SPØRGSMÅL OG SVAR
FILMEN HAKKER NÅR JEG AFSPILLER DEN
Der kan være flere årsager til, at en film hakker. Hvis din computer ikke er kraftig nok, kan den ikke åbne og vise filmen jævnt.
En anden årsag kan være, at netværksforbindelsen ikke er i stand til at levere data i den hastighed, du har valgt. Prøv at vælge en lavere hastighed ved afspilning: klik på værktøjs-ikonet til højre under filmlærredet for at skifte båndbredde.
En tredje årsag kan være, at andre programmer bruger noget af din båndbredde, f.eks. hvis du er i gang med en videokonference, download af store filer, sende store mails osv. Luk i så fald disse programmer og prøv igen.
MIN COMPUTER KAN IKKE AFSPILLE FILERNE
Der kan være flere årsager til, at du ikke kan afspille filerne:
- Du skal have et abonnement og være logget ind med Unilogin for at se film på Filmcentralen / Undervisning. Du logger ind øverst på siden. Læs mere om abonnement og Unilogin
- Du skal have de nødvendige programmer installeret for at se filmene.
- Hvis der er anden årsag eller fejl kontakt venligst kundeservice her.
JEG FÅR AT VIDE, AT JEG IKKE HAR RETTIGHEDER TIL AT SE FILMENE
Du skal have et abonnement og være logget ind med Unilogin for at se film på Filmcentralen. Du logger ind øverst på siden. Læs mere om abonnement og Unilogin
DER ER INGEN LYD
Tjek volumenkontrollen i afspilleren i Filmcentralen. Hvis den er skruet op, og du stadig ikke får nogen lyd, kan du tjekke volumenkontrollen, som er indbygget i styresystemet. Se efter at volumen ikke er slået fra eller skruet ned.
KAN JEG FRA- OG TILKOBLE TEKSTER PÅ FILMENE?
På enkelte film kan man fra- og tilkoble tekster. På enkelte film er teksten brændt ind i den streamede version, og du kan derforikke frakoble den. Du fra- og tilkobler tekster i playeren på det ikon, hvor der står “cc”. Undertekster virker desværre ikke ved Airplay eller Chromecast via IOS enheder.
KAN JEG ÆNDRE BÅNDBREDDE MANUELT?
Ja, du kan ændre båndbredden via det ikon i playeren, hvor der står “HD”. Du kan streame i to forskellige kvaliteter: 1000 og 3000 Kbps
HVAD ER DRM?
For at sikre at kun de der har abonnement på Filmcentralen får adgang til filmene, er alle film beskyttet med en digital kryptering. DRM står for ”Digital Rights Management”, som er en række teknologier til kryptering af indhold, der medfører, at kun de brugere der har tilladelse kan åbne indholdet og få det vist på deres computer. Som bruger vil du ikke mærke andet til dette, end at du bliver bedt om at logge ind, når du skal se en film.
HVORFOR ALDERSBEGRÆNSNING?
Mange film er omfattet af bestemmelser som begrænser adgangen for visse aldersgrupper. Begrænsningen er sat af Medierådet for Børn og Unge for at opfylde kravene i Filmloven. Film der vises i biografen, eller film der sælges, lejes eller udlånes offentligt til børn, skal være godkendt af Medierådet for Børn og Unge. Er de ikke det, er det forbudt både at vise, sælge, leje eller udlåne dem offentligt til børn under 15 år.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ STREAMING OG DOWNLOAD?
Ved download overføres filmen til harddisken og gemmes. Ved streaming gemmes mediefilen ikke, men overføres løbende.
Fordele ved streaming:
- Ingen ventetid mens tunge mediefiler downloades
- Ingen vanskelige download-procedurer
- Indholdet er umiddelbart tilgængeligt
- Ingen brug af lagerplads på computeren
- Ingen ventetid i forbindelse med køb og forsendelse
- Ubegrænset brug i abonnementsperioden
KAN JEG DOWNLOADE OG GEMME FILM FRA FILMCENTRALEN PÅ MIN COMPUTER?
Nej. Filmene streames fra en server hos DBC og alle film er DRM-krypteret af hensyn til ophavsretten.Filmene kan derfor ikke downloades og gemmes på din egen computer.
HVORDAN VIRKER MIN FILMCENTRAL?
Hvis du klikker på “Min Filmcentral”, har du adgang til dine egne filmlister med de film og sekvenser, du har gemt. Hvis du ser en film, kan du altid klikke på “Gem” eller “Marker sekvens” i menuen under playervinduet. Når du klikker på “Gem”, gemmer du filmen som en favorit på din profil, så du hurtig kan finde den igen. Når du klikker på “Marker sekvens”, gemmer du en sekvens, du selv har valgt, på din profil, så du hurtig kan se/vise den igen
HVORDAN OPRETTER JEG MINE EGNE LISTER?
Når du gemmeren film, kan du gemme den på eksisterende lister, eller på nye lister, du selv opretter. Når du klikker på “Gem”, vil der komme en popopbox frem på skærmen, som guider til, hvilken liste du vil gemme filmen på, eller om du vil oprette en ny liste.
HVORDAN LAVER OG GEMMER JEG MINE EGNE SEKVENSER?
Når du klikker på “Marker sekvens”, udfolder der sig en menu. Når filmen afspilles, kan du:
- angive hvor en sekvens skal starte ved at klikke på Start sekvens”
- angive hvor en sekvens skal slutte ved at klikke på “Slut sekvens”
- se og teste den markede sekvens, du har lavet, ved at klikke på “Test sekvens”
- gemme en sekvens på en liste, du har i forvejen, eller oprette en ny liste ved at klikke på “Gem sekvens”
Vær opmærksom på at"Min filmcentral" og specielle funktioner ikke fungerer på mobil og tablets.