-brancen indrømmer manglende mangfoldighed, skal den også tage problemet seriøst’. Dagbladet Information, 9. februar, 2023.
- Müller, Laura Allen; Sencindiver, Sandra Yi; Mosendane, Malaika B.; Tilif, Siir & Hansen, Dorcas Joanna. ‘Et større Billede’ Pressemeddelelse. 1. februar 2023.
- Poulsen, Jens Aage: ‘Kan spillefilm bruges som kilder i historie?’ i RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift 2018, årg. 5 (1).
- Snedker, Veronika Skov & Nielsen, Marie Ravn: ‘Skuespillere siger nej til stereotype roller’, DR.dk 17. februar 2023.
Bøger
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: ‘Luk Samfundet Op’, Columbus, 2017
- Eriksen, Thomas Hylland & Hemer, Oscar: ‘Ambivalens og fundamentalisme', Spartacus, 1999.
- Halberg, Rikke Lie & Coley, Bertha Rex: ’Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium’, Frydenlund, 2016.
- Petersen, Margit Anne og Puri, Stine Simonsen: ’Billeder på Integration’, Systime, 2014.
Andre værker
- DR.dk: ‘Kald mig bare brun’ Dokumentarserie med Anna Neye 2016: https://www.dr.dk/drtv/serie/kald-mig-bare-brun_196210.
- DR.dk: Deadline, 21. marts 2017: https://www.youtube.com/watch?v=PVABSpIXOkQ.
Hjemmesider og links
- Filmcentralens Filmleksikon https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmcentralen/filmsprog.
- Kildetekster om Dansk Vestindien fra his2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/.
