Om filmen
Den amerikanske instruktør Tim Burton og den britiske forfatter Lewis Carroll er et oplagt kunstnerisk match. Begge har de en forkærlighed for historier fyldt med absurditeter, surrealisme, skæv humor og en egen drømmeagtig logik. Fantasien og eventyret bliver hyldet i Burtons grandiost flotte filmatisering af den klassiske fortælling.
Hos Tim Burton er Alice vokset op til at blive en 19-årig teenager. Det er et både dristigt og klogt træk, fordi det skaber interessante tematiske muligheder. Burton lægger vægt på den del af fortællingen, der cirkler om identitet. I hans hænder bliver 'Alice i Eventyrland' en beretning om den vanskelige overgang fra barn til voksen. Om at have svært ved at passe ind i forhold til omgivelsernes forventninger og normer og om at finde mod til at stå ved den, man er – også når man føler sig anderledes og "forkert".
'Alice i Eventyrland' kan også tolkes som en ode til fantasien og det irrationelle – et tema, der genfindes i flere af Tim Burtons film, bl.a. 'Big Fish' (2003). Filmen lægger sig naturligt i forlængelse af Burtons tidligere produktion, der bl.a. omfatter en række eventyrlige, skøre fortællinger, som i forskellig grad er præget af noget mystisk, mørkt eller skæbnesvangert – som fx 'Beetle Juice' (1988), 'Edward Saksehånd' (1990), 'Sleepy Hollow' (1999) 'Charlie og Chokoladefabrikken' (2005) og 'Sweeney Todd' (2007).
Note: Tim Burtons 'Alice i Eventyrland' findes både med engelsk og dansk tale – en meget god illustration af, at filmens målgruppe er meget bred rent aldersmæssig. Den kan både ses som en børnefilm (for lidt ældre børn) og som en symbolmættet fantasyfortælling for de lidt ældre elever.
Om undervisningsmaterialet
Undervisningsmaterialet er skrevet til læreren, som kan vælge de opgaver, der passer til klassen niveau. Materialet er opbygget på en måde, så I kan plukke i det og arbejde med et eller flere temaer alt efter tidsramme og fokus.
Ligesom filmen henvender materialet sig til både mellemtrin og overbygning. Opgaveforslagene har således forskellige sværhedsgrader. I nogle tilfælde har vi decideret markeret en opdeling og lavet en ’variation for de yngste’. Men generelt vil vi lade det være op til læreren at vurdere, hvad der egner sig for den aktuelle klasse. Sidste afsnit – om tværmedialitet – er kun relevant for overbygningen.
Materialet består af et handlingsreferat samt tre afsnit, som lægger op til analytisk og tematisk arbejde med filmen. Vi fokuserer på sammenlignende analyse mellem bøger og film i afsnittet Filmatisering og nyfortolkning. Herefter er personkarakteristik i centrum i afsnittet Filmens hovedpersoner: Alice som teenager. Afsnittet Filmens univers: en spejlverden lægger op til tematisk fortolkning, og derefter følger et afsnit om Filmens æstetik. Endelig lægges der op til perspektivering og medieanalyse i det sidste afsnit Tværmedialitet, der primært henvender sig til overbygningen.
God arbejdslyst,
Liselotte Michelsen
Filmens handling
19-årige Alice og hendes mor skal til haveselskab hos familiens bekendte. Alices far er død for nylig. Til selskabet frier den unge Lord Hamish til Alice, som er i tvivl om, hvad hun skal svare og flygter. Hun løber efter Hr. Kanin og falder ned gennem kaninhullet til Eventyrland. Hun havner i et rum med låste døre. En drik får hende til at blive lille, og en kage får hende til at blive stor. Til sidst lykkes det hende at komme gennem en lille dør og ud i Eventyrland.
Hun møder tvillingerne Tweedledee og Tweedledum og den blå larve Absolem. Her får hun at vide, at hun skal dræbe dragen Jabberwocky med Varpesværdet på Smileglad-dagen, men det vægrer hun sig mod. Flænsesnapperen forfølger dem sammen med en hær af røde spillekort. Musen stikker Flænsesnapperens øje ud, og Alice slipper væk. De øvrige væsner tages til fange på Den Røde Dronnings slot. Dronningen sender Stayne ud for at fange Alice.
Sammen med den flyvende kat Cheshire kommer Alice til teselskab hos Hattemageren, der gemmer hende i en tepotte, da Stayne dukker op. Hattemageren følger hende på vej mod Den Hvide Dronnings slot og fortæller, at Den Røde Dronning har overtaget landet med magt. Da Hattemageren bliver taget til fange, hjælper blodhunden Bayard Alice hen til Den Røde Dronnings slot for at befri Hattemageren. Alice præsenterer sig som Øh og bliver gæst hos dronningen. Hattemageren charmerer dronningen ved at tilbyde at lave hatte til hendes store hoved.
Alice giver Flænsesnapperen dens øje tilbage og får til gengæld nøglen til kisten med Varpesværdet. Stayne gør tilnærmelse overfor Alice, Den Røde Dronning bliver jaloux og beordrer hende halshugget. Alice flygter på Flænsesnapperen til Den Hvide Dronnings slot. Imidlertid hjælper Cheshire Hattemageren med at undslippe halshugning, og han afslører Den Røde Dronnings hof som fuskere. Ved hjælp af Jub-Jub-fuglen slår Dronningen en folkelig opstand ned.
Smileglad-dagen oprinder, og Alice skal beslutte sig for, om hun vil gå i kamp. Med Absolems hjælp husker hun pludselig sit første besøg i Eventyrland og indser, at det ikke er en drøm. Hun går i kamp mod Jabberwocky. Da hun halshugger den, bliver Den Hvide Dronning landets hersker, og Den Røde Dronning forvises til Ødelandet sammen med Stayne.
En mundfuld Jabberwocky-blod bringer Alice tilbage til den virkelige verden. Hun siger nej til Hamish og beslutter at gå i sin fars fodspor, blive forretningskvinde og rejse ud i verden.
Filmatisering og nyfortolkning
Gennem hele filmmediets historie har filmen ladet sig inspirere af litteraturen og fundet mange spændende plot og interessante personer i bøgernes verden. Men inspirationen har også gået den anden vej, og litteraturen har nydt godt af filmen. Det gælder både indholds- og formmæssigt og afspejler sig fx i begreber som "en filmisk roman".
Og så gælder det salgsmæssigt. Det er gentagne gange sket, at det populære filmmedie har hjulpet med at markedsføre litteratur. Det kan dreje sig om en smal eller overset bog, der pludselig kommer i rampelyset, som det fx skete for nylig i forbindelse med filmen 'Precious' (2009), der er baseret på romanen 'Push' (1996) af Sapphire. Eller en film kan hjælpe en bog med at få et større, internationalt marked – som fx Roald Dahls 'Charlie og Chokoladefabrikken' (filmatiseret i 2005), der ikke var synderlig kendt i Danmark, før Tim Burton lavede en film over historien.
Bogen 'Alice i Eventyrland' har dog for længst uden filmmediets hjælp slået sin titel fast – men til gengæld kan det være, at Tim Burtons filmatisering vil sætte fokus på den lidt oversete fortsættelse 'Bag Spejlet'. Den engelske forfatter Lewis Carroll (egentlig Charles Lutwidge Dodgson) skrev 'Alice i Eventyrland' ('Alice in Wonderland') i 1865 og efterfølgeren 'Bag Spejlet' ('Through the Looking-Glass, and What Alice Found There') i 1871.
Tim Burton og manuskriptforfatter Linda Woolverton har i høj grad ladet sig inspirere af væsner og hændelser i Lewis Carrolls to bøger. Vi genfinder fx Hr. Kanin, Hattemageren, Haren, Musen, Den Røde Dronning, Tweedledee og Tweedledum, Kålormen og en række andre figurer begge steder. Men mange andre figurer og hændelser fra bøgerne er udeladt i filmen, mens nye er kommet til. Faktisk er forskellen på bøgerne og filmen så stor, at vi snarere kan tale om en nyfortolkning end en filmatisering.
To centrale forskelle mellem Lewis Carrolls bøger og Tim Burtons film er hovedpersonens alder og rammefortællingen, der foregår i virkeligheden, dvs. historiens start og slutning:
- I bøgerne er Alice et barn – ifølge 'Bag Spejlet' er hun 7½ år, men på billederne i de oprindelige bogudgaver ser hun ud til at være ca. 10 år ligesom virkelighedens Alice Liddell, som figuren er inspireret af. I Tim Burtons film er Alice 19 år og altså en stor teenager, næsten voksen.
- I bogen 'Alice i Eventyrland' er den indledende rammefortælling yderst kort: Alice sidder i en have med sin søster og keder sig, og allerede på første side ser hun den hvide kanin og følger efter den ned i kaninhullet. I filmen har vi 12 minutters indledende rammefortælling om den syvårige Alice, der har mareridt, og den 19-årige Alice, der ankommer til et haveselskab, taler med en række forskellige personer og bliver friet til af Hamish, inden hun stikker af og følger efter kaninen ned i kaninhullet. Også slutningerne adskiller sig fra hinanden: Både i bogen og filmen vender Alice tilbage til virkeligheden – men under meget forskellige omstændigheder. I bogen vågner Alice op med hovedet i sin søsters skød, fortæller hende om sin drøm og inspirerer sin søster til at fantasere videre om Eventyrlandet. I filmen kravler Alice op af hullet, siger sin utvetydige mening til alle ved haveselskabet, aftaler at komme i lære hos sin fars kollega og rejser ud i verden.
Bøgernes og filmens stil
Lewis Carrolls to bøger har haft stor betydning for den litterære stil, der kaldes ”nonsens-litteratur”. Den er præget af absurditeter, leg med sproget, surrealistiske hændelser, drømmelignende situationer og fantasifulde indfald. Vrøvle-rimet ”Jabberwocky” i 'Bag Spejlet' betragtes som indbegrebet af nonsens-litteratur (og bliver i filmen citeret af Hattemageren). Danske eksempler på vrøvle-rim kan fx findes i Halfdan Rasmussens ' Halfdans ABC'.
Instruktøren Tim Burton er stilmæssigt i familie med Lewis Carroll, idet hans film i høj grad må siges at være præget af absurditeter, leg med filmsproget, surrealistiske hændelser, drømmelignende situationer og fantasifulde indfald. Gennem 20 år har han som bl.a. instruktør og producer fortalt den ene overraskende og uforudsigelige historie efter den anden. Fremtrædende eksempler på nonsens-stil hos Burton er bl.a. 'Edward Saksehånd' (1990) om et genert Frankenstein-monster med frisørtalenter, science fiction-parodien 'Mars Attacks' (1996) og fortællingen 'Big Fish' (2003) om en ældre mand med en ualmindelige livlig fantasi og hans søn, der prøver at finde hoved og hale i farens vildtvoksende livshistorie.
Udover de absurde og fantasifulde træk ved Tim Burtons film er de også gennemgående karakteriseret ved et mørkt, melankolsk og ofte ligefrem gotisk præg. På dette område adskiller Burton sig fra Carroll, hvis absurditeter generelt ligger i den lysere og mere humoristiske ende af skalaen. Carroll er forbundet med victorianismen snarere end gotikken.
Se også filmmagasinet Ekkos tema om filmatiseringer:http://www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temanummer&id=19
Opgaveforslag
- Læs en af Lewis Carrolls bøger, og skriv en boganmeldelse (på dansk eller engelsk). Variation for de yngste: Læs højt fra en af Lewis Carrolls bøger, og lad eleverne tegne eller skrive om en af figurerne.
- Se Tim Burtons film, og skriv en filmanmeldelse (på dansk eller engelsk). Læs mere om filmanmeldelser i Filminstituttets undervisningsmateriale ”Filmanmeldelse”. Variation for de yngste: Se filmen og genfortæl handlingen. Tal eller skriv om, hvad I synes om den – og hvorfor. Hvilke personer var sjovest, uhyggeligst, mest irriterende osv.? Hvad kunne I bedst/mindst lide ved filmen?
- Find oplysninger om Lewis Carroll, og præsenter en biografi for klassen.
- Find oplysninger om Tim Burton, og præsenter en biografi for klassen (gerne på power point med stillbilleder eller klip fra hans tidligere film).
- Lav en sammenlignende analyse af Lewis Carrolls bøger og Tim Burtons 'Alice i Eventyrland'. Hvilke figurer og temaer optræder i både bøger og film? Hvilke elementer har Tim Burton lavet om på eller tilført fortællingen? Hvordan er miljøtegningen? (Begræns evt. sammenligningen til bogens første kapitel og filmens første 17 minutter – dvs. indtil hun træder gennem døren og ud i Eventyrland).
- Karakteriser bøgernes genre og stil (nonsens-stil – se ovenfor), og sammenlign med filmens genre og stil (fantasy). Hvilke forskelle og ligheder er der mellem bøgernes og filmens stil? Variation for de yngste: Tal om fantasy-genren og find eksempler på andre fantasyfilm og fantasybøger.
Filmens hovedpersoner: Alice som teenager
Filmens første syv minutter tegner et ganske klart billede af, hvilken slags hovedperson vi har med at gøre:
I filmens allerførste scene møder vi den lille pige Alice på seks-syv år. Hun har haft mareridt – om nogle af figurerne i 'Alice i Eventyrland' – og hendes far trøster hende. Hun er bange for, at hun er blevet skør. Men hendes far siger, at alle de bedste mennesker er skøre, og at hun altid kan vågne ved at knibe sig selv i armen.
Så springer filmen 13 år frem til den nu 19-årige Alice, der sidder i en hestevogn med sin mor. Alice er ikke "passende klædt", synes hendes mor, fordi hun ikke har korset og strømper på. Men Alice er oprørsk: ”Jeg bryder mig ikke om det. Hvem skal bestemme, hvad der er passende? Hvis nu det var passende at gå rundt med en torsk på hovedet, ville du så have den på?”
Da de kommer til haveselskabet, bliver Alices bejler Hamish irriteret på hende, fordi hun fantaserer om, at kvinderne har bukser på, mændene går i kjoler, og hvordan det mon føles at flyve. I løbet af filmens første syv minutter forstår vi også gennem en række replikker, at hendes far var en fantast – men med succes, en sand visionær. Vi fornemmer tydeligt, at der har været et tæt bånd mellem Alice og hendes far, og at de minder om hinanden.
Igennem hele filmen oplever vi en teenage-Alice, der er tæt på at træde i karakter som voksen kvinde. Hun er heltinden i et eventyr, hvor hun skal overvinde en række forhindringer og prøvelser, inden hun får "prinsen" – nemlig sit eget handlekraftige jeg (ridderen i rustning). Hendes afsluttende kamp med dragen er symbolsk: Dragen kan opfattes som den indre tøven og frygt, hun skal overvinde for at trodse omgivelsernes forventninger og sige nej til Hamishs frieri – og dermed også frygten for at ende som den tossede gammeljomfru, Tante Imogene, til haveselskabet. Dragen kan også tolkes som de victorianske normer, hun er oppe imod. Åbenmundet, handlekraftig og individualistisk passer hun ikke ind i tidens forestilling om en idealkvinde.
Filmens manuskriptforfatter, Linda Woolverton, fortæller i et interview i New York Times (28/2 2010), at da hun skulle begynde at skrive manuskriptet, undersøgte hun victorianske sæder og skikke, og hvordan en ung pige burde opføre sig. Og så skabte hun en person, der gjorde det præcis modsatte. I stedet for historien om en victoriansk jomfru blev det et action-eventyr med en kvindelig hovedperson: ”Jeg synes, det er meget vigtigt at skildre en stærk og viljefast kvinde, for kvinder og piger har brug for rollemodeller i kunst og film. Stærke piger har mulighed for at tage deres egne valg, svære valg, og gå deres egne veje,” siger Linda Woolverton.
Et centralt tema i filmen er identitet: Hvem er Alice? Er hun den rigtige eller den forkerte Alice? Det bliver diskuteret hele vejen gennem filmen. Vi forstår, at hun har været i Eventyrland før, selvom hun har glemt det. Men har teenageårene og omgivelsernes påvirkning ændret Alice så meget, at hun ikke længere er den samme, som da hun var barn? Ligesom den blå larve Absolem, der forpupper sig og bliver sommerfugl, gennemgår Alice en transformation. Og det store spørgsmål gennem filmen er, hvem der kommer ud af puppen, altså hvilken person Alice udvikler sig til som voksen.
Opgaveforslag
- Beskriv Alice. Hvordan ser hun ud? Hvad vil hun – og hvad vil hun ikke? Hvilke problemer opstår der for hende, og hvilke udfordringer skal hun overvinde? Hvilke egenskaber bruger hun for at løse problemerne og overvinde udfordringerne? Hvad er hun god til? Hvem minder hun om? Hvad er hendes stærke og svage sider?
- Diskuter, hvorfor hun er oprørsk og ikke vil gøre de ting, omgivelserne forventer af hende.
- Alice er ældre i filmen end i bogen. Diskuter, om I synes, det er en god ide eller ikke. Begrund jeres mening.
- Minder hun om andre unge kvinder, vi kender fra film, bøger, computerspil – eller virkeligheden?
- Fortæl om de væsner, hun møder i Eventyrland – hvordan ser de ud, og hvad kan de? Lav en tegneserie, en power point-præsentation eller skriv jeres egen historie om et eller flere af væsnerne.
- Tal om symbolikken i de hændelser, hun oplever i Eventyrland – og hvad de kan stå for i hendes virkelige liv.
- Sæt filmen ind i en aktantmodel, og tal om, hvem der er Alices modstandere og hjælpere, og hvad der er hendes mål. Lav evt. to aktantmodeller – en i virkelighedens verden og en i Eventyrland og sammenlign dem.
- Skriv en stil om et af følgende forslag:
- et referat af filmen
- en historie om en person, der via et spejl, et hul, et klædeskab eller andet kommer til en anden verden
- en historie i jeg-form, der foregår i nutiden, hvor fortælleren falder ned i et kaninhul ligesom Alice
- et brev, Alice skriver til en veninde fra det skib, hun er ombord på til sidst i filmen
- læs om victorianske skikke og sæder og gør rede for nogle af dem.
Filmens univers: en spejlverden
'Alice i Eventyrland' foregår i to verdener – et virkelighedsplan (England i 1800-tallet) og et fantasiplan (det Eventyrland, Alice falder ned i gennem kaninhullet). Personer og hændelser i den ene verden dukker ind imellem op i forklædninger i den anden verden – ligesom vores drømme om natten kan afspejle hændelser, der er foregået om dagen. Her er altså tale om et dobbeltunivers, et spejlunivers, et drømmeunivers.
Første gang, Eventyrlandet manifesterer sig fysisk, er, da Alice netop har fået at vide, at Hamish planlægger at fri til hende. Hun går rundt med Hamishs usympatiske mor, der taler om børnebørn og Hamishs fordøjelse, da Alice ser Hr. Kanin inde mellem roserne. Kort efter ser hun en blå larve på Hamishs skulder, da han frier til hende.
Da hun kommer ned i Eventyrland, møder hun en række væsner, der minder om dem, hun mødte til havefesten. De tykke tvillinger Tweedledee og Tweedledum minder om to intrigante søstre, og blomsterne ligner Hamish og Alices svoger. Med sin overkultiverede have og usympatiske, kolde facon minder Den Røde Dronning en hel del om Hamishs mor. Og det er også et bemærkelsesværdigt sammenfald, at Hamish har rødt hår, og at dronningen netop er rød.
Alice har en replik, der er central for filmens tema. Hun er i Eventyrland, på vej til Den Hvide Dronnings slot. Hattemageren har netop slynget hende af sted på sin hat, og Blodhunden har fundet hende. Den spørger hende, hvem hun er, og om hun er klar til at slås mod Jabberwocky. Hun bliver hidsig og svarer: ”Lige siden jeg faldt ned i det kaninhul, har jeg fået at vide, hvad jeg skal, og hvem jeg er. Jeg er blevet krympet, strakt ud, kradset og smidt ned i en tepotte. Snart er jeg Alice, snart ikke. Men det her er min drøm. Jeg bestemmer, hvad der skal ske. Jeg bestemmer selv vejen” (41 minutter inde i filmen). Herefter hjælper hunden hende med at komme hen til Den Røde Dronnings Slot for at befri Hattemageren.
Replikken afspejler Alices udfordring i den virkelige verden. Der får hun også at vide, hvad hun skal og ikke skal, hun bliver krympet i korsettet, tvunget til at være med til haveselskab og "kradset" og generet af intrigante kvinder. Men som hun siger (med en let omskrivning): ”Det her er mit liv. Jeg bestemmer, hvad der skal ske.” Nemlig befrielsen af hendes indre Hattemager, det skøre, legende, kreative, individualistiske.
Hændelserne i Eventyrland afspejler hændelserne i den virkelige verden. Her har Alice også svært ved at passe ind. Nogle gange opfører hun sig for barnligt i forhold til normerne (da hun danser og forestiller sig folk klædt sjovt på og at flyve), og andre gange opfører hun sig for fremmeligt (som kvinde er hun forud for sin tid med sin stærke trang til individualisme og selvstændighed). Hun finder først sin rette størrelse (er i ro med sig selv, er tro mod sig selv), da hun "konfronterer dragen" og siger nej til Hamishs frieri.
Opgaveforslag
- Giv eksempler på noget, der er virkelighed, og noget, der er fantasi, i filmen.
- Find eksempler på, at elementer fra Eventyrland dukker op i virkelighedens verden og omvendt.
- Tal om, hvordan man kan tolke Alices oplevelser i Eventyrland og relatere dem til hendes situation i den virkelige verden.
- Tal om jeres egne drømme om natten – har I oplevet at drømme om noget fra den virkelige verden? Lignede det virkeligheden, eller var det anderledes i drømmen?
Filmens æstetik
Genremæssigt kan filmen kategoriseres som fantasy. Den er karakteriseret ved overraskende og detaljerede scener i lækre, mættede farver. Der løber desuden en strøm af undergangsstemning gennem filmen – ikke mindst til Hattemagerens teselskab med en ruin af en mølle i baggrunden og et bord fyldt med rod og skåret porcelæn. Miljøtegningen er spektakulær: Her er dybblå natteskov med urskovsagtige vækster; en sommereng fyldt med pangfarver, flyvende gyngeheste og talende blomster; haven i Den Røde Dronnings slot er overdrevet kultiveret og klippet til i umulige former. Dampe stiger op af sumpen, mælkebøttefrø glider gennem luften, månen er et frækt kattesmil.
Også filmens personer er præget af en speciel æstetik. En del af personerne er computeranimerede, mens andre er virkelige mennesker. Nogle af figurerne er delvis virkelige og delvis animerede – det gælder bl.a. Hattemageren, Den Røde Dronning, Stayne og Twedledee og Tweedledum. Alice fremstår som et virkeligt menneske – og alligevel lidt "larger than life". Hun har ikke blot en sart teint, men er decideret sminket bleg som en tegneseriefigur eller en dukke. Hendes slangekrøller er helt fantastisk bløde at se på, og de fine prinsessekjoler kan mere eller mindre følge med hendes skiftende størrelse. Hattemageren er også markant sminket med stærke farver, han har en vild rød paryk og grønne øjne, som er computeranimeret ekstra store, så han ser overnaturlig ud. Han beklager sig over, at Alice har mistet sin ”megethed” (”muchness”) – men når det kommer til stykket, er der masser af ”megethed” over dem begge.
Opgaveforslag
- Beskriv filmen locations (miljø). Hvordan ser der ud? Hvordan er lyset, farverne, stemningen? Er det steder, man har lyst til at være eller ej?
- Sammenlign miljøet og æstetikken i den virkelige verden og i Eventyrland. Hvilke forskelle og ligheder er der?
- Beskriv personernes udseende, og tal om, hvad der gør dem specielle at se på.
- Tal om filmens genre. Minder den om andre film, I har set?
Tværmedialitet
NB! Dette afsnit retter sig mod overbygningen!
På EMUs hjemmeside kan vi læse denne definition af tværmedialitet:
“Ordet tværmedialitet henviser til, at værker lanceres i flere medier, gerne på samme tid. Ifølge Bo H. Thomasen er definitionen på begrebet, at: "Tværmedial kommunikation adskiller sig fra flermedial kommunikation ved at være kommunikation inden for det samme koncept i flere medier, hvor kommunikationens indholdsside er forbundet eller relateret på tværs af medierne. Den tværmediale kommunikation kan være såvel samtidig som tidsforskudt" (Thomasen 2007: 43). Vild med dans eller Boogie er eksempler på tværmediale koncepter. Det samme gælder f.eks. Julekalenderen Pyrus, der både er en julekalender med låger, en kalender på tv i 24 afsnit og et website med spil.”
(Kilde: “Tv-serier på tværs af medier – remediering og tværmedialitet Forbrydelsen” af Heidi Philipsen, Adjunkt ved Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet, 28/01 2008).
'Alice i Eventyrland' er et godt udgangspunkt for at tale om tværmedialitet, som er et fænomen, der i stort omfang gør sig gældende i de medier, der omgiver os hver dag – og som folkeskoleelever er storforbrugere af. Eleverne kan med sikkerhed give mange eksempler på tværmediale fænomener, men de har brug for hjælp til at formulere og strukturere den tværmediale analyse.
Fortællingen 'Alice i Eventyrland' og de figurer, der optræder i fortællingen, har gennem tiden fremtrådt i mange forskellige tværmediale former. Vi kan opleve 'Alice i Eventyrland' som fx bog, animationsfilm og realfilm, tv-serie, musical, teaterstykke, puslespil, tegneserie, spil, plakat, reklame, dukker eller billeder på kopper, T-shirts, penalhuse, blyanter osv.
Opgaveforslag
- Lad eleverne gå på jagt efter 'Alice i Eventyrland' i så mange forskellige tværmediale fremtrædelsesformer som muligt. Del evt. eleverne op i grupper og lad det være en konkurrence: Hvem kan finde flest forskellige produkter med udgangspunkt i 'Alice i Eventyrland' på nettet i løbet af 30 minutter?
- Hvordan adskiller æstetikken sig i de forskellige produkter? (fx ser Disneys Alice i animationsfilmen fra 1951 meget anderledes ud end Tim Burtons Alice).
- Hvilke målgrupper henvender de forskellige produkter sig til? (børn, voksne, dansktalende, engelsktalende osv.).
- Hvilke funktioner har de forskellige produkter? (fx underholdning, oplysning, leg etc.).
- Diskuter, hvorfor 'Alice i Eventyrland' findes i så mange forskellige fremtrædelsesformer (fx fordi det er en god historie, mange mennesker holder af; fordi billederne er så flotte, at vi gerne vil se på dem på en plakat på vores værelse; fordi merchandise er en god måde at tjene penge i forbindelse med en filmpremiere osv.).